Jeg tror der skal stå 5.6 x 10^3 km² (~5600 km²), samt 14.1 x 10^3 km² (~14100 km²), og ikke hhv. 5.6 x 103 km2 og 14.1 x 103 km2.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Isen på Antarktis vokser måske slet ikke så hurtigt, som vi har troet.
I modsætning til isen på Arktis, der smelter under stor mediebevågenhed, har havisen på Antarktis indtaget stadig større områder de seneste år – klodens opvarmning til trods.
Den udvikling står formentlig stadig ved magt, men en klimaforsker har fundet en uregelmæssighed i behandlingen af data fra observationer fra Antarktis, der indikerer, at man hidtil har estimeret isen til at brede sig hurtigere, end den i virkeligheden gør.
Det står at læse i A spurious jump in the satellite record: has Antarctic sea ice expansion been overestimated? på The Cryosphere, hvor hovedforfatteren, klimaforsker Ian Eisenmann, og hans team gør opmærksom på uregelmæssigheden i dataene og de mulige fejlkilder.
Fejlene træder blandt andet igennem i højt profilerede udgivelser som IPCC’s (Intergovernmental Panel on Climate Change) klimarapport Fourth (2007) (AR4) og Fifth (2013) assessment reports (AR5).
Efter at have gravet i sagen kom Ian Eisenmann, der er climate dynamicist ved Scripps Institution of Oceanography i San Diego, og hans kolleger frem til, at FN’s to klimarapporter muligvis brugte forskellige versioner af den såkaldte Bootstrap-algoritme.
Algoritmen Bootstrap bruges til at samle og behandle observationerne fra forskellige instrumenter på forskellige satellitter og tilpasse data på tværs af oprindelse.
Kigger man på perioden 1979-2004 i IPCC's fjerde klimarapport, vokser isen med 5.6 x 103 km2 om året, hvis man bruger den første version af Bootstrap-algoritmen på dataene. Bruger man den anden version af algoritmen, den som bliver anvendt fra 2007 og frem i den næste klimarapport AR5, vokser isen med 14.1 x 103 km2 om året, altså mere end en fordobling i hastigheden af isens udbredelse, skriver Science.
Det var netop denne stigende acceleration i havisens udbredelse, der sprang Ian Eisenmann og hans team i øjnene.
Hidtil har det været almindeligt accepteret i forskningskredse, at den store uoverensstemmelse mellem AR4 og AR5 fremkom, fordi AR5 også rummede data 2007 til 2012.
Fejlen kan ifølge Ian Eisenmann skyldes et skift i fra en satellit til en anden i december 1991 og den måde måleinstrumenterne blev kalibreret på. Men at finde den oprindelige fejl har ikke været lige til.
»Man skulle måske tro, at det er nemt at få øje på, hvilke data der har et urigtigt hop i december 1991, men der er så mange naturlige variabler i dataene – så meget støj fra en måned til en anden – at det ikke står umiddelbart klart, hvilke data der indeholder uregelmæssigheden. Når vi trækker det ene sæt data fra det andet, kan vi fjerne så meget støj, at den gradvise ændring i december 1991 bliver tydelig,« siger Eisenmann til European Geosciences Union.
Fra satellitter har man siden 1970’erne målt på havisens udbredelse omkring polerne. Når de måler, skelner satellitterne mellem henholdsvis is og vand og kan tage højde for unøjagtigheder som smeltevandspytter på isflagerne, dårligt vejr og andre mulige fejlkilder, der står i vejen for en korrekt aflæsning af havisen udbredelse.
