Fejlagtige vandanalyser kan fjerne analysegrundlag for landbrugspakkens første år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fejlagtige vandanalyser kan fjerne analysegrundlag for landbrugspakkens første år

Første del af fødevare- og landbrugspakken trådte i kraft den 18. marts 2016. Den tillader mere gødning og fjerner randzoner ved vandløb og søer. Illustration: Landbrug & Fødevarer

I marts 2016 trådte den omdiskuterede landbrugspakke i kraft. Med loven har danske landmænd lov til at gøde mere, samtidig med at loven sløjfer randzoner ved søer og vandløb, som tidligere var friholdt sprøjtning og gødning. Loven giver også kompensation til landmænd, der frivilligt etablerer vådområder.

Forskere har påpeget, at de lempelige gødningsregler risikerer at ødelægge vandmiljøet. Og derfor har ministeren lovet at holde nøje øje med vandmiljøet.

Men en laboratoriefejl kan betyde, at Miljøstyrelsen står helt uden data for især landbrugets kvælstof- og fosforudledning til søer og vandløb og videre ud til havmiljøet de første 12 måneder med den nye landbrugspakke.

Læs også: Laboratorium leverede forkerte prøver fra Danmarks søer og vandløb i 15 måneder

Fordi der - som Ingeniøren har fortalt - er fejl i alle vandprøver, som det private laboratorium ALS Danmark i Humlebæk har lavet af fosfor- og kvælstofindholdet i vandprøver fra søer og vandløb i hele 2016 og frem til april 2017.

Nu er forskere på DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi – ved Aarhus Universitet ved at undersøge, om man kan korrigere fejlen. Spørgsmålet er, hvor store konsekvenser den fejlagtige prøvemetode har.

»Der kommer til at gå noget tid med at lave vandprøver og statistiske analyser med mere. Og det er umuligt at sige, om resultatet får det ene udfald, det andet eller det tredje udfald,« siger Poul Nordemann Jensen, chefkonsulent på DCE.

DCE sammenligner gammel og ny metode

Eftersom rapporten om den årlige udledning normalt først foreligger sidst på året det efterfølgende år, har de fejlagtige prøveresultater ikke medvirket til at give et misvisende billede af vandkvaliteten.

Det er Miljøstyrelsen, der har kontrakten med ALS Danmark og styrelsen, der modtager prøvesvarene fra laboratoriet og sender data videre til forskerne på DCE.

Poul Nordemann Jensen forklarer, at problemet er den samlede såkaldte totalbestemmelse. For kvælstof kan man overordnet sige, at den totale udledning består af nitrat og organisk bundet kvælstof som alger f.eks.

Det er den sidste del, der er omfattet af metodefejlen, og dermed ikke nitratdelen, som oftest udgør den største del af den samlede analyse i vandløb. I mange vandløb udgør nitratdelen af det totale kvælstof måske 80-90 procent.

Læs også: Prisen for Landbrugspakken: Mere ammoniak i luften og en ekstraregning til sundhedsvæsenet

»For fosfor er problemstillingen som udgangspunkt den samme. Der er brugt en forkert metode. Men fordelingen af fosfor mellem opløst og bundet fosfor er anderledes end for kvælstof, men det er noget, vi også skal se nærmere på,« forklarer Poul Nordemann Jensen.

»Men samtidig viser erfaringen fra tidligere års kvælstofudledning til havet, at selv små ændringer kan være interessante. Så derfor er det en opgørelse, som der er fokus på. Og ikke mindst i forhold til vandprøverne for 2016, hvor man introducerede første del af landbrugspakken,« siger han.

Den nye metode blev indført, fordi den er mere nøjagtig. Miljøstyrelsen måler, og derefter ser DCE på, hvad det betyder for prøveresultatet, når man anvender den godkendte og den forældede metode, når der er meget organisk kvælstof i vandprøverne eller lidt af det i prøverne.

Opdager først fejlen efter 14,5 måneder

Det vækker umiddelbart undren, at der går 14,5 måneder fra ALS Danmark overtager prøvetagningen til, at Miljøstyrelsen opdager, at der er fejl i deres metode til bestemmelse af fosfor og kvælstof.

Læs også: Landbrugspakken vil øge brugen af fosfor

For der er faste standarder for og beskrivelser af, hvordan man skal lave en analyse. Og laboratorierne bliver også prøvet af en gang imellem, og det er der igennem, de får deres certificering.

Ingeniøren har bedt Miljøstyrelsen svare på, hvor ofte man gennemgår analysemetoderne. Men styrelsen har henvist til en kort redegørelse, som styrelsen sammen med Miljø- og Fødevareministeriet har sendt til folketingets fagudvalg.

Kan være svært at opdage fejlen umiddelbart

Hos DCE – der som nævnt udelukkende modtager data – fra Miljøstyrelsen, fortæller Poul Nordemann Jensen, at der måske også vil være vanskeligt ud fra data alene at opdage, at der er noget galt, hvis de årlige prøveudsving svinger mellem 5 og 10 procent fra tidligere resultater.

»Især eftersom analyserne kan variere meget år for år på grund af regn og høstudbytte osv., så mange andre faktorer spiller ind,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forstår jeg det ret, når det er en metode man har overtaget fra miljøministeriet for de 14,5mdr siden? Har miljøministeriet ikke specificeret opgaven korrekt? Jeg kan se i den anden artikel*, der har man hos analyser tidligere foretaget for ministeriet anvendt den gamle metode.

Ud fra afsløring af ministerens vildledning mht. havmiljø, så mistænker man ham næsten også for at have en finger med i den her specifikation - det ville være meget snedigt at undlade at specificere en ny metode og så senere finde fejlen? Det er godt nok lige lovligt machiavelliansk, så jeg tænker ikke det er tilfældet. Men er det noget ingeniøren kan kontrollere på én eller anden måde?

*: https://ing.dk/artikel/laboratorium-levere...

  • 6
  • 0

Det er generelt at laveste pris pris er kriteriet for tildeling af analyseopgaver, både for private og det offentlige. Folk tror at analyseresultater er som at trække i automaten. Kvalitet er en by i Rusland!
Det er desuden en fordel, at laboratoriet ikke leverer for mange resultater, der giver problemer, så for høje detektionsgrænser er at foretrække!

Man ligger, som man har redt - og får en masse usande resultater, som er værre end ingenting.

  • 1
  • 2

Og hvis man vil have bevis for det sindelag, der ligger bag Espen Lunde Larsens handlingsmønster, så se her: https://www.information.dk/indland/2017/06...


@Steen,
det er typisk, at man ved landbrugsfjendtlige indlæg benytter dagspressen som dokumentation!
Hvad Ida Auken ikke ved om landbrug kan man sikkert skrive tykke bøger om.
Det essentielle er, at man fra diverse myndigheder har erkendt, at de usaglige nedsættelser af gødningsnormerne ingen målelig effekt havde, hvilket medførte at man kunne få flertal for landbrugspakken.
Den forkerte metode man har anvendt, har sikkert kun betydning for de tal, man har meddelt til EU.
Den ændrer ikke ved beslutningsgrundlaget for landbrugspakken.

  • 3
  • 7

Det er sansynligvis en "ægte fejl" der er begået og derefter opdaget, med sikker ret negative konskvenser, for analysefirmaet.

Den sidende regering har ikke behov for at iscenesætte sådan et bedrag, for De er vant til at lyve og benægte sig ud af alle problemer, og tilsyneladende med stor succes!

Jeg tror ikke Esben Lunde har fantasi til at foretage et sådant bluff nummer.

  • 5
  • 3

Ved alle analyser på et akkrediteret laboratorium analyseres samtidigt internationalt certificerede standardprøver, hvor man kender det eksakte indhold. Og standardkurven, som alle måleresultater beregnes ud fra, er baseret på disse certificerede prøver.
Målemetoder udskiftes løbende med nye, lettere, hurtigere og billigere metoder, efterhånden som tekniken udvikler sig. Men resultaterne bliver ikke anderledes af den grund, måske med lidt mindre usikkerhed, kan man håbe.

Af artiklen fremgår ikke, at det kun drejer sig om TN-analyser, eller hvor prøverne geografisk stammer fra. Men da de er foretaget med en lidt ældre metode, er de jo perfekte til sammenligning med tidligere resultater.
Alle andre analyser af fx nitrat, nitrit, ammonium, fosfat og total-fosfor er foretaget efter de nyeste forskrifter. Så der er overhovedet ingen problemer med data til beregning af kvælstof- og fosforudledninger for årene 2016 og 2017.

Altså rent spin uden hold i virkeligheden.

  • 5
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten