Fejlagtige vandanalyser kan fjerne analysegrundlag for landbrugspakkens første år
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fejlagtige vandanalyser kan fjerne analysegrundlag for landbrugspakkens første år

Første del af fødevare- og landbrugspakken trådte i kraft den 18. marts 2016. Den tillader mere gødning og fjerner randzoner ved vandløb og søer. Foto: Landbrug & Fødevarer

I marts 2016 trådte den omdiskuterede landbrugspakke i kraft. Med loven har danske landmænd lov til at gøde mere, samtidig med at loven sløjfer randzoner ved søer og vandløb, som tidligere var friholdt sprøjtning og gødning. Loven giver også kompensation til landmænd, der frivilligt etablerer vådområder.

Forskere har påpeget, at de lempelige gødningsregler risikerer at ødelægge vandmiljøet. Og derfor har ministeren lovet at holde nøje øje med vandmiljøet.

Men en laboratoriefejl kan betyde, at Miljøstyrelsen står helt uden data for især landbrugets kvælstof- og fosforudledning til søer og vandløb og videre ud til havmiljøet de første 12 måneder med den nye landbrugspakke.

Læs også: Laboratorium leverede forkerte prøver fra Danmarks søer og vandløb i 15 måneder

Fordi der - som Ingeniøren har fortalt - er fejl i alle vandprøver, som det private laboratorium ALS Danmark i Humlebæk har lavet af fosfor- og kvælstofindholdet i vandprøver fra søer og vandløb i hele 2016 og frem til april 2017.

Nu er forskere på DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi – ved Aarhus Universitet ved at undersøge, om man kan korrigere fejlen. Spørgsmålet er, hvor store konsekvenser den fejlagtige prøvemetode har.

»Der kommer til at gå noget tid med at lave vandprøver og statistiske analyser med mere. Og det er umuligt at sige, om resultatet får det ene udfald, det andet eller det tredje udfald,« siger Poul Nordemann Jensen, chefkonsulent på DCE.

DCE sammenligner gammel og ny metode

Eftersom rapporten om den årlige udledning normalt først foreligger sidst på året det efterfølgende år, har de fejlagtige prøveresultater ikke medvirket til at give et misvisende billede af vandkvaliteten.

Det er Miljøstyrelsen, der har kontrakten med ALS Danmark og styrelsen, der modtager prøvesvarene fra laboratoriet og sender data videre til forskerne på DCE.

Poul Nordemann Jensen forklarer, at problemet er den samlede såkaldte totalbestemmelse. For kvælstof kan man overordnet sige, at den totale udledning består af nitrat og organisk bundet kvælstof som alger f.eks.

Det er den sidste del, der er omfattet af metodefejlen, og dermed ikke nitratdelen, som oftest udgør den største del af den samlede analyse i vandløb. I mange vandløb udgør nitratdelen af det totale kvælstof måske 80-90 procent.

Læs også: Prisen for Landbrugspakken: Mere ammoniak i luften og en ekstraregning til sundhedsvæsenet

»For fosfor er problemstillingen som udgangspunkt den samme. Der er brugt en forkert metode. Men fordelingen af fosfor mellem opløst og bundet fosfor er anderledes end for kvælstof, men det er noget, vi også skal se nærmere på,« forklarer Poul Nordemann Jensen.

»Men samtidig viser erfaringen fra tidligere års kvælstofudledning til havet, at selv små ændringer kan være interessante. Så derfor er det en opgørelse, som der er fokus på. Og ikke mindst i forhold til vandprøverne for 2016, hvor man introducerede første del af landbrugspakken,« siger han.

Den nye metode blev indført, fordi den er mere nøjagtig. Miljøstyrelsen måler, og derefter ser DCE på, hvad det betyder for prøveresultatet, når man anvender den godkendte og den forældede metode, når der er meget organisk kvælstof i vandprøverne eller lidt af det i prøverne.

Opdager først fejlen efter 14,5 måneder

Det vækker umiddelbart undren, at der går 14,5 måneder fra ALS Danmark overtager prøvetagningen til, at Miljøstyrelsen opdager, at der er fejl i deres metode til bestemmelse af fosfor og kvælstof.

Læs også: Landbrugspakken vil øge brugen af fosfor

For der er faste standarder for og beskrivelser af, hvordan man skal lave en analyse. Og laboratorierne bliver også prøvet af en gang imellem, og det er der igennem, de får deres certificering.

Ingeniøren har bedt Miljøstyrelsen svare på, hvor ofte man gennemgår analysemetoderne. Men styrelsen har henvist til en kort redegørelse, som styrelsen sammen med Miljø- og Fødevareministeriet har sendt til folketingets fagudvalg.

Kan være svært at opdage fejlen umiddelbart

Hos DCE – der som nævnt udelukkende modtager data – fra Miljøstyrelsen, fortæller Poul Nordemann Jensen, at der måske også vil være vanskeligt ud fra data alene at opdage, at der er noget galt, hvis de årlige prøveudsving svinger mellem 5 og 10 procent fra tidligere resultater.

»Især eftersom analyserne kan variere meget år for år på grund af regn og høstudbytte osv., så mange andre faktorer spiller ind,« siger han.

Forstår jeg det ret, når det er en metode man har overtaget fra miljøministeriet for de 14,5mdr siden? Har miljøministeriet ikke specificeret opgaven korrekt? Jeg kan se i den anden artikel*, der har man hos analyser tidligere foretaget for ministeriet anvendt den gamle metode.

Ud fra afsløring af ministerens vildledning mht. havmiljø, så mistænker man ham næsten også for at have en finger med i den her specifikation - det ville være meget snedigt at undlade at specificere en ny metode og så senere finde fejlen? Det er godt nok lige lovligt machiavelliansk, så jeg tænker ikke det er tilfældet. Men er det noget ingeniøren kan kontrollere på én eller anden måde?

*: https://ing.dk/artikel/laboratorium-levere...

  • 6
  • 0