Fejl på søkabel stopper Anholt Havmøllepark i tre uger
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fejl på søkabel stopper Anholt Havmøllepark i tre uger

En fejl i søkablet, der forbinder Anholt Havmøllepark med elnettet på land, afbrød lørdag eftermiddag strømmen til vindmøllerne, der ikke kunne sende strøm i land. Også borgerne på Anholt mistede strømmen i 31 minutter, indtil øens nødforsyning var oppe at køre.

Energinet.dk kan endnu ikke sige, hvad årsagen til fejlen er, men selskabet og dets samarbejdspartnere har i weekenden lokaliseret fejlen til at være på søkablet i nærheden af transformerplatformen på havet, der forbinder havmøllerne og søkablet.

Intet tyder på, at et skib eller et anker er årsag til fejlen.

To skibe er nu i gang med at forberede reparationen. Det ene skib skal spule kablet, der ligger beskyttet i havbunden, fri. Det andet skib skal hente kablet op til overfladen og foretage reparationen.

Energinet.dk's Per Hylle, afdelingsleder for Vedligehold Jylland, forklarer, at det er væsentligt vanskeligere og mere langvarigt at udføre reparationer på søkabler end på landkabler:

»Vi regner med, at selve reparationen vil vare ca. tre uger. Men da vi har brug for to perioder af flere dages varighed med nogenlunde stille vejr, kan det komme til at vare mere end tre uger, før havmølleparken igen kan sende strøm i land,« siger han i en pressemeddelelse.

Millioner i erstatning til Dong

Afbrydelsen kan blive en dyr fornøjelse for Energinet.dk og dermed for elforbrugerne, idet Energinet. dk skal betale kompensation til ejeren af vindmøllerne, Dong Energy, for den strøm, møllerne ellers ville have produceret.

Den 30. september sidste år blev Anholt-kablet ramt af en kortslutning i den del af kablet, der er gravet ned i landjorden, og var ude af drift i syv dage.

Læs også: Kabelfejl stopper Anholt Havmøllepark på andet døgn

Det kostede Energinet.dk 9.167.090,95 kroner i kompensation til Dong Energy.

Hvis vejrforhold og elpriser er som sidst, vil det nye kabelbrud betyde en fremtidig regning på omkring 30 millioner kroner til Energinet.dk for de tre uger. Kompensationen udregnes nemlig efter vind- og produktionsdata og markedspriser i den tid, hvor havmølleparken var ude af drift.

Det stykke af kablet, der blev ramt af kortslutning sidste år, er siden blevet undersøgt på et laboratorium. På grund af den kraftige varme, der opstod under kortslutningen, er en del af kablet brændt, og det er ikke muligt at fastslå, præcis hvad der var årsag til fejlen.

Noget kunne dog tyde på en fejl i isoleringen af kablet – en fejl, der både kan være opstået, da kablet blev lagt eller under produktionen af kablet.

Anholt Havmøllepark blev officielt indviet i september 2013.

hvorfor ind i ..hel.....
lægger man ikke 2 kabler så man kunne koble sig over på reservekabelet
og reparere det andet kabel imens..


Måske fordi det ikke har vist sig nødvendigt for alle de andre havmølleparker vi har haft i drift, i de sidste 20 år.

Man kan da kun undres over hvorfor kablet til Anholt er så sårbart, at det allerede har været nede to gange, på det halvandet år parken har været i drift.

Sidst skyldtes det jo en fejl i isoleringen, så kablet var korroderet. Hvis det er samme problem igen, kan man jo frygte at det kommer til at gentage sig.

I så fald må det jo skyldes en generel designfejl på kablet, og så må Nexans da bare se at få rullet et nyt kabel ud ved siden af.

Man er vel ordentligt forsikret, når man indgår som leverandør i sådanne projekter.

  • 12
  • 0

Anholt Havmøllepark blev officielt indviet i september 20

  • måske var kejser Tiberius til stede?? Hvis kablet har ligger der længe, kan man vel ikke undres voldsomt over et svigt i ny og næ? :)
  • 0
  • 4

Måske fordi det ikke har vist sig nødvendigt for alle de andre havmølleparker vi har haft i drift, i de sidste 20 år.

Nu er der kun én havmøllepark (Vindeby), der har været i drift i 20 år; men måske mener du inden for de seneste 20 år.

Vindeby havmøllepark er forbundet med et 10kVac/5 MW kabel, hvorimod Anholt er forbundet med et kabel på 220 kVac/400 MW - kablet er også ca 20 gange længere en kablet til Vindeby.

Man kan dårligt forvente, at de to kabler har samme fejlrate.

Prisen, som Peter er inde på, er formodentlig altafgørende for, at man ikke har valgt at lægge 2 kabler, med fx den halve effekt, for ikke at miste hele produktionen.
Måske giver Anholt overvejelser om at ændre denne taktik, i og med at flere af de nye parker er så store og så langt fra land, at det alligevel er vanskeligt at producere kabler kraftige nok til at servicere samtlige møller?

  • 1
  • 2

Preben - du glemmer Tunø Knob - men ja, selvfølgelig har de ikke alle været i drift i 20 år.

Dem jeg mere hentyder til er selvfølgelig parker som Horns Rev 1 og 2 samt Nysted 1 og 2. Især førstnævnte, som jo har været i drift nu i 12 år, med et kabel hvis længde og kapacitet, sagtens kan sammenlignes med Anholt.

Jeg husker umiddelbart at selve landkablet til Horns Rev 2 er omkring 60 km langt, og søkablet yderligere omkring 40 km, så der skulle jo være basis for en endnu højere fejlrate.

Jeg mindes dog ikke at nogle af disse parker har været udsat for kabelfejl, bortset fra nogle fejl på samlemufferne til Horns Rev 2, som blev opdaget før parken var endeligt idriftsat - men jeg kan jo huske forkert?

  • 5
  • 0

Måske giver Anholt overvejelser om at ændre denne taktik, i og med at flere af de nye parker er så store og så langt fra land, at det alligevel er vanskeligt at producere kabler kraftige nok til at servicere samtlige møller?


Jeg tror også det går i den retning.

Spørgsmålet er jo så i hvilket omfang man gør det ved at dele hele parken op i flere sektioner, med hver sin trafostation og kabel, og i hvilket man vil samle alle møllerne i én trafostation, og fordele ilandføringen derfra på to eller flere strenge.

Det sidste vil jo betyde at parken i store dele af tiden vil kunne afsætte hele produktionen, selvom et kabel er nede, da det så kun er når der er vind til fuld effekt, afsætningen er begrænset.

Så længe det kun er selve kablet, og ikke trafo- og inverterstation, så bliver det jo nok ikke ret meget dyrere af at fordele ilandføringen på flere strenge.

På den anden side, set i det store perspektiv, er det jo nok heller ikke ret meget elproduktion, der når at gå tabt pga kabelfejl, selvom de kun bruger et kabel per trafostation.

  • 2
  • 0

Preben - du glemmer Tunø Knob - men ja, selvfølgelig har de ikke alle været i drift i 20 år.

Næh, det gør jeg ikke.
Tunø Knob mangler stadig nogle måneder i at nå 20 års driftsstatus; men det er ganske rigtigt tæt på. Tunø er af samme størrelse som Vindeby, hvorfor det egentlig ikke ændrer så meget på erfaringsgrundlaget, selvom du kan hævde at erfaringsgrundlaget med 10 kVac kabler fra havmølleparker er næsten det dobbelte.

På den anden side, set i det store perspektiv, er det jo nok heller ikke ret meget elproduktion, der når at gå tabt pga kabelfejl, selvom de kun bruger et kabel per trafostation.

Nej forudsat at fejlene ikke accellererer (med HVdc), er det begrænset, hvad der tabes.
Mere vigtigt er det måske at parkerne efterhånden er så store, at pludselige udfald af en hel park, kan have alvorlige konsekvenser for resten af elforsyningen og nettet i det hele taget?

  • 0
  • 2

Tunø Knob mangler stadig nogle måneder i at nå 20 års driftsstatus; men det er ganske rigtigt tæt på.


Preben - husk dyresex er blevet forbudt, så pas på hvad du gør ved fluerne ;-)

Det er stadig det samlede billede af ilandføringskablernes driftsikkerhed jeg henviser til, og ift det, er to fejl på kun halvandet år da bemærkelsesværdigt.

Nu skal vi jo først se hvad fejlen består i, denne gang, men hvis det skyldes tæring pga en fejl i isoleringen, ligesom sidst, så tyder det jo også på at det er Nexans der har et design/kvalitetsproblem, snarere end at der er et generelt problem i kun at anvende ét kabel pr park i denne størrelse.

Mere vigtigt er det måske at parkerne efterhånden er så store, at pludselige udfald af en hel park, kan have alvorlige konsekvenser for resten af elforsyningen og nettet i det hele taget?


Det er vel også en del af årsagen til at større parker deles op i flere sektioner. En anden årsag er at det er nemmere at planlægge og finansiere store parker, når de opføres i flere etaper.

400 MW er dog til at håndtere. Det er jo den typiske størrelse for en kulkraft-blok, og langt mindre end en typisk atomkraftblok.

  • 3
  • 0

dele hele parken op i flere sektioner, med hver sin trafostation og kabel, og i hvilket man vil samle alle møllerne i én trafostation, og fordele ilandføringen derfra på to eller flere strenge.

Ser man på Nordsø-kortet for England, Tyskland og Holland, ligger parkerne og kablerne tæt, især når de fremtidige regnes med :
http://www.4coffshore.com/offshorewind/
Det synes oplagt at lave et fleksibelt net som de kan deles om, efter samme princip som Internettet : hvis en komponent fejler går trafikken bare en anden vej. Når der er så mange store parker, er redundansen lille i pris, men stor i virkning. Planlægningsmæssigt er svært fordi tidshorisonten er så lang, men jeg mener at de tyske gør en del i den retning.

pludselige udfald af en hel park

Vindmøllers granularitet har hidtil været en vigtig fordel, fordi tabet af 3MW sagtens kan tåles. På park-niveau er det så meget desto vigtigere at kritiske dele holder. Trafoen i Rødsand 1 stod af i 2007 : http://ing.dk/artikel/oestersoe-havmoellep...
Kriegers bliver vist også så stor at flere trafo+kabler er nødvendige, så mon ikke man laver robust drift der så strømmen delvist kan føres i land næsten uanset hvilken fejl der sker.

  • 2
  • 0

Preben - husk dyresex er blevet forbudt, så pas på hvad du gør ved fluerne ;-)

Jeg blev overrasket over, at der skulle være flere havvindmølleparker med 20 års drift, hvorfor jeg altså undersøgte sagen :o)

Det er rigtigt at Anholt overrasker med sine kabelproblemer.

Hvis man læser her, kan man se hvilke (officielle) overvejelser, energistyrelsen har omkring ilandføring af strøm fra havmølleparker:
http://188.64.159.37/graphics/Publikatione...

  • 1
  • 1

Måske fordi det ikke har vist sig nødvendigt for alle de andre havmølleparker vi har haft i drift, i de sidste 20 år.


De små klynger af "hav"møller der står på få meters dybde tæt på land kan ikke sammenlignes med dagens store parker. Kabellænge, driftsspænding, eksponering og kapacitet er langt mere ekstreme for nyere kabler. Af samme grund strikkes havmøllekoncessionerne sammen så ansvaret for driften tilfalder forbrugerne via energinet. Det burde selvfølgelig være parkejerne der bærer denne risiko, men den er tilstrækkelig stor til at det er væltet over på forbrugerne.

Det er gået helt galt i Tyskland hvor deres farshore parker forsynes med diesel fordi transmissionen ikke virker. BARD Offshore 1 er et skræmmeeksempel. 400MW der har brugt snart to år på dieseldrift. Materialeforbruget er mindre ved et kernekraftværk.

  • 3
  • 6