Fejl i nødstrømsanlæg: Operationer stoppet ved strømsvigt på hospital
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fejl i nødstrømsanlæg: Operationer stoppet ved strømsvigt på hospital

Illustration: Ulrik Jantzen / Pressefoto, Hvidovre Hospital

Fredag morgen den 26. oktober 2018 klokken 08.50 svigter nødstrømsanlægget på Hvidovre Hospital i forbindelse med en timelang strømafbrydelse i hovedstadsområdet.

En graveskade på et højspændingsskab har afbrudt forsyningen fra elværket, og det nødstrømsanlæg, der normalt forsyner hospitalet ved strømsvigt, fungerer ikke.

To operationer opgives inden start, og patienterne bliver vækket fra deres bedøvelse. Flere patienter og pårørende sidder fast i bygningens elevatorer, og der bliver overført patienter til andre hospitaler i området. Hvidovre hospital lukker med det samme for indtag af akutte patienter.

Forsyningen fra elværket bliver genetableret klokken 10.10. I tidsrummet indtil da er det ikke lykkedes for hospitalets teknikere at aktivere nødstrømmen manuelt.

Fejl i koblingsanordningen

Strømsvigtet påvirkede flere patienter, men i en efterfølgende evaluering af hændelsen vurderer Hvidovre Hospital, at hændelsen ikke har haft alvorlige konsekvenser for patienterne.

Under normale omstændigheder aktiveres hospitalets dieseldrevne nødstrømsanlæg automatisk inden for 15-20 sekunder, hvis forsyningen fra elværket forsvinder. Ifølge Henrik Skjøt, der er teknisk chef ved Hvidovre Hospital, var det en fejl i systemets koblingsanordning, der var årsag til, at automatikken svigtede.

»Der var fejl i den brydeanordning, der frakobler det offentlige net. Hvis denne bryder ikke er udkoblet, kan generatorerne ikke starte. Det er en sikkerhedsforanstaltning, så generatorerne ikke bliver overbelastet,« skriver han i en e-mail til Ingeniøren efter at have lavet en samlet evaluering over hændelsen.

Læs også: Væltet træ tog strømmen på hele Bornholm

Ødelagt udstyr

Fejlen i nødstrømsanlægget betød, at flere andre dele af hospitalets udstyr blev påvirket af strømafbrydelsen.

It-udstyr og computere mistede forbindelsen til Sundhedsplatformen. Vaskemaskiner og autoklaver, der bruges til sterilisering, blev sat ud af drift. Derudover blev udstyr på operationsgangen, molekylærbiologiske apparater og frysere beskadiget på grund af afbrydelsen.

»Langt det meste udstyr blev genopstartet, da strømmen vendte tilbage, men det har været nødvendigt at få repareret autoklaver i Sterilcentralen, molekylærbiologiske apparater samt 3D-udstyr på operationsgangen,« skriver Henrik Skjøt.

Hospitalets almindelige loftslys var heller ikke var tilsluttet nødstrømsanlægget under hændelsen, men Henrik Skjøt oplyser, at man efter strømsvigtet vil installere ekstra armaturer med batteripakke visse steder.

Læs også: Varmeplaget supersygehus er bygget efter fortidige vejrdata: »Vi bliver udfordret, hvis der er somre med ekstremt vejr«

Respirator satte ud

Det mest kritiske udstyr såsom respiratorer eller operationsudstyr på Hvidovre Hospital var koblet til et ekstra nødstrømsanlæg, der er baseret på batterier. Dette system virkede under strømafbrydelsen og trådte i kraft, da det dieseldrevne nødstrømsanlæg fejlede.

Der var dog en respirator i brug, som ikke var blevet tilknyttet den batteridrevne nødstrøm.

»Patienten var i narkose, men operationen var ikke gået i gang ved strømsvigtet. Da strømsvigtet indtraf, satte respiratoren ud, fordi den ikke var tilkoblet det batteridrevne nødstrømsanlæg. Det fik personalet dog hurtigt ændret på. På grund af strømsvigtet besluttede operationsholdet at afbryde operationen, som i stedet blev gennemført om eftermiddagen. Efterfølgende har der været gennemgang af netop respiratorer for at sikre korrekt strømkilde,« skriver Henrik Skjøt i en mail til Ingeniøren.

Udstyr uden strøm

Den efterfølgende gennemgang af hospitalets udstyr efter hændelsen viste også andre tilfælde, hvor vigtigt udstyr ikke har været på nødstrøm, oplyser Hvidovre Hospitals vicedirektør Kurt Stig Jensen i en mail.

»Det gælder blandt andet nogle operationslamper og en række overvågningsskærme, hvor personalet i stedet anvendte manuel overvågning, som de skal ifølge nødprocedurerne,« skriver Kurt Stig Jensen.

Hvidovre Hospital har på baggrund af hændelsen koblet flere typer af udstyr til den ekstra batteridrevne nødstrøm. Derudover oplyser hospitalet, at fejlen i nødstrømsanlægget er blevet rettet, så nødstrømsforsyning virker, som den skal.

Læs også: Derfor gik strømmen på Øresundsforbindelsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som almindelig borger, er jeg faktisk rystet over sådan noget ikke jævnligt bliver testet!

  • 16
  • 1

Det er jo helt fint med sikekrheden i at man ikke føder elnettet baglæns men ville det ikke være bedre at denne ud/indkobling skal ske manuelt? Ved godt vi taler om en del mere end bare et alm stik men en kobling hvor man fysisk flytter "stikket" ind til hospitalet fra nettet til genereator og et par fysiske afbrydere, sikkert klodset men nemt at gennemskue.
At man ikke på 2 timer kan fysisk gå uden om netforsyningen og tvinge en bestemt forsyning til at levere er måske heller ikke vildt smart når vi jo taler om liv eller død. ( og naturligvis vil men ikke mene at der er alvorlige konsekvenser med mindre der fysisk var lig på bordet.)

Kunne lyde som om der skal vælges en person som på et vilkårligt tidspunkt kan afbryde elforsyningen uden varsel og teste om nødforsyningen virker.. uden om drift folk og ledelsen

  • 7
  • 2

Jesper Jepsen - den går bare ikke.

Omskift fra offentlig el til nødstømsel skal ske elektronisk. for at undgå ventetid.
Det man her kunne spekulerer på, er hvorfor skiftes der ikke automatisk til et reservenet, altså en anden linje før nødstømsanlæget aktivers?

Jeg tænker, at der bør være 2 hoved el linjer ind fra to forskellige retninger, såldes det skal være hovedværket der svigter før nødstømsanlæget (dieselmaskien) startes. det er jo ikke et lille minihospital men en stor vigtig infrastruktur.

  • 13
  • 0

Uanset hvor meget dublering du indfører, så kan der altid ske en fejl på forsyningsnettet. Du kan læse om den afbrydelse, som lagde hele østdanmark i sort.

Nødstrøm for et hospital skal sikre livsvigtige funktioner.
I den konkrete, beskrevne, situation skete der dobbelt/trippel fejl, idet noget udstyr fejlagtigt ikke var batterikoblet, hvilket er utilgivelig, menneskelig, fejl OG manglende kontrolrutiner. Yderligere skete en teknsik fejl ved opstart af nødstrømsanlæg. Det kan ske, men det udestående spørgsmål er: hvor ofte testes dette OG ER DET MULIGT også at teste UDEN at hospitalet går i sort ?
(Jeg springer forklaring over).

  • 1
  • 0

Nu kan en test gennemføres på forskellig måde.
F.eks. kan man jo se om nødstrømsanlæggget starter ?
- der er eksempler, herunder BORNHOLM, som viser at det er et sted at begynde ......

Og så kan man jo, varslet, en aften / nat, teste omkobling.
Og måske teste batterikoblingerne - checkliste og eftersyn ......

Behøver ikke være big-bang og uvarslet.
Men derfor kan man godt udvælge dagen tilfældigt næste måned på dato (her trilles så ruletten).

  • 7
  • 1

Fra min studietid erindrer jeg, at SAS havde et nødstrømsanlæg bestående af en kælder med blybatterier og dieselgeneratorer. Det blev testet en gang om ugen ved, at man simpelthen afbrød bystrømmen. Så tog batterierne over, indtil generatorerne var startet.
Sandsynligheden for, at det ikke virkede i en nødsituation, var derfor yderst minimal.

  • 6
  • 0

Fra min studietid erindrer jeg, at SAS havde et nødstrømsanlæg bestående af en kælder med blybatterier og dieselgeneratorer. Det blev testet en gang om ugen ved, at man simpelthen afbrød bystrømmen. Så tog batterierne over, indtil generatorerne var startet.
Sandsynligheden for, at det ikke virkede i en nødsituation, var derfor yderst minimal.

Nej.

Erfaringen siger at selvom man tester sin nødstrøm periodisk, er der 10-20% chance for det ikke virker når man skal bruge den.

Et af problemerne er at man næsten altid tester på et "stille tidspunkt", om natten, tidligt om morgenen eller i weekenden og derfor ikke får testet om nødstrømmen kan kobles ind og ud når belastningen er normal eller høj.

Et andet problem er at man af hensyn til de systematisk underdimensionerede[1] blybatteriers levetid aldrig tester dem ordentligt, man bruger dem kun i nogle få sekunder indtil diesel generatoren er i drift og så krydser man OK og kobler tilbage til bystrøm.

Hvis generatoren er længere tid om at komme på plads er det meget normalt at blybatterierne fejler lang tid inden deres "mærkekapacitet" er nået.

Endelig er der mange dieselgeneratorer der kører fint i nogle minutter under testen, men fejler efter et kvarter eller en halv time når det faktisk gælder og motoren endelig har fået varmen ordentligt og urenheder i oliekølingen begynder at flytte sig osv.

En rigtig test af nødstrøm, som bør udføres mindst en gang om året, indebærer at man kører på batterier i mindst halvdelen af den tid de er designet til at holde belastningen og derefter på generatoren et helt døgn.

"Problemet" er at vores elnet er alt for godt og stabilt og derfor kan det ikke betale sig at bruge ret mange penge på nødstrøm.

Problemet ved ikke at bruge ret mange penge på nødstrøm er at det ikke virker når det gælder.

[1] Som udgangspunkt: Hvis arbejdstilsynet tillader at du flytter et af batterierne, ikke en batteripakke, men det enkelte blybatteri, uden en sækkevogn, er de underdimensioneret i forhold til den elektriske belastning de bliver udsat for.

  • 9
  • 1

Yep, og det er også derfor at vores nødstrøm her på Risø bliver testet en gang om måneden (mandag kl 9-10 stykker eller så) og generatoren kører godt en times tid.
Jeg ved dog ikke lige hvor længe de lader det køre på batterierne inden de kobler generatoren ind.

Erfaring siger dog også at man skal have 2 uafhænige diselgeneratorer bagved batterierne (hvilket vi rent faktisk også har, OG har haft brug for pga. dieselpest i tanken på den ene da der så endelig var en afbrydelse....)

Mht. dieselolie, så er det faktisk et problem at det nu ofte er biodiesel man får, det gør at der er meget større risiko for bakterievækst i dieselolien nu end før i tiden har jeg ladet mig fortælle. Normalt er det ikke et problem, men lige netop for nødstrømsanlæg er det et problem da brændstoffet jo ofte står meget længe i tanken uden at blive brugt.

Så ja nødstrøm / nødforsyning er bestemt ikke hverken nemt eller billigt at gøre ordentligt.

  • 6
  • 0

Mht. dieselolie, så er det faktisk et problem at det nu ofte er biodiesel man får, det gør at der er meget større risiko for bakterievækst i dieselolien nu end før i tiden har jeg ladet mig fortælle. Normalt er det ikke et problem, men lige netop for nødstrømsanlæg er det et problem da brændstoffet jo ofte står meget længe i tanken uden at blive brugt.

Dieselolie til marinebrug indeholder ikke biodiesel af samme grund, ellers må man undersøge med motorleverandøren om man kan køre på Jet-A1, et mere veldefineret produkt.
Den aller bedste sikkerhed får man ved at køre på dieselgeneratoren, og bruge nettet som nødforsyning.

  • 3
  • 0

Nej.

Erfaringen siger at selvom man tester sin nødstrøm periodisk, er der 10-20% chance for det ikke virker når man skal bruge den.

Et af problemerne er at man næsten altid tester på et "stille tidspunkt", om natten, tidligt om morgenen eller i weekenden og derfor ikke får testet om nødstrømmen kan kobles ind og ud når belastningen er normal eller høj.

Et andet problem er at man af hensyn til de systematisk underdimensionerede[1] blybatteriers levetid aldrig tester dem ordentligt, man bruger dem kun i nogle få sekunder indtil diesel generatoren er i drift og så krydser man OK og kobler tilbage til bystrøm.

Hvis generatoren er længere tid om at komme på plads er det meget normalt at blybatterierne fejler lang tid inden deres "mærkekapacitet" er nået.

Endelig er der mange dieselgeneratorer der kører fint i nogle minutter under testen, men fejler efter et kvarter eller en halv time når det faktisk gælder og motoren endelig har fået varmen ordentligt og urenheder i oliekølingen begynder at flytte sig osv.

En rigtig test af nødstrøm, som bør udføres mindst en gang om året, indebærer at man kører på batterier i mindst halvdelen af den tid de er designet til at holde belastningen og derefter på generatoren et helt døgn.

"Problemet" er at vores elnet er alt for godt og stabilt og derfor kan det ikke betale sig at bruge ret mange penge på nødstrøm.

Problemet ved ikke at bruge ret mange penge på nødstrøm er at det ikke virker når det gælder.

[1] Som udgangspunkt: Hvis arbejdstilsynet tillader at du flytter et af batterierne, ikke en batteripakke, men det enkelte blybatteri, uden en sækkevogn, er de underdimensioneret i forhold til den elektriske belastning de bliver udsat for.

Når man nu investerer i et nødstrømsanlæg, skulle der gerne være mere en 80-90% chance for at det virker, når man har brug for det. Har du adgang til en eller anden form for statestik, der vister at nødstrømsanlæg fejler i 10-20% af de gange, der er brug for dem?

Hvis du nærlæser artiklen, kan du se at det er en fejl i en "koblingsanordning" (som jeg formoder er en ATS - Automatic Transfer Switch) og ikke nødstrømsanlægget, der var årsag til strømudfalldet.

De har tilyenladende den mindre kritiske del af deres elnet koblet på en ATS og den mere kritiske koblet på et nødstrømsanlæg.

I dette tilfælde har har ATSen ikke skiftet til generatordrift, men nødstrømsanlægget er fortsat på batteridrift, så den kritiske del af elnettet har haft forsyning. Problemet var bare at det havde koblet nogle kritiske enheder (en respirator) på den ikke-kritiske del af elnettet, der var forsynet fra ATSen.

PS:
[1] Den fysiske størelse af et batteri, har nødvendigvis ikke noget at gøre med om det samlede batteri er underdioensioneret, det afhanger kun af hvor mange batterier man kobler i serie og parallel.

  • 2
  • 0

Maskinmesteren skal have mulighed for at koble al elektronisk styring fra og køre nødstrømsanlæg som i de gode gamle dage, hvor der kun var tre lyspærer der sikrede synkronisering.

At stå i en presset situation og ikke kunne tage over / tvangstyre, fordi der er en eller anden fejlmelding er helt og aldeles håbløst.

  • 6
  • 0

undersøge med motorleverandøren om man kan køre på Jet-A1, et mere veldefineret produkt.

Jet-A1 er faktisk ikke et særligt veldefineret product. DoD var træt af at hver evig eneste ny flytype man indkøbte havde specielle krav til brændstoffet og man lavede med vilje specifikationen af Jet-A meget løs og forlangte derefter af flymotorproducenterne at de skulle kunne bruge det indenfor hele området hvis de skulle sælge fly til DoD.

Jet-A1 er Jat-A der også virker i Alaska og Grønland.

  • 4
  • 1

Hvis du nærlæser artiklen, kan du se at det er en fejl i en "koblingsanordning" (som jeg formoder er en ATS - Automatic Transfer Switch) og ikke nødstrømsanlægget, der var årsag til strømudfalldet.

Det kan godt være at producenter af den ene eller anden kasse der indgår i et nødstrømsanlæg finder det opportunt at lave abekast på den måde du lægger op til her, men som kunde og bruger af nødstrømsanlæg skelner man ikke på den måde.

Hvis man ikke havde nødstrøm ville man heller ikke have en ATS og derfor er den, set fra kundes synspunkt en del af "nødstrømsanlægget" og derfor en del af den overordnede fejlstatistik.

  • 10
  • 1

opportunt at lave abekast på den måde du lægger op til her, men som kunde og bruger af nødstrømsanlæg skelner man ikke på den måde.

Hvis man ikke havde nødstrøm ville man heller ikke have en ATS og derfor er den, set fra kundes synspunkt en del af "nødstrømsanlægget" og derfor en del af den overordnede fejlstatistik.

En ATS er ikke et nødstrømsanlæg. Nu er den type udstyr ikke noget du køber på udsalg i Elgiganten, og som kunde til den slags udstyr forventes det at du har nogen ansat, der ved hvordan udstyret er koblet sammen og hvordan det fungerer.

  • 0
  • 11

Der må være noget galt med min skærm, for den viser at jeg skrev "en del af nødstrømsanlægget" men din skærm har åbenbart ikke den samme fejl ?

Der er skam ikke noget galt med min skærm.

En ATS og et nødstrømsanlæg er to forskellige ting, de kan bruges sammen og de kan bruges hver for sig, men en ATS er ikke en del af selve nødstrømsanlægget.

Ved et nødstrømsanlæg forstår jeg en UPS, som er en kasse med noget effektelektronik, der kan forsyne en last med energi fra enten en AC kilde eller nogle batterier.

En ATS er en helt seperat enhed, der kan skifte mellem to forskellige AC kilder og har ikke som sådan noget med UPSen at gøre.

  • 0
  • 13

@Jan Heisterberg
Du har naturligvis ret - det jeg forholdt mig til er ikke at tekniske installationer svigeter, so bør virke - men kun til, hvorfor så vigtig en infrastruktur ikke har dual indgang.
Dieselmotoren kan jo svigt, det viste sig men batteridrift af livsvigtige ting bør ikke svige.
Netop - dur ret, sikkerhed også elektroniske skal have periodisk test, så systemerne virker også ved nedbrud.

  • 0
  • 0

Almindelige mennesker, herunder alle dem der indkøber og betaler for driften deraf, forstår ved "nødstrømsanlæg" noget i stil med "En masse dyrt teknisk udstyr nede i kælderen som sørger for at vi altid har strøm."

Nu er det jo netop ikke almindelige mannesker, der køber den slags udstyr, det er derfor det ikke findes i Elgiganten.

Det er normalvis virksomheder, og i dette tilfælde et hospital, der køber en masse dyrt teknisk udstyr, og når de gør det gør de brug af nogle folk, der ved hvad det handler om.

Selvom dem med pengene ikke nødvendigvis kan kende forskel på en ATS og en UPS, ved de godt hvilken del af deres infrastruktur der ikke må gå ned under nogen omstændigheder og hvilken del, der godt kan undvære strøm et stykke tid.

  • 1
  • 7

Det er absolut ikke første gang i historien at en ATS fejler.

Det lyder enkelt bare at sige "sæt nogle manuelle kontakter på", men jeg tror ikke helt kommentarskriveren forestiller sig hvordan en manuel omskifter til flere hundrede ampere ser ud. Så vidt jeg ved fungerer store AC-afbrydere ved at de afbryder når spændingen er 0, for at undgå gnister. Det kræver noget elektronik, og dermed kan det fejle.

  • 5
  • 0

De kan sagtens være manuelle, var de jo før al den elektronik kom ind i billedet så naturligvis kan det ladesig gøre det handler kun om hvor vigtigt man mener det er. Er man villig til at satse alt ( liv og død) på noget elektronik eller bygger man det så simpelt nok til at det kan virke når som helst.

Problemet er at det ikke er synlige penge der skal til her, ganske som kloak og andre skjulte ting så er der jo ikke prestige i at smide pengene efter sådan noget når der ere større synlighed (mere politisk /ledelses) i andre ting.

  • 2
  • 1

Korrekt.
Men det kræver at den person der bestiller opfyldning af tanken (når den efter 3-5 år endelig skal fyldes op) er klar over dette og samtidig sikrer sig at han/hun bestiller det rigtige sted hvor de rent faktisk har styr på den slags.

Erfaring siger bare at Murphey stikker hovedet op gang på gang, så som jeg skrev ovenfor, nødstrømsanlæg er hverken billige eller nemme at gøre ordentligt.

Fejl som dem her er bare så meget mere sandsynlige når det drejer sig om ting der skal gøres sjældent og som samtidigt har at gøre med ting vi bruger i dagligdagen (så som dieselolie).

Og det hjælper kun lidt med tykke nedskrevne procedurer for den slags, for det kræver at den der får besked på at sørge for at tanken bliver fyldt er klar over at han/hun skal sætte sig ned og læse op på det inden han/hun ringer og bestiller.
Specielt fordi en opfyldning oftest vil ske lige efter/under en strømafbrydelse og man jo vil sikre sig at anlæget kan køre videre uden at løbe tør hvis strømmen går igen/fortsætter med ikke at være der...

  • 3
  • 0

Søren Koch:

Dieslen der bruges på Risø er alm disel fra vores tank anlæg

Motorerne kører gerne 4 timer for at bruge en god mængde brændstof.

batterierne er der for at tage over i tiden ind til motorerne kører fint og det er under 2 minutter

kender ikke de nuværende batterier, men husker at de højst kan klare 5-10 minutter

  • 0
  • 0

Tak for info, og det har virket som det skal mindst de sidste 5 år (vi har jo en test der har kørt kontinuert i over 4½ år på nuværende tidspunkt), så jeg er på ingen måder utilfreds med service :)

  • 1
  • 0

Det er jo et falsk argument at påstå, at test kun giver 80+% sikkerhed.
Hvilken sikkerhed er der hvis der IKKE testes ? HVIS den er blot 30%, som eksempel, så er det da - på trods af tallet - bedre at teste.

De fleste modargumenter mod test er uhyre lette at imødegå. Mht. belastningstest med en vis varighed, så kan det vist ikke være uoverstigeligt vanskeligt at føde effekten ind i det fungerende net - i yderste konsekvens med en lastbil og en roterende omformer.
Og samme for betterier.

STOP NU alle de der modargumenter, reelle eller pseudo: hvis det er vigtigt, så kan det løses. Når det IKKE løses, så skyldes det, at det er et FRIT GODE at fejle !
Det har jo ingen KONSEKVENSER - bortset fra dårlig omtale ..... ligegyldigt.
Eller hvad ?

  • 2
  • 1

Med nødstrømsanlægs generator korrekt magnetiseret / spænding, synkron omdrejninger og i fase med net, så er spænding mellem generator og net 0 og bystrøm kan kobles ind. ;-)

Disse generatorer er sjældent lavet til synkronkørsel, det ville fordyre dem enormt, ikke mindst pga. krav til overspænding og kortslutningseffekter.

Moderne nødstrøm er en discount-version der ser således ud:

Bystrøm forsvinder, UPS med for små batterier holder strømmen i op til 10 minutter i teorien, i praksis kun fem.

Bystrømmen afbrydes og generatoren indkobles til strømskinnen istedet.

Generatoren startes, og forsyner UPS'en.

Bystrømmen kommer igen.

Efter lidt tid stoppes generatoren og den kobles af strømskinnen.

Igen er det UPSen og dens underdimensionerede batterier der er single-point-of-failure.

Bystrømmen kobles til strømskinnen

Vi er tilbage i normal, bortset fra de overophedede batterier har fået deres restlevetid halvveret.

Seriøse anlæg har en generator og to UPS'er efter hinanden, den ene med store batterier til egentlig nøddrift, den anden UPS er der primært så man kan lave service på den første, uden at miste strømmen og udstyres derfor ofte med for små batterier, men også i trist erkendelse af at UPSs fejlrate.

  • 5
  • 2

Disse generatorer er sjældent lavet til synkronkørsel, det ville fordyre dem enormt, ikke mindst pga. krav til overspænding og kortslutningseffekter.

Moderne nødstrøm er en discount-version der ser således ud:

Poul-Henning

Enig i at små nødstrømsanlæg oftest er discount og lider af alle de elendigheder du nævner.

Hvidovre hospital er nok i en anden størrelsesorden, da det dækker 460.000 indbyggere.

Jeg har absolut intet kendskab til hospitalet, men jeg formoder at nødstrømsanlæg skal klare alt elektriskt behov, ikke kun de livsvigtige funktioner, der er sansynligvis også katastrofe beredskab, krig o.a. indover.

Et vildt gæt fra min side vil være: 3 eller sansynligvis 4 synkrongeneratorer i flere MVA størrelse, hvor diesel motorer står klar med opvarmet motorblok.

Elektronisk overvågning og styring sikrer så, at anlæg kan koble ind ved strømsvigt, hvilket det så ikke gjorde i dette tilfælde.

Min holdning til nødstrømsanlæg er, at maskinmester skal kunne overrule al elektronik og styring og manuelt koble ind og ud, alt andet er det rene vanvid.

Her er link der siger noget om hvor hjælpeløs man er på grund af styringer, trods man råder over en yderst kompetent teknikker skare: http://www.spiegel.de/international/spiege...

  • 1
  • 0

Vi er tilbage i normal, bortset fra de overophedede batterier har fået deres restlevetid halvveret.

Seriøse anlæg har en generator og to UPS'er efter hinanden, den ene med store batterier til egentlig nøddrift, den anden UPS er der primært så man kan lave service på den første, uden at miste strømmen og udstyres derfor ofte med for små batterier, men også i trist erkendelse af at UPSs fejlrate.

Nej

De fleste UPSer har en eller anden form for overvågning af batterierne, der sørger for at man ikke smadrer dem, så det er nok ikke så sandsynligt, med mindre dem, der har installeret systemet ikke har indstillet UPSen korrekt eller dimensioneret batteribanken ordentligt.

Hvis man gerne vil have er seriøst anlæg, vil jeg foreslå at man i stedet sætter de to UPS i parallel og dimensioner sine batteribanke ordentligt

Fordelen ved dette er:
- Man får 100% redundans på sine UPSer
- Der kan yeds service på en helt spændingsløs UPS mens lasten stadig er beskyttet af den anden
- Når UPSerne engang skal skiftes, kan det gøres mens lasten stadig er beskyttet af en UPS

Vil man gerne være endnu mere seriøs, kan man købe et ekstra identisk setup og lave et B-feed til lasten. Det koster selvfølgelig en masse penge, men det er ikke gratis at være seriøs.

  • 3
  • 0

Hvis man gerne vil have er seriøst anlæg, vil jeg foreslå at man i stedet sætter de to UPS i parallel og dimensioner sine batteribanke ordentligt

Hvis man vil have et seriøst anlæg og er villig til at betale for det, er der mange måder at lave det på, ingen af dem billige.

Og det er sådan set kernen i den her diskussion.

Vores elnet virker så godt, at det er en rigtig dårlig investering at lave "et seriøst anlæg".

Hold det yderligere op imod den komplexitet og de fejlkilder et nødstrømsanlæg per definition medbringer og forrentningen bliver endnu dårligere.

"Seriøse anlæg" sker derfor stort set kun hvor en eller anden embedsmand spiller "kritisk national infrastruktur" kortet, eller hvor en eller anden stor virksomhed køber bling.

I diskussionen om "seriøse anlæg" kan man heller ikke bare ignorere forskellen på hvad strømmen skal bruges til.

Et hospital med alt muligt proppet i stikkontakter har ingen vej udenom en stor central nødstrømforsyning eller evt. en per bygning.

I et datacenter er der derimod rige muligheder for at decentralisere, fra "end-of-rack" over "top-of-rack" helt ned til Googles koncept hvor hver server-blade har sit eget VRLA batteri.

Nødstrømsbranchen i Danmark Elsker at designe "seriøse anlæg" til kunder der ville være meget bedre tjent med en distribueret løsning.

  • 2
  • 0

Hvis du kigger på en statistik over danske strømafbrydelser, er B-feeds ikke nogen pokkers god investering.

Hvis de to feeds har "10kV common fuse" hjælper de næsten aldrig med noget din diesel og UPS ikke klarer fint selv.

Det er ikke mere end to uger siden, at et dansk datacenter mistede strømmen fordi A og B feed har fælles generator og generatoren løb tør for diesel. Det var i øvrigt en fejl at anlægget kørte på generator.

Jeg har for nyligt kigget på LER tegninger ved et andet dansk datacenter (Interxion ved Ballerup). Her er der omkring 5 uafhængige 10 kV feeds. Der ligger også en 132 kV station lige rundt om hjørnet. Men om den fungerer som single point of failure ved jeg ikke. Det er mit indtryk at de kan koble det om, så at strømmen kommer fra et alternativt anlæg.

Hvis det er lavet ordentligt, så er A og B feed uafhængigt. To gange generator, to dieseltanke, to batteri-UPS etc. Så gør det ikke noget om der er "fælles sikring" på strømmen til de to anlæg.

På TDCs telefoncentraler er der kun en gang -48V DC med backup. Men der kan man få leveret 230V bystrøm ved siden af. Så kan man faktisk få rimelig god sikkerhed ved at bruge -48V som A-feed og 230V som B-feed. Det havde faktisk givet bedre sikkerhed, end det datacenter hvor de løb tør for diesel.

  • 1
  • 0

På TDCs telefoncentraler er der kun en gang -48V DC med backup.

Jep, men 48V anlæggene er et fortidslevn der blev dikteret af antracitkulkorns elektriske egenskaber, de er ikke noget man ville bygge forfra idag hvis det ikke var for traditionen i telebranchen: Der skal for meget kobber til strømskinnerne og kortslutningsstrømmene er enorme hvis der er blybatterier bag.

Men dit eksempel illustrer meget godt at hvis man er seriøs om nødstrøm, laver man en løsning hvor der er tænkt over de aktuelle forhold og behov.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten