Fejl i hvert tredje energimærke koster huskøbere dyrt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fejl i hvert tredje energimærke koster huskøbere dyrt

Hver tredje husejer, der satte sin bolig til salg i 2015, fik et forkert energimærke. Det viser Energistyrelsens årlige kvalitetssikring af energimærkningsordningen. I alt var der fejl i 32 procent af mærkerne. Det er lidt færre end i 2013 og 2014, hvor der var fejl i 34 procent af energimærkerne.

Fejlene har ikke bare akademisk betydning. Når man sælger sin bolig, er man forpligtet til at få udarbejdet et energimærke, og mærket har siden 2010 skullet vises i boligannoncerne. Efterhånden er boligkøberne begyndt at inddrage husenes energitilstand i deres vurdering af husenes værdi. Derfor kan et forkert energimærke koste dyrt, fortæller teamleder Brian Gross Larsen fra Energistyrelsen.

Illustration: Copenhagen Economics / Energistyrelsen

»Vi ser en tendens til, at de forkerte energimærker ender i en bedre kategori, end de skulle have været. Og det kan have en betydning for den pris, folk kan få for deres huse. Vi har tidligere fået det undersøgt, og i gennemsnit blev prisen for et hus på 100 m2 40.000-55.000 kroner højere, for hvert skridt det rykkede op ad energimærkningsskalaen.«

Læs også: Energimærkning af boliger er spækket med fejl

Der, hvor energikonsulenterne typisk begår fejl, er ved opgørelsen af husenes opvarmede areal, u-værdien - altså isoleringsevnen - for klimaskærm og terrændæk, beregning af linjetab omkring vinduer og døre samt forkert u-værdi for vinduer.

Skal til eksamen hvert tredje år

Energistyrelsen har dog allerede reageret på problemenerne. Sidste år lancerede styrelsen en handlingsplan for forbedring af energimærkningsordningen. Blandt de syv initiativer i planen er blandt andet en ny definition af skalaen, så det bliver lettere at ramme det rigtige energimærke. Desuden har styrelsen udarbejdet en ny håndbog for energikonsulenterne. Men det tiltag, der især bliver mærkbart, er et krav om, at energikonsulenterne skal på et genopfriskningskurses hvert tredje år, som afsluttes med en decideret eksamen. Man kan gå til eksamenen tre gange, men hvis det ikke lykkes at bestå, mister man retten til at energimærke bygninger.

»Når alle har været gennem det kursus om tre år, forventer vi, at det vil medføre et højere bundniveau hos de fungerende konsulenter,« siger Brian Gross Larsen.

Læs også: Halvdelen af lejeboliger mangler lovpligtigt energimærke

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har allerede skrevet til Ministeren og gjort opmærksom på det urimeligt dårlige resultat.
Forslag afskaf ordningen - den er uhyre dårlig- man blander æbler og pærer (varme og vand).
Boligejerne har i forvejen meget mere retvisende resultater i form af afregnet varmeforbrug - dette tal er mere retvisende end det udregnede teoretiske tal.
Loven kræve nye vurderinger efter 6 mdr. uhyrligt og tåbeligt en bolig ændrer ikke 'værdi' med mindre der foretages egentlige byggetekniske ændringer. pengemaskine.
Ministeren svare bare, at man vil love bål og brand overfor konsulenterne men ikke noget med nytænkning.
Det var vigtigere at sætte ind overfor dårlig og forkert afvisning af byggetilladelser.
Jeg har selv oplevet afvisning af delvis glastag, en lille forhøjelse f taget for at få plads til efterisolering.
Sådanne tåbeligheder dræber initiativ og reelle forbedringer. Mærket er bare en tåbelig smiley med forkert signalværdi.

  • 7
  • 0

Danskerne bruger over 1 mia kr om året på energimærker som alle blot er udtræk fra database og meget sjældent et resultat af en reel gennemgang. Anbefalingerne er en gang banaliteter om anbefalet xx mm isolering eller udskiftning af termoruder indenfor 10 år. Ordningen burde være frivillig på den måde at sælger tilbyder at lave energimærke men hvis køber ikke er interesseret - f.eks. fordi der ikke er behov - kan de nok finde bedre anvendelse af de 8000 kr.

  • 6
  • 0

Hele tankesættet bag "energimærket" viser jo med tydelighed at der er forskel på den virkelige verden, og så hvad skrivebordsgeneralerne i Energistyrelsen udtænker - og nok så mange handlingsplaner kan ikke ændre det faktum, kun medføre endnu mere tomgangsbeskæftigelse til vennerne.

Jeg har tidligere kommenteret "Energimærket" her:

https://ing.dk/artikel/energimaerkninger-a...

Energistyrelsen er et meget godt eksempel på hvor man passende kunne reducere den offentlige sektor uden det ville gå ud over velfærden, nok nærmere tvært imod.

  • 5
  • 0

Bor i et E mærket rækkehus 100 m2.
Her bruger vi 7000 kr/ år i varme.

Selv ejendoms mæglere siger der ikke et sammenhæng mellem E mærke og kr/år man forbruger .

  • 4
  • 0

Lidt det samme her.

Bor i et 160 m2 gasbetonhus fra 70'erne, med delvist gamle ruder og enkelte nye energiruder. Vi (2 voksne og 2 pre-teenagere) bruger noget mindre end mærkningen, men oliefyret er dog "kun" 15 år gammelt og med varmtvandprioritering (her er ikke gas i området). Fra sidste år til nu, har den ligget på 18000,- hvilket vi er godt tilfredse med, da vi ikke ligefrem har sparet på det varme vand grundet arbejde på huset og kuldskære preteens. Til trods for dette, har vi brugt 25% mindre end mærkningsordningen foreskrev for 2 voksne personer alene.

  • 2
  • 0

I øvrigt overså han noget, ham der lavede mærkningen. Han skrev i rapporten, at ved en investering på 50.000,- til en ny krydsvarmeveksler til fjernvarme, kunne vi spare 6.600,- om året. Problemet ved dette, er bare at der heller ikke er fjernvarme i området, såå...

  • 3
  • 0

Da vi købte hus, var energimærkningen okay, troede vi. Forbruget var nogenlunde som det nu var for den slags hus. alder mm. men personen der boede der før, havde ikke varme i alle rum, og i de rum der var i brug, var temperaturen lavere end normalt. Vedkommende havde altid meget tøj på, og børnebørn mm. tog aldrig overtøj af, da det var alt for koldt.

Sådan kan man også få et lavt forbrug, og når så man pludselig vil have en normal temperatur på 21 grader om vinteren, så blev det pludselig 50% dyrere at opvarme huset. Det havde vi ikke lige regnet med. Nej energimærkning er ikke meget værd. Det var den ikke for os. mvh, Erik.

  • 2
  • 0

Det er netop, hvad energimærket skal oplyse om - normalforbrug for en gennemsnitlig familie, uden hensyntagen til det konkrete forbrug. Ordningen er faktisk god, og mange beregninger/energimærker (korrekt udarbejdet) er i god overensstemmelse med faktiske forbrug. Dette bedømt/vurderet af de indtryk, man får hos "sælger".

Måske er der alt for svage sanktioner over for de konsulenter, der gentagende laver fejl i energimærkerne. Man skulle tro, at konsulenter ikke er klar over, at alle data kan kontrolleres, hvis man f. eks. får en "købergennemgang". Men desværre er det alene ejer af huset, som kan klage over et energimærke. Men tag ikke fejl - der er inden for de senere måneder strammet op m. h. til kvalitetskontrollen.

Men brodne kar findes alle steder, som i Aarhus hvor en vis J C (kendt og berygtet i det meste af byen) har udleveret energimærke uden løbenummer, og hvor det ukritisk er blevet brugt af mægler.

Værst er det, at tilstandsrapporter efter 20 år fortsat ofte er misvisende. Men her styres ordningen uden sanktioner, som står i forhold til de mangelfulde rapporter. Og der er præg af, at sekretariatet lader sig "trække rundt" af sammenslutninger af bygningssagkyndige.

Om "rønnebærrene er sure"- næ såmænd ikke - og i øvrigt - hvilken kvalitet kan man få for 3 rapporter til under kr. 9000.

Anders/Bygkon.

  • 0
  • 1

ja hvilken kvalitet kan man få for 9.000. Det er en ren indrømmelse af, at man ikke kan gennemføre mærkningen, så det er 'rigtigt' altså er det bare en smiley.
Vi er mange der savner begrundelsen for hvorfor vi skal afvristes penge for en smiley. Hvem skal det være til glæde for.
Som angivet andetsteds er anvisningen vedr. forebedringer helt hen i vejret og bærer også præg af standard fraser og genbrug.
Derfor anbefales en nedlæggelse af mærket.

  • 1
  • 0