Fedtstof kan stoppe immunforsvar, der løber løbsk
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fedtstof kan stoppe immunforsvar, der løber løbsk

Her ses en pige med SAVI. Udover den kraftige hudeksem, der her kan ses i ansigtet, har pigen også problemer med lungefunktion og med nedsat vækst. Pigen har fået sygdommen pga. mutationer i genet, der koder for proteinet STING, som normalt er ansvarlig for at bekæmpe en række virusinfektioner, Illustration: Aarhus Universitet

Immunforsvaret er for det meste vores ven mod sygdomme, men i nogle tilfælde tager det fejl og går grassat på sunde celler, hvilket kan give både almindelige allergisymptomer og mere livstruende sygdomme.

Forskere fra Aarhus Universitet har nu fundet et fedtstof, som hæmmer et bestemt protein i immunforsvaret og dermed får forsvaret til at holde igen med at angribe infektioner, som ikke eksisterer.

Proteinet hedder Sting og blev først kendt i 2008. Siden har forskere over hele verden prøvet at finde metoder til at bremse dette protein, som bliver overaktivt i en række kroniske betændelsessygdomme.

Et bud kommer således fra en forskergruppe på Aarhus Universitet, som har vist, at gruppen af fedtstoffer nitro-fedtsyrer får Sting til at stoppe med at danne de stoffer, der danner de kroniske betændelsestilstande i kroppen.

»Det er spændende, fordi der ikke tidligere er fundet nogen stoffer, der kan bremse dette protein, så der har været et kapløb om at være de første. Det blev så os, samtidig med en gruppe fra Schweiz, som har fundet en anden metode. Men det, at en anden gruppe også har set en effekt, understøtter blot, at vi er på rette vej,« fortæller Christian Holm, lektor for biomedicin på Aarhus Universitet, som står bag resultatet i samarbejde med bl.a. ph.d.-studerende Anne Louise Hansen.

Læs også: Stort studie: KU-forskere tættere på at opklare høfebers sammenhæng med vores gener

Her ses hænderne på pigen, hvis genmutation medfører, at Sting-proteinet er konstant aktivt. Cellerne i pigens krop frigiver derfor hele tiden molekyler, der giver betændelse – nærmest som om de forsøger at bekæmpe en infektion, der ikke er der. Illustration: Aarhus Universitet

Fedtsyren maner til ro

Sting-proteinet har i normale celler den funktion, at de ’opdager’ virusinfektioner og laver en immunrespons mod dem i form af interferon, som sørger for, at nye celler ikke kan blive inficeret. Det er således et helt centralt protein mod en række virussygdomme.

Nitro-fedtsyrerne bliver naturligt dannet i immunforsvaret under en betændelsestilstand. Her går de formentlig ind og sikrer, at immunforsvaret ikke går amok, fortæller Christian Holm videre.

Grunden til, at gruppen havde valgt at se på disse fedtsyrer var, at det allerede var vist i andre forskningsprojekter, at disse fedtsyrer kunne binde til proteiner. Derfor virkede det oplagt at teste, om det også gjorde sig gældende for Sting-proteinet, hvilket heldigvis viste sig at være tilfældet.

Fundet har potentiale til at afhjælpe en lang række autoimmune sygdomme, men i første omgang har gruppen haft fokus på sygdommen lupus samt den forholdsvis nyopdagede sygdom Savi.

Lupus blev for nylig kendt i den bredere – og yngre – befolkning, da den populære sangerinde Selena Gomez blev syg med bindevævssygdommen og fik en nyretransplantation, fordi immunforsvaret havde angrebet hendes egne nyrer.

Læs også: Overrasket forsker: Fedtceller bekæmper bakterier

Effekt vist in vitro

Lupus angriber da også typisk i de yngre år, og primært kvinder, mens Savi giver lignende livstruende symptomer allerede fra spædbørnsalderen. Det giver sig bl.a. udslag i nedsat vækst, psoriasis-lignende udslæt på huden og nedsat lungefunktion. Savi er ifølge Christian Holm meget smertefuld og giver – i modsætning til lupus – kort livsudsigt, som det ser ud i dag.

Foreløbig har forskerne bevist effekten in vitro på Savi-celler, modtaget fra National Institutes of Health i USA, men håbet er at indhente penge til at komme i gang med museforsøg.

»Fordi fedtstoffet findes naturligt i kroppen i forvejen, vil det formentlig også være nemmere at udvikle et lægemiddel. Faktisk findes det allerede i pulverform,« fortæller Christian Holm med henvisning til gruppen samarbejdspartnere på University of Pittsburgh i USA, som har patent på en syntetisk udgave af den pågældende fedtsyre.

Kemikerne på det amerikanske universitet er lige nu i gang med fase 2-forsøg i mennesker med en anden type nyresygdom, som de håber, kan blive kurereret med fedtsyrerne. Derfor er det allerede bevist, at fedtsyren er sikker at indtage – dog ikke, om den har en effekt på lupus og Savi, hvilket skal vise sig i de kommende forsøg.

Læs også: Crispr kan gøre hvede spiselig for glutenallergikere

Supplerende forskning i Nature Communications

Og der har da også været rigeligt med arbejde i Sting-proteinet, for gruppen har også netop publiceret et studie i det anerkendte tidsskrift Nature Communications, der omhandler citronsyrecyklussen.

Denne cyklus er vigtig for kroppens evne til at omdanne sukker til energi, men det viser sig, at der undervejs i denne cyklus bliver dannet en række metabolitter, som også er vigtige for immunforsvaret.

»Her har vi så fundet en metabolit, som også hæmmer Sting, men på en anden måde end nitro-fedtsyren. Den går i stedet ind og aktiverer et protein, som ødelægger Stings RNA,« fortæller Christian Holm, hvis kollega David Olagnier er førsteforfatter på studiet.

»Det betyder, at vi faktisk har fundet flere metoder til at bremse Sting, hvor forskningen i nitro-fedtsyrerne dog er en del længere fremme, når det kommer til udvikling af en potentiel behandling,« siger han.

Resultaterne af fedtsyreforsøgene er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences) og er blevet til i samarbejde med forskere fra bl.a. Goethe-Universität i Tyskland, University of Pittsburgh i USA, Tohuku University i Japan samt National Institutes of Health i USA.