FDB vil droppe pvc
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

FDB vil droppe pvc

Af Thomas Breinholt og Anna Vigdis Hansen - Vores holdning er, at vi skal helt af med pvc, og nu gør vi noget ved det. Det er meldingen fra miljøchef cand. tech. soc. Mogens Werge i Danmarks suverænt største dagligvarekæde FDB, der omsætter for
over 35 mia. kr. om året. Dermed vil FDB følge den linie, som Irma afstak for nogle år siden, og forsøge at skaffe sig af med al den pvc, der anvendes i de ca. 1.100 forretninger over hele landet.

Mogens Werge har derfor i midten af februar skrevet rundt til samtlige leverandører for at få det nødvendige overblik til at kunne lave en kvalificeret udfasningsplan. FDB har bedt leverandørene oplyse i hvilke varer (f.eks. badeforhæng og gummistøvler)
og emballager (f.eks. plastfla- sker), der anvendes pvc og i givet fald hvormeget. Mogens Werge skønner, at det højst drejer sig om nogle få procent af leverandørene, der anvender pvc i produkterne.

  • Men her har henvendelsen til gengæld allerede haft den effekt, at flere af leverandørene har skrevet tilbage, at de er blevet opmærksomme på pvc- spørgsmålet og f.eks. fra 1. april vil holde op med at levere varer, der indeholder pvc, siger
    Mogens Werge.

PROBLEM MED STRÆKFILM Udover pvc i de leverede varer har FDB selv et stort pvc-forbrug i form af den strækfilm både kød og grøntsager emballeres med. Selv om FDB har fundet et alternativt plastfilm-produkt, der ''kun'' er 20-30 pct. dyrere, er
Udover pvc i de leverede varer har FDB selv et stort pvc-forbrug i form af den strækfilm både kød og grøntsager emballeres med. Selv om FDB har fundet et alternativt plastfilm-produkt, der ''kun'' er 20-30 pct. dyrere, er
problemet, at de pakkemaskiner, der står i de hundredevis af butikker, ikke kan køre med den nye plast.

  • Det problem forsøger vi at løse i øjeblikket, for det vil være en uforholdsmæssig stor udgift at skifte alle maskinerne ud på en gang, siger Mogens Werge.

Samme praktiske problem slås Dansk Supermarked med, der også sigter mod at blive pvc-fri, men som mangler at fjerne pvc'en fra emballagen om det ferske kød.

  • Hvis vi på nuværende tidspunkt skifter til en anden emballage, risikerer vi, at få hygiejneproblemer. De materialer, vi har set indtil nu, har ganske enkelt ikke den nødvendige binde- og strækevne, siger informations- chef Flemming Honum.

Af samme grund kan han ikke sætte en dato på, hvornår koncernen er 100 procent pvc-fri. Men Flemming Honum gætter på, at Dansk Supermarked er klar med et anvendeligt og pvc-frit plastmateriale om et års tid.

Mogens Werge forudser også, at der kan blive problemer for nogle af varegrupperne, f.eks. den glaskonserves, der leveres med tætsluttende låg:

  • Mange af lågene er beklædt med en tynd pvc-film, for at de skal slutte helt tæt, og her kan nogle af leverandørene løbe ind i problemer med deres egne pakkeanlæg. Hvis vor beslutning i de tilfælde betyder en væsentlig stigning i varernes pris, vil vi
    være nødt til at overveje det nøjere af hensyn til vor egen konkurrenceevne, siger han.

FDB udfasede allerede i slutningen af 1980'erne op mod 80 pct. af pvc'en fra varehylderne - især i madvareemballager så som bægre til salater og margarine. En del af det, der resterer, skyldes importerede emballager eller deciderede varer fremstillet af
pvc, oplyser Mogens Werge, der iøvrigt startede på posten som FDB's første miljøchef for to måneder siden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten