Fastfrosset mobil-auktion: Socialdemokrat kræver forklaring

Illustration: 3

Ejerne af de tre danske mobilnetværk havde forberedt sig til en stort anlagt frekvensauktion, der skulle begynde i dag. Den skulle i løbet af efteråret afgøre, hvem, der får adgang til at levere mobilt bredbånd på 700-, 900- og 2300-MHz-båndet fremover.

Auktionen blev mandag udskudt på ubestemt tid uden yderligere forklaring – og det med kun en dags varsel.

Læs også: Udskudt uden forklaring: Branche undrer sig over mobil-auktion

Det får nu Socialdemokraternes teleordfører Karin Gaardsted til at forlange et svar, skriver ITWatch.

»Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Forberedelsen af frekvensauktionerne har stået på meget længe, så det kommer helt bag på mig, at man aflyser eller udskyder i sidste øjeblik,« siger hun til ITWatch.

»Jeg vil tage sagen op med ministeren, for vi skal vide, hvad der ligger bag. Og får vi ikke en ordentlig forklaring, så laver jeg ballade,« fortsætter hun over for mediet.

Hun vil tage det op på et møde i teleforligskredsen tirsdag, lyder det videre fra ordføreren. Hun henviser desuden til branchens behov for en forklaring efter de månedlange forberedelser til auktionen.

Hverken offentligheden eller branchen har endnu fået en forklaring på udskydelsen, hvilket giver anledning til spekulationer i branchen, hvilket Ingeniøren omtalte mandag.

Kilde ITWatch
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er sgu nok fordi de har opdaget at de ikke har taget højde for at russerne eller kineserne har mulighed for at byde med ;)

  • 4
  • 3

Og så er der os der stoler mindre på de "Røde hvide og blå med stjerner på" end "De Røde". Uanset hvad Kina gør er det svært at komme under nul tillid. Vi tror/frygter/mistænker at Kina gør X og Y. Vi ved at USA gør alt fra A-Z (og ÆØ og Å når de lære at udnytte dem også).

Men lur mig om ikke det er fordi de er bange for Huawei eller andet "ikke-amerikansk" - måske efter ordre fra vores Orange USAnske leder.

  • 1
  • 1

Well! Når vi ligefrem leverer dem samtlige sundhedsdata incl navn og personnumrer pr bud, så ér det næsten umuligt at bebrejde dem.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten