Farvestrålende coating forvandler dine vinduer til solceller

Hvis man coater en glasrude med et særligt farvestof, har man sig en glimrende og prisbillig solcelle, hævder forskere fra Massachusetts Institute of Technology (MIT).

Det er lykkedes forskerne at finde en speciel farvesammensætning til glascoatingen, som sørger for både at absorbere sollyset og efterfølgende sprede lyset igen ved en højere bølgelængde. Princippet kan ifølge MIT-forskerne omdanne op til 20 procent af solindfaldet til elektricitet.

Det meste af sollyset fanges inde i glasset og spredes ud mod kanterne - frem for at fare lige gennem ruden - hvor det så omdannes til elektricitet af solceller placeret langs rudekanten.

Forskere fra det amerikanske MIT-universitet har genoptaget en idé fra 70erne med at fremstille solfangere af glasruder coatet med et bestemt farvestof. Farvestoffet absorberer og videresender lyset inde i ruden til solceller placeret på rudekanten. Udfordringen er at få farvecoatingen til at holde længere under Solens stråler end de cirka tre måneder, den kan holde stand nu. (Foto: Wikimedia) Illustration: Wikimedia

Ifølge forskerne spærres omkring 80 procent af det absorberede lys inde i glasset på grund af total indre refleksion - det samme princip, der leder lys gennem optiske fibre.

På den måde kan den samlede pris for en solenergiløsning skæres ned, da man koncentrerer sollys fra et stort område ned på et lille solcelleareal. Samtidig er der ifølge forskerne ikke nogen ekstra udgifter til motorstyring af solfangeren efter Solens position på himlen, da coatingen fanger sollyset ind over et bredt spektrum af synligt lys.

Ifølge civilingeniør fra Solenergicentret ved Teknologisk Institut, Ivan Katic, er idéen god nok på papiret.

»Man opnår en højere effektivitet ved at konvertere lyset til en bestemt bølgelængde, og hvis de kan fange 80 procent af de absorberede lys, er det godt gået. Men det vil jeg godt lige se først. Hvis du har en rude på en gange en meter, er der jo mindst en halv meter ud til kanten fra centrum. Jeg forestiller mig, at der må være nogle ret store tab undervejs,« siger han.

Skrottet 70er-idé hentet frem fra gemmerne

Idéen er hentet frem til vor tid fra 1970'erne, da teknologien blev afprøvet teknologien første gang. Den gang var det største problem, at farvestoffet hurtigt blev skudt i smadder af Solens fotonbombardement, og ifølge MIT-ingeniør Marc Baldo er holdbarheden på knap tre måneder stadig hæmskoen for at tjene hurtige penge på teknologien.

»Det er i sig selv ikke godt nok, men vi er på vej i den rigtige retning,« siger Marc Baldo.

Ivan Katic peger også på levetiden af farvestoffet som en af de største udfordringer for teknologien.

»Alle de forskningsgrupper, der indtil videre har arbejdet med organiske farvestoffer i solfangere, har haft problemer med at påvise flere års holdbarhed. Det er jo nødvendigt, hvis det skal bruges i byggeriet. Jeg siger ikke, at det er umuligt, men det er i hvert fald ikke let,« lyder det fra Ivan Katic.

Civilingeniøren hilser dog i udgangspunktet den farverige solfangerteknologi velkommen.

»Der kommer hele tiden mange nye teknologier på solenergiområdet. Det er sjældent, at nogen af dem viser sig at give et kvantespring fremad, men ved alle nye teknologier er der som regel et element af noget rigtigt,« siger Ivan Katic.

Ifølge forskerne kan solfangerne fungere som almindelige vinduer eller som erstatning for eksisterende solfangerløsninger, for eksempel på et hustag.

Emner : Solceller