Farvel til Scala - goddag til 10-etagers højhus
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Farvel til Scala - goddag til 10-etagers højhus

Om få måneder er der endelig tæppefald for det gamle varieté-etablissement, Scala. Det skriver Børsen i dag. Ejendomsselskabet Norden, der for nylig købte bygningen på Axeltorv i København, har fundet en lejer til en ny bygning på stedet, og vil derfor rive den eksisterende bygning ned og opføre en ny.

Ifølge Børsen går nedrivningen allerede i gang til august eller september og i stedet skal der opføres en ti etager høj kontorbygning med 20.000 etagemeter over jorden og en 10.000 etagemeter stor kælder, hvor der blandt andet skal være parkering.

Endnu er der ikke fundet rådgivere til projektet, der forventes at koste omkring 1 mia. kr., fortæller Nordens adm. direktør, Peter Andreassen.

»Vi har endnu ikke lagt os fast på, om det skal være hoved- eller totalentreprise, og denne proces forventer vi går i gang i løbet af efteråret. Udlejningsaftalen er kommet på plads hurtigere end forventet.«

Scala blev grundlagt i 1882 og fungerede som varieteteater, koncertsal og danseetablissement frem til 1930. Her blev det kraftigt ombygget af ingeniøren Christen Ostenfeld og genåbnet under navnet National Scala. I 1950'erne indrettedes bygning til stormagasinet Anva og i 1989 blev den omdannet til butikscenter. Men siden har det været umuligt for forskellige ejere at få økonomien til at hænge sammen i den gamle bygning, selv om der både har været overvejelser om at indrette hotel og at lave et nyt bibliotek på stedet.

Dokumentation

Læs lokalplanen for Scala

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der skal nok komme nogle gamle gnavne københavnere og brokke sig over højden.

Så de skulle nok hellere lægge ti etager under jorden, og fem over :-)

I øvrigt sjovt at snakke om så store kældre et par dage efter syndfloden i hovedstaden...

  • 0
  • 0

Jeg er gammel og gnaven, men dog ikke københavner. Jeg syntes det ville være utroligt synd at rive denne prægtige gamle bygning ned. "Den må da for faen kunne bruges til noget" for nu at citerer Shubidua. I øvrigt mener jeg det er en uskik at man bygger i så tætte koncentrationen. Der burde være en lov så nybygninger skulle spredes noget mere, end på de få m2 i det indre københavn. det eneste man opnår er uendelige køer på motorvejen, oversvømmelse fordi vandet ikke kan løbe nogen steder hen. Mit foreslag ville være at man tog de 10 værste øjebæer i københavn og rev dem ned og genopførte dem uden for københavn. På de ledige grunde kunne så bygges grønne arealer.

  • 0
  • 1

Suk... Jeg gruer allerede ved udsigten til et højt, grimt og uæstetisk monstrum der vil forpeste arkitekturen direkte overfor det flotte Tivoli. Hvis kommunen tillader dette, er der HELT sikkert nogle der er blevet "smurt". Føj for satan...
Hvad fanden tænker de på? Så hellere en grøn skøn lille plet.
Send de store grimme øjenbæer ud til Ørestaden - det er jo slum at se på allerede nu...

  • 0
  • 1

"Højhus" på 10 etager? Jeg ville nok bare kalde det etagebyggeri.

Jeg har nu ikke noget imod at man piller den gamle rædsel ned, og får bygget noget nyt.

  • 1
  • 0

Intet mindre end en arkitektonisk perle, gerne noget dristigt og moderne, vil kunne retfærdiggøre at man river den nydelige Scala-bygning ned. Bliver det bare endnu en rædselsfuld klods som på Kalveboden så bør nogen på rådhuset fyres omgående og bures inde for by-forræderi af værste grad. Jeg kan heller ikke lade være med at ærgres over at det ikke er nogle spændende forretninger eller restauranter der flytter men derimod en erhvervsvirksomhed som vil stå tom kl. 17. Ikke ligefrem hvad indre by har brug for. Lad os se nogle tegninger... NU!

  • 0
  • 1

Om en bygning er et højhus er vel en relativ betragtning, ud fra de omkringliggende bygninger. I den henseende er 10 etager et højhus i indre København.

Men ellers er det en almindelig kendt definition, at bygninger over 35 meter er et højhus. Og det skal vi nok komme op på med 10 etager.

  • 0
  • 0

Bare de gør det ordentligt... og når man nu har muligheden for at bygge noget nyt i midten af byen så lad det da være noget ekstraordinært, noget vi kan være stolte af istedet for den sædvanlige glas klods - vi er og bliver aldrig USA på det område, vi skulle virkelig lade vær med at prøve så hårdt.

  • 0
  • 0

Problemet er at der er formange biler i dette område, og der er ikke er mulighed for at forbedre tilkørselsforholdene, fordi der ikke er plads. Der er simpelthen for mange huse (og dermed biler) i København.

  • 0
  • 0

Jamen kære venner! København er jo altså en hovedstad, ikke en tilfældig provinsby. Bygninger skal der til og især i metropolzonen mener jeg der bør åbnes op for høj og ekstraordinær arkitektur. Ikke american style men sgu da noget der vil noget og et bygningsværk der er den unikke placering værdig.

  • 1
  • 0

I og med, der hverken er valgt arkitekt, rådgiver eller entreprenør er der nok ikke mange tegninger endnu.

De 10 etager er valgt, fordi den nye bygning så vil få samme højde som Axelborg på den anden side af Axeltorv.

Ifølge den nuværende lokalplan, som vi linker til til venstre for artiklen, skal der i øvrigt være butikker i stueetagen.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen

Journalist
Ingeniøren

  • 0
  • 0

Egenligt meget sigende, at man river bygningen ned efter kun 50 år - den blev bygget i 1957.

København har masser af flere hundrede år gamle bygninger, men hvorfor er tiden allerede løbet fra Scala-bygningen efter kun 50 år?

Det mest ærgelige er, at der på denne fantastiske placering placeres et kontorbyggeri. Forhåbentligt bliver det en standard eller to over hvad vi ser på Kalvebod brygge.

  • 0
  • 1

Jeg syntes indre by skal være for folket, så cafeer, bar, bowlingbaner og underholdning skal have fortrinsret til sådanne paceringer.
Kik på alle provinsbyer hvor indre by kun består af banker, forsikrings-selskaber, advokater osv. der sker intet, så held og lykke med det fine forslag. Jeg ved godt, det ikke er gået så godt for det eksisterende, men alligevel, liv i byen tak.

  • 0
  • 0

Jeg er det hele og med et stort Københavner K – Jeg og 4 generationer af min familie er vokset op i denne by og vi har alle elsket den betingelsesløst.

Jeg er også en stor fan af spændende arkitektur og helt bestemt også af BIG – men det er komplet idiotisk at bygge et højhus i vores smukke gamle by – vi har ikke brug for store kolosser der rager højt op over vores smukke profil – alene den lave solhøjde gør den slags projekter idiotiske.

Vi har i forvejen et par rædselsfulde høje bygninger liggende i det område og den ene af dem hvor Arbejdernes Bank har til huse er forfalden og overtaget af mobiltelefonfirmaer af den slags der består i lige så lang tid det tager at tage røven på en masse mennesker og smånussede firmaer med et tvivlsomt indtægtsgrundlag – den anden; Hulkortet - er bare ualmindelig grim.

Men man kan frygte det værste – arbejdsgiverne har allerede for flere år siden ødelagt det hjørne der vender ud mod Rådhus Pladsen og Tivoli har flere gange forsøgt at rive det lille slot ned så de kunne bygge en ægte New Yorker rædsel – nu er det den gamle ANVA grund der er under belejring og igen skal vi trues af tåbelige planer der vil smadder vores smukke by.

Kort og godt hvis I bonder*** er så vilde med højhuse så byg dem i jeres egen by – her i København vil vi gerne være fri – find i stedet for et spændende byggeri der spiller op til Axelborg – på samme måde som man har valgt at gøre i Hellerup på Strandvejen hvor det ene nybyggeri er en nyfortolkning af den gamle mineralvandsfabriks bygning og de stå og spiller smukt sammen.

  • 0
  • 0

Jeg er glad for at du bringer London på banen - den stakkels by er blevet mishandlet med en lang række misforståelser - bygningerne er der intet i vejen med bare deres placering - jeg græder når jeg er på besøg og ser hvordan de har smækket glas- og stålrædsler op ved siden at skønne gamle historiske bygninger.

  • 0
  • 0

... hvor er i bare ynkelige at hører på... Vi har da helt klart brug for noget ordentlig arkitektur i København, og en bygning som BIGs er da virkelig flot, det samme bliver DIs nye bygning...
Det handler om at udvikle byen, samtidig med at Københavns æstetik bevares.. Og Scala er da om noget en (forfalden og rådden) bygning uden megen æstetik!

  • 0
  • 0

BIG Scala er lyst, anderledes og moderne!
Måske lidt høj, og for lige og firkantet i toppen, men drejningen i bunden er meget flot.
Drejes toppen modsat bunden, fås en spændende virkning. Drejes toppen samme vej som bunden, får vi blot en avanceret kopi af Malmøs Turning Torso.
X-ing Towers er også spændende: http://www.designbuild-network.com/project...

Men kedeligt at det bliver en advokat-bygning - midtbyen er til spraglet liv, ikke konformitet med slukket lys om aftenen. http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/...

  • 0
  • 0

http://www.youtube.com/watch?v...20SI

Jeg syntes BIG forslaget til højhus ser fint ud...er i canada pt, og egentlig er der da en del rædsler rundt omkring, også højhuse, men det er der da godt nok også i Kbh, selvom det ikke er højhuse. Er lidt træt af de typiske lave glas/metal/betonrædsler som er bygget de sidste 50 år, også de sidste par år.

I canada har man dog højhuse (langt over 30 etager) ved siden af oldgamle bygninger, og det giver efter min mening fine kontraster. Derudover tænker man i den grad grønt, store højhuse, omkransede af store gamle træer, små parker, der må jeg godt nok sige at kbh er en beton/mursten/glas/metal/asfaltby. røvsygt egentlig. Så længe man ikke ændrer på den holdning i dk, kan jeg ikke se at højhuse hører hjemme i kbh. Samtidig bør man også bevare de gamle bevaringsværdige bygninger, og så grim syntes jeg nu ikke den eksisterende skalabygning er. Men skal den lade livet, så må de sgu da gøre det ordentligt, og give den et meget grønt indspark. I danmark er det som om, at alle træer over en hvis højde skal fældes, og at grøn er en grim farve selvom det er levende.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke tro på det?hvem vil dog hælde gode penge i noget så vanvittigt?
Og 10 etager?Herre Jemini - linen er 5 etager!
Sporer jeg mislyde; skæve akkorder- hvem betaler sidste regning?
Så vidt jeg husker kostede Scala byggeriet ca 900 mille i 90´penge,det var selvfølgelig også Streckerbrdr og Alleycat,proff Mogens Breyen og det blev flot og stort-der lugtede bare meget af friture.Så mange penge river man ikke ned,prøv at tænke hvor mange lastbiler til at køre stumperne væk-det er jo nærmest Ground Zero!
Det er for mange penge der ævles om her i meget fattige tider,så det er pjat.(hvem har interesser her?)
Mvh Morten Holgersen
det er godt nok noget af en afskrivning--- så- det her er hype.
Mvh Morten Holgersen

  • 0
  • 0

BIG Scala er lyst, anderledes og moderne!
X-ing Towers er også spændende: http://www.designbuild-network.com/project...

Men kedeligt at det bliver en advokat-bygning - midtbyen er til spraglet liv, ikke konformitet med slukket lys om aftenen. http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/...

Giver dig ret i dine ord om BIG.

London har også nogle grimrianer at præmierer sig med f.eks
http://travel.webshots.com/photo/254441125...
Men Churchill´s Cigar tower er da flot, men på en måde også et rædsel.

København er en "slukket" by på mange måder efter kl 16 på hverdage og man er ikke i tvivl om lørdagen om klokken er før eller efter 13.
København skulle have gjort som Paris gjorde i 1950´ med Montparnasse bydelen, bygget en masse teknisk fnider fnader ude i yderkanten af byen til den slags slaraffenland for arkitekterne og ingeniørene.
http://www.parisguiden.dk/Home/bygninger/m...

Men ellers er jeg mere til bygninger fra Renæssancens og 1800 tallets storhedstid og synes at bygningerne i 6-7 etager er rigtig flotte med masser af håndværk og kælen med detaljerne som f.eks Champs-Élysées
http://alistbaby.net/wp-content/uploads/20...

  • 0
  • 0

Når det bliver mørkt i København, og særligt på denne adresse, så ser man ikke længere bygninger, men kun neon reklameskilte. Er de så meget pænere?
Står man ved Scala og kigger mod axelborg, hvad er der så lige bagved? Lige netop, en rektangulær kasse af en bygning. Kigger man den anden vej har man så DI's nye bygning (når den engang bliver klar). Det er altså ikke fordi en moderne bygning lige netop der vil stikke så meget ud imellem andre gamle bygninger.

Jeg er fuldt enig i de gamle huse omkring strøget, Christiansborg osv. skal blive stående, og ikke skæmmes af for meget nyt, men som erstatning for Scala kan jeg ikke se problemet. Området omkring Scala er jo også fyldt med spas, Palads, Cirkusbygningen, Tivoli mm.

Få Zaha Hadid til at lave noget spændende, så skal det nok blive vildt.

  • 0
  • 0

kostede Scala byggeriet ca 900 mille i 90´penge...Så mange penge river man ikke ned...(hvem har interesser her?)

Det er gamle penge der er forsvundet i flere omgange. Konceptet har bevist i mange år at det ikke er levedygtigt, og en så fremtrædende adresse SKAL bruges til noget, så bygningen skal væk.

Det er http://www.gorrissenfederspiel.com/GF/site... der har interesser i det nye Scala, og bygningen er deres ansigt udadtil - så spændende design må vi nok nøjes med kigge efter i den McDonalds og lingeri-butik der kommer i stueetagen. :-/

DI-bygningen så mere spændende ud da den var skrællet end da den havde beklædning.

  • 0
  • 0

.........der lugtede bare meget af friture.

Ha, ha - vort firma havde de sidste tømrere som gik derinde og de fik besked på at lukke lofterne ind over ventilationer (uden tilslutning) af bygherres byggestyrer. Vi advarede om følgerne, men tidsplanen var vigtigere.............

  • 0
  • 0

Der bliver da virkelig bygget meget nyt som ikke er noget specielt, men det er ikke noget nyt. scala bygningen er da heller ikke noget specielt, og er kun kendt fordi den har været brugt til så mange ting.

Det gamle forslag fra BIG eller et andet og bedre, vil gøre bygningen interessant grundet dens design.

  • 0
  • 0

....og så klager folk herinde over højden? come on... det er ikke ret meget til en storby/hovedstad. netop området omkring scala er fint til højhuse.

når den kun må blive på 10 etager... så kan vi godt glemme BIG eller x-ing towers, medmindre man laver en mini udgave af de forslag... og så vil arkietekturen næppe virke særlig imponerende. øv.

  • 0
  • 0

Hvis man skulle gå lidt utraditionelt til værks kunne man overveje at lave beboelse..........................og så væltede hele verden ned over mig (-:

  • 0
  • 0

Det er jo et område med stor aktivitet, så hvis man skal holde stilen, så vil det være passende at flytte ungdomshuset ind på adressen.

Så behøver man heller ikke rive det gamle ned.

Og der kan jo sagtens drives forretninger med salg af spraymaling og brosten i bygningen. Hvilken symbiose.

  • 0
  • 0

Hvis man overhovedet tør foreslå noget for den ulykkesadresse, så hermed:

Gør det så grimt som muligt, og reserver det så til parkering! (ikke mindst til Tivolis kunder)

Jo grimmere det er, desto bedre kan omgivelserne stråle ;)

  • 0
  • 0

Det gør amerikanerne også i stor stil, og ikke kun i Las Vegas.

Vi skal også snart til at rive de to højhuse ned i Rødovre fra 1954-55, og på ægte amerikansk vis med dynamit. Men der skal nok komme mange til det spetakulære show. De blev ikke vedligeholdt af boligforeningen. Det var den egentlige årsag til, at det ikke kunne betale sig at renovere dem.

  • 0
  • 0

Problemet er at i DK gør vi næsten ALDRIG som alle andre. Vi køber næsten ALDRIG gennemprøvede hyldevarer (eks. IC4 er helt ny model), Vi byudvikler næsten ALDRIG som de andre lande. Vi ønsker IKKE at lære af de andres erfaringer, vi er et bitte land, men ønsker at vise at vi godt kan selv (selvom det ofte resulterer i fiasko). et andet eksempel er fx. ørestaden, medicintilskudssystemet (som det er idag) som svenskerne kasserede før vi overhovedet indførte det.

Men park ville da ellers være et glimrende forslag! eller park på det område mellem bygningerne, som det ser ud nu. Flyt nogle ældre træer derhen, så sparer man en del af den tid det tager for parken at "modnes"

  • 0
  • 0

Her er jeg så ikke helt enige med dig. IC4 og div. er politisk inkompetence. Og det ville en kontorbygning i københavn også være i en tid, hvor flere og flere kontorjobs ligger over nettet.

  • 0
  • 0

At bygge et mega højt hus midt i byen er direkte tåbeligt ud fra de grunde jeg tidligere har opremset – men endnu værre er det at dem der vil bygge det ikke har kikket sig grundigt om i nabolaget – et hurtigt kik på de butikker der ligger der indbyder ikke lige frem de super duper mærkevare fiduser man håber, vil leje sig ind – hele den del af Vesterbrogade er beplantet med Mcdårligmave – Bøfkongen og drik dig stiv-butikker – gaden er ved aften tide i den varme del af året oversmurt med bræk og madrester blandet op med fulde tumper og stride strømme af urin.

Det er så skide sørgeligt at se hvad der sket med byens absolutte centrum men en ting er helt klart at ingen der ønsker at folk bevare respekten for deres brand holder sig langt væk fra det kvarter – en gang var det ypperste man kunne opdrive i det område – de bedste hoteller – Den Permanente – gode restauranter og så selvfølgelig Tivoli.

Skal der være mening med galskaben skal hele området renoveres – og alle de underlødige spisesteder skal reduceres og dem der får lov til at blive tilbage skal tvinges til at fjerne deres grimme skilte og vise mere respekt for de bygninger de ligger i – og når det så er på plads kan man begynde at kikke på hvad man skal bruge området til – det er jo en enestående chance at få – en byggegrund midt i byen og lige ved Tivoli og Hovedbanen og når man har ryddet op vil man måske opdage at det slet ikke er en ny bygning man har brug for - men en lille grøn plet - komplet med springvand og flotte træer og at man måske i stedet for som nogen foreslå grave et dybt hul og lave en 10 etagers parkeringskælder i stedet for – så kan vi tømme byens gader for parkerede biler og gøre det nemmer at færdes til fods og cykel i den gamle bydel.

Så før man begynder at drømme om internationale arkitekters kæmpe bygninger eller at overveje at få de førende mærkevare pushere til at åbne butikker bør man kikke på hele området – man kan jo ikke med rimelighed gå rundt og tro på at Versace og Phililp Patek vil slå sig ned imellem en grønthandler der hører hjemme på Nørrebro og et par friturehuller så skal man vist tro om igen.

Hele området er faldet af på den og vi mangler nogle folk på Rådhuset med hår på bollerne – folk der tør kræve at Arbejdernes Bank gør noget ved den rædsel de har stående og tvinger deres skod butikker ud – Det samme med Axelborg de skal også skille sig af med de underlødige butikker de lejer ud til og så skal 80 % af alle friturehullerne på resten af strækningen skal tvangslukkes og den skrigende røde maddike der har suget sig fast i gavlen på Astroia bør jages ud af byen.

Vi har brug for nytænkning – vi har brug for folk der tør kræve at de handlende viser hensyn til de bygninger de lejer sig ind i – I andre bydele både herhjemme og i udlandet har man med succes tvunget butiksejerne til at udskifte deres skilte så de ikke skæmmer bygningerne og man har med lige så stor succes tvunget udlejerne til at lede som efter andre at udleje til efter man har ændret på reglerne og skåret ned på hvor mange Bøf du Pap og fedthuller der må være i området – kan de ikke lide spillereglerne så kan de jo fise hjem til USA igen.

Så før vi bygger, skal vi tænke os godt om – og når vi er færdig med at tænke har vi forhåbentlig en god plan for HELE området og vi finder måske ud af at et højhus uanset hvor mange gange vi vrider det ikke er verdens bedste ide. – En smuk grøn plads og en high-tech. parkeringskælder er mere i tråd med vores behov og at Vesterbrogade kan komme til at ligne Champs-Elysées med elegante butikker smukke facader og en gade afgrænset af smukke træer og midt på ruten en smuk lille have/park UDEN en ølbod eller en SubWay men med træer – bænke og et lille springvand – riv hele pladsen op og inddrag de skulpturer der allerede står der en par brede fortovs omkranset af græs og træer - og med et ville København fremstå mere tillokkende og smukt og som en by der har råd til at lade være med at bygge grimme store skrumler som alle de andre gør

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke bevare den smukke bygning og istedet bygge om til et sundhedshus.
Idag er der stor fokus på sundhed, sund kost,motion osv.
Så hvorfor ikke et sundhedshus med læger, fysioterapeuter, motionsrum, zumba,sund cafe`,apotek, mulighed for foredrag osv.
Jeg selv er heldig at kunne benytte mig af sundhedshuset i Horsens.
Nemt. Er man ved lægen og bliver sendt til fysioterapi, så kan man gå nedenunder og bestille tid og skal man have medicin kan man benytte sig af apoteket der også er i bygningen.
Meget nemt for ældre mennesker, der selv har svært ved at komme omkring.
Og bare dejlig nemt og bekvemt for os andre der ikke har så meget tid til at fare omkring.

  • 0
  • 0

Hold nu op med den der landsby-stemning og gammel-mands nostalgi.

Scala-bygningen? Er det ikke den reklame-tilplastrede bygning som har stået tom i over ti år? Hvad vil I dog med den.

København er ikke en metropol. København er bare en overdimentioneret Fynsk landsby i Morten Kork-stil fyldt med mennesker med bondemands-attityde. 99,9% af bygningerne er gamle, slidte, utidssvarende, kedelige og i øvrigt vandaliserede og graffiti-infekserede.

Alt moderne byggeri skal ikke ligge i Ørestaden, Malmö og Østjylland. København skal da også være moderne og storby-agtig.

Ingen vil nedrive Rundetårn, Rådhuset, Holmens kirke, Børsen, Vor Frelsers Kirke med videre, men Scala-bygningen, nej, den kan jeg altså ikke blive gammel-mands-nostalgisk over.

  • 0
  • 0

Jeg er enig med dig. Men vil lige stille et spørgsmål til debat.

Citat: "København skal bevares". Til hvad?
Skal Købehavn bevares som den var i middelalderen? Som i 1850? 1915? 1955? Eller skal alt bare til evig tid stå præcis som det var 24. november 1907 ved te-tid?

Hvorfor denne fiksering på at bevare alt som det er? Hvorfor ikke nedrive ALT vi har mulighed for - under forudsætning af det nye som skal opføres SKAL være bedre end det vi river ned. Scala-bygningen er tom og har været det i hvad - 10 år? Det kan vist kun blive bedre hva´?

En tom bygning midt i København - nej tak.
Udvikling og dynamik - yes sir!

  • 0
  • 0