Farvel til halogen: 1. september bliver halogenpæren forbudt

Om så kun 1% af effekten blev til lys og resten til varme, så betyder det jo blot at varmelegemet i ovnen skal arbejde det mindre. Så der er ikke behov for sparepærer i en ovn.

Men det er nok stadigt småting.

Jeg er ret sikker på at vi får lov til at beholde "almindelige" glødepærer i vores ovne. Hverken sparepærer eller LED kan klare det miljø ;-)

Om så kun 1% af effekten blev til lys og resten til varme, så betyder det jo blot at varmelegemet i ovnen skal arbejde det mindre. Så der er ikke behov for sparepærer i en ovn.

LED'erne i de fleste LED pærer kører på ca. 70V. Dette er et optimalt valg, ved både 115V og 230V spænding. Ensrettet er 230V spændingen 324V DC. Det giver en dutycycle på ca. 21%. Er spændingen lavere, stiger dutycycle. Ved 115V er dutycycle ca. 42%.

Ja, det er et optimalt valg til en switch-mode forsyning, der skal køre fra 230 Vac; men det er absolut ikke optimalt til et lavspændt DC-netværk, og det er det, jeg skriver om.

Middelstøjen - selv uden filter - er meget lavere for 100 strømforsyner der kører uafhængigt.

Ja, selvfølgelig; men i et DC-net slipper man helt af med switch-mode-støjen bortset fra pulsbredde modulation eller pulskode modulation til dæmpning. Enhver radioamatør ved, at HF-båndene efterhånden er blevet totalt ødelagt netop af de talrige switch-mode konvertere i LED-pærer og diverse ladere og småforsyninger.

LED'erne i de fleste LED pærer kører på ca. 70V. Dette er et optimalt valg, ved både 115V og 230V spænding. Ensrettet er 230V spændingen 324V DC. Det giver en dutycycle på ca. 21%. Er spændingen lavere, stiger dutycycle. Ved 115V er dutycycle ca. 42%. Der er god plads til ribel. Der findes chips, der måler og styrer strømmen i LED'erne, og vælger dutycycle efter strøm.

Som nævnt, giver en strømforsyning der skal trække flere pære, et større chip areal - og prisen bliver præcist ligeså mange gange større, som antal pærer der trækkes. De væsentligste prisfaktorer er chipareal og plast. Dertil kommer varme, som gør det billigere, at fremstille elektronikken til en enkelt pære, end at lave strømforsyninger der klarer fler.

Der er også store EMC fordele. Har du 100 pærer, der har hver sin strømforsyning, så er deres fase forskellig. Det betyder, at de udsender langt mindre støj. Det er et meget større problem, at lave en filter til 100 pærer, hvor alle pærernes transistorer leder og afbryder samtidigt, end at undgå støj, når at alle transistorerne kører uafhængigt af hinanden. Det samme gør sig gældende i chips. Klokket logik, laver mere støj end uklokket asynkron logik.

Middelstøjen - selv uden filter - er meget lavere for 100 strømforsyner der kører uafhængigt. Filter koster - og det koster meget, og det har også tab. Det undgås - eller kan laves meget simpel - når strømforsyningen er i pæren, fordi at støjen er 100 gange lavere. Selvom mange sider parallelt, så øges støjen ikke - faktisk medfører flere pærer en meget lavere støj!

Hvis du laver en strømforsyning til at drive en LED pære, så er en effektiv løsning, at lave den til 100 LED pærer. Du tager 100 pærer, der hver skal bruge 70V, og sætter dem parallelt. Herefter, laver du en strømforsyning, der driver de mange parallelle pærer.</p>
<p>Dette er en fin løsning.

Nej, 70 V duer ikke af halvledertekniske årsager - citat fra Max-i specifikationen, som jeg ikke gider oversætte:

The necessary chip area and therefore the price for a given current increases rapidly at higher voltages. The higher the operating voltage, the wider the depletion layer needs to be. Thus the diffusions not only need to be deeper, but also more widely spaced. If the necessary normalized area at 5 V is 1, it will be approximately 1.7 at 20 V, 5.7 at 40 V and 52 at 100 V for a typical process. For this reason, a maximum voltage of 36 – 40 V has become a de-facto standard for IC design, and some high-power buck converters in the 48 – 72 V range like LTC7821 use a switch-capacitor pre-stage to reduce the voltage to the half before the buck part.

Det er én af årsagerne til, at 20 V med op til 40 V transienter ikke er så tosset. Høje spændinger kræver ganske simplet et for stort chipareal, og en for lav switchfrekvens i tilfælde af en switch-mode forsyning, som du jo netop vil.

En anden løsning, er ...

En halvleders pris handler ikke bare om chipareal. Pakningen er ofte det dyreste, så 100 småtransistorer er langt dyrere en én transistor, som kan klare 100 gange større strøm.

Iøvrigt forstår jeg ikke din pointe, for et 20 V net er selvfølgelig ikke beregnet til at drive stadionbelysning eller kraftig scenelys, men til belysning i hjemmet i 2-20 W klassen, og her er 100 lysdioder i én lampe helt ude af lystavlen med mindre de drives direkte fra 230 Vac uden switch-mode konverter, som det er tilfældet med "filament" LED's.

Du har vist ikke forstået pointen.

Hvis du laver en strømforsyning til at drive en LED pære, så er en effektiv løsning, at lave den til 100 LED pærer. Du tager 100 pærer, der hver skal bruge 70V, og sætter dem parallelt. Herefter, laver du en strømforsyning, der driver de mange parallelle pærer.

Dette er en fin løsning.

En anden løsning, er at bruge transistorer, der fylder mindre areal. F.eks. er 100 gange mindre. De kan nu ikke drive 100 LED pærer, men kun en. Men, de gør det præcist ligeså godt. Om du tager en strømforsyning, der driver 100 pærer, eller om du deler komponenterne i 100 paralle, betyder ikke noget. Og tilsvarende, tager du de 100 paralelle komponenter, og laver 100 selvstændige strømforsyninger, så har du stadigt eksakt det samme kredsløb, og eksakt samme konstruktion. Men, du har valgt at distribuere silicium arealet ud over et større område. Hver enkelt lampe bliver billigere, fordi at arealet bliver 100 gange mindre. Det er samme konstruktion.

Strømmene i lytten er også 100 gange mindre, og du kan bruge en, der er 100 gange dårligere.

Strømmene i ensretteren er 100 gange mindre, og du kan vælge en ensretter, der klarer 100 gange mindre strøm, og optager 100 gange mindre areal.

Hvad er så bedst? Hvad er forskellen?

Der er en lille forskel på, hvordan vi har distribueret vores transistor areal. I den første løsning, med alt samlet til en strømforsyning, der er alle ens transistorer samlet til en stor. Det giver en stor energi samlet et sted, der skal ledes bort. I den anden løsning, har vi uddelt det over et større områder - med stor afstand. Der er ikke så stor problem, at lede varmen bort.

Det, som er smart, ved at lave 100 små, i stedet for en stor, er også at vi kan samle alt på en chip. Der bruges så lidt strøm, at det kan gøres billigt og simpelt. Silicium mæssig, så bruges samme areal.

Metoden med 100 strømforsyninger til 100 pærer skalerer desuden bedre. Har vi kun brug for en pære, så bruger vi ikke 100 gange for meget silicium areal.

Prismæssigt er ikke nogen større forskel. Det er formentligt dyre, at lave en stor strømforsyning, end mange små. I hvert fald koster halvlederne meget mere. Vi kan lave dem på samme skive - forskellen er alene, hvordan vi skærer den.

Dertil kommer, at vi har langt større effekttab hvis vi skal transportere lav spænding.

Prismæssigt koster en strømforsyning omtrent det samme som 1-2 LED'er. Altså, nogle få procent af en pæres pris.

Det ville så være innovativt at bruge lysdioder som ensretter.
Tror dog ikke det ville være umagen værd.

Så jo, det vil være særdeles innovativt at bruge lysdioder, men særdeles udueligt.

Det er ikke helt så tåbeligt. En typisk LED pære har et stort antal LED'er i serie, og de forsynes med en spænding på ca. 70V. Spændingen på 230V ensrettes og switches ned. Det kan gøres med meget stor effektivitet. Det, som giver en stor del af tabet er ikke switcheren - men ensretteren, der har et par volt over sig. Og tabet i den, bliver faktisk mindre ved en høj spænding!

Du har vist ikke forstået pointen.

I en LED pære på måske 4 W, er strømforbruget til drift så lavt, at det ikke betyder det store, om virkningsgraden er 70 % eller 95 %, så man får et bedre miljøregnskab ved at bruge en simpel, lineær strømgenerator og nøjes med LED-assembly printet i aluminium, som er meget let at genbruge, og så acceptere måske 1 W tab, som jo ikke altid går tabt, men bruges til boligopvarmning, for så til gengæld at spare alle de mange ressourcer, der skal bruges til at lave en 230 V konverter og ikke mindst "recycle" den og slippe af med bl.a. det miljøfarlige epoxy print og elektrolytterne. Hvis man producerer sin egen strøm fra solceller, som jeg netop vil, bliver det endnu vigtigere med fremstillings- og genbrugsdelen, da strømmen næsten er gratis og ikke udleder CO2.

Hvis man endelig vil ofre en switch-mode konverter, vil man da få højere virkningsgrad ved at starte fra 20 Vdc end fra 230 Vac, da man jo sparer spændingsfaldet i ensretteren. Den eneste forskel, der er ved mange lysdioder i serie, er, at der kun skal bruges én strømsensor eller strømgenerator, så spændingsfaldet i den kan deles ud på mange LED. Har man imidlertid blot 5 hvide LED i serie, er spændingsfaldet i dem ca. 18 V, og så betyder f.eks. 0,5 V fælles spændingsfald reelt set intet.

Det, som giver tabet, er ensretteren før lytten.

</p>
<ol><li>Det er tåbeligt at drive laveffekt LED's på måske 4-10 W fra 230 Vac. Det kræver en 230 V konverter med store ladekondensatorer, som netop ofte har en meget lav levetid, og den ofte meget dårlige, lavpris Kina-kvalitet udgør også en ikke ubetydelig brandrisiko. Du nævner selv, at én af LED-pærerne slog sikringen, og jeg har oplevet, at en LED-pære begyndte at hvæse af mig og ved adskillelse viste sig at indeholde en afbrændt modstand.

Switcheren kan laves på forskellig måde - i nogle bruges en Schottky-diode. Der kan også være lidt tab i denne, og det kan være dominerende. I stedet for Schottky-dioden kan bruges transistorer, og så undgås en stor del af tabet. Det er meget almindeligt, fordi at strømmene er så små, at alle komponenter integreres på en chip, og så ønsker man, at chippen bliver så lidt varm som muligt - og det koster ikke meget, at integrere de ekstra transistorer, som reducerer spændingsfaldet. En ekstern komponent er dyrere.

Bruges en spænding til LED'erne som er under de nuværende 70V, vil det altid blive mere ineffektiv, end en moderne LED pære. Så vidt jeg husker, er tabet ca. 1-2 procent ved resonans indkoblingen. Det vil sige at effektiviteten er 98-99%. Det, som giver tabet, er ensretteren før lytten.

Så nu skal jeg enten skifte emhætte til 6000 kr. med det CO2 udslip det nu medfører (og det gør jeg selvfølgelig ikke) eller hamstrer halogenpærer til resten af mit eller emhættens liv. Og det bliver nok løsningen.

Efter et forsigtigt forsøg med en LED pære er alle mine pærer nu LED. En mængde lys og næsten intet watt forbrug. 0,6 watt, 1 watt og 3 watt er mine mest brugte LED pærer.

Man kan sikkert stadigt købe dem i Kina.

Der er meget snak om økonomi og lyskvalitet ved hhv LED og sparepærer. Men nu er beslutningen taget om at salget af halogenpærer stopper, uanset hvor gennemtænkt man må synes den er. Så nu kommer de afledte omkostninger: Jeg har en ikke særligt gammel Siemens emhætte monteret med en lysdæmper og 2 halogenspots. Jeg har prøvet at sætte dæmpbare led GU4 pærer i, men det vil elektronikken i emhætten ikke være med til. Så jeg kontaktede Siemens. Svaret var et link til en side hvor jeg kan købe hele lysarmaturet incl en halogenpære ti 475 kr pr spot!!! Det bliver dyrt i længden. Så nu skal jeg enten skifte emhætte til 6000 kr. med det CO2 udslip det nu medfører (og det gør jeg selvfølgelig ikke) eller hamstrer halogenpærer til resten af mit eller emhættens liv. Og det bliver nok løsningen.

Betyder det noget, hvis du holder et farvet stykke tøj op i lyset. Er det ikke lysets refleksion i tøjet der tæller?

Egentig er der tale om absorption. Farvede genstande absorberer alle andre farver end deres egen, så om du holder et farvet stykke tøj op i lyset eller belyser det og ser det reflekterede lys, betyder ingenting.

https://ing.dk/debat/led-i-ph5-172122

Jeg har flere Civilight (Cree) E27 og er for første gang nogenlunde tilfreds med LED farvegengivelse, lidt til den varme side men det er meget hyggeligt. Fås vist indtil videre op til 1000Lm

Øjet har kun 3 farvereceptorer - violet, grøn og gulgrøn, som er relativt bredspektrede

Nej, energispektret for LED er ikke kontinuert, for at få en sand Planck kurve med alle farver skal man bruge termisk emission. Det er umuligt at opnå med LED, eller lysstofrør for den sags skyld.

En sand Planck kurve er heller ikke nødvendig. Hvis den var det, ville vi ikke kunne se TV, hvor der kun er 3 farver - rød, grøn og blå (RGB).

Øjet har kun 3 farvereceptorer - violet, grøn og gulgrøn, som er relativt bredspektrede - se f.eks. fig. C.2 side 184 i Max-i specifikationen: https://max-i.org/specification.pdf (sidenummeret kan ændre sig i næste version). Ved hjælp af de receptorer og noget arbejde i hjernen kan vi skelne et meget stort farveområde. Problemet kommer, når lyset ikke går direkte ind i øjet eller ikke har et tilstrækkelig stort farveområde.

1. Hvis man f.eks. kun har en rød og en grøn lysgiver, kan man kun gengive farver på en lige linje mellem de farvekoordinater; men her vil gul blive lidt citrongul og ikke ordentlig mættet. Det betyder også, at når den blandes med blå for at skabe hvid, bliver farven meget kold.

2. Hvis lyset ikke går direkte ind i øjet, men først bliver reflekteret af ét eller andet, hvis farve vi godt vil kunne skelne, vil specielt meget mættede farver fremstå alt for mørke, hvis ikke lyskilden indeholder energi i det pågældende frekvensområde.

Af de to årsager er farvet lys i Max-i ikke blot ren RGB; men der lægges en kunstig ravfarve ind mellem rød og grøn og en kunstig cyan ind mellem grøn og blå. På den måde skabes meget mere intense og varme gule og hvide nuancer, og det bliver lettere at se og skelne mellem forskellige blågrønne nuancer, hvor øjets følsomhed ikke er så stor.

Så en solid ac/dc (230/12 v)konverter gemt oppe i negerbrystet langt fra LED delen ville forbedre levetiden for selve pæren?

Nej, én fælles batteriforsyning med lader i industrikvalitet til det hele - se fig. 1.6 side 25 i Max-i specifikationen https://www.max-i.org/specification.pdf . Bemærk dog, at i næste version (10.2) af specifikationen, som frigives i løbet af få dage, er batterispændingen hævet fra 18 til 20 V, så man bedre kan køre uden batteriladning om aftenen (overholder minimumsspændingen i USB Power Delivery og Quick Charge) og dermed bedre kan udnytte strømmen fra solpaneler.

De tænder med forsinkelse.
De tager derefter tid om at nå op på fuld lysstyrke.</p>
<p>Dette var dog positivt når man skulle der ud .. om natten. Det var ikke så brutalt ;-)

Det 20-V LED system, som jeg arbejder på, har selvfølgelig integreret korrespondancedimming (ikke bare korrespondancetænding) og natbelysning, som blot aktiveres ved at holde kontakten inde, indtil LED-pærerne tænder på passende vågeblus til en natlig tissetur.

Så en solid ac/dc (230/12 v)konverter gemt oppe i negerbrystet langt fra LED delen ville forbedre levetiden for selve pæren?

Nu har jeg været igennem en del LED med G9 og GU10 fatninger af både de billigste kinamodeller og de dyrere mærkevarer. Fælles for dem alle er at de står af efter et par år. Selve lysdioderne virker ganske vist stadigvæk, men effektelektronikken i pæren er gået sig en tur. Den sidste der gik slog endda sikringen med sig i faldet.</p>
<p>Så ikke så meget anderledes end halogen dér - bare dyrere lyskilder. Så hvori ligger besparelsen?

Som du selv nævner, er det ikke lysdioderne, der går i stykker, men effektelektronikken, og det kan man jo ikke klantre LED teknologien for.

Det grundlæggende problem er, at man - som så mange andre steder - ikke overvejer, om de forudsætninger og teknologiske løsningsmetoder, der var gældende i den gamle teknologi, nu også gælder eller er hensigtsmæssige i den nye.

Lad os tage skrivemaskinen som eksempel. I en gammeldags, mekanisk skrivemaskine med typearme var det nødvendigt med en vis forskydning mellem armene, så der ikke kom noget vridende moment, når tasterne blev betjent. Det var også nødvendigt med med en meget stor tastevandring, og skift til store bogstaver betød, at hele valsen skulle løftes, hvilket ikke var et job for en lillefinger. Derfor kom valseløfteren ud i venstre side, så den kunne betjenes med hele venstre hånd, og man flyttede så samtidig de mest benyttede bogstaver mod venstre, så blikket ikke skulle vandre så meget frem og tilbage ved to-finger systemet - altså en forholdsvis hensigtsmæssig konstruktion. Da man så gik over til elektroniske taster, hvor ingen af disse forudsætninger gælder, glemte man at ændre designet med det resultat, at QWERTY-tastaturet er aldeles uegnet til blindskrift - se https://www.innovatic.dk/knowledg/HMI/keyboard.htm .

Tilsvarende fejl begår man nu med LED belysning:

1. Det er tåbeligt at drive laveffekt LED's på måske 4-10 W fra 230 Vac. Det kræver en 230 V konverter med store ladekondensatorer, som netop ofte har en meget lav levetid, og den ofte meget dårlige, lavpris Kina-kvalitet udgør også en ikke ubetydelig brandrisiko. Du nævner selv, at én af LED-pærerne slog sikringen, og jeg har oplevet, at en LED-pære begyndte at hvæse af mig og ved adskillelse viste sig at indeholde en afbrændt modstand.

2. Epoxy, som bruges til konverterprint i LED pærer af en vis kvalitet, er meget vanskeligt at genbruge. Ofte er afbrænding den eneste mulighed; men det er ikke særlig miljøvenligt.

3. De ressourcer, der bruges til fremstilling og "recycling" af konverteren, ødelægger fuldstændig miljøregnskabet for små pærer, hvor strømbesparelsen i hele lampens levetid ikke kan betale for det.

Derfor må man tænke nyt. Med f.eks. et supplerende 20 Vdc net med kommunikation, som jeg p.t. arbejder på (Max-i), slipper man helt af med konverteren og kan nøjes med "LED-assembly", som er et aluminiumsprint, som er nemt blot at smelte om og genbruge uden udledning af skadelige stoffer. Desuden vil prisen falde betydeligt - især på avancerede LED-pærer med f.eks. farveskift og dimming. F.eks. koster en Philips Hue med kun 3 farver (rød, hvid og blå, som derfor ikke kan vise grøn og gul) ca. 300 kr. ved køb af en 2-pak. Med min nye teknologi vil en langt mere avanceret 6-farvet LED-pære (rød, rav, grøn, cyan, blå, hvid) formodentlig kun koste omkring 200 kr., når IC'en engang i fremtiden bliver tilgængelig.

Det er elementær fysik, at hovedparten (>90 %) af varmestrålingen fra en glødepære ligger i det infrarøde område og den kan man altså ikke "trylle væk" ved at "reducere varmetabet".

Når jeg skriver "blot" i anførselstegn, er det naturligvis fordi, det ikke er så ligetil at opnå. Men det var jo ifølge Svend netop det, man i MIT-projektet havde fundet en metode til.

Jeg kan ikke se noget nonsens. En glødepære skal have tilført en effekt, der svarer til varmetab + lysafgivelse.Hvis varmetabet kan reduceres, kan man reducere den tilførte effekt og fastholde temperaturen. Jeg forstår ikke dit argument om, at en varm overflade skal have solens temperatur for at kunne fungere som lysgiver. Har det forbigået din opmærksomhed, at glødepærer i mange år har produceret lys uden at have solens temperatur? Eller du mener måske, at det er noget andet end overfladens temperatur, der skaber lyset i en glødepære?

Mere nonsens -- Solen er en effektiv lyskilde fordi dens overfladetemperatur på ca. 5800 K svarer til at varmestrålingens intensitetsmaksimum ligger ved ca. 500 nm midt i den synlige del af det elektromagnetiske spektrum (Wiens forskydningslov). Selvfølgelig kan en glødetråd fungere som lysgiver, men den kan aldrig nogen sinde blive særligt energieffektiv fordi dens overfladetemperatur ikke kan blive ret meget højere end 2900 K hvis den ikke skal brænde over, hvilket svarer til at varmestrålingens intensitetsmaksimum ligger ved ca. 1000 nm i den infrarøde del af spektret. Det er elementær fysik, at hovedparten (>90 %) af varmestrålingen fra en glødepære ligger i det infrarøde område og den kan man altså ikke "trylle væk" ved at "reducere varmetabet".

Det lyder umiddelbart som det rene nonsens -- hvis "varmen blev derinde" ville glødetråden da overophede og smelte.

En glødepære skal have tilført en effekt, der svarer til varmetab + lysafgivelse.

Hvis varmetabet kan reduceres, kan man reducere den tilførte effekt og fastholde temperaturen.

Jeg forstår ikke dit argument om, at en varm overflade skal have solens temperatur for at kunne fungere som lysgiver. Har det forbigået din opmærksomhed, at glødepærer i mange år har produceret lys uden at have solens temperatur? Eller du mener måske, at det er noget andet end overfladens temperatur, der skaber lyset i en glødepære?

Nej Lysdioderne slides også af varmen. Jeg byggede en stjernehimmel af 10mm 10 lumen LED's, og ekstern driver.
Efter nogle år var lysstyrken gevaldigt aftaget. Når jeg så skiftede en af dem, så lyste den skiftede klart op som ny. Altså driveren virker, og dioderne tager stadigt fuldt strøm igennem. De giver bare mindre lys.Jeg ved ikke om nyere generationer er mindre følsomme overfor dette. Min løsning fremover er at skifte til nyere generationer med højere lysudbytte, og give dem mindre strøm, så de udvikler mindre varme. De er blot ikke så flotte at have siddende i loftet.

Ja, på længere sigt er der stor forskel på levetiden af lysdioderne. Med almindelige lysdioder til indikation, sagde man 100000 timer, før lysstyrken var halveret. Jeg har dog set LED ure fra sidst i 70erne, hvor der ikke er synlig forskel på de enkelte segmenter, trode nogle lyser konstant, som f.eks. det øverste til højre i det første timetal, hvis der vises 00:00 10:00 20:00 o.s.v., altså 2 nuller ved 00 til 09 i stedet for kun 0 til 9.

Hvis du vil lære lidt mere:
Prøv at finde en CD, som ikke har billede trykt på hele oversiden. Hvis du holder den op mod lyset, vil du se, at den er en smule gennemsigtig.Holder du den op mod en glødelampe, vil du se et fuldt spektrum af farver. Men holder du den op mod en lavenergipære eller en LED-pære med dårlige farvegengivelse, vil du se klart opdelte enkeltfarver - simpelthen fordi det glidende forløb af farvetoner mangler i lyset fra de dårlige lyskilder.

Det må lige prøves.

Selv led har et stykke op til den teoretiske grænse på nærved 600 lumen /watt.
Jeg læste artiklen "I 2016 annoncerede MIT at de havde skabt en ny type glødetrådspære med effektiviter sammenlignelige med LED - desværre har der siden da været meget tavst.
"En varm overflade er en udmærket lysgiver, problemet er at hindre varmeudstråling/ledning, og deres eventuelle pære ville så baseres på filtre indvendig i kolben, så varmen blev derinde og kun det ønskede lys slap ud.
Problemet er, at udbyttet af synligt lys falder meget hurtigt med temperaturen, så overfladen skulle være stor og filteret meget effektivt.

Det lyder umiddelbart som det rene nonsens -- hvis "varmen blev derinde" ville glødetråden da overophede og smelte. En "varm overflade er kan kun være en udmærket lysgiver, hvis temperaturen er sammenlignelig med Solens (ca. 5500 grader C), men hvilken glødetråd kan klare det? Må jeg få et link til den artikel?

Måske er det bare den indbyggede elektrolytkondensator der er dårlig og ikke selve lysdioderne i pæren.

Jeg ved ikke om nyere generationer er mindre følsomme overfor dette. Min løsning fremover er at skifte til nyere generationer med højere lysudbytte, og give dem mindre strøm, så de udvikler mindre varme. De er blot ikke så flotte at have siddende i loftet.

Så lærte jeg lidt i dag.

Holder du den op mod en glødelampe, vil du se et fuldt spektrum af farver. Men holder du den op mod en lavenergipære eller en LED-pære med dårlige farvegengivelse, vil du se klart opdelte enkeltfarver - simpelthen fordi det glidende forløb af farvetoner mangler i lyset fra de dårlige lyskilder.

Så lærte jeg lidt i dag.

Det er baade forkert og rigtigt.
Hvis et oeje ser den rigtige blanding af 3 farver opfattes det som hvidt lys, men det kan ikke bruges som hvidt lys. Hvis man lyser paa noget af en anden farve and de 3 der er brugt, kan det ikke reflektere lys af den boelgelaengde der svarer til produktes farve, og det ses derfor som et sort legeme. Lyskilder med 3 forskellige farver LED's er nogle gange brugt i

De første lysdioder var ellers røde, gule og grønne.
Jeg tror da ikke at de er belagt med fosfor, men man kan få dem til at lyse i den farve man vil, ved at blande dem i forskellige farver.

Jeg tror da ikke at de er belagt med fosfor, men man kan få dem til at lyse i den farve man vil, ved at blande dem i forskellige farver.

Lysdioder til signalbrug (en bølgelængde,fastlåst til regnbuens farver) er normalt ikke belagt med fosfor, men bølgelængden bestemmes af diodens båndgab.

Hvide lysdioder er i virkeligheden blå/uv belagt med fosfor.

På https://en.wikipedia.org/wiki/Light-emitting_diode kan du se en tabel over farver, og hvilke muligheder der er for at opnå farverne.

Martin Jensen skriver: "De første lysdioder var ellers røde, gule og grønne. Jeg tror da ikke at de er belagt med fosfor, men man kan få dem til at lyse i den farve man vil, ved at blande dem i forskellige farver. Lysdæmpning virker ved hjælp at puls bredde modulation, altså de tændes og slukkes i en ikke umiddelbar synlig frekvens, og med variabelt forhold mellem tænd og sluktid. "

Det er baade forkert og rigtigt. Hvis et oeje ser den rigtige blanding af 3 farver opfattes det som hvidt lys, men det kan ikke bruges som hvidt lys. Hvis man lyser paa noget af en anden farve and de 3 der er brugt, kan det ikke reflektere lys af den boelgelaengde der svarer til produktes farve, og det ses derfor som et sort legeme. Lyskilder med 3 forskellige farver LED's er nogle gange brugt i teatre. Til almindelig belysning bruger man en hvid lysdiode, men rent faktisk saa er det en blaa/ultraviolet lysdiode belagt med fosfor, der ligesom i et lysstofroer, udsender et bredspektret lys. Det er rigtigt at lysdaempning af med puls bredde modulation er almindeligt brugt. Med hensyn til CRI--Ra saa er gameldags gloedelamper langt overlegne ----- men det skyldes at Ra 100 (naesten) er defineret som lys fra en gloedelampe. Et sort legeme der varmes op til det lyser, lige som gloedetraaden i en gloedelampe. Lyset der udsendss vil vaere en miks af alle boelgelaengder. Naar man maaler farvegengivelsen ved CRI Ra saa ser man kun paa 8 forskellige farver jaevnt fordelt i de synlige baelgelaengder. Da en gloedelampe udsender alle boelgelaengder vil den selvfoelgelig ogaa ramme de 8 test farver. Lys lavet paa andre maader rammer maaske ikke dem alle og faar en lav Ra vaerdi. Producenter af LED lamper proever at lave noget der faar en bedre Ra vaerdi ved at finde en fosfor type der udsender lys paa de rigtige boelgelaengder og blande lysdioder med forskellig fosfor i den samme lyspaere. Det dominerende blaa lys vi kender fra de foerste hvide lysdioder var fordi dengang kunne man ikke lave lysdioder der udsendte ultraviolet lys, men maatte noejes med at bruge blaa lysdioder. I dag er det lykkedes at flytte lyset fra lysdioden mere over til ultraviolet lys.

Men hvad med sollys, jeg har set at sollys har en Ra vaerdi paa 75, dog uden at skrive om det var det roede morgen eller aftenlys, om det var i Danmark eller ved ekvator, ved havoverfladen eller paa toppen af et bjerg, da alle maalingerne ville give forskellig Ra

Hvis man er ude i at lovgive, kunne jeg ønske mig en lov der siger at RA-værdien skal være over 95, uanset hvilken teknologi der er tale om...

Tror du ikke nærmere det kan være den højfrekvente tænd-sluk af lyset der måske kan føre til ubehag?

Nej, energispektret for LED er ikke kontinuert, for at få en sand Planck kurve med alle farver skal man bruge termisk emission. Det er umuligt at opnå med LED, eller lysstofrør for den sags skyld.

Fordelen ved glødepærer og halogenpærer er at fluer myg og stankelben svitses, ulempen er elforbrug og rengøring, varmen giver også en luftstrøm der hurtigt misfarver hvid emalje til gulbrun emalje.

Fordelen ved lysrør er lavt elforbrug når de er nye, ulempen er at de skal være varme for at have fuldt lysudbytte, meget kort levetid, lysudbyttet falder hurtigt dvs ubrugelige efter få måneder, står eventuelt bare og ulmer med varm fatning, de er meget sarte, og grimme stoffer spredes i boligen, lysfarven er ikke god hold en frisk rød tomat op under lampen, og sammenlign med lyset fra et vindue, nogen af dem havde også en tendens til at snerre, øvrige pærer er lydløse.

Fordelen ved LED pærer er det lave elforbrug, ulempen er at pærerne har været længe om at komme ned i pris, størrelser og lysspredning er ved at være der, dog er der andre former som f.eks lysbånd slanger og lyskæder, og levetiden er efter min erfaring som gamle glødepærer, det er egentlig ikke en ulempe for vi er vandt til når vi sammenligner med de tidligere pæretyper, men hvis de oversælges med et budskab om at de holder i 20år, så er det klart en ulæmpe.

Den største besparelse er nok boliger i lande hvor der bruges air condition og erhverv, ekstra forbruget bliver til varme der skal bortskaffes, så vi gange lige med 3.

Det undrer mig, at der ikke rigtigt er nogen, hverken i denne tråd eller generelt, der taler særligt meget om kvaliteten af det lys der kommer fra forskellige lyskilder... LED er klart en forbedring i forhold til strømforbrug, men kvaliteten af det lys vi går rundt i er styrtdykket siden LED blev almindeligt - med hovedpiner og generelt tab af livskvalitet mm. til følge... Hvis man er ude i at lovgive, kunne jeg ønske mig en lov der siger at RA-værdien skal være over 95, uanset hvilken teknologi der er tale om...

Er der nogen der kan anbefale et LED fabrikat med en lyskvalitet egnet til en PH glaspendel ?
Dem jeg har prøvet er enten grimme fra starten eller bliver det ret hurtigt.

eg har ofte muntret mig med at se hvordan man i f.eks. sommerhuse med elvarme, i lande hvor elprisen gør elvarme attraktiv, alligevel er faldet for markitecture og har installeret halvgustne elsparepærer (CFL) eller LED belysning, samt A+++ hvidevarer.Nå ja, så må elvarmepanelerne så bare levere det mere, imens vi famler rundt i halvmørke rum, med grøn samvittighed... høhø.

Nu til dags er en varmepumpe dog mere energieffektiv end ren el-varme, på grund af 3-5 gange virkningsgrad.

Jeg ved ikke hvad du har i din ovn, men jeg har aldrig set en 'almindelig' glødepære i en ovn, det har altid været en glimlampe.
Jeg regnede med, at det var fordi en pære med glødetråd ville holde markant kortere tid i et miljø, der regelmæssig varmes op til 220 grader...!

Jeg har aldrig set ovne med andet end glødepærer. Dog er kontrollampen der lyser når ovnen varmer ofte en glimlampe, men de giver jo ikke meget lys, men er gode som kontrollamper, da de kun kræver en formodstand for at lyse ved 230VAC.

Jeg har selv nogle køkkenskabe spots, som blev installeret for 8 år siden. Her var LED integreret. Nu kan jeg se at lysstyrken er aftaget, sandsynligvis på grund af for meget varme. De første generationer af LED kunne faktisk ikke tåle over 25 grader.

Måske er det bare den indbyggede elektrolytkondensator der er dårlig og ikke selve lysdioderne i pæren.

u kommer nok til at finde et par eksempler frem på, at det forholder sig, som du skriver, ellers må du nok imødese flere tommelfingre.

Jeg tror at forskellen mellem "sparepærer" og LED pærers el-forbrug er meget minimalt i forhold til lysmængden. Så vi er nok ude i bagateller der. SParepærerne lyser nok lidt mere generelt op, hvor mange lysdiodepærer er mere koncentrerede. Lysdiodepærerne er dog udviklet meget inden for kort tid.

Lige præcis det med fuld lysstyrke kan faktisk være en fordel, når man skal op og tisse, om natten ;-)

Du kan få LED pærer i alle mulige farver og lysstyrker. I soveværelset har jeg et LED bånd med fjernbetjening. Der er både lysdæmpning og alle farvemuligheder. En lidt rødgul farve (som solnedgang) er fin om natten eller før man skal sove, ligesom der nu er kommet på mobiltelefoner og PCer med "natlys".

Dem jeg har prøvet er enten grimme fra starten eller bliver det ret hurtigt

Prøv i en specialiseret lampeforretning, hvor de måske har noget man ikke ser i andre forretninger.

ED pærer er har, for en given lysstyrke, et meget lavere energiforbrug end både halogenpærer og "sparepærer".
De fleste LED pærer er grundlæggende blå. Man får dem så til at lyse mere eller mindre hvidt ved hjælp af dække dem med fosfor, lige som i et lysstofrør.
En LED pære består af nogle LED'er og noget elektronik. Ingen af delen kan tåle høje temperaturer. Hvis de bliver varme ældes de hurtigt og går i stykker. Derfor er det svært at lave LED pærer der er kraftigere en en "gammeldags" 75 W pære. De bliver stadigvæk varme og det er svært at få dem kølet. Hvis man bruger LED pærer til erstatning for halogenpærer i "spotlamper" skal man sørge for at de kan blive kølet.
LED pærer vil de sjælden kunne dæmpes med "gammeldags" lysdæmpere. Hvis de skal dæmpes skal der bruges udstyr der er indrettet til det.

De første lysdioder var ellers røde, gule og grønne. Jeg tror da ikke at de er belagt med fosfor, men man kan få dem til at lyse i den farve man vil, ved at blande dem i forskellige farver. Lysdæmpning virker ved hjælp at puls bredde modulation, altså de tændes og slukkes i en ikke umiddelbar synlig frekvens, og med variabelt forhold mellem tænd og sluktid.

g er ret sikker på at vi får lov til at beholde "almindelige" glødepærer i vores ovne. Hverken sparepærer eller LED kan klare det miljø ;-)

Nu har jeg været igennem en del LED med G9 og GU10 fa

Du kunne spare mere ved at benytte lavenergipærer!

De bruger stort set den samme energi.

ndnu et skub mod den næste istid. /s

Hvorfor?

Nej, nej og nej. Jeg hører til den fattigste gruppe i Danmark og jeg er bestemt ikke ramt økonomisk når det gælder beslysning, tvært i mod sparer jeg en del penge idet jeg bruger LED belysning over alt, så det er altså noget vrøvl de kommer med lige der.

Jeg savner noget kontrol med den påståede levetid for LED-pærer. Både med discountpærer og mærkevarepærer (den ovenfor anpriste Sunflux) har jeg oplevet særdeles skuffende levetider.

I skal nok lige holde fast i, at det drejer sig om pærer til almindelig belysning.
Glødepærer og halogenpærer til f.eks. nær/fjernlys på biler kan stadig fås. Og til dekorationsbelysning.

Jeg tror også at ovn-pærer kan fås endnu, da lysdiodepærer næppe holder til varmen+ at varmen fra pæren alligevel afgives delvis til ovnrummet.

Jeg regnede med, at det var fordi en pære med glødetråd ville holde markant kortere tid i et miljø, der regelmæssig varmes op til 220 grader...!

https://www.lighting.philips.dk/prof/traditionelle-lyskilder-og-lysror/glodelamper/ovn-koleskabs-og-symaskinelamper/ovn-rorformet/924198244440_EU/product

Jeg har ofte muntret mig med at se hvordan man i f.eks. sommerhuse med elvarme, i lande hvor elprisen gør elvarme attraktiv, alligevel er faldet for markitecture og har installeret halvgustne elsparepærer (CFL) eller LED belysning, samt A+++ hvidevarer.

• Nå ja, så må elvarmepanelerne så bare levere det mere, imens vi famler rundt i halvmørke rum, med grøn samvittighed... høhø.

Jeg er ret sikker på at vi får lov til at beholde "almindelige" glødepærer i vores ovne. Hverken sparepærer eller LED kan klare det miljø ;-)

Jeg ved ikke hvad du har i din ovn, men jeg har aldrig set en 'almindelig' glødepære i en ovn, det har altid været en glimlampe. Jeg regnede med, at det var fordi en pære med glødetråd ville holde markant kortere tid i et miljø, der regelmæssig varmes op til 220 grader...!

Jeg er ret sikker på at vi får lov til at beholde "almindelige" glødepærer i vores ovne. Hverken sparepærer eller LED kan klare det miljø ;-)

Philips sætter så vidt jeg kunne se deres billige LED produkter til 15000 timer. Men med samme pris som lavenergi (10000 timer) og det halve strømforbrug burde der ikke være meget at diskutere.

Jeg fatter simpelthen ikke, jeg kan få p.t. 12 tommelned, på ing.dk, for noget der er faktuelt korrekt!?
Lavenergipærer ér billigere end LED'er!
Det, og kun det, var emnet!
Selvfølgelig er lavenergipærer ikke LED overlegen på andre områder.
Men, på prisen i forhold til leveret lysmængde over tid er de!
Og har været gennem mange år. Især under LED'ernes første mange år.

Det er forkert. Anskaffelse er så billig på begge produkter, at det er prisen på strøm der dominerer. Eksempelvis spares der 5 watt på LED i forhold til sparepære, så vil du i LED'ens levetid på 50.000 timer spare 600 kr i strøm. Dertil kommer at sparepæren kun lever i 10.000 timer og derfor skal genanskaffes 5 gange for 1 LED.

Nej, lavenergipærer er er i praksis mini-lysstofrør. De er ikke så effektive som LED pærer. De virker ikke ret godt når de er kolde og indeholder kviksølv.

For nogle år siden købte jeg et par stykker, men de var lidt større end halogenudgaverne og dermed FOR store til vores køkkenskabe-spots.

Jeg har selv nogle køkkenskabe spots, som blev installeret for 8 år siden. Her var LED integreret. Nu kan jeg se at lysstyrken er aftaget, sandsynligvis på grund af for meget varme. De første generationer af LED kunne faktisk ikke tåle over 25 grader.