Farvel til flødeskums-CSR
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Farvel til flødeskums-CSR

Er der grænser for, hvor mange børnehjem man kan støtte i Østeuropa, eller hvor mange geder man kan sponsorere til Afrika som dansk ingeniørvirksomhed, samtidig med at man fyrer medarbejdere på grund af krisen? Ja, siger ekspert i Corporate Social Responsibility, Esben Rahbæk Pedersen, fra Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse på Copenhagen Business School.

»At give geder til Afrika eller trykke fattige mennesker i hånden betyder jo ikke så meget i det større perspektiv. Det er udenomsaktiviteter, som jeg vil betegne som flødeskums-CSR, og som krisen nok får ryddet op i,« siger han.

For den slags aktiviteter er svære at forsvare som virksomhed, hvis du samtidig er i gang med en blodig fyringsrunde. Til gengæld er det nemmere at forsvare fornuftig, gennemtænkt CSR, der har rod i virksomhedens forretningsplan, pointerer Esben Rahbæk Pedersen.

»Det afgørende er, hvor integrerede CSR-aktiviteterne er i virksomhedens kernefunktioner. Hvis CSR er en del af virksomhedens drift, har du jo netop et forsvar for aktiviteterne i en krisetid,« siger han.

Hvis man inkluderer CSR i bonusordninger, i den måde man laver forskning og udvikling på og i den måde man producerer på, så er man godt på vej til en fornuftig integrering af CSR, er meldingen fra Esben Rahbæk Pedersen.

Cowi og klimaet

Hos den store, danske rådgiver Cowi A/S er udviklingsdirektør Stig Christensen helt enig: der skal være sammenhæng mellem forretning og CSR. Hos Cowi rimer CSR i høj grad på klima, hvilket passer perfekt ind i forretningsplanen. Cowis projekter gennemføres i samarbejde med kunderne under hensyn til miljø og sociale forhold, da det ligger indlejret i virksomhedens mission, men især klimadagsordenen har det seneste års tid været styrende, fortæller han.

»I 2007 blev vi overbevist om, at energi- og klimaspørgsmålet blev en reel global dagsorden fremover. Derfor har vi formuleret en trebenet klimastrategi, som styrer vores hverdag de kommende år,« siger Stig Christensen.

Strategien indebærer, at medarbejderne optræder i tre roller, som alle har direkte eller indirekte klimaeffekter: ansatte, privatpersoner og rådgivere. Som ansatte rejser de i stigende grad klimarigtigt og agerer klimavenligt på arbejdet. Cowi opfordrer til fornuftig opførsel, når medarbejderne har fri. Og som rådgivere styrer deres professionelle rådgivning det færdige projekts reelle klimapåvirkning, fortæller udviklingsdirektøren.

»Det er i vores rolle som rådgiver, at vi for alvor kan gøre en forskel, og vores forretningsstrategi er selvfølgelig at bidrage til så mange spændende opgaver som muligt, der så vidt muligt er både klimavenlige og gode forretninger for os og vores kunder. Så derfor er vores klimastrategi et godt eksempel på, hvordan vores forretning og vores CSR i stigende grad hænger sammen.«

Slut med velgørende koncerter

Danfoss er en af de danske virksomheder, der for alvor har mærket krisen, og virksomheden har senest måtte fyre ca. 400 medarbejdere. Hos Danfoss er de grundlæggende CSR-aktiviteter en integreret en del af forretningsplanen, især i forhold til Danfoss opkøb af udenlandske selskaber. Når Danfoss køber en udenlandsk virksomhed, bliver en række interne forhold tilpssset kravene hos Danfoss. Det betyder blandt andet, at Danfoss på flere opkøbte franske fabrikker har fået udfaset det skadelige stof trichlorethylen, der bruges til affedtning i metalindustrien. Og denne form for CSR er det ikke meningsfuldt at pille ved, selvom der er krise, fortæller kommunikationsdirektør ved Danfoss, Ole M. Daugbjerg.

Til gengæld er kassen smækket i for CSR-lignende aktiviteter, der ikke har direkte relevans for forretningsplanen.

»Hvis der var nogen, der f.eks. fik den gode idé at holde en stor koncert her i Sønderjylland et sted - og bad Danfoss om støtte - så ville de få nej. Det ville simpelthen være uetisk at bruge flere hundrede tusinde kroner på det, samtidig med at vi fyrer folk,« siger Ole M. Daugbjerg og medgiver, at det ville være helt umuligt at retfærdiggøre over for medarbejderne.

På den måde har finanskrisen konsekvenser, for den støtte var sikkert blevet givet for to år siden, slutter han.

Krise kan være godt for CSR

Esben Rahbæk Pedersen mener ikke, at krisen kun er skidt for CSR-aktiviteterne i landets virksomheder.

»Hvis den mere reklameprægede CSR forsvinder til fordel for den mere gennemtænkte, så er det ingen katastrofe. CSR er ikke kun en ekstraomkostning, der skal skabe image. Det kan også være noget, virksomhederne kan bruge til at være mere effektive. Og det er godt at huske på i krisetider,« siger han.

Fakta: Cowi A/S
Er et dansk, verdensomspændende rådgivende ingeniørfirma med 4.800 medarbejdere på verdensplan og med hovedsæde i Lyngby.

Beskæftiger blandt andet 1.359 ingeniører i Danmark.

Har 13 regionale kontorer spredt over hele landet. Siden Cowis grundlæggelse i 1930 har virksomheden deltaget i flere end 50.000 projekter i 175 lande.

Fakta: Danfoss A/S
Er en familieejet international koncern med hovedsæde i Nordborg på Als.

Er førende inden for udvikling og produktion af mekaniske og elektroniske komponenter som f. eks. termostater.

Koncernen har på verdensplan ca. 23.000 medarbejdere, hvoraf de ca. 6.300 arbejder i Danmark, deraf ca. 600 ingeniører. Danfoss producerer 250.000 komponenter pr. dag på 61 fabrikker i 25 lande.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten