Farvel til flere el-tog i Danmark
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Farvel til flere el-tog i Danmark

Elektrificering af det danske jernbanenet stopper nu. Projektet, der startede i 1979, har ikke længere nogen samfundsøkonomisk begrundelse. Det mener DSB, Banestyrelsen og Trafikministeriet. Politikerne, bl.a. tidligere trafikminister Jacob Buksti, har også aflivet det.

For politikerne har miljøgevinsten hele vejen været et vigtigt argument for tog på el. Jo mere vindenergi, der proppes i elnettet, jo bedre står eltogene. Et eldrevet tog forurener kun en tredjedel af et dieseltog.

Lagt død
Alligevel var konklusionen klar på en lukket høring for Folketingets politikere 24. oktober: Banens elektrificering er lagt død - og kommer kun i gang igen, hvis der politisk findes penge, hvilket der ikke er udsigt til.

Hvis man vil have bedre miljø, skal der investeres andre steder. På banen får man for lidt miljø pr. krone, lyder argumentet.

Tre milliarder kroner har det kostet at elektrificere 448 km spor fra Helsingør over Fyn til Padborg og Sønderborg. Trafikministeriet anslår, at elektrificering af de resterende 672 km spor, som loven fra 1979 åbner mulighed for, vil koste yderligere 4,2-5 milliarder. Dertil kommer 4 milliarder til nye eltog og 30 millioner kroner ekstra årligt til drift og vedligehold

DSB's planlægningsdirektør, Ove Dahl Kristensen, siger:

»Elektrificeringen har aldrig været en guldrandet forretning. Hvis man startede forfra i dag, tror jeg ikke, man ville gøre det. Dengang medførte oliekrisens forsyningsspøgelse en angst for, om togene kunne komme ud at køre. Desuden stod DSB over for at skulle anskaffe en masse lokomotiver, og så kunne man lige så godt købe elektriske. Men elektrificeringen trak ud, og DSB var nødt til at købe diesellokomotiver.«

Halvvejs
I 1997, da samtlige danske hovedstrækninger skulle have været færdig-elektrificeret for en samlet pris af syv milliarder kroner, og hvor de sønderjyske delstrækninger - som de sidste - blev lavet færdig, var realiteten, at over halvdelen af nettet manglede.

Så sent som for tre år siden, da DSB kom med sin strategiplan "Gode tog til alle", var forudsætningen, at der skulle have været el til Århus:

»Men da vi sidste år bestilte 83 IC4-tog, vidste vi godt, at elektrificeringen skulle stoppe,« siger Ove Dahl Kristensen.

I tidens løb har såvel statsrevisorerne som Bernstein-udvalget været efter elektrificeringen, hvis rentabilitet oprindelig var på 4 procent. Den forrentning er for længst gået fløjten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten