Farvel til Concorden

I dag lander den sidste Concorde i Heathrow-lufthavnen i London kl. 16 lokal tid. Over 27 år efter, at den første kommercielle tur gik fra London til Bahrain den 21 januar 1976.

Men allerede den 1 januar 1976 lettede verdens første - og hidtil eneste supersoniske passagerfly - for første gang fra lufthavnen i Bristol.

Concorden var en teknologisk milepæl, der kunne cruise med marchhastighed over Atlanterhavet på 2200 km/h i 20 kms højde. Turen fra Paris til New York blev gjort på under 3,5 timer.

Concorden blev født i et brittisk-fransk samarbejde med ønsket om at bringe luftfarten et afgørende ryk frem. Og med rejsetider på godt tre timer over Atlanten, åbnede der sig helt nye muligheder for travle multinationale topdirektører, rockstjerner og almindeligt svinerige borgere. Men en billetpris på op mod 100.000 kr. for en retur London - New York satte en naturlig begrænsning for passagertilstrømningen.

Og netop mangel på passagerer kombineret med store drifts- og vedligeholdelsesomkostninger fik først Air France og dernæst Brittish Airways til at stoppe Concorde-flyvningerne.

Den tragiske ulykke i Paris den 25 juli 2000, hvor en Concorde styrtede kort efter starten, og 113 omkom, kombineret med økonomisk krise, hvor selv ikke topdirektører fandt billetprisen passende, når de skulle rejse ud med budskaber om massefyringer, udhulede passagergrundlaget.

British Airways syv og Air Frances fem Concorder nåede at flyve knap 50.000 flyvninger med 2.5 mio. passagerer.