Farvel til engangsbestik, vatpinde og sugerør af plast: EU nærmer sig forbud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Farvel til engangsbestik, vatpinde og sugerør af plast: EU nærmer sig forbud

På Natuurhistorisch Museum Rotterdam har man en udstoppet en svane, der ligger på en rede lavet af plastaffald. Reden blev opdaget i Rotterdam Havn og genetableret på museet. Svanen er dog ikke den originale, for den fik en ny rede. Udstillingen på museet sætter fokus på plastforureningens betydning for dyr. Illustration: Hanne Kokkegård

Et stort flertal i Europa-Parlamentet stemte onsdag ja til et forslag fra Kommissionen om at forbyde eller begrænse brugen af visse plastprodukter for at beskytte miljøet.

Det gælder blandt andet engangsbestik, sugerør, vatpinde og ballonpinde, samt kopper og fødevareemballage i skumplast fra 2021, hvor skumplast bliver tilføjet takket være parlamentets udvidede forslag.

Fra 2022 må låg på plastikflasker og mælke- og juicekartonner ikke kunne adskilles fra selve beholderen. Endelig ønsker man fra 2021 at indføre udvidet producentansvar for producenter og importører, så de skal betale for oprydning af henkastet plastaffald, herunder cigaretfiltre og fiskeredskaber tabt i havet.

»I det store hele er det blevet et yes! Jeg er rigtig glad for dette her. Og jeg håber, at regeringerne i Europa kan se, at plastforbud faktisk er en folkesag,« siger SF’s Margrete Auken til Ingeniøren.

Hun har været ordfører for behandlingen af plastaffaldsforbuddet for gruppen De Grønne i Europa-Parlamentet.

Omfattende forurening på strande

I maj fremsatte EU-Kommissionen sit forslag for at beskytte havmiljøet og naturen. Man baserede de valgte produkter på en undersøgelse, der viste, at 80 procent af det affald, der var blevet fundet på udvalgte strande i Europa, var netop de typer plastaffald.

Læs også: Slut med masseopsendelser af balloner? EU skal diskutere forbud

Man ved, at havpattedyr og havfugle spiser plast og dør, fordi plasten fylder deres maver, så de ikke kan spise andet. En helt ny undersøgelse har tilmed vist fund af mikroplast i afføring hos mennesker.

Direktivet skal også fremme EU’s planer om cirkulær økonomi med omfattende planer for genanvendelse.

Nej til bionedbrydeligt plast

Undervejs i behandlingen i parlamentet har stærke kræfter forsøgt at få tilladt engangsplast, hvis der var tale om bionedbrydelige materialer.

Læs også: Nye EU-regler skal mindske mængden af plast i havene

Men det forslag kom ikke igennem, fordi man ved, at bionedbrydelige materialer ofte kræver optimale nedbrydningsbetingelser herunder en temperatur omkring de 50 grader og et stort antal bakterier. Så hvis plasten havner i havet i stedet, bliver det ikke nedbrudt.

Desuden vil der være en risiko for, at folk bare smider plast i naturen, hvis de tror, at det er nedbrydeligt.

Forbuddet gælder også oxo-plastmaterialer. Problemet med de særlige oxo-materialer er, at de ikke nedbrydes, men bare smuldrer i bittesmå stykker, og bliver til mikroplast.

»Det er værre end almindeligt plastik, for det kan man dog samle sammen, mens det her bare smuldrer,« siger Margrete Auken.

Parlamentet kunne dog ikke blive enige om et forbud mod de tynde plastikposer, som man typisk kan pakke fugtige varer og frugt og grønt ind i i supermarkederne. Den type poser har flere lande uden for Europa ellers indført forbud mod.

Stadig tilladt med masseopsendelse af balloner

Som Ingeniøren tidligere har beskrevet, havde Margrete Auken og to britiske parlamentarikere også ønsket et forbud mod masseopsendelse af balloner.

Læs også: Greenwashing? Bioplast kan ikke altid nedbrydes i naturen

I dag har to danske kommuner, Fanø og Varde, forbud mod opsendelse af balloner fra kommunale institutioner. Når man sender flere end 50 balloner op, skal man desuden have tilladelse fra Trafikstyrelsen, og tal fra først i oktober viste, at der i 2018 var givet 134 tilladelser i Danmark til masseopsendelse af balloner.

Ballon-forslaget kom imidlertid ikke igennem, men ballonproducenter skal fremover mærke balloner med, at de kan forurene i naturen.

»Tiden er endnu ikke moden til et forbud mod masseopsendelse af balloner. Men det kommer,« lyder det optimistisk fra Margrete Auken.

Europaudvalget udstyrer minister med mandat

I morgen, fredag, skal Europaudvalget i Folketinget udstyre miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen med et mandat, så han ved, hvad Danmark skal stemme ved afstemningen om direktivet, der skal reducere visse plastprodukters miljøpåvirkning.

Læs også: Miljøstyrelsen: Ingen grund til alarm trods små fund af mikroplast i drikkevand

I de forskellige danske svar i interessenthøringen udtrykker Plastic Change, Landbrug & Fødevarer, Det Økologiske Råd, Plastindustrien og Danmarks Naturfredningsforening bekymring for, om forslaget med, at plastiklåg ikke må kunne adskilles fra beholderen, kan risikere at føre til, at man anvender et materiale, der ikke kan genanvendes.

De skriver også, at man skal være opmærksom på, at alternativet ikke er ringere end den nuværende plastløsning, når man ser på det med livscyklusøjne.

Cigaretskod

Det er forholdsvis nyt, at man er blevet opmærksom på, at cigaretskodder er en kilde til forurening med mikroplast i havene, fordi cigaretproducenterne har indsat filtre af plast i cigarretter.

Læs også: Flydende hollandsk park skal stoppe plastforurening i Nordsøen

I forslaget er der lagt op til et producent- og importøransvar, så de er med til at betale for oprydning. I den kontekst nævner tobaksproducenterne, at de ikke mener, at de kan påtage sig et udvidet producentansvar, eftersom de ikke har kontrol over, hvorledes rygerne i sidste ende vælger at bortskaffe cigarskod.

Spøgelsesgarn

Danmarks Fiskeriforening kan heller ikke bakke op om producentansvar for fiskeredskaber. Man mener, at der allerede er et velfungerende system i Europa, hvor fiskerne kan aflevere udtjent og eventuelt opfiske redskaber i havnen uden ekstraomkostninger.

Læs også: Bioposer passer ikke ind i det danske affaldssystem

I den forbindelse har Danmarks fiskeriminister for kort tid siden sagt, at Danmark skal have et overblik over, hvor meget fiskegrej i plast (spøgelsesgarn), der årligt mistes eller efterlades i de danske have.

Det forventes, at EU’s miljøministre skal stemme om plastaffaldsdirektivet på deres møde i december.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

..men det går langsomt, og det er ikke hårdhændet nok.

Der burde være pligtigt at indrapportere når man mister garn.
Der burde være maks antal balloner tilladt ved opsendelse.

  • 2
  • 1

Åh nej, kommer det pjat nu også til Europa.

Spørgsmålet er jo om de alternative produkter er mere miljørigtige end plast, når det kommer til stykket. Hvad er miljøbelastningen f.eks. ved at producere et papsugerør? Pap er et kompliceret produkt baseret på træmasse der skal igennem et væld af mekaniske og kemiske processer før det bliver til pap. Det kan have svampesporer i sig. Det kan være imprægneret med flourstoffer. Hvis det er baseret på genbrugspapir kan der være alskens forurening i materialet.

De gode plasttyper derimod er rene, billige og stabile materialer der i sig selv er kompatible med fødevarer. Ved afbrænding efterlades kun vand og CO2. Ja, det er et olieprodukt, men det gør stor nytte og ender med at blive brændt og afgive varme så det er en god udnyttelse af en naturresource, sammenlignet med at fælde træer for at lave papir og pap.

Og så er der brugeroplevelsen.. Jeg har prøvet et papsugerør en enkelt gang. Det blev efter 5 - 10 minutter blødt og problematisk at bruge og gav mig bange anelser om hvad der måtte lække fra pappen ind i min drik.

Jeg har meget svært ved at se fremskridtet i at forbyde en masse praktiske produkter fordi nogle få idioter ikke kan finde ud af at rydde op efter sig.

  • 21
  • 3

Helt enig. Problemet ligger ikke i materialet (plasten), men i den måde hvorpå det afskaffes.
Hvis vi kunne lære at bortskaffe vores affald på en måde så det ikke ender i naturen, men bliver genbrugt eller afbrændt forsvarligt er plast i mange tilfælde mere miljøvenligt end alternativerne.

  • 12
  • 0

Det er som om at der er en del der er gået i stå i vores udvikling. Min nu afdøde mormor gik tit rundt og samlede skrald op, imens at hun ufortrødent fortalte folk at det bliver et problem, hvis vi ikke løfter i flok, når det gælder affald og alle de andre problemer vi har i et moderne samfund.
Hun arbejde også med at få kontordamerne til at undgå problemer med stillesiddende arbejde - og se bare vor lang tid det har taget at få gjort noget ved det problem.

Hun kunne være meget trættende at være i nærheden af, grundet hendes konstante prædiken. Men hun var bestemt forud sin tid, hvad angår motion, sparen på vandet(også det varme), madspild, ingen bil, sund kost, genbrug, fodformede sko, konkret og ærlig personlighed osv osv. mange af de ting, som vi nu begynder at tale om, vil blive hverdag for flere og flere, hvis vi skal have en fornuftig verden at leve i, i en nær fremtid.

  • 4
  • 0

"Danmarks Fiskeriforening kan heller ikke bakke op om producentansvar for fiskeredskaber."

Man undrer om det er muligt at lave en pantordning, eller noget lignende med at man skal betale, hvis man ikke afleverer udslidte fiskeredskaber, når man køber nye af stort set samme slags?

  • 3
  • 1