Farvel til engangsbestik, vatpinde og sugerør af plast: EU nærmer sig forbud

Et stort flertal i Europa-Parlamentet stemte onsdag ja til et forslag fra Kommissionen om at forbyde eller begrænse brugen af visse plastprodukter for at beskytte miljøet.

Det gælder blandt andet engangsbestik, sugerør, vatpinde og ballonpinde, samt kopper og fødevareemballage i skumplast fra 2021, hvor skumplast bliver tilføjet takket være parlamentets udvidede forslag.

Fra 2022 må låg på plastikflasker og mælke- og juicekartonner ikke kunne adskilles fra selve beholderen. Endelig ønsker man fra 2021 at indføre udvidet producentansvar for producenter og importører, så de skal betale for oprydning af henkastet plastaffald, herunder cigaretfiltre og fiskeredskaber tabt i havet.

»I det store hele er det blevet et yes! Jeg er rigtig glad for dette her. Og jeg håber, at regeringerne i Europa kan se, at plastforbud faktisk er en folkesag,« siger SF’s Margrete Auken til Ingeniøren.

Hun har været ordfører for behandlingen af plastaffaldsforbuddet for gruppen De Grønne i Europa-Parlamentet.

Omfattende forurening på strande

I maj fremsatte EU-Kommissionen sit forslag for at beskytte havmiljøet og naturen. Man baserede de valgte produkter på en undersøgelse, der viste, at 80 procent af det affald, der var blevet fundet på udvalgte strande i Europa, var netop de typer plastaffald.

Man ved, at havpattedyr og havfugle spiser plast og dør, fordi plasten fylder deres maver, så de ikke kan spise andet. En helt ny undersøgelse har tilmed vist fund af mikroplast i afføring hos mennesker.

Direktivet skal også fremme EU’s planer om cirkulær økonomi med omfattende planer for genanvendelse.

Nej til bionedbrydeligt plast

Undervejs i behandlingen i parlamentet har stærke kræfter forsøgt at få tilladt engangsplast, hvis der var tale om bionedbrydelige materialer.

Men det forslag kom ikke igennem, fordi man ved, at bionedbrydelige materialer ofte kræver optimale nedbrydningsbetingelser herunder en temperatur omkring de 50 grader og et stort antal bakterier. Så hvis plasten havner i havet i stedet, bliver det ikke nedbrudt.

Desuden vil der være en risiko for, at folk bare smider plast i naturen, hvis de tror, at det er nedbrydeligt.

Forbuddet gælder også oxo-plastmaterialer. Problemet med de særlige oxo-materialer er, at de ikke nedbrydes, men bare smuldrer i bittesmå stykker, og bliver til mikroplast.

»Det er værre end almindeligt plastik, for det kan man dog samle sammen, mens det her bare smuldrer,« siger Margrete Auken.

Parlamentet kunne dog ikke blive enige om et forbud mod de tynde plastikposer, som man typisk kan pakke fugtige varer og frugt og grønt ind i i supermarkederne. Den type poser har flere lande uden for Europa ellers indført forbud mod.

Stadig tilladt med masseopsendelse af balloner

Som Ingeniøren tidligere har beskrevet, havde Margrete Auken og to britiske parlamentarikere også ønsket et forbud mod masseopsendelse af balloner.

I dag har to danske kommuner, Fanø og Varde, forbud mod opsendelse af balloner fra kommunale institutioner. Når man sender flere end 50 balloner op, skal man desuden have tilladelse fra Trafikstyrelsen, og tal fra først i oktober viste, at der i 2018 var givet 134 tilladelser i Danmark til masseopsendelse af balloner.

Ballon-forslaget kom imidlertid ikke igennem, men ballonproducenter skal fremover mærke balloner med, at de kan forurene i naturen.

»Tiden er endnu ikke moden til et forbud mod masseopsendelse af balloner. Men det kommer,« lyder det optimistisk fra Margrete Auken.

Europaudvalget udstyrer minister med mandat

I morgen, fredag, skal Europaudvalget i Folketinget udstyre miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen med et mandat, så han ved, hvad Danmark skal stemme ved afstemningen om direktivet, der skal reducere visse plastprodukters miljøpåvirkning.

I de forskellige danske svar i interessenthøringen udtrykker Plastic Change, Landbrug & Fødevarer, Det Økologiske Råd, Plastindustrien og Danmarks Naturfredningsforening bekymring for, om forslaget med, at plastiklåg ikke må kunne adskilles fra beholderen, kan risikere at føre til, at man anvender et materiale, der ikke kan genanvendes.

De skriver også, at man skal være opmærksom på, at alternativet ikke er ringere end den nuværende plastløsning, når man ser på det med livscyklusøjne.

Cigaretskod

Det er forholdsvis nyt, at man er blevet opmærksom på, at cigaretskodder er en kilde til forurening med mikroplast i havene, fordi cigaretproducenterne har indsat filtre af plast i cigarretter.

I forslaget er der lagt op til et producent- og importøransvar, så de er med til at betale for oprydning. I den kontekst nævner tobaksproducenterne, at de ikke mener, at de kan påtage sig et udvidet producentansvar, eftersom de ikke har kontrol over, hvorledes rygerne i sidste ende vælger at bortskaffe cigarskod.

Spøgelsesgarn

Danmarks Fiskeriforening kan heller ikke bakke op om producentansvar for fiskeredskaber. Man mener, at der allerede er et velfungerende system i Europa, hvor fiskerne kan aflevere udtjent og eventuelt opfiske redskaber i havnen uden ekstraomkostninger.

I den forbindelse har Danmarks fiskeriminister for kort tid siden sagt, at Danmark skal have et overblik over, hvor meget fiskegrej i plast (spøgelsesgarn), der årligt mistes eller efterlades i de danske have.

Det forventes, at EU’s miljøministre skal stemme om plastaffaldsdirektivet på deres møde i december.