Farlige ESBL-bakterier smitter fra andet end kyllingekød
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Farlige ESBL-bakterier smitter fra andet end kyllingekød

Der er en stor stigning i forekomsten af de farlige ESBL-bakterier i urinprøver fra 2009 til 2001, viser den seneste Danmap-rapport. Det er Statens Serum Institut (SSI), der har undersøgt urinprøver fra hospitaler og lægepraksisser.

Forekomsten af ESBL-bakterier er betydeligt højere end i de øvrige nordiske lande.

De ESBL-producerende E. coli, som giver urinvejsinfektioner hos mennesker, kan stamme fra smitte via råt kød, der er inficeret, men ofte kommer smitten fra hospitalsindlæggelser, udlandsrejser og direkte smitte mellem mennesker.

Til forskel fra den velkendte salmonella smitter E. coli - og dermed også de resistente ESBL-producerende bakterier - videre til andre mennesker. Nye svenske undersøgelser har vist, at op til 30 procent af patienter, der vender hjem fra udlandsrejse, har ESBL-producerende bakterier i tarmen lige efter hjemkomsten.

For at finde, hvor den ESBL-producerende E. coli stammer fra, skal bakterierne typebestemmes. SSI typebestemmer ikke rutinemæssigt alle forekomster af ESBL-producerende E. coli fra urinvejsinfektioner, og derfor har man ikke et klart billede af, hvor de ESBL-producerende bakterier stammer fra. De typebestemmelser, der trods alt laves, giver dog en idé:

»Man kan se, at nogle E. coli med ESBL-resistens er af samme type som den, man ser i kyllingekød. Men hovedparten er ikke som dem, man finder veterinært,« siger ph.d. og afsnitsleder ved SSI Anette M. Hammerum.

Mennesker kan have resistente E. coli-bakterier i tarmen uden at blive syge af det. Men hvis de eksempelvis får en urinvejsinfektion fra E. coli via smitte fra deres afføring, risikerer de, at de resistente E. coli-bakterier gør det svært at behandle infektionen.

Resistens over for vigtige antibiotika

ESBL-bakteriererne er resistente over for en gruppe af antibiotika kaldet cefalosporiner, som er en særlig kritisk vigtig type antibiotikum til behandling af svære infektioner hos mennesker. Bakterier kan i nogle tilfælde give livstruende infektioner, og det er derfor vigtigt, at de ikke er resistente, så man kan behandle patienterne med antibiotika.

Cefalosporiner er på Verdenssundhedsorganisationens, WHO's, liste over de vigtigste antibiotika til behandling af infektioner hos mennesker.

Men det er svært at få bugt med spredningen af de resistente bakterier til mennesker, så længe SSI ikke ved, hvor smitten kommer fra.

»På andre bakterier har vi information om, hvorvidt de smittede har været ude at rejse, aldersgrupper, hospitalsindlæggelser etc. Så vi har et såkaldt smittekilderegnskab og kan se, hvor bakterierne kommer fra; det har vi ikke for de ESBL-producerende bakterier,« siger Anette M. Hammerum.

Importerede avlsdyr forurener med resistente bakterier

Samtidig med stigningen af ESBL-producerende E. coli i mennesker ses en stigning i ESBL-bakterier i kyllinger, men som sagt er det ikke til at sige, hvor stor en del af forekomsten i mennesker, der skyldes resistensbakterier fra kyllinger.

I kyllingeproduktion taler man om ESBL-bakterier. Det er en betegnelse for de forskellige typer af bakterier - E. coli, salmonella m.fl. - der er blevet resistente over for gruppen af antibiotika kaldet cefalosporiner.

»ESBL er en hurtigt voksende resistens, som spreder sig mellem bakterier, og vi har set en markant stigning hos kyllinger,« siger seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet Yvonne Agersø.

Læs også: Halvdelen af alt kyllingekød indeholder resistent bakterie

I 2010 fandt Fødevareinstituttet ESBL-resistente bakterier i 8,6 procent af det danske kyllingekød. I 2011 var tallet steget til 44 procent.

Danske kyllingefarme har ikke brugt de kritisk vigtige antibiotika af typen cefalosporiner i mindst ti år. Det er brugen af cefalosporiner, der primært skaber ESBL-resistente bakterier. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at man ser en forekomst af ESBL-resistente bakterier på niveau med importeret kød.

»I dyr bruger vi ikke selv den type antibiotika, som bakterierne er resistente over for. Men vi importerer forældredyr med resistente ESBL-bakterier, der smitter de videre til slagtekyllingerne, og derved sker der også en forurening med ESBL-bakterier i kyllingehusene,« siger Yvonne Agersø.

International bekæmpelse nødvendig

I foråret var en international konference med fokus på resistens over for antibiotika i dyr og mennesker. Og i EU har man fokus på, at de resistente bakterier ikke kender grænser og derfor skal bekæmpes internationalt.

»I Danmark har vi fine eksempler på, at man kommer af med resistensen ved at stoppe brugen af denne type kritisk vigtige antibiotika. Man har haft et frivilligt stop for brugen af cephalosporiner til siden midten af 2010, og allerede i tallene for 2011 ser man et markant fald i ESBL-bakterier i slagtesvin. Det samme vil have en effekt i kyllinger, hvis man stopper brugen af disse kritisk vigtige antibiotika i toppen af avlspyramiden,« siger Yvonne Agersø.

Toppen af avlspyramiden befinder sig i særdeleshed i Scotland, hvorfra danske kyllingeproducenter importerer avlsdyr.

ESBL-resistensen ses i flere typer bakterier, men E. coli er den type, vi ser i danske produktionsdyr, hvorfra bakterien kan overføres til mennesker og blive et problem. E. coli giver ikke nødvendigvis infektion, da det også er en almindelig tarmbakterie. Men de her typer E. coli med ESBL-resistens er en type, man ofte ser i forbindelse med urinvejsinfektioner.

»Jo flere ESBL-bakterier vi ser i kyllingekødet, des flere udsatte mennesker og flere syge vil vi se. Vi ved ikke, hvor mange der bliver smittet, da der ikke er et såkaldt smittekilderegnskab, som vi har for salmonella - der kender vi andelen af infektioner, der skyldes de forskellige kødtyper. Derudover kan E. coli smitte videre imellem mennesker, i modsætning til salmonella som kommer fra dyr,« fortæller Yvonne Agersø.

Dokumentation

Danmap rapport for 2011
Danmaps 'Data for action' folder med fokus blandt andet på resistens ved ESBL
SSI: Mere om ESBL-bakterier

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Idag bruger vi ikke antibiotika til behandling af smågrise, men kobber- og zinkforbindelser. Disse har vist sig at have samme effekt som antibiotika (hindrer diarre, forårsaget af at smågrise tages fra moderen før de kan overleve ved egen kraft). Vi ved idag - ironisk nok - at disse kobber- og zinkforbindelser hos jordbakterier ændre arveanlæggene på en måde så der indføres (multi)resistens overfor anibiotika. Rsistensgenerne er anbragt i plasmider, som mikroorganismer udveksler på tværs af stamme osv. Kobber- og zinkforbindelserne tilsættes dyrefoder i doser på 100-1000 gange det som er nødvendigt for dyrene, når man ser på metallernes virkning som spormetaller, så 80-90% (måske mere) optages ikke, og løber så og sige igennem dyrets mave-tarmsystem og ud med gyllen. Som spredes på landbrugsjorden. Gyllen indeholder også de kobberforbindelser, som idag anvendes som stalddesinfektionsmidler. Og på den måde produceres der på jordniveauet en pool af resistensgener. Disse vil uvægerligt (statistisk set) migrere til patogene mikroorganismer på fødevareniveauet, hospitalsmiljøet osv.
Det er ikke - mig bekendt - undersøgt om de høje niveauer af kobber- og zinkforbindelser på staldniveauet samt i grisenes mavetarmsystem forårsager samme resistensudvikling på mikroorganismerne der - men det er da en tanke værd. Især når man finder multiresistente salmonella i fødevarer (kød/dyr), hvor man ikke har kunnet finde og forklare kilden til denne infektion.
Jeg mener at denne kobber- og zinkanvendelse er mest (måske kun?) udbredt i dansk (ikke-økologisk) landbrug.
Samtidig ved vi, at dele af den danske landbrugsjord om få år vil være mættet med kobberforbindelse (ikke flere binding-sites tilbage), og der vil kobber formentlig uhindret og frit kunne bevæge sig til grundvand, åer, vandløb, indre farvande m.v. og derved i tilgift til resistensproblematikken kunne forårsage massive miljøskader (kobber og zink er særdeles toksisk overfor de fleste vandlevende dyr og insekter - når et vandløb lægges øde via gylleudslip er det formentlig forårsaget af kobber/zink).
Der er virkelig brug for en indsats her - at finde alternativer til dette misbrug af kobber og zink.

MVH
Michael Høst Rasmussen
Cand. Scient. (Biokemi/toksikologi)

  • 0
  • 0