Danske campingpladser er populære som aldrig før, og sidste år var der 12,8 mio. overnatninger på campingpladser i Danmark.
En stor del af campisterne har koblet campingvognene på så defekte og farlige elinstallationer, at myndighederne har måttet udstikke et påbud.
Trods flere års skærpet tilsyn er det kun 13 ud af 100 kontrollerede campingpladser, som overholder reglerne for elinstallationer, viser tal fra Sikkerhedsstyrelsen.
