Fare for oversvømmelse: Niveaufri parcelhuse bygges forkert
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fare for oversvømmelse: Niveaufri parcelhuse bygges forkert

Ingen har lyst til at komme hjem til en indendørs svimmingpool efter et skybrud. Men faren bliver desværre større, når nybyggede enfamilieshuse skal have niveaufri indgange, som bygningsreglementet dikterer, skriver Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) i en pressemeddelelse:

»Bygningsreglementets krav om niveaufri adgang kan øge risikoen for, at regnvand trænger ind i bygningen og giver fugtskader.«

Pressemeddelelsen bygger på en ny rapport, hvor SBi undersøger, hvordan man løser kravet om niveaufri adgang, og hvilken betydning det har, i takt med at klimaet ændrer sig, og vi får flere og flere tilfælde af såkaldt monsterregn.

»Der er mange af de nemme løsninger til niveaufri adgang, som ikke er klimasikre, og som i øvrigt er i modstrid med både normer og anvisninger for bortledning af vand,« siger seniorrådgiver Søren Ginnerup fra SBi, der er forfatter til den nye rapport, i pressemeddelelsen.

Kravet om niveaufri indgang behøver dog ikke skabe problemer med fugt. Indehaver af Dansk Bygningsundersøgelse Orla Nautrup forklarer, at mange har svært ved at kombinere to krav i bygningsreglementet. For samtidig med, at der maksimalt må være en niveauforskel på 2,5 centimeter ved indgangsdøre, skal soklen på et hus være minimum 15 centimeter høj, så det ikke er i fare for fugtskader.

Man kan opfylde begge krav ved enten at bygge en rampe, hvor gulvet er hævet over belægningen, eller det kan bygges forsvarligt uden rampen:

»Det kan sagtens laves uden. En SBi-anvisning fra 2012 beskriver alt om fugt, og hvordan man kan bygge en voldgrav uden for huset. Så skal man blot lave en rist, og den kan man lave på mange måder,« siger Orla Nautrup.

Han møder meget sjældent niveaufri indgange til parcelhuse, på trods af at det er lovpligtigt, hvilket Ingeniøren også skrev i artiklen 'Vi blæser på kravene om at bygge til alderdommen og rollatoren'.

Læs også: Vi blæser på kravene om at bygge til alderdommen og rollatoren

De få gange, han har set det bygget, har han også set, hvordan det går galt:

»Jeg har været på besigtigelse på to boenheder, hvor der var udført niveaufri adgang ved alle adgangsdøre, men al belægning og terræn var også i niveau med overkanten af gulvet. Bygningerne var på flere sider gravet op til to meter ned i terrænet, og en enkelt tilstoppet kloak vil næsten med garanti give problemer med indtrængende vand.«

SBi: Hæv terrænet lokalt ved indgange

Også indehaver af vandskadeservice.dk Brian Phillip ser problemer i nyere bygninger, når man forsøger sig med niveaufri indgange:

»Vi ser, at det er et problem i forhold til oversvømmelse i nyere huse, hvor det skal være smart og arkitektonisk, og grund og gulv er i samme niveau.«

Han tilføjer, at der er mulige løsninger:

»Den billige løsning er at have en plade, der stopper vandet, som man kan hente ude i skuret og stille foran døren. Problemet er, hvis skybruddet kommer uanmeldt lørdag morgen klokken fire. Så bør vandet næsten føres væk med en rende og et afløb.«

Den sikre løsning beskrives i SBi's rapport:

Når der skal bygges niveaufri indgange anbefaler SBi, at man bygger med fri sokkelhøjde på mindst 15 centimeter, at terrænet kun hæves lige ud for indgangsdøre, og vand ledes ud over terrænnet. Rapporten advarer mod at sænke bygningen ned i terræn, da det øger risikoen for, at vand trænger ind i eller under bygningen. Illustration: SBi/Søren Ginnerup

Det er dog som sagt få huse, der overhovedet har niveaufri indgange.

»Et rimeligt bud er, at 1 ud af 20 nybyggerier har sænket gulvniveauet uden at bygge en rende uden om huset, men oftest er der en trappe op til indgangsdørene,« afslutter Brian Phillip.

Emner : Huse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hele Oxford Have er bygget i niveau med terrænet. Første gang der kommer et voldsomt regnvejr og kloakken ikke virker bliver alle boligerne oversvømmet. Der er under 2 m fald helt ud til kloakrenden fra terrassedøren.
Et super klar eksempel på manglende overholdelse af bygningsreglementet.
Nu undrer jeg mig ikke så meget længere for København overtræder konsekvent og hele tiden dette reglement, som de selvgode københavnere mener kun skal gælde for resten af landet.

Hvem har godkendt dette byggeri i øvrigt på en stærkt forurenet grund (tidligere bus garage)?

  • 2
  • 5

I Tyskland er det ret almindeligt at lægge fliser "på støtteben", hvorved der er en meget stor "rist" under fliserne. Derved får man det rigtige niveau ind til huset.
Det er også set i DK, men måske ikke så kendt. Prisen er desværre også lidt over en løsning med en rampe, men arkitektonisk ser det godt ud.

  • 4
  • 0

Jeg vil til enhver tid foretrække en løsning hvor man slipper for fugt i boligen. Nemmeste løsning her er en trappesten.

Ville det ikke være langt nemmere at lave kørestole, der kan klatre på trapper?
Det fåes vel allerede.
Der skal selvfølgelig være en passende bredde og mulig maksimal stigning på en trappe.

  • 11
  • 2

Fantastisk, som ord kan komme til at gennemsyre en branche, så de antager præcis den modsatte mening af det, de egentlig betyder.
Niveaufri = fri af niveau = ikke i niveau.
En niveaufri overgang mellem to togperroner består af en bro eller tunnel.
Men det er åbenbart komme til at betyde niveauforskelsfri for flere mennesker.
Det bliver interessant at se hvad dommeren siger, den dag udbyder og entreprenør står i retten med den samme kravspecifikationen men med forskellige opfattelser af ordets betydning.

  • 13
  • 0

>>Så skal man blot lave en rist, og den kan man lave på mange måder,« siger Orla Nautrup.<<

Ja, hvor svært kan det være? Det er let at lave en rist med hældning ned til terræn ca. 20 cm under indendørs gulvhøjde, når husets beboere kommer op i en alder, hvor de må bruge rollator eller kørestol. På den anden side, hvis husets beboere er raske og rørige, er der ingen grund til niveaufrihed.

Hvorfor overhovedet stille krav om det?

Det kan i øvrigt også undre, at forfatterne til Bygningsreglementet og SBI tilsyneladende ikke taler sammen.

  • 9
  • 1

Så det er kun gamle mennesker der skal bruge kørestol eller rollator? Da ville jeg da gerne have vist de år jeg var tvunget til at sidde i en kørestol som 35 årig...
Folk tror de er udødelige og det altid er naboen det rammer. En trafikulykke, et fald, skiene der ikke vil som de skal ned af løpen, sygdom osv. Tror folk virkelig at de aldrig vil rammes? eller at de "bare" kan bygge om eller sælge og flytte? Mod tåber kæmper man forgæves.

Hvorfor skal kørestole køre på trapper? Næste gang du skal op ad en trappe så sæt dig ned og løft dig hele vejen op kun med hænderne og dine arme og ned igen for det er jo den kraft en kørestolsbruger har, armene. Og mener du at alle skal have store tunge elektriske kørestole fordi andre ikke gider at bygge med omtanke? Hvem skal betale de stole? Overvej at de kørestole ikke kan foldes sammen og bag i en alm bil, med i en bus, tæt på umulige at rejse med fly med en sådan. Hvorfor egentlig gøre livet til et unødig helvede fordi folk ikke gider at bruge hovedet når de bygger?

Men hvis folk mener det ikke er et problem så her en øvelse. Bed om at få en blokade fra hoften og ned så du er lam i begge ben, bare en måned og du kan kun komme frem med kørestol , hvis du kan det komme rundt ALLE steder uden hjælp og lave ALLE de opgaver du før kunne så fint så slipper du for at overholde loven på det her punkt. Men jeg tvivler på at du vil mene det er "bare lige" i en kørestol...

  • 5
  • 5

.. at der ved byggeri afsættes den fornødne plads, således at gulvplan IKKE er i jordniveau, for dermed at undgå risiko for vandindtrængen, men der samtidig er fri plads nok foran adgangsveje til at der kan etableres ramper uden urimelig hældning?

  • 4
  • 0

og omløb i hovedet er vel ikke blevet forbudt.
Gulvhøjde bør være minimum 0,50 meter over terræn, så kan man bare lave en rampe, og
Jesper Jepsen, der er ingen, der kan forlange at ALT byggeri skal være handicap- og ældrevenligt.
Du kunne jo, som kørestolsbruger, indskrænke dit behov for at være "normal," ganske som vi andre, der er gangbesværede og meget lidt mobile.
Ingen har KRAV på at være 100% i orden fysisk.

  • 4
  • 1

At jeg ikke nævner, at andre end ældre kan have behov for rollator eller kørestol, er kun fordi "ældre med gangbesvær" er et eksempel på mennesker, der kan have behov for en rampe. Selvfølgelig kan andre også have det behov, og tilsyneladende også dig. Derfor er der ingen grund til at springe op på den høje hest, og påberåbe dig dit handikap. Det bliver slet ikke anfægtet.
Pointen er, at det er ret enkelt at etablere en rampe, således at handikappede uden besvær kan rulle - med rollator eller kørestol - ind og ud af huset. Den videre pointe er derfor: Hvorfor have en så omstændelig lovgivning omkring noget, der egentlig ikke er et problem. Undtagen hvis man da ser problemer overalt.

  • 4
  • 0

Skal det så også være et krav, at lyset skal være stemmestyret, da nogle mennesker ingen arme har..?
At der skal være en optisk "ringe lyd" på dørklokken, da nogle mennesker er døve..?

Vi snakker altså om private hjem..!! Ikke offentlige bygninger..!

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten