Får myrer mælkesyre af at bære tunge ting?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Får myrer mælkesyre af at bære tunge ting?

Touseef Elahi spekulerer over, om myrer også danner mælkesyre, når de slæber på tunge ting:

"Får myrer mælkesyre, når de bærer på tunge ting?"

Gert Dandanell, lektor i biokemi ved Biologisk Institut, KU, forsker i gener og enzymer involveret i nukleotidmetabolismen i mikroorganismer. Han svarer:

"Det er desværre ikke muligt at give et simpelt og entydigt svar, da en søgning i den videnskabelige litteratur viser, at der tilsyneladende ikke er nogen, som har undersøgt det.

Måske kan vi komme nærmere et sandsynligt svar ved at se på, hvorfor og under hvilke omstændigheder mælkesyre (eller mere korrekt laktat, da mælkesyre ved fysiologisk pH findes som laktat) dannes i pattedyr.

Når muskler skal trække sig sammen bruger de energi i form af stoffet ATP. ATP'en kommer primært fra nedbrydning af glukose (opmagasineret i musklerne som glycogen), som via glycolysen nedbrydes til pyruvat. Hvis der er ilt nok (aerobe omstændigheder), oxideres pyruvat videre igennem Krebs' cyklus og den oxidative phosphorylering helt ned til CO2 og vand. Undervejs i glycolysen reduceres coenzymet NAD+ til NADH som i sidste ende kan aflevere elektronerne til ilten og regenerere NAD+, hvilket er nødvendigt, hvis glycolysen fortsat skal køre.

Hvis der ikke er nok ilt i musklerne (anaerobe omstændigheder, fx ved hårdt fysisk arbejde, hvor blodet ikke kan transportere ilt hurtigt nok ud til musklerne), kan NADH ikke reoxideres til NAD+ i den oxidative phosphorylering. Under disse omstændigheder reduceres pyruvat i stedet til laktat katalyseret af enzymet laktat dehydrogenase (LDH) samtidig med at NADH oxideres til NAD+.

Herved gendannes den nødvendige NAD+, så glycolysen fortsat kan producere pyruvat og ATP. Det dannede laktat transporteres tilbage til leveren, hvor den i en proces, som kaldes gluconeogenesen, omdannes til glukose, som kan transporteres til muskler og opbygges til glycogen (den anaerobe nedbrydning af glukose kaldes også fermentering). Det er altså iltmangel, som er årsagen til, at vi producerer laktat.

Når vi efter en spurt er stærkt forpustede, selv efter at vi er holdt op med at løbe, skyldes det, at vi mangler ilt til den oxidative phosphorylering. For selv om vi kan producere ATP i den anaerobe proces (et molekyle glukose bundet i glycogen giver 3 molekyler ATP), er udbyttet langt større i den oxidative proces (et molekyle glukose bundet i glycogen giver i alt 33 molekyler ATP).

Så spørgsmålet, om myrer danner laktat, afhænger af, om løft af tunge ting medfører anaerobe tilstande in myrens muskler. Myrer har ikke nogen lunger og karsystem, men de har i stedet en slags respirationsystem (trachaea), hvor ilt optages gennem nogle åbninger, som kaldes spiracles. Myren har ikke hæmoglobin eller andre iltbindende molekyler, så ilttransporten må forventes at være mindre effektiv end i pattedyr. På den anden side er myrer jo ganske små, så iltoptagelsen og diffusionsvejen af ilt rundt til alle celler i kroppen er meget kortere.

Endelig må vi overveje, om myrer overhovedet kan danne laktat, dvs. har myrer enzymet LDH? Igen må vi konstatere, at der ikke er nogle videnskabelige forsøg, hvor enzymaktiviteten af LDH i myrer er målt. Laktatophobning og LDH-aktivitet er derimod undersøgt i en række andre insekter. Der viste sig at være store forskelle. Insekters flyvemuskel havde meget lav LDH-aktivitet, formentlig fordi iltoptagelsen var effektiv nok, mens andre muskler havde meget høj aktivitet, og specielt i græshopper, som blev tvunget til at hoppe gentagne gange ophobede store mængder laktat.

Hvad så med myrer? Ved at søge i databaser over alle offentliggjorte DNA-sekvenser, finder vi et enkelt stykke af et gen fra Red Fire ant (Solenopsis invicta), som oversat til aminosyresekens ligner LDH fra andre organismer. Vi må derfor antage, at myrer kan producere laktat, og hvis de er tvunget til at bære så tunge ting, at iltoptagelsen ikke er tilstrækkelig, vil de sandsynligvis ophobe laktat.

Hvis spørgsmålet i virkeligheden drejer sig om, hvorvidt myrer får ømme muskler pga. laktat-ophobning, hvilket man tidligere troede var grunden til muskelømhed i mennesker, så er svaret nej. Det dannede laktat bliver forholdsvist hurtigt omdannet til glycogen i leveren, når vi igen har fået luft, og den oxidative phosphorylering kører, mens musklerne kan være ømme i lang tid, efter laktatet er væk. Ømheden skyldes formentlig skadede muskelsfibre. Om myrer kan føle ømhed, er et helt andet spørgsmål."

Dokumentation

Læs og stil spørgsmål til Scientariet

Emner : Dyr

Spørg fagfolket

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til fagfolket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har myrer muskler i almindelig forstand, altså sammensat som hos mennesker?

Jeg mener at have læst en gang, at de har en form for hydrauliske muskler, der fungerer ved at et led strækkes når der pumpes væske ind i det.

Er der nogen der kan fortælle nærmere om det?

I øvrigt så oplyses der til sidst at det næppe er mælkesyren der er årsag til ømme muskler, men beskadigede muskelfibre.
Men hvis det er årsagen så forklarer det vel ikke hvorfor det hjælper at strække ud bagefter?

Jeg så for nylig en teori hvor man mente at årsagen til ømhed skyldtes kalium, der trænger ind i musklerne ved hård fysisk aktivitet. Hvad menes der om dette?

Vh Mikkel

  • 0
  • 0

Hej Mikkel
Jeg håber sandelig heller ikke at ømme muskler skulle betyde skadede fibre.
Startede for 3 år siden intens dansetræning - der af og til (ofte) gav ømme muskler - efterfølgende betydelig størrer volume af muskler - føst lægge- senere lårmuskler.
NB: Hård træning defineret som 3 * 3 tim/uge og et par gange om md. 3 - 5 timers festdans.
Det samme var tilfælde med skitræning i forbindendelse med arbejde som hundeslædefører i Grønland.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten