Famøst højhus står på fundament af romkuglebeton: “Det er meget vovet”
En længe ventet rapport fra Teknologisk Institut (TI) afdækkede i sidste uge, at der er anvendt genbrugsbeton i bundpladen under det igangværende Amager-byggeri Njals Tårn på 86 meter.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Der er dog positivt at det giver håb om at Peeak 12 i viborg dratter sammen, så slipper man for den øjenbæ. Det er jo også en Find Back bygning, og i industribygninger fra han er revnede gulve jo et kendt fænomen.
Det er minimalt. Hvad er langt mere alvorligt er, hvis der ikke kan overføres forskydning imellem de to plader (og det virker det ikke som om der kan). Så er pladens kapacitet drastisk forværret. Yderligere vil "bundpladen" så mangle armering i oversiden og "toppladen" mangle armering i bundsiden
Som jeg forstår er bundpladen højhusets fundament. Bundpladen overfører altså lasterne fra højhuset til jorden under fundamentet. Jeg har ikke kunne finde beskrivelser af en evt. pælefundering under bundpladen.
Jeg er ikke bygningsingeniør, så jeg ved ganske lidt om det her. Hvis bundpladen reelt består af to plader der ligger ovenpå hinanden, så flyttes tyngdepunktet for bygningen opad. Er det et problem mht. vindpåvirkning eller er ændringen så minimal at det er ligegyldigt?
Som jeg forstår er bundpladen højhusets fundament. Bundpladen overfører altså lasterne fra højhuset til jorden under fundamentet. Jeg har ikke kunne finde beskrivelser af en evt. pælefundering under bundpladen. Bundpladen hjælper selvfølgelig også imod opdrift med sin tyngde, men jeg tvivler på at det er et problem, da højhuset over nok vejer ret meget.
Hvad er formålet med betonpladen? At sprede vægten? At give huset "stivhed"? At give det "ballast"?
Har støbeskellet været afrenset? Det er vel en forudsætning for at der kan regnes på støbeskellet?
Med de to prøver, som er nævnt, tror man så, at den karakteristiske styrke kommer op på 15 MPa?