Falske nyheder – og hvordan de påvirker debatten og præsidentvalg i Europa og USA – er blevet en kilde til stor bekymring.
Så stor herhjemme, at EU på dansk initiativ har nedsat en taskforce for at bekæmpe russisk misinformation og propaganda. East Stratcom består af ni eksperter fra EU's medlemslande. De forsøger at opliste – ifølge dem - russisk misinformation og tilbagevise den med sandheden.
Facebook har også efter det amerikanske valg nedsat en ekspertgruppe, der skal tjekke nyheder, der bliver anmeldt som værende falske, ligesom britiske BBC har nedsat en redaktionel gruppe til at opfange og afdække falske nyheder.
Konsekvenserne og omfanget er da også ildevarslende. Fire eksempler:
Kort efter Donald Trump havde vundet valget, kørte den 28-årige amerikaner Edgar Maddison hele vejen fra sit hjem i North Carolina til et pizzeria i Washington. En otte timer lang køretur, men Edgar Maddison var fast besluttet: Han ville gøre en god gerning og hjælpe de børn, der blev holdt fanget i pizzeriet som sexslaver i et plot orkesteret af Demokraternes tabende præsidentkandidat, Hillary Clinton.
Ved pizzeriet fandt Edgar Maddison ingen sexring eller tilfangetagne børn – men begyndte alligevel at skyde med sin medbragte AR-15-riffel.
Ved et lykketræf blev ingen dræbt. Selv var Edgar Maddison det naive offer for en falsk nyhed produceret af nogen, som formentlig ville stække Demokraternes kandidat i valgkampen.
Den 24. december sidste år føg trusler om krig med atomvåben pludselig mellem Pakistan og Israel. Årsagen var, at Israels tidligere forsvarsminister i en artikel i AWDNews var citeret for at sige, at Israel ville knuse Pakistan med atomvåben, såfremt landet sendte tropper ind i Syrien.
Pakistans forsvarsminister tweetede straks, at Israel ikke skulle glemme, at Pakistan også er en atommagt, der kan gengælde et angreb. Dagen efter gjorde Israels forsvarsminister Pakistan opmærksom på, at der var tale om en falsk nyhedshistorie. Pakistan godtog udmeldingen, og julefreden kunne atter sænke sig.
Og så er der naturligvis USA’s nuværende præsident, Donald Trump, som ikke har holdt sig tilbage fra at skabe, sprede og holde liv i falske nyhedshistorier under hele sin vej til embedet. Blandt andet i opløbet til at blive Republikanernes præsidentkandidat antydede Trump, at det kunne være, at hans republikanske modkandidat Rafael Edward 'Ted' Cruz’ far var involveret i et plot, der handlede om at myrde John F. Kennedy.
Og et sidste eksempel igen fra amerikanske sfære - som adskiller sig ved, at skaberen af den falske nyhed ikke havde et politisk eller hævngerrigt motiv. Han ville blot score kassen. Cameron Harris skrev under valget falske historier om Hillary Clinton. Historierne tiltrak stor trafik, hvorfor Harris sommetider kunne læne sig tilbage og nyde en timeløn på over 6.000 kroner.
»Jeg har brugt pengene på at betale af på studielån, biludgifter og boligleje,« har han pralet med over for New York Times.
Alle disse falske nyhedshistorier har mere eller mindre et teknologisk fællesstræk. De er tekstbaserede.
Tænk så, hvis vi skruer op for virkemidlerne. Vi inddrager lyd og video. Hver for sig kan de udviske sandhedsværdierne og gøre det endnu sværere at skelne mellem opdigtede nyhedshistorier, og nyheder, som faktisk har fundet sted. Det skriver Vanity Fair.
Teknologien eksisterer allerede. Sidste år påviste professorer fra Stanford University og University of Erlangen-Nuremburg, hvordan man optager video af nogen, der taler, og så ændrer deres ansigtsudtryk i realtime. F.eks. video fra et nyhedsklip. Herunder viser professorer, hvordan dette kan gøres med blandt andre Vladamir Putin og Donald Trump:
Der er også andre måder, hvorpå man kan fremstille nyhedsindslag, hvor det ser ud, som om virkelige personer har et bestemt budskab. Det kan gøres med animation. Takket være forbedret computerkraft er vi allerede nu nået dertil, hvor det er svært – nærmest umuligt – at skelne mellem en animeret figur eller videooptagelse af et rigtigt menneske. Det viser The Digital Emily Project.
Tænk, hvordan den teknik kan misbruges af en, der eksempelvis fremstiller et videoindslag af en endnu mere orangerødmosset Trump, som hamrer knytnæven i bordet og udbryder, at han har fået nok af Kinas aggressioner. Nu vanker der en missilregn. Sådan et videoklip kan sprede sig med lynets hast på de sociale medier, anspore sociale spændinger og i værste fald udløse en international krise, påpeger Vanity Fair.
Samme effekt kan også opnås blot med lyd. I november på en konference fremviste Adobe et nyt produkt kaldet 'Photoshop for audio'. Produktet gør brugere i stand til at genskabe en persons talemåde blot på baggrund af 10-20 minutters tale, som Adobe-systemet udvikler et talemønster ud fra.
Via en applikation kan man så skrive, hvad der skal siges, hvorefter du har en talestrøm, der er næsten fuldstændig som den originale. Uanset nationalt sprog. Accent. Mærkelige udtalelser. Stemmeleje. Og så videre.
Den kunstige talestrøm lyder ikke som noget, en computer skaber på baggrund af 10-20 minutters data.
Teknikken kan bruges til at så tvivl om alle lydoptagelser af personer, der taler, eller - som Vanity Fair påpeger - misbruges i forbindelse med telefonopkald, hvor man ikke kan høre, om man faktisk taler med den rette, ægte person eller en computergenskabt stemme af nogen, som vil udgive sig for at være en anden.
