menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Forfaldne huse, værksteder og industribygninger skæmmer så mange landsbyer, at Regeringen og kommunerne sidste år blev enige om at lave en såkaldt nedrivningspulje på 150 mio. kr.
Men pengene rækker slet ikke til at få has på problemet med de faldefærdige eller usælgelige huse, som Statens Byggeforskningsinstitut vurderer, at der 10.000 af i landkommunerne. Kommunerne får kun råd til at gøre noget ved 1.200 af de faldefærdige huse, viser en beregning som Ingeniøren har lavet på baggrund af tal fra kommunernes støtteansøgninger.
»Det er positivt, at regeringen endelig gør noget ved at lave en nedrivningspulje, men den forslår jo som en skrædder et vist sted,« siger landsbyforskeren Jørgen Møller, der er arkitekt og lektor ved Aalborg Universitets Institut for samfundsudvikling og planlægning.
39 kommuner kunne søge nedrivningspuljen, og 34 nåede det inden ansøgningsfristen i oktober sidste år. Kommunerne kunne søge om penge direkte til nedrivning, penge til oprydning på grunde med meget affald, og penge til byfornyelse - som også kan indebære nedrivning.
Samlet ansøgte kommunerne om 217 mio. kr i statsstøtte. For det beløb anslog kommunerne, at de kunne opkøbe og nedrive 496 huse og renovere eller nedrive 1.215 andre huse. Men puljen var kun på 150 mio. kr, så Ingeniøren har ved at sammenstille det ansøgte beløb med det tildelte beregnet, hvor mange huse, der er udsigt til, at der vil blive gjort noget ved.
Beregningen viser, at kommunerne får råd til at opkøbe og nedrive 338 huse. Derudover skønner de, med byfornyelsesmidlerne kan gøre noget ved 835 huse. Desuden bliver der råd til at sætte gang i oprydninger 242 steder.
Der er dog en del usikkerheder i beregningen: Kommunernes vurderinger ikke er bindende, det er ikke sikkert, at de vil fordele de tildelte midler ens til de forskellige formål de har søgt om, og boligprisernes udvikling spiller naturligvis også en afgørende rolle.
Alligevel er der for Jørgen Møller ingen tvivl om, at der skal flere midler til, hvis landsbyerne skal gøres attraktive.
»Tallet på 10.000 boliger er alt for lille. Der er også en masse forfaldne landbrugsbygninger, og gamle værksteder, som ikke er talt med. Så behovet er meget større, end man regner med.«
Han mener også, at det er et problem, at det kun er 39 kommuner, der har kunnet få støtte fra Nedrivningspuljen, for faldefærdige huse er ifølge hans forskning et landsdækkende fænomen.
Landbrugets Rådgivningstjeneste vurderede i 2003, at 60-70 mio. m2 af landbrugets bygninger er ubrugelige i dag.
Problemet er bare, at der kommer færre støttemidler til nedrivning allerede fra næste år.
Samtidigt med at nedrivningspuljen blev oprettet fjernede regeringen nemlig 50 mio. kr fra budgettet til kommunal byfornyelsesstøtte. Den pulje har kommunerne hidtil skulle ansøge for få at støtte til nedrivning, byfornyelse og områdefornyelse. Så allerede næste år vil der være 50 mio. kr. mindre til det formål. Og det er meget uhensigtsmæssigt, mener fuldmægtig Jannik Egelund fra KL's kontor for teknik og miljø.
»På kort sigt er det fint, at man har lavet en pulje til nedrivning, for der er mange flere penge til det i år end tidligere. Men på længere sigt vil det ikke være noget værd, når man samtidigt skærer i byfornyelsesmidlerne.«
Byfornyelsesmidlerne bliver blandt andet brugt til at lave undersøgelser og udbedring i huse ramt af skimmelsvamp, og senest er der også kommet krav til undersøgelser af PCB-forurening. Det betyder, ifølge Jannik Egelund, at opgavemængden vokser samtidigt med, at midlerne mindskes.
»Skimmelsvamp og PCB er områder, hvor det er livsvigtigt at gøre noget, så det vil betyde, at områder som byfornyelse og områdefornyelse vil blive nedprioriteret,« frygter han.
I Lolland Kommune, der med 18 mio. støttekroner blev topscorer i støtteuddelingen håber boligkonsulent Kirsten Wagtberg Hansen på, at der vil komme en ny nedrivningspulje.
»Vi har 2.500 tomme boliger nu. Og vi ved, at der hvert år flytter 400 borgere fra kommunerne, så problemet vil fortsætte.«
Denne opgave kan næppe løses ved at der via Finanslov kanaliseres flere midler over en såkaldt nedrivningspulje administreret af kommunerne eller gives ejere skattefradrag for nedrivning af bygninger.
Opgaven er simpelthen for stor og for ressourcekrævende. Der bliver stadig flere kvadratmeter overflødige bygninger som følge af affolkning af yderdistrikter, landbrugets strukturudvikling og detailhandlens udvikling.
Lad i stedet kommunerne få redskaber til i Kommuneplanen at udpege afviklingszoner for helårsbeboelse, områder med forbud mod bygninger til industrielt husdyrhold, begrænsede områder til placering af fremtidens industrielle landbrugsbygninger samt omdannelse af helårsboligområder til fritids- og deltidsboliger og giv sa endelig udlændige mulighed for at købe fast ejendom i danmark mod vedligeholdelsespligt (uden krav om fast bopæl).
Så vil markedet klare resten. Men ingen vil købe huse i landzoner hvor der ikke er nogen investeringssikkerhed og hvor vilkårlighed om lokalisering af fremtidens intensive husdyrbrug er fremherskende.
Med venlig hilsen
Esben Munk Sørensen
- kollega til Jørgen Møller på AAU
150 mill kr divideret med 1200 boliger er 125.000 kr per bolig. Er der nogen der har adresser hvor man kan købe en bolig for 125.000 kr ???? Regeringen siger det kan lade sig gøre, så ????
Mange af disse ruiner henligger nogle gange på grund af uafklarede sager med forsikringssleskaber eller andet. Ejerne tør ikke rive dem ned for de risikere ikke at kunne få tilladelse til nybygning hvis grunden ligger ubebygget i over 2 år, så de må afvente en afgørelse. Har set eksmepler på dette hvor de river en brantomt ned og når de så efter et åremål vælger at bygge eller har solgt grunden kan det nu ikke lade sig gøre. Kunne det tænkes af bare ved at give et wild card til de værste kunne fremme i det mindste nedrivningen. Det koster kun et stempel og måske en stempelafgift hvis det skal tinglyses.
Vi har i Danmark nu fået et nyt begreb "udkantsdanmark", denne del af Danmark huser borgere, der ligesom resten af Danmarks befolkning, gerne vil omtales med respekt.
I mange af de svagt befolkede områder, har man en fantastisk flot natur, og højt til loftet, men desværre har man flyttet arbejdspladserne ud af landet, lukket skoler, børnehaver, fritidsaktiviteter osv. svært at se, hvordan udvikling for disse områder skal komme, ingen vil flytte dertil, kun derfra.
Der er masser af boliger til salg, i omtalte områder. Ikke alle er nedrivningsklare, men alligevel svære at sælge. Det ville helt klart være et stort plus for disse områder, hvis udlændinge kunne købe husene, uden bopælspligt, men som nævnt vedligeholdelsespligt.
Danskere har i mange år, købt boliger i udlandet, de anvender til ferieboliger, med stor begejstring.
Sydsverige fik en voldsom opblomstring, da Danskere købte ødegårde er, og satte dem i stand.
Har vi mon helt glemt, at vi er europæere, og ikke kun Danskere.
Vi er så lille et folk, vi kan ikke løfte opgaven alene, med at rette skuden op.
Stavnsbåndet er genindført for en stor del af befolkningen, der ikke kan flytte, enten efter job eller familie.
Tvangsautioner lurer, for mange af de områder i "udkantsdanmark", økonomisk ruin til følge, familier der opløses, og tabes på gulvet.
Lad os åbne op, og dele det smukke land med andre, det vil gavne mange.
Dbh.
Esben Munk Sørensen