Falcon Heavy bringer Carl Sagans gamle solsejls-idé i kredsløb
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Falcon Heavy bringer Carl Sagans gamle solsejls-idé i kredsløb

Sådan forestiller Planetary Society sig, at det kommer til at se ud, når solsejlet har foldet sig ud. Illustration: Josh Spradling / The Planetary Society

For knap 43 år siden var Carl Sagan, grundlægger af verdens største privatfinansierede rumfartsorganisation Planetary Society, gæst i det amerikanske The Tonight Show.

Her fortalte han værten Johnny Carson om sine visioner om at sende en rumsonde til Halley’s komet med blot ved hjælp af Solens stråler som fremdrift.

Han nåede ikke kometen med sejlet, da den passerede i 1986, men måske næste gang.

For Sagans efterfølgere i foreningen har bragt grundlæggerens drømme til virkelighed med lanceringen af et solsejl, som nu for andet gang skal stå sin prøve – og denne gang bliver den fulgt på vej af SpaceX’ store Falcon Heavy-løfteraket.

Læs også: Mod alle odds: Crowdfundet satellit har hejst sit solsejl – og sendt selfie hjem

Motoren bliver hjemme

LightSail 2 vejer fem kg og har sammenfoldet et mål, der passer til tre standard-cubesats på hver 10x10x10 cm. I denne cubesatpakke vil sejlet ligge i nogle dage, efter det er blevet smidt af, hvorefter solpanelerne bliver udfoldet, inden turen til sidst kommer til selve solsejlet.

Det er lavet af Mylar og består af fire trekantede stykker, der er hæftet på fire metalstænger, der bliver skudt ud fra satellitten. Og efter udfoldningen skulle det 32 kvm store solsejl være klar til at svæve ud i et højere kredsløb ved hjælp af skud fra Solens fotoner, som bliver reflekteret på sejlet.

Astrofysiker Michael Linden-Vørnle forklarede princippet til Ingeniøren i forbindelse med den første opsendelse således:

»Hvis man så får en perfekt refleksion fra spejlet, så får man den dobbelte af den impuls, for man får både impulsen ind og impulsen ud – og det er det, der giver accelerationen. Det er en lille påvirkning, men det er nok til, at skabe fremdrift,« sagde han og understregede i samme artikel, hvorfor det er så vigtigt at komme uden om behovet for store mængder brændstof, som giver større vægt med tilsvarende større behov for brændstof:

»På den måde er det kuren, der ender med at slå patienten ihjel. Her er solsejlet et interessant alternativ, for der lader du motoren blive hjemme,« forklarede han.

Læs også: Efter problemer folder LightSail endelig sit solsejl ud

Første LightSail slået ud i 2015

Selv om 2-tallet i missionsnavnet antyder, at der også har været et LightSail1, så er det første gang, at den egentlige funktion med at rejse på momentum fra Solens lys skal demonstreres.

Det første solsejl, som blev sendt op i 2015, rendte ind i en række problemer, men blev dog til sidst foldet ud og fuldførte således missionen, som ikke indeholdt selve rejsen videre ud i solsystemet – dertil var den blevet sendt ud i en for lav banehøjde.

LightSail 2 rejser imidlertid ikke alene. Falcon Heavy’s tur er bestilt af det amerikanske forsvar, som bruger opsendelsen til at teste en række procedurer i forbindelse med fremtidige opsendelser og gerne vil have gennemtestet muligheden for genbrug af boostere. SpaceX regner da også med pænt at lande sideboosterne igen få minutter efter opsendelsen.

I alt har 24 større og mindre testsatellitter fået en plads ombord, og det ekstra udfordrende for SpaceX i denne omgang er, at de skal smides af i tre forskellige kredsløb.

Læs også: Nasa tester miljøvenligt raketbrændstof til måneture

Nasas atomur. Illustration: NASA

Grønt brændstof og atomur

Ud over solsejlet vil Falcon Heavys satellitter måle på rumvejr, atmosfæren, et atomur til dybtrumsmissioner, og så vil Nasa teste en ny type mere miljøvenligt brændstof, baseret på hydroxylammonium-nitrat tilsat en oxidator som alternativ til den giftige hydrazin. Dermed ville brændstoffet blive nemmere at håndtere for fremtidige flyvninger, og så skulle det også have potentiale til at yde 50 procent bedre end hydrazin.

Atomuret på kviksølvsioner er også lidt interessant, da det har som mål at være så præcist, at det taber mindre end et mikrosekund pr. årti, hvilket er af stor værdi for bl.a. navigationssystemer og dybtrumsmissioner fremadrettet.

Affyringsvinduet åbner tirsdag morgen kl. 5.30 dansk tid og lukker igen fire timer senere. Er du alligevel tidligt oppe, kan du med fordel følge opsendelsen her fra kl. 5 tirsdag morgen.

I mellemtiden kan du muntre dig med nedenstående konceptvideo fra Planetary Society, som viser, hvordan solsejlet fungerer og folder sig ud.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Engelsk Wikipedia skriver at solvindens tryk er tre størrelsesordener mindre end fotonernes: "Solar wind, the flux of charged particles blown out from the Sun, exerts a nominal dynamic pressure of about 3 to 4 nPa, three orders of magnitude less than solar radiation pressure on a reflective sail." (https://en.wikipedia.org/wiki/Solar_sail#P...)

Kilden de angiver er ikke overbevisende, men derfor kan påstanden jo godt være sand og forklare hvorfor de ikke nævner solvinden.

  • 1
  • 0