Faktor 1.750: EU erkender fluorstof-fejl og sænker anbefalinger voldsomt
EU's fødevaresikkerhedsagentur Efsa er klar til for to såkaldt perfluorerede stoffer at sænke den tolererede eksponering markant. Det sker, efter at ekspertkomiteen CONTAM Panel har gennemgået over 20.000 videnskabelige artikler.
Det handler om stofferne PFOS og PFOA, der findes f.eks. i fødevareemballage samt i fisk, kylling og æg, og som i dag er henholdsvis forbudt og på vej til at blive forbudt.
Den mest markante nedsættelse sker med en faktor 1.750 – hvilket ifølge den danske læge og miljømediciner Philippe Grandjean fra SDU er helt uhørt:
»Jeg har aldrig før set så dramatisk en ændring. Blandt de mest farlige stoffer blev grænseværdien for vinylklorid i arbejdsmiljøet sænket med en faktor 500, men det skete i flere omgange. En sænkning med en faktor 1.000 er udtryk for, at den oprindelige vurdering har været overfladisk, og at man helt har glemt forsigtighedsprincippet,« siger Philippe Grandjean til Ingeniøren.
De to stoffer tilhører en gruppe af stoffer med fællesbetegnelsen PFAS (perfluoroalkylated substances), som Efsa i 2008 fastsatte værdier for, hvor meget vi må udsættes for.
Problemet var bare, at værdierne var baseret på utilstrækkelig viden om farligheden af stofferne, som Philippe Grandjean påpegede allerede i 2012 i en artikel i Ingeniøren.
Med de nye værdier lægger Efsa hvad angår PFOS op til at sænke maks-eksponeringen fra de nuværende 150 ng (nanogram) pr. kg kropsvægt pr. dag til 13 ng/kg kropsvægt pr. uge – cirka en faktor 80 mindre.
Og for PFOA's vedkommende kommer så den helt voldsomme nedsættelse med en faktor 1.750 – fra en nuværende værdi på 1.500 ng/kg pr. dag til 6 ng/kg pr. uge.
Læs også: Miljøprofessor om fluorstoffer: 'Grænseværdien' vil stadig være for høj
Hos Fødevarestyrelsen er man i dialog med DTU Fødevareinstituttet om at vurdere Efsas resultater:
»Vi fortsætter vores kontrolprogram, så vi har et indtryk af, hvor niveauerne ligger, så vi sidder ikke bare og venter,« siger Henrik Dammand Nielsen, kontorchef i Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, til Ingeniøren.
Foreløbige værdier
I pressemeddelelsen skriver Efsa, at der er tale om foreløbige forslag til nye værdier, for i 2019 kommer der endnu en rapport, når man har gennemgået den videnskabelige viden om de øvrige flere tusinde fluorstoffer, hvor f.eks. PFC'er kan nedbrydes til PFOA. Så den samlede acceptable eksponering kan i sidste ende betyde endnu lavere værdier.
Læs også: Efter dioxin-undersøgelse: Nye kost-anbefalinger på vej
Der har været megen diskussion om, hvorvidt den foreslåede værdi for de to stoffer nu ligger rigtigt, og rapporten blev færdig i april, men den har været i høring i EU-landene.
De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i f.eks. tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk. De bliver brugt, fordi de skyer fedt og vand. Ud over emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer således i mange møbler og tæpper, men også i nogle af de populære vandtætte skaljakker, plastmaling og slip-let-pander. Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. På SDU har man f.eks. aldrig analyseret en blodprøve, der ikke indeholdt PFC. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer. De bedst kendte af stofferne har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat). PFOS-skum var tidligere meget udbredt til bl.a. brandslukning, men er i dag forbudt til langt de fleste formål i den vestlige verden. PFC'er, der kan nedbrydes til PFOA, er derimod fortsat tilladt. Fluorstofferne har en lang nedbrydningstid i naturen, og de hober sig op i organerne på dyr, og i mennesker regner man med en halveringstid for PFOS på fem år og for PFOA på 2-4 år. Derfor kaldes de ofte for forever chemicals eller evighedsskemikalier. Stofferne kan give forhøjet kolesterol, lavere fødselsvægt og medvirke til udvikling af type 2-diabetes samt fedme, og børn danner antistoffer dårligere, når de bliver vaccineret. PFOA og stoffer, der kan nedbrydes til PFOA blev forbudt af EU i december 2016 med virkning fra 2020. Det er (med få undtagelser) forbudt at importere og sælge produkter med PFOS, og stoffet bliver udfaset globalt.Fakta om giftige fluorstoffer
Efsa forbereder dog allerede EU-landene på, at de regulerede værdier kommer til at betyde, at mange mennesker vil blive udsat for niveauer, der er langt højere, end det er forsvarligt sundhedsmæssigt, skriver Efsa i pressemeddelelsen.
Måske ny forbrugerinformation i forhold til fisk
De lavere værdier vil formentlig også få betydning i Danmark.
»Nu er Efsa i gang med at kvalificere sin egen rapport, og man kigger på mere end bare de to stoffer og ser det samlede perspektiv. Når vi bliver lidt klogere på det, vil vi selvfølgelig se på, om vi skal skærpe vores rådgivning over for forbrugerne,« siger Henrik Dammand Nielsen.
Når den mængde af fluorstoffer, forbrugeren ugentlige må udsættes for, sænkes, kan det f.eks. få betydning for anbefalingerne i forhold til en af kilderne til fluorstoffer i maden: fisk.
Man har allerede en anden forbrugerinformation til gravide, ammende kvinder og børn i forhold til kviksølv i rovfisk, og sild fra den nordlige del af Østersøen indeholder for meget af miljøgiften dioxin til, at man må spise dem.
»Det (de kommende grænseværdier, red.) understreger også, hvor selektive myndighederne er nødt til at være i bedømmelser af fisk i forhold til anbefalingen i forbrugerinformation. For de skal ses i sammenhæng med vores forbrugerinformation, og hvad vi som forbrugere indtager,« siger Henrik Dammand Nielsen.
»Så derfor vil vi tilpasse vores rådgivning og informationsaktivitet til de nye tolererede ugentlige indtag. Og selvfølgelig også vores kontrolprogrammer til, hvor der kan være en risiko, når mængderne sættes så langt ned,« siger han.
Anbefalinger til erhvervet
Kontorchefen peger på, at Danmark har kendt til problemerne med fluorstoffer i mange år. Derfor undersøger DTU Fødevareinstituttet indholdet i både fødevarer og emballage, og gennem udviklingsprojekter prøver man at detektere fluorstoffer og forudsige afsmitningsrisiko fra emballagen til fødevaren.
Læs også: EU forbyder giftigt fluorstof, men det er allerede erstattet af nye varianter
Nok så vigtigt har Fødevarestyrelsen gennem flere år været i dialog med erhvervet i forhold til at beskytte forbrugerne mod eksponeringen for fluorstoffer. Erhvervet opfordres til at bruge alternativer til fluorstoffer i fødevareemballage. Ligesom Fødevarestyrelsen er i dialog med Miljøstyrelsen om fluorstofferne, som i naturen er i en af fortidens syndere.
»Det er vigtigt at vide, hvor risici er størst, og hvor vi kan forvente forurening i fremtiden for de her stoffer. Og vi har sammen med DTU undersøgt pap og papir for fluorstoffer, og der har vi fundet ud af, at der er en grænse for, hvornår fluorstoffer er tilsat, og hvornår der er tale om et naturligt baggrundsindhold i papiret. Den grænse har vi meldt ud til erhvervet,« siger Henrik Dammand Nielsen.
Problemer med emballagen på færdigkager
I maj 2018 offentliggjorde Forbrugerrådet en undersøgelse, der viste at emballagen for flere færdigkager overskred de vejledende grænseværdier for sundhedsskadelige og persistente fluorstoffer flere tusind gange. F.eks. indeholdt papiret på en citronkage 3.857 gange flere fluorstoffer, end grænseværdien anbefaler.
»Vi ser allerhelst, at lovgivning regulerer brugen af fluorstoffer i fødevareemballager. Det er mest effektivt,« sagde testansvarlig Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk Kemi dengang.
»Når det er sagt, så er det også blevet tydeligt gennem årene, at mange virksomheder forsøger at undgå tilsigtet brug af fluorstoffer i deres egne produkter,« tilføjede hun.
