Faktatjek: Kan vi køre hurtigere på motorveje uden at risikere flere ulykker?
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Faktatjek: Kan vi køre hurtigere på motorveje uden at risikere flere ulykker?

Regeringen og DF vil hæve hastigheden fra 110 km/t til 120 km/t på 30 km motorvej. Det fortalte Transport-, Bygnings- og Boligministeriet 29. januar i en pressemeddelelse.

Aftalen følger i hælene på finanslovsaftalen for 2018, hvor regeringen og DF blev enige om at hæve hastigheden til 130 km/t på cirka 70 km motorvej. I begge aftaler er det understreget, at det skal være trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at hæve hastighedsgrænsen.

Over de kommende to år er det regeringens plan at hæve hastigheden på 70 km motorvej til 130 km/t. Forudsætningen er dog, at det skal være »trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt« at hæve fartgrænserne. Og transportminister Ole Birk Olesen har forsikret, at der ikke vil ske flere ulykker, selv om farten bliver sat op. Illustration: Transport-, bygge- og boligministeriet

En pointe transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) understregede over for DR's TV-Avis.

»Det kommer ikke til at have nogen mærkbar indflydelse på ulykkestallene,« sagde han ifølge DR's hjemmeside.

Forskere: Højere fart giver flere dræbte

Men det er flere forskere uenige i.

Eksempelvis skrev lektor Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet til Alternativets folketingsmedlem Roger Matthisen, at »al forskningsmæssig baseret viden – både danske og udenlandsk – peger på, at dette ikke er muligt. Højere hastigheder giver flere dræbte og kvæstede.«

9 pct. flere tilskadekomne trods stor sikkerhedsinvestering

Både Harry Lahrmann og professor Mogens Fosgerau fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet, der blandt andet forsker i trafikmodellering og statistik, henviser til, at ulykkestallet steg på de motorveje, hvor man i 2004 hævede hastigheden til 130 km/t. Ifølge en rapport, der udkom i 2008, steg antallet af personskader med ni procent på strækningerne, hvor man måtte køre 130 km/t.

Læs også: Ny rapport: 130 km/t giver flere ulykker på motorvejene

Ifølge Vejdirektoratet, som forfattede rapporten, viste statistikken, at hastighedsændringer på +/- 1 km/t udløser 10 procent flere/færre personskadeuheld.

Antallet af personskadeuheld steg, selvom regeringen og DF i forbindelse med hastighedsændringen i 2004 investerede 165 mio. kr. i at flytte og afskærme faste genstande (træer, sten m.v.), der stod for tæt på motorvejene, og til forlængelse af tilslutningsramper. Desuden blev der opsat skilte, justeret nødrabatkanter og opsat autoværn på de cirka 500 km motorvej, hvor fartgrænserne blev sat op. Altså knap 0,33 mio. kr. per kilometer motorvej – svarende til 0,47 mio. kr. per kilometer motorvej i 2018-tal.

Aftalerne mellem den nuværende regering og DF indeholder også midler til trafiksikkerhedsmæssige forbedringer. Men det overbeviser ikke forskerne om, at der ikke vil ske flere uheld.

»Forslaget peger trafiksikkerhedsmæssigt den forkerte vej. Der er ingen grund til at tro, at den planlagte opgradering vil kunne forebygge en forringet trafiksikkerhed på strækninger,« sagde Harry Lahrmann til Altinget i september.

Vejdirektoratet: Tiltag kan ikke sammenlignes

Men ifølge afdelingsleder Ivar Sande fra Vejdirektoratet kan man ikke sammenligne de planlagte tiltag med dem, der blev gennemført mellem 2004 og 2007.

»Efter beslutningen i 2004 brugte man de fleste penge på at etablere midterautoværn på de strækninger, hvor det ikke fandtes i forvejen. I dag er der midterautoværn, så vi vil bruge pengene på at lave rumleriller ind mod vejmidten, på at forlænge autoværnene i vejsiderne og lave nogle afslutninger til autoværnene, der er mere tilgivende, hvis en bilist rammer dem.«

Læs også: Hundedyrt at give bilister lov til at træde på speederen

Målet med de nye tiltag er todelt: Uheld skal forhindres, og hvis de sker, skal konsekvensen minimeres.

»Uopmærksomhed er et voksende problem – altså bilister, der laver andet end at køre bil, når de sidder bag rattet. Det er både vores egen og politiets erfaring. Derfor er rumleriller et godt tiltag. De gør bilisten opmærksom, hvis de er ved at køre af vejen. Og konsekvensen af en ulykke er størst, hvis bilisten ryger helt af vejen og kører ind i en fast genstand eller ud over en mark. Der kan autoværn være med til at holde dem på vejen.«

Dokumentation mangler

Men er de planlagte tiltag så veldokumenterede, at man som Ole Birk Olesen kan sige, at »det ikke kommer til at have nogen indflydelse på ulykkestallene?«

»Vi ved, at antallet af ulykker vil stige, når man sætter hastigheden op. Uanset hvilken beregningsmodel, du bruger, vil det være resultatet, hvis alt andet er lige. Men vores opgave er at sørge for, at alt andet ikke er lige. Derfor laver vi rumleriller og autoværn. Vi ved, at rumleriller nedsætter ulykkesrisikoen på tosporede veje, og effektstudier fra motorvej viser, at rumleriller reducerer ulykkesrisikoen for eneulykker mod højre med 20 %, hvis de er placeret i vejsiden. Det er derfor nærliggende at antage, at rumleriller også virker i vejmidten, mod midterrabatten,« siger Ivar Sande med henvisning til et tre-årigt forsøg, hvor man hævede hastigheden fra 80 til 90 km/t på cirka 100 km statsveje.

Læs også: Dansk forsøg: Højere fartgrænser gør landevejene mere sikre

I forbindelse med forsøget blev der etableret rumleriller i midten af vejen, opsat autoværn og fældet træer. Alligevel viste Vejdirektoratets evaluering af forsøget, at antallet af ulykker på forsøgsstrækningerne var højere end forventet. Og hvis man også så på antallet af ulykker på tilstødende strækninger og krydsende veje var der signifikant flere uykker end forventet – nemlig 131 registrerede ulykker mod 101 forventede. I samme periode skete der 88 personskadeulykker mod 60 forventede.

Men Ivar Sande hæfter sig ved, at der på motortrafikveje og veje uden cykeltrafik ikke flere uheld end forventet:

»På de veje, hvor der i forvejen var en god kantbredde, skete der ikke flere uheld, selvom vi satte hastigheden op til 90 km/t.«

Forsker: Ikke løgn. Men heller ikke bevis

Mogens Fosgerau har imidlertid ikke meget til overs for Vejdirektoratets empiri.

Senest har regeringen og DF besluttet at hæve farten på til 120 km/t på 30 km motorvej – og sænke den til 120 km/t på en fem km lang strækning syd for Aalborg, hvor man i dag må køre 130 km/t. Illustration: Transport-, bygge- og boligministeriet

Læs også: Rumleriller på vejen giver op til 60 procent færre ulykker

»Der er ikke noget i de tidligere undersøgelser, der dokumenterer, at de tiltag, man planlægger, vil være i stand til at forhindre, at der sker flere ulykker. Men fordi det ikke er prøvet før, kan man heller ikke på forhånd afvise, at det vil virke, og de vil få ret. Så Vejdirektoratet kan uden at lyve sige, at de tror på, at tiltagene vil være tilstrækkelige. Dermed tjener de ministerens og det politiske flertals interesse. Men der er altså ikke noget erfaringsmæssigt eller videnskabeligt underbygget, der gør, at vi andre er tvunget til at tro på det.«

Men der er også en anden faktor, der gør det svært at overføre de gamle erfaringer til i dag.

Kravene til vejudformningen sænket

Siden man udpegede de første strækninger til kørsel med 130 km/t, har Vejdirektoratet nemlig sænket kravet til, hvor meget plads bilisterne skal have til at stoppe.

I 2009 ændrede Vejregelrådet nemlig den måde, hvorpå man beregner det såkaldte stopsigte. Indtil 2009 skulle en bilist, der kom kørende på en flad vej med 130 km/t således kunne se 316 meter frem, når man anvendte de gældende vejregler inklusiv et sikkerhedstillæg. Men efter Vejdirektoratet havde gennemført et bremseforsøg i 2006, der viste at både trænede og utrænede bilister bremsede ned fra 130 til 0 km/t på omtrent 90 meter, anbefalede Vejdirektoratet et stopsigte på 174 meter. Så langt ned gik man dog ikke, men siden 2009 har kravet kun været 249 meter stopsigte.

Det betyder, at de strækninger, der i dag bliver udpeget strækninger til kørsel med 120 eller 130 km/t. som ikke ville være blevet udpeget før regelændringen.

I mellemtiden er bilparken imidlertid også blevet fornyet, og det trækker i den anden retning i forhold til trafiksikkerhed.

Det er ikke hastigheden men hastigheds forskellen der er problemet.
Jeg pendler ca 230 km hver dag på den fynske og sønderjyske motorvej, og de fleste uheld sker lige efter at hastigheden bliver sat ned til 110 fra 130.
Citat:
Vi ved, at antallet af ulykker vil stige, når man sætter hastigheden op. Uanset hvilken beregningsmodel, du bruger, vil det være resultatet, hvis alt andet er lige.
Citat slut
Hvor mange uheld sker der i Tyskland hvor der på mange strækninger er fri hastighed?
Jf citat må det være uhyggeligt mange.

  • 14
  • 9

Jeg køre rigtig meget på de danske motorveje, og det største problem, er den store fart variation bilerne køre.
For min skyld er det nok, hvis vi fx. Må køre 120 kmh over det hele, også vi alle kørte det, så man derved kan få lavet det rette flow. For de pludselige nedbremsninger og overhalinger der foretages, forbi bilister, der syntes det for dem, er ok kun at køre 105 kmh. Giver så mange farlige situationer.
Tænk, hvis teknikken en dag, var der, hvor man kørte ned på motorvejen, og bilen, automatisk blev koblet sammen med de andre bilister, via fartpiloten styreðe en ens fart.
Man vil få flowet, sikkerheden, og en stor mængde biler, flyttes.

  • 9
  • 9

Så du mener at alle skal køre 120kmh? også lastbiler, biler med trailer/campingvogn? Eller skal alle ned og køre 80kmh?
Problemet er ikke hastigheds forskellen men danskernes elendige evne til at føre et køretøj. F.eks at danskerne på motorvejen er utrolig venstre orienterede og har en sygelig ide med at de ejer det hele og andre skal passe sig ind, ting som at lave alt andet end føre køretøjet osv. Hvis folk nu koncentrede sig om at føre køretøjet og overholde loven og ( ja gud forbyde det) tænke på andre end sig selv og give plads så ville det ikke være med helbredet som indsats at befinde sig på de danske veje.

  • 23
  • 4