Faktatjek: Kan vi køre hurtigere på motorveje uden at risikere flere ulykker?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Faktatjek: Kan vi køre hurtigere på motorveje uden at risikere flere ulykker?

Regeringen og DF vil hæve hastigheden fra 110 km/t til 120 km/t på 30 km motorvej. Det fortalte Transport-, Bygnings- og Boligministeriet 29. januar i en pressemeddelelse.

Aftalen følger i hælene på finanslovsaftalen for 2018, hvor regeringen og DF blev enige om at hæve hastigheden til 130 km/t på cirka 70 km motorvej. I begge aftaler er det understreget, at det skal være trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at hæve hastighedsgrænsen.

Over de kommende to år er det regeringens plan at hæve hastigheden på 70 km motorvej til 130 km/t. Forudsætningen er dog, at det skal være »trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt« at hæve fartgrænserne. Og transportminister Ole Birk Olesen har forsikret, at der ikke vil ske flere ulykker, selv om farten bliver sat op. Illustration: Transport-, bygge- og boligministeriet

En pointe transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) understregede over for DR's TV-Avis.

»Det kommer ikke til at have nogen mærkbar indflydelse på ulykkestallene,« sagde han ifølge DR's hjemmeside.

Forskere: Højere fart giver flere dræbte

Men det er flere forskere uenige i.

Eksempelvis skrev lektor Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet til Alternativets folketingsmedlem Roger Matthisen, at »al forskningsmæssig baseret viden – både danske og udenlandsk – peger på, at dette ikke er muligt. Højere hastigheder giver flere dræbte og kvæstede.«

9 pct. flere tilskadekomne trods stor sikkerhedsinvestering

Både Harry Lahrmann og professor Mogens Fosgerau fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet, der blandt andet forsker i trafikmodellering og statistik, henviser til, at ulykkestallet steg på de motorveje, hvor man i 2004 hævede hastigheden til 130 km/t. Ifølge en rapport, der udkom i 2008, steg antallet af personskader med ni procent på strækningerne, hvor man måtte køre 130 km/t.

Læs også: Ny rapport: 130 km/t giver flere ulykker på motorvejene

Ifølge Vejdirektoratet, som forfattede rapporten, viste statistikken, at hastighedsændringer på +/- 1 km/t udløser 10 procent flere/færre personskadeuheld.

Antallet af personskadeuheld steg, selvom regeringen og DF i forbindelse med hastighedsændringen i 2004 investerede 165 mio. kr. i at flytte og afskærme faste genstande (træer, sten m.v.), der stod for tæt på motorvejene, og til forlængelse af tilslutningsramper. Desuden blev der opsat skilte, justeret nødrabatkanter og opsat autoværn på de cirka 500 km motorvej, hvor fartgrænserne blev sat op. Altså knap 0,33 mio. kr. per kilometer motorvej – svarende til 0,47 mio. kr. per kilometer motorvej i 2018-tal.

Aftalerne mellem den nuværende regering og DF indeholder også midler til trafiksikkerhedsmæssige forbedringer. Men det overbeviser ikke forskerne om, at der ikke vil ske flere uheld.

»Forslaget peger trafiksikkerhedsmæssigt den forkerte vej. Der er ingen grund til at tro, at den planlagte opgradering vil kunne forebygge en forringet trafiksikkerhed på strækninger,« sagde Harry Lahrmann til Altinget i september.

Vejdirektoratet: Tiltag kan ikke sammenlignes

Men ifølge afdelingsleder Ivar Sande fra Vejdirektoratet kan man ikke sammenligne de planlagte tiltag med dem, der blev gennemført mellem 2004 og 2007.

»Efter beslutningen i 2004 brugte man de fleste penge på at etablere midterautoværn på de strækninger, hvor det ikke fandtes i forvejen. I dag er der midterautoværn, så vi vil bruge pengene på at lave rumleriller ind mod vejmidten, på at forlænge autoværnene i vejsiderne og lave nogle afslutninger til autoværnene, der er mere tilgivende, hvis en bilist rammer dem.«

Læs også: Hundedyrt at give bilister lov til at træde på speederen

Målet med de nye tiltag er todelt: Uheld skal forhindres, og hvis de sker, skal konsekvensen minimeres.

»Uopmærksomhed er et voksende problem – altså bilister, der laver andet end at køre bil, når de sidder bag rattet. Det er både vores egen og politiets erfaring. Derfor er rumleriller et godt tiltag. De gør bilisten opmærksom, hvis de er ved at køre af vejen. Og konsekvensen af en ulykke er størst, hvis bilisten ryger helt af vejen og kører ind i en fast genstand eller ud over en mark. Der kan autoværn være med til at holde dem på vejen.«

Dokumentation mangler

Men er de planlagte tiltag så veldokumenterede, at man som Ole Birk Olesen kan sige, at »det ikke kommer til at have nogen indflydelse på ulykkestallene?«

»Vi ved, at antallet af ulykker vil stige, når man sætter hastigheden op. Uanset hvilken beregningsmodel, du bruger, vil det være resultatet, hvis alt andet er lige. Men vores opgave er at sørge for, at alt andet ikke er lige. Derfor laver vi rumleriller og autoværn. Vi ved, at rumleriller nedsætter ulykkesrisikoen på tosporede veje, og effektstudier fra motorvej viser, at rumleriller reducerer ulykkesrisikoen for eneulykker mod højre med 20 %, hvis de er placeret i vejsiden. Det er derfor nærliggende at antage, at rumleriller også virker i vejmidten, mod midterrabatten,« siger Ivar Sande med henvisning til et tre-årigt forsøg, hvor man hævede hastigheden fra 80 til 90 km/t på cirka 100 km statsveje.

Læs også: Dansk forsøg: Højere fartgrænser gør landevejene mere sikre

I forbindelse med forsøget blev der etableret rumleriller i midten af vejen, opsat autoværn og fældet træer. Alligevel viste Vejdirektoratets evaluering af forsøget, at antallet af ulykker på forsøgsstrækningerne var højere end forventet. Og hvis man også så på antallet af ulykker på tilstødende strækninger og krydsende veje var der signifikant flere uykker end forventet – nemlig 131 registrerede ulykker mod 101 forventede. I samme periode skete der 88 personskadeulykker mod 60 forventede.

Men Ivar Sande hæfter sig ved, at der på motortrafikveje og veje uden cykeltrafik ikke flere uheld end forventet:

»På de veje, hvor der i forvejen var en god kantbredde, skete der ikke flere uheld, selvom vi satte hastigheden op til 90 km/t.«

Forsker: Ikke løgn. Men heller ikke bevis

Mogens Fosgerau har imidlertid ikke meget til overs for Vejdirektoratets empiri.

Senest har regeringen og DF besluttet at hæve farten på til 120 km/t på 30 km motorvej – og sænke den til 120 km/t på en fem km lang strækning syd for Aalborg, hvor man i dag må køre 130 km/t. Illustration: Transport-, bygge- og boligministeriet

Læs også: Rumleriller på vejen giver op til 60 procent færre ulykker

»Der er ikke noget i de tidligere undersøgelser, der dokumenterer, at de tiltag, man planlægger, vil være i stand til at forhindre, at der sker flere ulykker. Men fordi det ikke er prøvet før, kan man heller ikke på forhånd afvise, at det vil virke, og de vil få ret. Så Vejdirektoratet kan uden at lyve sige, at de tror på, at tiltagene vil være tilstrækkelige. Dermed tjener de ministerens og det politiske flertals interesse. Men der er altså ikke noget erfaringsmæssigt eller videnskabeligt underbygget, der gør, at vi andre er tvunget til at tro på det.«

Men der er også en anden faktor, der gør det svært at overføre de gamle erfaringer til i dag.

Kravene til vejudformningen sænket

Siden man udpegede de første strækninger til kørsel med 130 km/t, har Vejdirektoratet nemlig sænket kravet til, hvor meget plads bilisterne skal have til at stoppe.

I 2009 ændrede Vejregelrådet nemlig den måde, hvorpå man beregner det såkaldte stopsigte. Indtil 2009 skulle en bilist, der kom kørende på en flad vej med 130 km/t således kunne se 316 meter frem, når man anvendte de gældende vejregler inklusiv et sikkerhedstillæg. Men efter Vejdirektoratet havde gennemført et bremseforsøg i 2006, der viste at både trænede og utrænede bilister bremsede ned fra 130 til 0 km/t på omtrent 90 meter, anbefalede Vejdirektoratet et stopsigte på 174 meter. Så langt ned gik man dog ikke, men siden 2009 har kravet kun været 249 meter stopsigte.

Det betyder, at de strækninger, der i dag bliver udpeget strækninger til kørsel med 120 eller 130 km/t. som ikke ville være blevet udpeget før regelændringen.

I mellemtiden er bilparken imidlertid også blevet fornyet, og det trækker i den anden retning i forhold til trafiksikkerhed.

Det er ikke hastigheden men hastigheds forskellen der er problemet.
Jeg pendler ca 230 km hver dag på den fynske og sønderjyske motorvej, og de fleste uheld sker lige efter at hastigheden bliver sat ned til 110 fra 130.
Citat:
Vi ved, at antallet af ulykker vil stige, når man sætter hastigheden op. Uanset hvilken beregningsmodel, du bruger, vil det være resultatet, hvis alt andet er lige.
Citat slut
Hvor mange uheld sker der i Tyskland hvor der på mange strækninger er fri hastighed?
Jf citat må det være uhyggeligt mange.

  • 14
  • 9

Jeg køre rigtig meget på de danske motorveje, og det største problem, er den store fart variation bilerne køre.
For min skyld er det nok, hvis vi fx. Må køre 120 kmh over det hele, også vi alle kørte det, så man derved kan få lavet det rette flow. For de pludselige nedbremsninger og overhalinger der foretages, forbi bilister, der syntes det for dem, er ok kun at køre 105 kmh. Giver så mange farlige situationer.
Tænk, hvis teknikken en dag, var der, hvor man kørte ned på motorvejen, og bilen, automatisk blev koblet sammen med de andre bilister, via fartpiloten styreðe en ens fart.
Man vil få flowet, sikkerheden, og en stor mængde biler, flyttes.

  • 9
  • 9

Så du mener at alle skal køre 120kmh? også lastbiler, biler med trailer/campingvogn? Eller skal alle ned og køre 80kmh?
Problemet er ikke hastigheds forskellen men danskernes elendige evne til at føre et køretøj. F.eks at danskerne på motorvejen er utrolig venstre orienterede og har en sygelig ide med at de ejer det hele og andre skal passe sig ind, ting som at lave alt andet end føre køretøjet osv. Hvis folk nu koncentrede sig om at føre køretøjet og overholde loven og ( ja gud forbyde det) tænke på andre end sig selv og give plads så ville det ikke være med helbredet som indsats at befinde sig på de danske veje.

  • 23
  • 4

Nu er det her jo et site for ingeniører ;o)

Det burde ikke være rocket science at indse, at større fart giver flere ulykker og at hver ulykke får større konsekvenser. Begge dele er simpel fysik.

Det politikerne skal ind og afgøre er, om de vil acceptere flere flere og voldsommere ulykker som en pris for højere hastighed. At forsøge at spinne den på "det sker der nok ikke noget ved" er et klasseeksempel på politikere versus fakta.

Problemet er: (nogle)Folk vil gerne køre hurtigere, politikerne vil gerne please folket, højere hastighed medfører flere dræbte: Ergo må vi lave noget politisk spin til at sløre fakta.

mvh Flemming

  • 24
  • 14

Mange glemmer, at hastighedsgrænsen er hvad der må køres under perfekte forhold, dvs. dagslys, fuld sigtbarhed, og tør vej, med flere (§ 41). Det eneste krav færdselsloven stiller i forhold til at køre langsommere end færdselstavlerne angiver, er § 41, stk. 3, som omtaler overdreven langsom hastighed. Det er med andre ord fuldt lovligt at køre 105 km/t på motorvejen, og der er rigtig mange som trænger til at få opfrisket det forhold.

Jeg tilstræber at holde til højre på motorvejen, men oplever ofte, at andre trafikanter er så forhippede på at komme først, at det kan være vanskeligt at få plads til at skifte bane i forbindelse med udfletninger. Jeg er derfor, som flere andre, begyndt at lægge mig i midtersporet langt før en udfletning, så jeg ikke skal slås med andre om pladsen. Flere ville holde til højre, hvis de følte, at der blev givet plads til dem, når de skulle skifte bane.

  • 25
  • 4

For de pludselige nedbremsninger og overhalinger der foretages, forbi bilister, der syntes det for dem, er ok kun at køre 105 kmh.

Her er noget fuldstændigt galt. Min bil kigger kun lidt over 100 meter frem. Alligevel klarer den sig fint på motorvejen uden pludselige nedbremsninger i den situation. Den linder blot en smule på gassen, og så kommer det til at passe fint.

Hvor langt kigger du frem i trafikken?

Vi kan jo regne på det:
Du kører 130 km/h, og bilen foran kører 105 km/h. Jeres hastighedsforskel er dermed 25 km/h eller knap 7 m/s.
Du opdager bilen foran på en afstand af 100 meter.
Hvis vi sætter sikkerhedsafstanden til 65 meter, har du dermed en buffer på 35 meter afstand, som du kan bruge på en hastighedsnedsættelse.
Hvis du fortsætter uden at sænke hastigheden, giver det cirka 5 sekunder, før du er nede på sikkerhedsafstanden.
Hvis du nedsætter hastigheden jævnt, må der gå det dobbelte, cirka 10 sekunder, før du er nede på sikkerhedsafstanden.
Denne hastighedsnedsættelse svarer til knap 0,7 m/s². Eller 0,07G.

Det er altså en meget, meget mild hastighedsnedsættelse. Hvis den kan forårsage ulykker, er der noget helt galt.

(Rettet: Sikkerhedsafstand ændret i beregning)

  • 31
  • 2

Der kan næppe være tvivl om, at en højere hastighed medfører en højere risiko for uheld. Det er simpel fysik.
Mange strækninger med i dag 130 km/h er pga. trafiktætheden ikke egnet til denne hastighed og sammenholdt med, hvor ringe motorvejskultur danskerne egentligt udviser, burde den generelle hastighedsbegrænsning ligge på 110 km/h, hvilket også ville gavne miljøet pga. lavere brændstofforbrug.
Jeg kører sjældent over 115 km/h selvom strækningen er udlagt til 130 km/h og det 3. spor bruger jeg til at overhale dem, der ligger i midtersporet.
Med de korte afstande, vi har i Danmark, er der ikke behov for, at øge motorvejshastigheden...

  • 20
  • 10

Problemet er ikke hastigheds forskellen men danskernes elendige evne til at føre et køretøj. F.eks at danskerne på motorvejen er utrolig venstre orienterede og har en sygelig ide med at de ejer det hele og andre skal passe sig ind, ting som at lave alt andet end føre køretøjet osv.

Man græmmes, når man fra tid til anden kører på danske motorveje. Især strækningen fra Kbh til Korsør er slem. Danskere burde tvinges til et par køretimer fra Bremen til Köln, og opleve en bedre trafikkultur.

  • 12
  • 1

@Tommy Johansson

"Det er ikke hastigheden men hastigheds forskellen der er problemet."

"Hvor mange uheld sker der i Tyskland hvor der på mange strækninger er fri hastighed?
Jf citat må det være uhyggeligt mange."

Syntes du selv at det er logisk det du skriver.
Fri hastighed giver vel største frihedsgrad i hastighedsforskel også den mulig størst tophastighed.

  • 11
  • 4

Man tilpasser jo hastigheden efter bla trafiktætheden så man kan holde passende afstand. Uanset hvad tilladt hastighed er.
I øvrigt var mit indtryk at de fleste ulykker sker på landeveje hvor man ganske vist kører langsommere men hvor vejene er mindre sikre.

  • 7
  • 1

Kødannelsen sænker farten til 7km/t. Og de automatiske biler kan selv finde den bedste hastighed.

  • 2
  • 2

Ja, den har været brugt i en radiosketch engang. Var det Monrad og Rislund?

Det ved jeg ikke om det er, men hvis logikker er at højere hastighed også betyder mere alvorlige uheld (hvilket alt-andet-lige er korrekt) så er der også logik i en tur på 50 minutter indebærer mindre chance for udmattelse end en tur på 55 minutter.

Pointen er, at det ikke er så enkelt, hvilket artiklen meget godt afspejler.


Mere interessant politisk er vel, at hastighedsgrænserne er max-grænser. Man skal altid køre efter forholdene, og man behøver ikke køre stærkt bare fordi man må.

Det interessante er derfor nok snarre hvor mange uskyldige mennesker som bliver involveret i et uheld de ikke selv er skyld i som ikke var sket hvis fartgrænserne ikke var hævet. Eller hvor mange mennesker som bliver påkørt og dør fordi fartgrænserne er hævet og hvis de ikke var hævet, var de blot kommet til skade.

Antallet af mennesker som kører sig selv ihjel fordi de kører hastigheder som er tilladt men som de ikke selv kan styre er vel i høj grad deres eget ansvar.

  • 6
  • 6

Mere interessant politisk er vel, at hastighedsgrænserne er max-grænser. Man skal altid køre efter forholdene, og man behøver ikke køre stærkt bare fordi man må.

Jævnligt får jeg det indtryk, at Audi-ejere mener reglerne er stik modsat: at det er min-grænser, og hvis man fx drister sig til at overhale en lastbilkolonne med den tilladte fart, når de kommer med 150, så er man en forbryder der skal blinkes ad med det lange lys og nærmest puffes af vejen, og i debatter bliver man beskyldt for "ikke at kunne finde ud af at holde til højre" når man ikke vil lade sig presse til at mase ind mellem to lastbiler.

  • 25
  • 1

Harry Lahrmanns forhold til hastighed nærmer sig det religiøse. - Alt andet lader til at være uden betydning.
Igen i en nylig sag, hvor en bilist skynder sig frem med 56km/t for at holde ind og give plads til en ambulance, og dermed indkasserer en fartbøde udtaler Lahrmann:
” - loven er klar nok: Du må ikke overskride hastighedsbegrænsningen. Og generelt har folk jo altid en god forklaring på, at det var tvingende nødvendigt at de kørte for stærkt, når de får en fartbøde”
Personligt har jeg let ved at trække på skuldrene af trafikforskerens resultater, og betragte det som mere politik end forskning.
Naturligvis har hastighed betydning for skadernes omfang når ulykker sker, men måske er der andre og bedre steder at sætte ind, end at reducere hastigheden en smule, - eller i dette tilfælde, at undlade at forhøje den til det de fleste rutinerede bilister anser som rimeligt og forsvarligt.

  • 11
  • 8

Jeg tilstræber at holde til højre på motorvejen, men oplever ofte, at andre trafikanter er så forhippede på at komme først, at det kan være vanskeligt at få plads til at skifte bane i forbindelse med udfletninger. Jeg er derfor, som flere andre, begyndt at lægge mig i midtersporet langt før en udfletning, så jeg ikke skal slås med andre om pladsen. Flere ville holde til højre, hvis de følte, at der blev givet plads til dem, når de skulle skifte bane.

Hvis der er meget trafik, er det helt klart en god idé at komme ud i god tid (500-2000 m), så man ikke skal lave panik-vognbaneskift.

Er der ikke særlig meget trafik, så må man holde til højre. Det kan dog forekomme, at kan komme ud for det ubehagelige, at man så må tilpasse hastigheden (op eller ned) til andre (gys).

Jeg har tidligere pendlet meget og min oplevelse var helt klart, at over en vis kritisk trafiktæthed på 2-sporet motorvej, trækker alle over til venstre. Det sker, når tætheden i venstre spor bliver så høj, eller afstanden mellem lastbiler så lav, at de langsommere bilister får en berettiget frygt for at blive spærret inde i højre spor bag lastbilerne. Det kan jeg ikke fortænke dem i, og balladen starter med at for mange af dem, som gerne vil køre lidt hurtigere i venstre spor, ikke giver plads til at bilister med 110-120 km/t kan få lov at trække ud og overhale lastbilerne.

Der er kun ét spor forbi lastbilerne, og når trafikken kommer over en vis tæthed, er det bare at trække et nummer i køen, og acceptere, at der er et spor med 85 km/t, og et andet med ca. 100 km/t.

Jeg har oplevet, at nogen insisterede på at køre "korrekt" og trække ind efter hver overhaling og "mase" sig ud i venstre spor igen, når næste lastbil skulle passeres. Det var meget værre!! Det giver nemlig opbremsninger, når afstanden skal tilpasses.

Derfor: over en vis tæthed af biler og lastbiler fås det mest rolige og sikre flow ved at alle kører i venstre side.

Efter der er blevet 3-sporet mellem Skærup og Vejle er dette problem HELT forsvundet, og folk kan nu helt uden problemer køre 130 km/t (110 begrænsning, men det overholder de færreste). Det et det magiske ved en 3-sporet vej, at den fordobler pladsen forbi lastbilerne.

(Hvis man kører hurtigt på en 3-sporet vej, og ligger i det midterste spor, så vær opmærksom på biler i højre spor, som snart skal overhale en lastbil. Træk ud i venstre spor - hvis der er plads naturligvis - så bilisten i højre spor kan komme til at overhale. Ellers vil denne bilist i fremtiden lægge sig med 105 km/t i det midterste spor for en sikkerheds skyld og blive der).

Morale: Venstre-spors-bilisterne kører i gennemsnit for egoistisk, og derfor trækker de langsommere ud i god tid og bliver derude. Lad være med at tro, at du har ret til venstre spor, bare fordi du har sat fartpiloten til 140 km/t. Giv plads til andre og tag hensyn.

  • 22
  • 4

Var på turistresa i Alberta Kanada. Vi hade ingen brådska och körde 70 - 80 km/h. Vi blev efter ett tag stoppade av polis som uppmanade oss att köra fortare. Vad jag förstod var största tilltna hastighet detsamma som den fart man skulle köra i.

Om det nu är så i Alberta är det verkligen svagsint. Som pensionär kör jag så gott som aldrig fortare än 90 km/h och brukar i övrigt ligga ca 10 km/h under tillåten hastighet.

Det är bristande uppmärksamhet hos upphinnande som orsakar olyckor, inte hastighetsskillnaden i sig.

  • 6
  • 3

Besynderligt at hverken artiklen eller nogen af kommentarerne forholder sig til, at der er forskel på (øgning af) fartgrænse og (øgning af) faktisk hastighed.

  • 4
  • 0

vor mange uheld sker der i Tyskland hvor der på mange strækninger er fri hastighed?
Jf citat må det være uhyggeligt mange.

Ifølge en IRTAD rapport fra 2012 var antallet af dødsfald pr. 1 mia. kørte kilometer hhv. 5 personer på alle veje og 1,74 på motorvej.
Det tilsvarende tal for Danmark var 3,40 på alle veje og 0,72 på motorveje.

http://www.bast.de/EN/Publications/Media/U...

Så selvom politikerne bruger meget tid på at snakke om at Tyskland har meget nyere (og derfor meget sikrere) biler så har det ret tydeligt at hastighed har en betydning for antallet af trafikofre.

  • 19
  • 0

Var på turistresa i Alberta Kanada. Vi hade ingen brådska och körde 70 - 80 km/h. Vi blev efter ett tag stoppade av polis som uppmanade oss att köra fortare. Vad jag förstod var största tilltna hastighet detsamma som den fart man skulle köra i

- i tidernes morgen (= 1959) blev jeg et sted i USA stoppet af politiet med den begrundelse, at jeg kørte for langsomt: Jeg var på vej op ad en bro, hvor minimumsfarten var angivet til 40 mph, og politiet påtalte, at jeg kun kørte 34!
Jeg klarede imidlertid frisag ved at gøre gældende, at den stærkt bedagede 'øse', jeg befandt mig i (DeSoto årg. 1947 (avec 'plørekobling')) med den foreliggende hældning på vejbanen ikke kunne køre hurtigere, end jeg havde gjort! :)

  • 1
  • 0

Det tilsvarende tal for Danmark var 3,40 på alle veje og 0,72 på motorveje.

Den faktor skal vel også tages i betragning når man ser på om en forøgelse af hastighedsgrænserne på motorvejen samlet set resulterer i f.eks. flere ulykker med dødsfald.

Der er jo som artiklen påpeger næppe nogen tvivl om, at højere hastighed alt andet lige resulterer i flere ulykker (de nævner 9% i artiklen for stigningen fra 110 til 130 km/t). Men man skal jo også tænke på, at en højere hastighed også resulterer i, at det i flere tilfælde vil være en fordel at tage motorvejen frem for landevejen. Både fordi køretiden bliver reduceret af stigningen i hastighedsgrænserne men også fordi motorvejenes kapacitet bliver forøget (der kan komme flere biler igennem når hastigheden er større).

Og bare lige for at vise, at ovenstående effekt med flytning af trafik fra landevej til motorvej ikke behøver at være ret stor for at udligne stigningen i antallet af uheld på motorvejen: Lad os tage udgangspunkt i ovenstående tal og antage at der de steder hvor der er 130 km/t begrænsning er en "overrisiko" for ulykke med dødsfald på ca. 0,07 per mia. kørte km. For at nå break even med lige så mange dødsulykker som før skal man så have en stigning i trafikmængden på 2,7% på motorvejen fra landevejene. For en ikke-fagperson lyder det derfor som en faktor man bør medtage.

Derudover var det jo også sådan, at hastigheden på 110 km/t strækninger faldt da den differentierede hastighedsgrænse blev indført (jeg ved dog ikke om denne effekt stadig er der).

Der er naturligvis også effekter som trækker den anden vej. F.eks. at det bliver mere attraktivt at køre end at flyve eller tage toget ved længere rejser.

Men man må vel under alle omstændigheder ikke kun se på de "lokale" ændringer i antallet af ulykker. Man bliver nødt til at have afledte effekter med. Eller argumentere for, at de kan ignoreres.

  • 2
  • 2

Hvorfor er der ingen, der fokuserer på at holde ordentlig afstand?
Farten bliver af mindre betydning, når man holder god afstand.

NÅR først uheldet er sket, SÅ har farten stor betydning for uheldets karakter.

Det er en dårlig vane at køre tæt, og man kommer jo ikke hurtigere frem, ved at udsætte sig selv og andre for større fare.

  • 14
  • 0

Naturlovene: ½m*v²
den kan man ikke slippe for, det betyder at højere hastighed giver støre bremselængde, og dermed flere ulykker, samt mere energi ved sammenstød, altså støre skader.

Det er ikke hastigheden men hastigheds forskellen der er problemet.

Eller manglen på hastigheds forskel, en stærk medvirken til kaotiske tilstande på motorvejen er overflødige overhalinger, billister der køre næsten samme hastighed som dem de vil overhale.
Køre en del med tempo 100 trailer, 105 km/t-billisterne vil hele tiden overhale men kan alligevel ikke beslutte sig til at give lidt gas, så de kommer uden om og får genetableret sikkerhedsafstand efter overhalingen, tvinger man den overhalede bil til at bremse er det chikanekørsel.
Min erfaring, særligt fra Tyskland, siger mig nu at man gerne skal op på 110 km/t for at overhale lastbiler, ellers bliver man hængende for længe.

Hvor mange uheld sker der i Tyskland hvor der på mange strækninger er fri hastighed?
Jf citat må det være uhyggeligt mange.

Det er svært at afgøre, for trafikken er så tæt i dagtimerne, at man sjældent kan køre meget mere end de anbefalede 130 km/t over længere stræk.
Tyskerne har nu en del erfaring med højhastigheds ulykker, det er en af grundene til at de er meget opmærksomme, på at dækkene er mærket med bæreevne og hastighed, der svare til bilen.

  • 1
  • 0

Om det nu är så i Alberta är det verkligen svagsint. Som pensionär kör jag så gott som aldrig fortare än 90 km/h och brukar i övrigt ligga ca 10 km/h under tillåten hastighet.

Det er helt i orden Bengt! - Blot du udviser hensyn til de der kommer bagfra, som gerne vil køre det man må (det kniber det nemlig lidt med herhjemme).
Det er i øvrigt genialt på mange af de svenske hovedveje, at man må/kan trække ud over den brede stiplede kantstribe for at give plads til bagfrakommende.

  • 3
  • 2

Så selvom politikerne bruger meget tid på at snakke om at Tyskland har meget nyere (og derfor meget sikrere) biler så har det ret tydeligt at hastighed har en betydning for antallet af trafikofre.


Man skal være opmærksom når man kører i Tyskland. Pludseligt er der en bilist i indersporet som blinker ud for at overhale en forankørende, og så er det med at trykke på bremsen, for idioten trækker altså ud uanset om der kommer nogen bagfra eller ej.

Så kan man diskutere om det er dårlig trafikkultur.

  • 4
  • 1

Hvilket tydeligt ses af første indlæg i denne tråd.

Her advokeres - fuldstændigt postfaktuelt - for, at det naturligvis ikke er et problme for trafiksikkerheden med højere fartgrænser, og straks trækker det syv thumb up.

Populære (populistiske) politiske holdninger sælger altid bedre end faktabaserede ;o))

Det må være et dejligt fag at arbejde i ;o)

Mvh Flemming

  • 12
  • 6

@Kjeld Flarup Christensen

"Man skal være opmærksom når man kører i Tyskland. Pludseligt er der en bilist i indersporet som blinker ud for at overhale en forankørende, og så er det med at trykke på bremsen, for idioten trækker altså ud uanset om der kommer nogen bagfra eller ej.

Så kan man diskutere om det er dårlig trafikkultur."

De blinker, det er da trafikkultur.

  • 5
  • 0

Det er tydeligt i denne debat at trafikforskere, og tilsvarende experter, anses for at være uvidende fjolser, der har spildt deres liv på at sætte sig ind i tingene!

Selvfølgelig giver højere hastighed mere alvorlige ulykker!
Bedre biler minsker konsekvenserne af ulykkerne!

Højere hastighed giver større brændstofforbrug og større forurening, med stoffer som slår folk og naturen ihjel.
Nyere biler burde gøre dette problem mindre, men det bliver der jo snydt godt og grundigt med!

  • 16
  • 2

Jeg koerer naesten udelukkende i Spanien og Portugal, og det er mit indtryk, at Hans Henrik Hansen har ret mht Audi-koerere.
Ogsaa BMW-koerere goer indtryk af at have en fornemmelse af saerrettigheder.
Naturligvis subjektivt saa det batter. (Og klart, det er gode biler)

  • 5
  • 1

Enig, men holder jeg god afstand kommer der fluks en billist og lægger sig i hullet - for at få afstand letter jeg foden lidt på speederen og får igen en passende afstand - og så kommer der sørme en ny bil ind i hullet - og jeg letter foden -------- :-0

Ja, og?

Lad os regne lidt på det. Din sikkerhedsafstand er 2 sekunder. Indtrængeren stjæler halvdelen hvorefter du genetablerer de 2 sekunder. Du har dermed mistet 1 sekund (en anelse mere, hvis bilens længde medregnes).

Hvis det sker 30 gange på en times kørsel, har du mistet 30 sekunder ud af en time. Til gengæld har du betragteligt reduceret risikoen for at blive "offer" for et harmonikasammenstød.

Det synes jeg da er et fint bytte. Jeg ville ikke ligge og køre som en idiot oppe i røven på andre folk i en hel time, blot for at spare 30 sekunder.

  • 8
  • 1

En masse indlæg indikerer at der er stor fare for død og ødelæggelse i mange situationer. Det kræver dog også at man ikke er trafikal bevidst og kører bil mens man gør det, for at "sikre" ulykkerne. Det er sgu næsten som om at det er en ret IKKE at være fornøden opmærksom!

  • 2
  • 4

En masse indlæg indikerer at der er stor fare for død og ødelæggelse i mange situationer. Det kræver dog også at man ikke er trafikal bevidst og kører bil mens man gør det, for at "sikre" ulykkerne. Det er sgu næsten som om at det er en ret IKKE at være fornøden opmærksom!


Nåda, igen en bilist, der lige skal sole sig i sin egen perfektion.

Beklager, men det er irrelevant. Vi begår ikke ulykkerne, når vi er perfekte. Og vi er alle uperfekte en gang i mellem. Måske med undtagelse af tidligere jagerpiloter, men dem har vi nok højst en enkelt af i tråden.

Så systemet skal nødvendigvis indrettes efter uperfekte bilister. Hvis det fornærmer dig, at lovgiverne betragter dig som uperfekt, er det bare ærgerligt.

  • 4
  • 0

.....mellem dansk, tysk og fransk motorvejstrafik der anvendt givet ville give færre ulykker her i landet.
Den første er den absolutte vigepligt ved indkørsel til en motorvej i Tyskland ( og Frankrig
Ne pas priorite) hvor vi her i landet har den "åndsvage fletteregel" hvor indkørende overhovedet ikke ser sig for og kører ind på motorvejen uanset om der er plads. De indkørende kan alt for ofte ikke finde ud af at tilpasse deres hastighed til den kørende traffik.

Den anden er at på motorveje i Tyskland er yderbanen til den hurtige traffik og motorvejene er ret ovevervågede og man skal ikke fjolle rundt i yderbanen med 90 km/t, med mindre man har lyst til at møde politiet. Det fleste motorveje har 120 km begrænsninger, men der hvor der er fri hastighed og forbud mod elefantoverhalinger gør man klogt i at holde sig i indersporet og kun komme ud i ydersporet for at overhale en lastvogn, når der er plads derude, for her køres der rigtigt stærkt ydersporet.....200+. Det føler jeg er for hurtigt.

For der sker også ulykker i Tyskland. Når de sker ved de meget høje hastigheder, ser det meget voldsomt ud og medfører at flere biler bliver involveret....med store kødannelser (stau) tilfølge. I de 45 år jeg har kørt ned gennem Tyskland er uheldskøer så almindelige at man skal mindst køre i 3 køer( mit private minimum) for at komme til Frankrig .

Her skal jeg bemærke, at lige så ofte der er ulykkeskøer på de tyske motorveje lige så sjældne er de på de franske. Her skyldes køerne langsomme peager( kontrol/betalingsstede). Her er 130 km/t max hastighed også med anhænger og campingvogn! Alligevel har jeg til gode at se uheld på franske motor veje, men på sidevejene skal man passe på ,for der køres lige så stærkt som på motorvejene, selv om vejen ikke er egnede.

Men rethaversken har været faldende her i landet i min billisttid. Når jeg i min ungdom overhalede en langsom Volvo i en 2CV eller Fiat 500, var det lige så sikkert som amen i kirken, at sekundet efter, blev jeg genoverhalet og Volvoen nedsatte hastigheden til det tidligere niveau. Jeg fik genopdraget en masse Volvo og Mecedes ejere, da min 500 blev udstyret med Abart tuningsudstyr. Det var bare surt sjov, når det gik ud over en civil politivolvo :)

  • 4
  • 3

Jeg kører sjældent over 115 km/h selvom strækningen er udlagt til 130 km/h og det 3. spor bruger jeg til at overhale dem, der ligger i midtersporet.

Tillykke, Paul Sehstedt!

Din modus medfører en af de værste trafikale situationer, når du overhaler [med max. 115 kmt] i yderste spor på en 130 kmt-vej. Du opfatter sikkert, at du nærmest gør en heltegerning, når du medvirker til at hastigheden bliver sænket, men du gør præcis det modsatte. Jeg gætter (og håber) på, at du kører i en lille let bil, så der er en chance for, at en børnefamilie i en større stationcar, kan "skubbe dig af banen" når du ligger i ydersporet og leger hastighedsregulator :-(

  • 0
  • 12

Tomas:

Jeg gætter (og håber) på, at du kører i en lille let bil, så der er en chance for, at en børnefamilie i en større stationcar, kan "skubbe dig af banen" når du ligger i ydersporet og leger hastighedsregulator :-(

En holdning som ovenstående burde automatisk medføre livsvarig frakendelse af kørekotet !

Pauls indlæg viser jo med al tydelighed, at han kører lovligt og hensynsfuldt - bruger kun yderspor til overhalinger. Det har intet med at "lege hastighedsregulator" at køre. Dem der opfatter det som sådan, er de rigtigt farlige i trafikken.

Hvis du ikke kan nå at sænke farten fra 130 til 115, når du får øje på en bil, der er ved at overhale, skulle du måske prøve at være lidt mere opmærksom på trafikken.

mvh Flemming

  • 15
  • 0

Specielt på landeveje hjælper det ikke, når speedometre skal vise for meget, og nogle billister tror de kører 78km/h, men i virkeligheden kører 72km/h.

Så de, der kender fejlvisningen (ses let på de blinkende hastighedsvisere før byer ;-)) eller kører efter GPS-hastigheden, overhaler i irritation over den forankørende "sløve padde"-

  • 2
  • 1

elle stopur til at kontrollere speedometre. Jeg kører ofte forbi 4 blinkende standere i Værløse. Ingen af dem viser bare tilnærmelses vis ens, men alle mere end speedometret.
Mit speedometer siddende i en VW viser 5 km for hurtigt ved 50 km/t og 8km for hurtigt ved 100 km/t ifølge min GPS.
Med stopur kan man måle mellem 11 af de hvide reflexstandere der står i vejkante med 100 meters mellemrum. hvis strækningen gennemføres på nøjagtigt et minut, køres der med 60 km/t.

  • 1
  • 1

Din modus medfører en af de værste trafikale situationer, når du overhaler [med max. 115 kmt] i yderste spor på en 130 kmt-vej.

Tomas, det kan godt være du mener det er rigtigt træls at blive "opholdt" af en person som overhaler med 115 km/t på en motorvej hvor der er 130 km/t tilladt - men der er umiddelbart intet ulovligt i det.
Så længe vedkommende kun benytter 3. spor til at overhale når spor 1 og 2 er optaget af endnu langsommere trafik, så er det helt efter bogen.

I modsætning til den adfærd som du ligger op til. Det skaber absolut nogle af de "værste trafikale situationer", når en flok nødder tror at 'hurtigste mand har ret til 3. spor'. Det er ikke tilfældet og DET er virkelig farligt!

  • 12
  • 0

Vi kan se frem til at fremkomsten af selvkørende biler vil forbyde mennesker at sidde bag rattet. Så er der ingen problemer med folk som kører for hurtigt, for langsomt eller skifter bane i utide.

Spørgsmålet er så om de selvkørende biler kan bane vejen for højere hastigheder på vejene fordi de kører efter reglerne.

  • 3
  • 4

elle stopur til at kontrollere speedometre. Jeg kører ofte forbi 4 blinkende standere i Værløse. Ingen af dem viser bare tilnærmelses vis ens, men alle mere end speedometret.
Mit speedometer siddende i en VW viser 5 km for hurtigt ved 50 km/t og 8km for hurtigt ved 100 km/t ifølge min GPS.
Med stopur kan man måle mellem 11 af de hvide reflexstandere der står i vejkante med 100 meters mellemrum. hvis strækningen gennemføres på nøjagtigt et minut, køres der med 60 km/t.


NEJ NEJ NEJ.....

KIG PÅ VEJEN OG FØLG MED I TRAFIKKEN...!

Det er hamrende ligegyldigt om folk kører 3 km/t for langsomt eller for hurtigt.
Det vigtigste er at være opmærksom på det der sker forude.

"Nå, der er sørme en der kører langsommere end jeg, jeg letter lige foden"
"Det ser ud som om ham længere fremme er ved at indhente en lastbil ligesom jeg er ved at indhente ham., jeg afventer lige og ser om han trækker ud uden at blinke"

"jeg skal til at overhale kommer der en bagfra der kører hurtigere end jeg, så venter jeg med at overhale"

Det er sket ikke så svært

Får man ticks af at nogen kører 57km/t hvor man må køre 60, skal man seriøst overveje om man er egnet til at have kørekort.

De 2 minutters forsinkelse det kan give at være opmærksom på om andre er nogle paphøveder i trafikken, er ALTID givet godt ud..

  • 10
  • 4

Bedre biler burde mindske antallet af uheld da de burde være udstyret med adaptiv fartpilot. Kører selv i elbil med en sådan sikkerheds anordning der virkelig batter. . Endvidere er jeg begyndt at køre langsommere, max 100 km/t for at spare på strømmen. Sker i ly af lastbiler eller campingvogne så vidt muligt. Ingen stress eller jag men lidt længere ustresset køretid. Ahhh

  • 3
  • 0

Svaret på spørgsmålet er et klart NEJ. I følge både forskere og Vejdirektoratet.
Men hvis man samtidig giver bilerne bedre bremser, vejen rumlestriber, fjerner lastbilerne og sænker trafiktætheden, så får man lønforhøjelse af trafikministeren.
Jeg har da aldrig før hørt at man leverer bedre sikkerhed for at kunne køre hurtigere med samme dødelighed? Sådan lidt løst vurderet over frokosten.
I hundrede år har teknikerne arbejdet på at øge trafiksikkerheden - mindske antallet af dræbte og tilskadekomne.
En seriøs undersøgelse skal da se på hvert element for sig. Så kan man politisk tage det fulde ansvar ved at vælge til og fra.
Et helt andet aspekt ved højere hastigheder er større CO2-udslip Hvor stor er stigningen ved at hæve hastigheden fra 110 til 130? Det er vist ca. 20 %.
Og med de benzinpriser bliver der ikke råd til vinterdæk. Så stiger dødeligheden og fremkommelighed falder.

  • 2
  • 2

Tyskerne er nærmere omvendt rethaveriske, her kommer jeg og du skal flytte dig for mig!

Det er kun et problem, hvis man ikke er villig til at give plads for andre.

Som jeg skrev:

De tyske bilister er generelt langt bedre til at vige plads for de andre.

For et par uger siden kørte jeg tre gange i personbil mellem Munchen og Leipzig med en erfaren tysk chauffør og måtte erkende, at det gled meget lettere end tilsvarende strækninger normalt glider her i Danmark.

  • 1
  • 0

Nåda, igen en bilist, der lige skal sole sig i sin egen perfektion.

Beklager, men det er irrelevant. Vi begår ikke ulykkerne, når vi er perfekte. Og vi er alle uperfekte en gang i mellem. Måske med undtagelse af tidligere jagerpiloter, men dem har vi nok højst en enkelt af i tråden.

Så systemet skal nødvendigvis indrettes efter uperfekte bilister. Hvis det fornærmer dig, at lovgiverne betragter dig som uperfekt, er det bare ærgerligt.

Hvor uperfekt skal systemet være indrettet Allan? Jeg mindes de gamle radiobiler i Tivoli med gummiring rundt om. Her skete der jo ikke noget ved at buldre ind i hinanden. Er det sådan vejene skal indrettes til de uperfekte?
Det er selvfølgelig godt at biler og vejanlæg bliver mere sikre, men færdselsloven tillader mig bekendt ikke at være uperfekt. Til gengæld indeholder disse debatter ofte gradueringer af hvor man må være uperfekt. At ”komme til” at overse andre trafikanter og kollidere med dem synes end ikke at blive punket så hårdt, som at køre hurtigt UDEN at køre ind i folk.

  • 3
  • 3

Alligevel har jeg til gode at se uheld på franske motor veje, men på sidevejene skal man passe på ,for der køres lige så stærkt som på motorvejene, selv om vejen ikke er egnede.


Grunden til dette er måske, at der netop er "péage", altså betalingsmotorveje, og dette presser noget af trafikken ud på sidevejene. I øvrigt er det kun i høj-feriesæsonen, at jeg har oplevet kø omkring en péage. Til gengæld gør betalingssystemet, at det franske motorvejsnet er godt vedligeholdt og veldrevet.

  • 2
  • 0

Jeg koerer naesten udelukkende i Spanien og Portugal, og det er mit indtryk, at Hans Henrik Hansen har ret mht Audi-koerere.
Ogsaa BMW-koerere goer indtryk af at have en fornemmelse af saerrettigheder.


Det er vel den tyske specialitet "Autos mit eingebauter Vorfahrt". De har gerne en stjerne, en hvid-blå propel eller fire ringe foran. Men en Bugatti Veyron (med eller uden Jeremy Clarkson) kan der vel også tilsnige sig en vist "street cred" på Autobahn's venstre spor.

  • 0
  • 0

Tak HHH ......Dansk kundskaberne bliver værre og værre. Det er nu mest synd for dem der ikke er klare over hvor dårlige de er til dansk og ikke tiltror andre at have den fornødne forstand....og evner......

"there are no old bold pilots" ;) og ja , tænk vi lever stadig :)

  • 0
  • 1

Pauls indlæg viser jo med al tydelighed, at han kører lovligt og hensynsfuldt - bruger kun yderspor til overhalinger. Det har intet med at "lege hastighedsregulator" at køre. Dem der opfatter det som sådan, er de rigtigt farlige i trafikken.

Hvis du ikke kan nå at sænke farten fra 130 til 115, når du får øje på en bil, der er ved at overhale, skulle du måske prøve at være lidt mere opmærksom på trafikken.

Det er jo ren Kafka, det her! Jeg synes du burde forhøre dig hos politiet om, hvilken ØGET trafikal fare en person der (bevidst) overhaler med "max 115" i ydersporet på en 130-vej, medfører; for os ALLE sammen, Flemming. Det skaber unødige opbremsninger for folk som LOVLIGT kører 130 på en motorvej der er indrettet til dette, og det skaber "kængurukørsel", som over en bred kam, medfører et større pres på et givent vejstykke. Det er meget svært for mig at se hvordan man kan forsvare Pauls modus ud fra noget som helst underbygget argument!

  • 0
  • 8

Tomas:

Det er jo ren Kafka, det her! Jeg synes du burde forhøre dig hos politiet om, hvilken ØGET trafikal fare en person der (bevidst) overhaler med "max 115" i ydersporet på en 130-vej, medfører; for os ALLE sammen, Flemming. Det skaber unødige opbremsninger for folk som LOVLIGT kører 130 på en motorvej der er indrettet til dette, og det skaber "kængurukørsel", som over en bred kam, medfører et større pres på et givent vejstykke. Det er meget svært for mig at se hvordan man kan forsvare Pauls modus ud fra noget som helst underbygget argument!

Tomas, du er fuldstændigt galt på den!!

Jeg vil anbefale en orienterende køreprøve som et absolut minimum.

Du kan ikke "lovligt køre 130 km/t", hvis der kører en foran dig i samme spor med 115 km!

Derimod kan du fuldt lovligt overhale en bil på motorvejen - uanset hvilken hastighed du kører med! Der er altså ingen minimumshastighed på motorvejen!

At der er en maksimalt tilladt hastighed på 130 km/t giver dig på ingen måde ret til at altid at køre 130 km/t.

"Unødige opbremsninger" er komplet unødvendige - du ser blot lidt fremad og konstaterer at ydersporet er optaget af en langtsommere kørende, letter foden på speederen og i et naturligt flow reducerer din hastighed - i stedet for (som du jo nok gør) at holde 130 indtil du er helt op pe i røven på ham for derefter at knalde bremsen i. Dette skaber derimod den farlige situation, fordi ham bagved dig ikke forventer en pludselig opbremsning i ydersporet - specielt hvis han kører lige så agressivt som dig.

Så jo: Paul modus er fuldt forsvarlig - og ikke mindst fuldt lovlig - din er på ingen af delene.

Det eneste tidspunkt det ville være ulovligt at køre 115 km/t i ydersporet på en 130 km/t vej er, hvis der er plads til at trække ind.

mvh Flemming (Kafka) Rasmussen

  • 10
  • 0

"Færdselslovens § 41. Stk. 3.

Kørende må ikke hindre andre kørendes normale kørsel ved uden rimelig grund at køre med overdreven lav hastighed eller pludseligt at bremse."

Hvis du mener, at 115 km/t er overdrevent langsomt, så har du nok det største problem. Men du må da gerne køre 130 km/t, når forholdene og færdselsloven tillader det. Vi skal alle være her.

Mvh Bjørn

PS: Hvad gør du, når alle tre baner kører 60 km/t? Blinker og dytter fordi du har ret til at køre 130 km/t?

  • 7
  • 0

At du opfordrer folk til at kigge på GPS, Stopur og tælle refleks pæle i stedet for at holde fokus på vejen.

Han har jo ikke specificeret, at det skal foregå i myldretidstrafikken...

Det er ganske fint at finde en øde strækning og "kalibrere" sin viden om bilen indimellem.

Selv kan jeg godt lide at teste en opbremsning fra 100-0 km/t.

Jeg gør det gerne efter hvert dækskifte eller ved væsentlige forringelser af føret. Det har den positive bivirkning, at man får ind under huden, hvordan bilen opfører sig under katastrofeopbremsning. Det mindsker risikoen for at man gør noget forkert pga. forskrækkelse.

  • 1
  • 0

Hvis folk nu koncentrede sig om at føre køretøjet og overholde loven og ( ja gud forbyde det) tænke på andre end sig selv og give plads så ville det ikke være med helbredet som indsats at befinde sig på de danske veje.


Hvis folk virkelig overholdt loven ville der ingen problemer være på vejene. Selv hvis der var nogle, der ikke gav plads eller måske efter nogles mening kørte "for langsomt". Så ville folk bare holde sig i fuld stopafstand til den forankørende uanset hvad, og det er der ikke noget farligt i. Det bliver kun farligt, hvis nogen synes, at de ejer det hele og har ret til at køre med en bestemt hastighed, fx den skiltede, og så foretager ulovlige og hasarderede manøvrer på vejen, fordi de synes andre er i vejen.

Jeg kan blive så træt af, at folk ikke ser det fulde billede af, hvad der sker på vejene, men giver ansvaret til nogle enkelte, som faktisk ikke gør noget farligt. Dét ikke at give plads (eller køre "for langsomt") er helt ubetinget det mindst farlige, der sker på vejene. Det kan være irriterende, hvis man ikke har planlagt sin tid ordentligt, men der er simpelthen ingen fare i det overhovedet. Det er kun den måde, vanvidsbilister reagerer over for det, som er rasende farlig. Og så er det altså vanvidsbilisterne, der er problemet – ikke dem, der ikke giver plads eller måske "kører for langsomt".

Ret skytset mod de reelle problemer, som skaber de relle farer: Vanvidsmanøvrer, for stor fart i forhold til forholdene, for kort afstand til den forankørende, uopmærksomhed og utålmodighed.

  • 1
  • 0