Faktatjek: Investeringer i veje gavner ikke kollektiv trafik
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Faktatjek: Investeringer i veje gavner ikke kollektiv trafik

Illustration: Vejdirektoratet

Vejforbedringer gavner også den kollektive trafik, idet busserne får lettere ved at komme rundt. Det vurderer Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, som har udtalt sig til Altinget oven på en meningsmåling, der viser, at hovedparten af de adspurgte danskere mener, at investeringer i kollektiv trafik skal prioriteres højere end privatbilisme. I modsætning hertil består trafikudspillene i Venstre-regeringens finanslovsforslag og 2025-plan overvejende af investeringer i vejtrafik

Læs også: OVERBLIK: Her er regeringens transportudspil frem til 2025

'Han forsikrer dog om, at vejforbedringer også gavner den kollektive trafik ved at give busser bedre mulighed for at komme rundt,' skriver netmediet.

Snarere modsat

Ingeniøren har derfor spurgt tre trafikforskere, om det forholder sig sådan. Ingeniøren har dels spurgt, om det overordnet er retvisende at sige, at investeringer i vejtrafik også gavner den kollektive trafik. Nej, siger Morten Skou Nicolaisen, trafikforsker og adjunkt ved Aalborg Universitet.

»Man kan ikke sige, at investeringer i vejtrafik entydigt gavner kollektiv trafik. Det forholder sig snarere modsat i en effekt bedst kendt som Downs-Thomson-paradokset. Udvidelser i vejkapaciteten vil flytte konkurrenceforholdet i privatbilismens favør og forringe snarere end forbedre den kollektive transport, med mindre det suppleres af andre tiltag, eksempelvis via busprioritering som busbaner og signalprioritering,« siger Morten Skou Nicolaisen.

Downs-Thomson-paradokset tilsiger kort fortalt, at vejforbedringer ikke løser trængselsproblemer, men snarere forøger problemerne, idet biltrafikken i det berørte område bliver mere attraktiv.

Læs også: Trafikforsker: Regeringen brænder chancen for en trafikal masterplan

Hvad angår fordelingen af passagerer på forskellige transportformer, vil vejinvesteringer snarer trække passagerer ud af den kollektive trafik, siger lektor og trafikforsker Per Homann Jespersen fra RUC.

»Kristian Pihl Lorentzen tager ikke med i betragtningen, at bedre vejinfrastruktur også er med til at trække passagerer ud af den kollektive trafik. Hvis bilkørsel på en rute bliver 10 procent hurtigere, vil man ret hurtigt se en stigning af biltrafikken med omkring 5 procent, den såkaldt inducerede trafik, som for en stor dels vedkommende kommer fra den kollektive trafik. I de aktuelle udspil med motorveje mellem Skanderborg og Aarhus samt til Kalundborg er der tale om motorvejsforbedringer, der går parallelt med vigtige jernbanelinjer. Jeg vil derfor forvente en ganske synlig nedgang i antallet af togrejsende, især til og fra Kalundborg, hvor rejsetidsforbedringen i bil vil være ganske markant,« siger Per Homann Jespersen.

»Så kun ud fra en ganske snæver synsvinkel kan man forsvare et udsagn om, at motorveje gavner den kollektive trafik. Hvis man ser på trafiksystemet som helhed, er det til skade for den kollektive trafik og dermed også en forringelse af forrentningen af de investeringer i jernbanen; herunder i elektrificering, som er gennemført de pågældende steder,« siger han.

Trafik- og Byggestyrelsen har i april i år færdiggjort en evaluering af en række projekter til forbedring af fremkommeligheden for busser. Den viser, at det er initiativer som nye busbaner, signalprioritering, fremrykkede stoppesteder og lettere skift fra en transportform til en anden, der forbedrer fremkommeligheden med bus, og som også øger passagertilfredsheden, hvilket styrelsen forventer vil føre til flere passagerer i den kollektive trafik på længere sigt.

1 procent af vejtrafikken

Indtil videre er regeringens foreslåede vejinvesteringer fortrinsvis rettet mod motorvej. Regeringen foreslår i sit finanslovsudspil at afsætte 525 millioner kroner mellem 2017 og 2020 til en udvidelse af motorvej E45 mellem Aarhus og Skanderborg. Regeringen vil også ifølge den nyligt offentliggjorte 2025-plan føre motorvej hele vejen til Kalundborg. Ingeniøren har derfor spurgt trafikforskerne, om netop motorvejsinvesteringer gavner den kollektive trafik ved at give busser bedre mulighed for at komme rundt.

Læs også: Hjort: Forbud mod salg af benzin- og dieselbiler vil være ulovligt

»Udvidelser af motorvejsnettet vil slet ikke komme den kollektive trafik til gode. Motorveje understøtter primært privatbilisme og spredt byudvikling. Den kollektive trafik har brug for det modsatte, nemlig en tæt byudvikling omkring stationsnære områder. De to ting går ikke hånd i hånd og kommer aldrig til at gøre det. Det er ren geometri,« siger Morten Skou Nicolaisen.

Heller ikke Henrik Gudmundsson, tidligere seniorforsker ved DTU og i dag chefkonsulent i tænketanken Concito, vurderer, at motorvejsinvesteringer kommer den kollektive trafik til gavn.

»Generelt udgør busser i rute omkring 1 procent af trafikarbejdet på vejnettet i Danmark, og sikkert mindre på motorvejene, så næppe,« siger han.

Danskerne kørte i 2014 i alt 421 millioner kilometer i rutebusser. Det er det seneste opgjorte år i Vejdirektoratets statistikbank. Til sammenligning kørte danskerne 36,68 milliarder kilometer i privat bil samme år. Det svarer til, at 1,2 procent af kørslen på vejene foregår med bus, imens 82,7 procent foregår med bil.

Ordfører: Ikke modsætninger

Ingeniøren har foreholdt Venstres Kristian Pihl Lorentzen de tre trafikforskeres vurderinger. Han peger som svar på, at danskerne i 2014 tog bussen i alt 347 millioner gange.

»Busser kører på veje. Derfor er jeg noget overrasket over de ekspertudtalelser,« siger transportordføreren.

»Det ændrer ikke på, at vi skal holde op med at se på den individuelle og kollektive transport som modsætninger. Danmark har hårdt brug for begge dele. Siden 2009 har vi investeret massivt i den kollektive transport, og vi skal i de kommende år investere i yderligere elektrificering af banen. Venstre siger dog klart, at nu er det vejenes tur, også til gavn for den meget omfattende kollektive busdrift på vejene,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kun en politiker kan sige noget så åndssvagt som at "Det ændrer ikke på, at vi skal holde op med at se på den individuelle og kollektive transport som modsætninger.", efter lige at have læst en række ekspertudtalelser der siger lige nøjagtigt det modsatte.

Hvorfor er det så svært bare at være ærlig, og sige at man ønsker at prioritere privatbilismen over offentlig transport? Måske fordi det er en uforsvarlig holdning i 2016...

  • 46
  • 8

Kun en politiker kan sige noget så åndssvagt som...

Helt enig
Vi ser gang på gang politikere beslutte noget de ikke ved en skid om, med samme skuffende resultat til følge.
Politikernes eneste formål er at blive genvalgt, dermed skal de sige ting vælgerne vil høre, og gøre ting som kan give stemmer, eller som jeg hørte i radio 24-7 - en politiker ser det han ønsker at se (om politikernes rejse til Australien), at der ingen ide var i den rejse, da enhver politiker kan drage den konklusion som han måtte ønske... også selv om verden er det helt modsatte

  • 22
  • 8

Det gør bilisterne. Dermed er det kun fair at de får noget for pengene.

Hvis vi ikke havde bilister til at spytte milliarder i pengekassen så var der ikke noget der hed kollektiv transport da det er en stor underskudsforretning.

Så smil og være glad for at der er nogen der gider at købe en bil og dermed finansierer din næste bustur.

  • 18
  • 34

@Kasper. Det er en OK holdning at man bør prioritere privatbilisme (det kan der jo være gode argumenter for og imod). Men her har vi en politiker der udtaler at man ikke behøver at prioritere, men blot kan bygge nogle motorveje og så bliver kollektivtrafikken automatisk bedre. Det er endnu en omgang politikervrøvl.

  • 30
  • 5

Hvis visse visionære og forskere får ret, bliver de veje der projekteres i dag, færdige i en tid hvor helt eller delvist selvkørende biler og busser har overtaget en ?? procentdel af befordringen ... og ændret behovet for infrastruktur.

Holder det fremtids scenarie er det yderst tvivlsom ræsonnement i langsigtende investeringer i offentlig transport baseret på dagens teknologi.

Det er svært at spå om fremtiden.

  • 11
  • 3

Der skelnes vist mellem offentligt og privat drevne busser i rutefart?

Væksten i privat buskørsel i rutefart - nok primært på motorveje mellem landsdelen - er steget ganske markant, så at påstå at busser ikke har glæde af mere kapacitet på motorvejene, er en tilsnigelse.

Offentlig transport er fornuftigt i store byer med stor befolkningskoncentration. Den slags områder har vi bare stort set ingen af i Danmark....

Drop toge og togspor mellem landsdelene og uden for s-togsnettet og brug sporene til busser og lastbiler - når de bliver selvkørende, er de gamle togkorridorer gennem landet perfekte!

  • 9
  • 19

Pihls påstand kan ikke afvises så bastant som de tre eksperter gør og emnet har mange facetter, som der ikke bliver taget højde for hverken af politikerne eller eksperterne.
En forbedret fremkommelighed burde også give en mere sikker trafik eller fremme udviklingen i landdistriker og provinsbyer. Her kan tråden spindes videre.
Desuden bidrager privatbilismen med brutto 40 mia DKK / netto 27 mia DKK til statskassen.
Samtidig er det ikke nogen naturlov, at kollektivtrafikken skal være lige veludviklet overalt i landet. I tyndbefolkede områder er privatbilen nr. 1 for at klare transporten. Og den for samfundet billigste løsning.
Fælleskommunale trafikselskaber kører nogle steder landevejene tynde og flytter kun skoleelever stort set. Det er fint på skoledage, men det er dybt godnat, at opretholde trafikken i ferieperioderne, hvor der kun flyttes to eller tre personer per uge.... Jeg har også vanskeligt at se den miljømæssige gevinst med tomme rutebiler ude på heden.
En udbredt opfattelse er, at der er investeret i egen bil, pendlertiden er væsentlig korte i bilen, der også giver muligheder på vejen til og fra arbejde - så er bilen den bedste løsning for ejeren.
S/H-tænkning duer slet ikke, når vi taler kollektivtrafik contra privatbilismen.
Det er, at gøre en kompliceret sag for nemt . (Populisme)

  • 11
  • 9

Citat fra artiklen: "Busser kører på veje. Derfor er jeg noget overrasket over de ekspertudtalelser,« siger transportordføreren"

Det kan da ikke overraske dig, hvis du sætter dig ind i tingene. Eksperternes udtalelser er jo - modsat dine egne - begrundet. Du har alle muligheder for at blive klogere og lære lidt om emnet, og alligevel insisterer du på at holde fast i dine forudfattede meninger.

Hvordan skal vi dog nogensinde lære vores børn at viden er en dyd, når nu politikere (fortsæt selv listen) ignorerer den i så stor udstrækning, som tilfældet er. Man ser stort set aldrig en politiker tage en beslutning på et faktuelt og oplyst grundlag. Det handler om ideologi, kassetænkning, vennetjenester og personlig vinding. Den her sag er et godt eksempel: https://ing.dk/artikel/minister-fejlinform...

  • 12
  • 6

Du skriver følgende...
"Men her har vi en politiker der udtaler at man ikke behøver at prioritere, men blot kan bygge nogle motorveje og så bliver kollektivtrafikken automatisk bedre. Det er endnu en omgang politikervrøvl."

Udvidelse af vejle-motorvejen fra 2 til 3 spor betyder faktisk at de fleste trafikale problemer er forsvundet. Det er en nydelse at køre der selv i "myldretiden". Det betyder også at busser osv som benytter motorvejen ligeledes ikke skal hænge fast i køer. Resten af den kollektive trafik i området fungerer som det altid har gjort og er ikke blevet ringere. Så ergo er der sket en lille forbedring for den kollektive trafik ved at udvide med et ekstra spor.

Den kollektive trafik bliver jo ikke ringere bare fordi man i bil sparer 15 minutter dagligt mens kolllektive trafik har fortsat denne samme rejsehastighed som hidtil. De svarer til at sige at man er blevet fattigere fordi naboen har vundet i lotto!

Citat fra paradokset:

"It follows that increasing road capacity can actually make overall congestion on the road worse."

Hov... der står "can" og ikke "will" dermed er det kun et gæt fra de 3 eksperter.

  • 9
  • 11

Downs-Thomson-paradokset tilsiger kort fortalt, at vejforbedringer ikke løser trængselsproblemer, men snarere forøger problemerne, idet biltrafikken i det berørte område bliver mere attraktiv.

Paradokset er et paradoks i sig selv, for trukket helt ud ekstremerne, så siger det jo, at man løser trængselsproblemer ved at nedgradere vejene fx. til grusveje. Det bliver dermed så uattraktivt at køre på dem, så der kun vil være få, der bruger dem, og der opstår ingen køer.
Det siger sig selv, hvilke konsekvenser det vil få for samfundet.

De kære Downs og Thomson forholder sig ikke til andet end en brøkdel af problematikken, og dermed kan deres paradoks ikke bruges som andet end enkelt parameter i en større sammenhæng.

  • 10
  • 5

@Kasper: Du har ret i, at nogle busser isoleret set opnå en rejsetidsbesparelse når en motorvej forbedres/bygges. Men i det samlede system har investeringer i motorveje en række afledte effekter, som der også argumenteres for i artiklen.
herunder en liste over afledte effekter:

  • Lavere rejsetid kan ses som reducerede omkostninger ved at køre bil, hvilket skaber flere biler, som igen (ofte) skaber øget trafik/trængsel i byerne når de skal af motorvejen (ofte er motorvejsudvidelser omkring større byer). Denne trængsel skaber dårlige forhold for busserne i byen, som transporterer flere passagerer end motorvejbusserne.
  • Flere biler betyder et mindre kundegrundlag for kollektivtrafik, som medfører højere billetpriser og/eller færre afgange og/eller behov for mere støtte
    • Inevisteringer i veje betyder mindre investeringer i kollektivtrafik (da penegen nu er brug på veje)

Der kan jo være gode politiske/logiske argumenter for at udvide veje, men at det gavner den kollektive traffik er simpelthen ikke korrekt og er desværre blot endnu et eksempel på en politiker som stiller sig op og taler imod bedrevidene.

  • 8
  • 3

Hvis vi ikke havde bilister til at spytte milliarder i pengekassen så var der ikke noget der hed kollektiv transport da det er en stor underskudsforretning.

Det er en forkert slutning.
For det første skal det offentlige sørge for at der overhovedet er en kollektiv trafik, for at tilgodese dem, der ikke har råd til bil, ikke har kørekort, er under 18 år osv. osv.
Dernæst, når alle, undtagen de nævnte, vælger at tage bilen, er resultatet, at den kollektive trafik udhules og udsultes, og bliver til en underskudsforretning.
Hvis derimod flere vælger den kollektive transport, vil den nå et "break even"-punkt, og hvis endnu flere gør det, vil den også at give overskud.

  • 11
  • 6

Ingen grund til at blive forbavset når Pihl argumentere som han gør. Al viden og forskning preller af på ham. Han klynger sig til et gl. ordsprog, han en gang stødte på: Den der bygger en vej, bliver rig.
Det generer ham ikke, at ordsproget daterer sig tilbage til en tid (kinesiske kejserriger), hvor jernbaner ikke fandtes.

Pihl klynger sig til myten om, at nye veje i sig selv er vækstfremmende, Det udsagn er der gennem årene sat mange spørgsmålstegn ved, bl.a. af prof. Bent Flyvbjerg. Han konkluderer, at det nemt kan gå modsat. At en motorvej er med til at affolke en region, sådan som det er sket med motorvejene i Vendsyssel, og med broerne til Mors og Langeland. Heller ikke motorvejen til Rødby har tiltrukket nye arbejdspladser. Tværtimod så er der i dag langt færre arbejdspladser på Lolland-Falster, end da motorvejen kom i 60'erne. Det eneste motorvejen har gavnet, er, at man kan komme hurtigere til/fra Tysklandsfærgen og til Lallandia. Og så skal pendlerne ikke bruge nær så megen tid på at komme op til arbejdspladserne på Sjælland.

Hans forsikring dog om, at vejforbedringer også gavner den kollektive trafik ved at give busser bedre mulighed for at komme rundt, har jo begrænset gyldighed, når hans regering smatdig har givet kommuner og regioner tommelskruerne på, og tvunget dem ud i så store besparelser og nedskæringer af bustrafikken, at dette i sig selv vil sende endnu flere over i bilerne. Så øges presset på vejene, og Pihl kan atter henvise til, hvor få, der tager bus og tog, og så kan man jo ikke opretholde en kollektiv trafik som "ingen" bruger.

  • 4
  • 2

@Jonas Jensen det er ikke korrekt. Vi bliver flere og flere mennesker i Danmark og dermed kommer der også flere som får bil og flere som bruger offentlig transport. Kan du komme med dokumentation for at bilisme har udhulet offentlig transport i Danmark? Jeg vil vove den påstand at der aldrig nogensinde før har været så meget offentlig transport som der er nu.

Nej @Jørgen Esping det offentlige SKAL ikke stille transportmuligheder til rådighed. Det er noget man VÆLGER at gøre. Der står ingen steder i grundloven at man har krav på at kunnet blive transporteret fra A til B med offentlig hjælp. Der findes ikke nogen offentlig transport form som hviler i sig selv. Så den må du længere ud på landet med.

  • 1
  • 0

Og mindst lige så vigtigt: Undlade at betale for brug af infrastrukturen, som er tilfældet med netop Rød billet og lignende regionale busruter.

Sådanne snyltende,billige og lumske busser betaler skat af overskuddet og heftige afgifter på brændstof.
Det regnskab som der er linket til er svært at læse.Lyntog samlet betaler 86 millioner og lyntog mellem Kbh og Århus 184 millioner.Er der en pædagoisk sindet økonom til stede?

  • 0
  • 4

det offentlige SKAL ikke stille transportmuligheder til rådighed. Det er noget man VÆLGER at gøre. Der står ingen steder i grundloven at man har krav på at kunnet blive transporteret fra A til B med offentlig hjælp. Der findes ikke nogen offentlig transport form som hviler i sig selv. Så den må du længere ud på landet med.

Grundloven? Hvad har den med dette at gøre? Alle regeringsgrundlag de sidste 100 år har haft en trafikpolitik, med formålet at udbygge den offentlige trafik.
Og når "Der findes ikke nogen offentlig transport form som hviler i sig selv", er det vel netop pointen her. Når den offentlige - kollektive - trafik udsultes, vælger flere og flere den fra, og dermed kører den med større og større underskud.

  • 5
  • 1