FAKTATJEK: Hjort har ret. Forbud mod benzin- og dieselosere vil være umuligt
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

FAKTATJEK: Hjort har ret. Forbud mod benzin- og dieselosere vil være umuligt

‘Stop salg af nye fossilbiler senest i 2025.’ Sådan lød et forslag fra Alternativet i juli.

»Den grønne omstilling skal gennemføres på alle niveauer af samfundet. Derfor er det også helt naturligt, at vi løbende frem mod 2025 skifter vores forurenende benzin- og dieselbiler ud med eksempelvis elbiler, der kan køre på grøn strøm,« sagde Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet, i en pressemeddelelse, hvori han henviste til lignende forslag i Norge og Holland.

Forslaget udløste et spørgsmål til finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Finansudvalget ville vide, hvordan det ville påvirke de offentlige budgetter, hvis elbilerne blev fritaget for registreringsafgifter, samtidig med at import og salg af nye benzin- og dieselbiler blev forbudt.

Hjort: Ingen grund til at regne på umulighed

Ministerens svar indeholdt imidlertid ikke mange tal. For ifølge ministeren ville ‘et sådant forbud (...) være i strid med EU-rettens regler om varernes fri bevægelighed.’

Læs også: Hjort: Forbud mod salg af benzin- og dieselbiler vil være ulovligt

Og så var der jo ikke grund til at regne på konsekvenserne af det.

Svaret tilfredsstillede imidlertid ikke Alternativets transportordfører, Christian Poll.

Læs også: NOx-krav og dieselskandale kan tvinge gamle busser og lastbiler ud af København

For at få afklaret, hvem der har ret, har Ingeniøren kontaktet EU's generaldirektorat for det indre marked. Direktoratet nægter imidlertid at svare direkte på, om et forbud er lovligt, men opridser de gældende regler, som også Finansministeriet lister.

Begge myndigheder slår således fast, at 'Traktaten om den europæiske unions funktionsmåde' forbyder såkaldte 'kvantitative restriktioner mellem medlemsstaterne.'

Et forbud mod import og salg af et produkt kan dog begrundes med miljøhensyn eller hensyn til mennesker sundhed, men medlemsstaterne skal finde de metoder, der varetager disse hensyn på den mindst indgribende måde. Indgrebet skal med andre ord være proportionalt med miljøeffekten.

Her er finansministeren helt på linje med direktoratet.

Svært at få igennem alene

Om noget kan siges at være proportionalt med en miljøeffekt, er imidlertid ikke helt let at afgøre objektivt. Finansministeren argumenterede for, at et forbud ville være for vidtgående.

'Et totalforbud mod import og salg af nye benzin- og dieselbiler er yderst vidtgående, og det må forventes, at de gavnlige miljøeffekter, som søges opnået ved indførelsen af sådanne forbud, kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger,' skrev han i sit svar til finansudvalget.

Men hvis flere medlemsstater vælger at gøre det samme, kan det tale for, at et forbud kan godkendes.

Læs også: Madrid lukker bymidten for biltrafik

I direktoratets svar henvises således til en afgørelse fra EU-Domstolen, hvor en producent af blodplasma havde anklaget Østrig for at hindre salget af virksomhedens produkt. Men producenten tabte sagen.

‘Den omstændighed, at flere andre medlemsstater bestemmer, at bloddonorer kan tildeles en ydelse, der svarer til godtgørelse af afholdte udgifter, kan være relevant ved bedømmelsen af den objektive begrundelse, der er blevet fremført med hensyn til de østrigske retsforskrifter og særligt med hensyn til vurderingen af, om disse er forholdsmæssige,’ skriver dommerne i deres afgørelse.

Derfor kan de politiske beslutninger i resten af Europa, som Alternativet henviser til, få en betydning i Danmark.

Flertal for forbud i Norge

I Norge er der ifølge kommunikationsrådgiver Nils Sødal fra Norges Automobil-Forbund (NAF) et flertal i det norske storting for at forbyde salg af diesel- og benzinbiler fra 2025.

»Der er et flertal for et forbud. Men det er uklart, hvornår det skal træde i kraft. 2025 er jo meget snart, og staten har ikke endnu gjort klart, hvordan det skal foregå. Men der er intet, der tilsiger, at forbuddet ikke vil blive til noget.«

Læs også: Norge vil droppe fordele for elbiler

Forslaget om et forbud er inspireret af et oplæg til Norges nationale trafikplan 2018-2029, som er formuleret af landets trafikrelaterede styrelser. I oplægget står der, at det bør være et mål, at ‘nye privatbiler, bybusser og lette varebiler skal være nuludslipskøretøjer’ fra 2025. Desuden bør det være en målsætning, at større varebiler, 75 procent af langdistancebusser og 50 procent af nye lasbiler være nuludslipskøretøjer i 2030.

Selv om Norge står uden for EU, er landet en del af EØS-samarbejdet og har derfor forpligtet sig til at følge EU's regler om varenes frie bevægelighed. Ifølge Nils Sødal har man imidlertid endnu ikke undersøgt, om et forbud kan tillades i forhold til EU, og derfor har man endnu ikke tolkninger, der kan anfægte den danske finansministers udmelding.

Hollandsk forslag lagt dødt

Heller ikke i Holland, som Alternativet også fremhæver, har spørgsmålet været undersøgt, fortæller Christian Nobel fra den hollandske miljøorganisation Natuur & Milieu.

Læs også: Kompromis: EU’s dieselbiler må udlede dobbelt så meget NOx de næste fem år

»Strengt taget kom der ikke noget officielt lovforslag. Der var tale om et beslutningsforslag fremsat i parlamentet, som opfordrede regeringen til at sikre, at hele nybilsalget i 2025 bestod af el- og andre nuludslipskøretøjer - dog uden at sige hvordan. Kort fortalt var regeringens svar, at forbud ikke var en optimal løsning, at subsidier var for dyre og beskatningsregler for komplicerede. Så det er på ingen måde sikkert, at et forbud vil blive til noget,« skriver han i en mail til Ingeniøren.

Berlinsk prøveballon

I juni var der også historier om, at Tyskland overvejede et forbud, efter at statssekretæren - svarende til en viceminister - for energi, Rainer Baake fra partiet De Grønne, skrev, at alle nye personbiler i Tyskland skal være emissionsfri i 2030, hvis landet skal nå sit mål om at have reduceret sit klimagasudslip med 80-95 procent i 2050 relativt til 1990. Konstateringen blev imidlertid hverken fulgt op af lovforslag, handlingsplaner eller noget som helst andet.

Der var tilsyneladende tale om en prøveballon.

Syd for Tyskland har man imidlertid overvejet, om et forbud kan lade sig gøre.

Østrig: Ingen basis for forbud

Tidligere i år offentliggjorde den østrigske miljøstyrelse en rapport om, hvordan landet kan nå sit mål om at reducere klimagasudledningen med 46 procent i 2030 og 80 procent i 2050.

»Vi har tidligere lavet andre scenarier, der viste, hvordan vi kunne nå målet i 2030, men de var ikke nok til at nå målet for 2050. Derfor lavede vi en ny rapport, hvor vi så på, hvordan man kan forøge andelen af vedvarende energi i alle sektorer. Det er meget svært, og det vil kræve stærke tiltag. Især inden for transport,« forklarer Günther Lichtblau, der er afdelingschef for mobilitet og energi i den østrigske miljøstyrelse.

I rapporten Scenario erneuerbare Energie 2030-2050 slår styrelsen fast, at salget af konventionelle personbiler skal 'begrænses og gå mod nul.' Men forbud er ikke vejen frem.

»Der er ikke noget juridisk grundlag for at forbyde salg af bestemte biler i et enkelt medlemsland, når de er typegodkendt i EU. Man kan gøre det inden for bestemte miljøzoner omkring byer, men ikke nationalt,« siger han.

Altså fuld støtte til Hjorts tolkning.

Miljøorganisation tvivler på forbud

Så kun i Norge er der konkrete planer om noget, der kan ende med at være et forbud. Om det kan tillades ift. EU's regler, vil afhænge af, om andre lande følger efter, og det er stærkt tvivlsomt, skriver kommunikationsdirektør i den europæiske miljøorganisation Transport & Environment Nico Muzi i en mail til Ingeniøren.

»Et forbud i en medlemsstat vil næppe kunne accepteres. Hvis flere lande indførte et forbud ville de indikere, at der var et objektivt grundlag. Men et sådant grundlag bliver sjældent dokumenteret, og det ville formentlig kræve en hel del medlemsstater.«

Læs også: Holland overvejer forbud mod benzin- og dieselbiler gældende fra 2025

Holland kan imidlertid komme til at blive en banebryder, hvis forbudsforslaget får nyt liv.

Beneluxlande kan bane vejen

Holland har nemlig nogle særlige rettigheder i forhold til at forbyde produkter, fortæller Christian Nobel.

»Hvis vi sammen med Belgien og Luxembourg beslutter os for det, så kan vi forbyde et hvilket som helst produkt fra vores markeder. Ligegyldigt, om et forbud vil være i strid med EU's traktater. Denne vej har imidlertid ikke været diskuteret i parlamentet endnu.«

Afgifter kan blive de facto-forbud

Alternativet til et forbud er regler, der gør det så uattraktivt at købe benzin- og dieselbiler, at folk af sig selv holder op. Den vej er under overvejelse i Østrig.

I dag har alpelandet fjernet registreringsafgiften på elbiler, og de mest forurenende biler skal betale en afgift på omkring 45.000 kroner, men den østrigske miljøstyrelse foreslår at ændre landets registreringsafgiftssystem, så det i endnu højere grad gør CO2-udledning dyrt. Desuden skal afgifterne på benzin og diesel op.

»Vi har relativt billigt brændstof i Østrig - omkring én euro pr. liter. Det er så billigt, at vi har det, vi kalder optankningsturisme, hvor folk fra vores nabolande kører over grænsen for at købe benzin. Vi er nødt til også at hæve afgifterne på brændstof, hvis elbiler skal gøres endnu mere attraktive,« fortæller Günther Lichtblau.

»Der er brug for, at politikerne sender et meget kraftigt signal til borgerne og virksomhederne om, at det er denne vej, vi vil gå: at det er den langsigtede plan, at fossile brændsler bliver meget dyrere, og at vi vil omstille transportsektoren.«

I kigger på den forkerte søjle i EU traktaten.

Alt hvad et land behøver at gøre, er at fremlægge videnskabelig holdbar dokumentation for de miljøskadelige virkninger af et produkt, så kan de med EUs miljøregler taget det af markedet.

Det er naturligvis ikke noget lavt hegn at klatre over og i særdeleshed vil det ikke være OK kun at forbyde ny benzin/dieselbiler, hvis man ikke også gør noget tilsvarende drastisk ved dem der allerede tøffer rundt, fordi et sådant forbud ret nemt kan vises at gøre miljøproblemerne værre (flere gamle øser...)

Men et sådant forbud er ikke 'ulovligt' på nogen måde, man skal bare følge alle reglerne.

  • 22
  • 1

Hej PH

Det er det, jeg henviser til i afsnittet om, at det er muligt at forbyde et produkt ud fra sundhedsmæssige og miljømæssige hensyn. (Traktatens artikel 36).
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/...

Som du skriver, skal man 'kun' fremlægge videnskabelig holdbar dokumentation for de miljøskadelige virkninger.

Men man skal også vise, at det tiltag, man planlægger, står i rimeligt omfang til den effekt, man ønsker at opnå - og at det ikke kan gøres ad andre veje, som er mindre indgribende i forhold til Artikel 34 bestemmelser om varenes frie bevægelighed. Det er der, det kniber.

VH

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 11
  • 0

Men man skal også vise, at det tiltag, man planlægger, står i rimeligt omfang til den effekt, man ønsker at opnå - og at det ikke kan gøres ad andre veje, som er mindre indgribende i forhold til Artikel 34 bestemmelser om varenes frie bevægelighed. Det er der, det kniber.

Egentlig ikke, bilers sundhedsskadelige virkninger er til overflod veldokumenterede.

Danmark kunne f.eks med henvisning til den meget omtalte målestation ved Kbh's Rådhus uden videre forbyde dieselkøretøjer i hele Hovedstadsområdet og formodentlig med et par armbevægelser udvidde forbudt til også at omfatte de næste 3-4 største byers bykerner.

Men den slags politik ville kræve både langsyn og mandsmod, ingen af delen noget der er på lager i dansk politik.

  • 29
  • 6