Fakta om oktantal

For at benzin kan bruges som brændstof i en motor, skal det have et vist oktantal. Jo højere oktantal, jo bedre er benzinens modstand mod såkaldt bankning. I visse tilfælde kan det ønskede oktantal opnås ved en hensigtsmæssig sammenblanding af forskellige benzinfraktioner. Men i mange tilfælde er det nødvendigt at tilsætte specielle oktanforøgende stoffer. Tidligere var blyforbindelser og typisk tetraethylbly det mest anvendte stof til dette formål, men i dag er MTBE det almindelige valg. Oktanskalaen blev introduceret i 1929, og har været brugt lige siden. På denne skala er to rene paraffinske kulbrinter blevet valgt som standard. Iso-oktan (2,2,4-trimethylpentan), der har en meget høj bankemodstand, fik tildelt et oktantal på 100, mens n-heptan med en ekstremt lav bankemodstand fik oktantallet 0.

Oktantallet af en benzin er den volumenprocent iso-oktan i blanding med n-heptan, som i en testmotor har den samme bankemodstand som benzinen. Testmotoren er en encylindret motor med variabelt kompres sionsforhold (en såkaldt CFR-motor). For benzinblandinger med et oktantal over 100 anvendes blandinger af iso-oktan og tetraethyl bly til test. I dag defineres oktankvaliteten ved hjælp af mindst to forskellige oktantal, idet ét oktantal ikke er nok til at beskrive en benzins ydeevne i det virkelige liv. RON (Research Octane Number) svarer bedst til mild kørsel ved lave hastigheder, mens det lavere MON (Motor Octane Number) svarer til hurtig og hård kørsel. De to oktantal fastlægges ved en tilsvarende belastning af testmotoren. Herhjemme er det oktantallet RON, som anføres på benzinstanderne. Blandingsoktantal for udvalgte benzinkomponenter: Normalt inddeles kulbrinterne i benzin i fire til fem grupper. Paraffiner opbygget af lige kæder, isoparaffiner opbygget af forgrenede kæder, olefiner som er umættede forbindelser (alkener og alkyner), aromater som indeholder en benzen-ring, og naftener som er de cyklisk alifatiske eller alicykliske forbindelser. STOF BLANDINGS-RON Paraffiner: n-hexan 19 n-heptan (C7H16) 0 n-oktan -19 Isoparaffiner: 2-methylhexan (C7H16) 41 2,3-dimethylpentan (C7H16) 87 iso-oktan 100 Olefiner: 1-hepten 68 2-methyl-2-hexen 129 2,3-dimethyl-2-penten 165 Aromater: Benzen 99 Toluen (methylbenzen) 124 1,3,5-trimethylbenzen 171 Naftener: Cyklohexan 110 Ethylcyklohexan 43 Oxygenatorer (iltholdige forbindelser): Ethanol 120-135 MTBE 115-123 ETBE 110-119 Det er ikke muligt at angive absolutte oktantal for de iltholdige stoffer, fordi den måde de blander sig med benzin afhænger af de andre komponenter i blandingen. Benzinselskaberne udnytter i dag, at forgrenede forbindelser (iso-paraffinerne) giver et højere oktantal end de ligekædede forbindelser (paraffinerne). Af tabellen ses det, at ved at forgrene n-heptan med oktantallet 0 én gang øges oktantallet til 41 (2-methylhexan). Forgrenes der to gange (2,3-dimethylpentan), øges oktantallet til 87. Processen kaldes isomerisering.