Fakta om aberne på Sct. Hans

Sct. Hans har over de seneste mere end tyve år opbygget en koloni af aber, som hospitalets forskere har brugt igen og igen - i utallige psykiatriske forsøg.

Forskerne har både brugt aberne til at teste virkningen af nye former for antipsykotisk medicin og til at undersøge stoffer for uønskede og nogle gange kroniske bivirkninger.

Ud over, at aberne har lagt krop og især hjerne til forskernes eksperimenter, har de ifølge eksperter desuden været udsat for en kummerlig tilværelse på det psykiatriske hospital. Aberne har tilbragt alle årene på Sct. Hans i små enkeltbure med et grundareal på blot omkring en halv kvadratmeter og en højde på mellem 85 og 130 centimeter.

Igennem årene har kolonien på Sct. Hans i alt omfattet 27 aber, hvoraf de 16 lever endnu.

Der er tale om aber af arten Cebus Apella, der tilhører gruppen af de såkaldte vestaber - en højerestående gruppe af primater, som i naturen lever som sociale flokdyr i store dele af det centrale og nordlige Sydamerika.

Cebus Apella - også kaldet kapucineraber - er den største og mest intelligente af vestaberne. Trods sin relativt lille størrelse med en vægt på typisk under fem-seks kilo, er Cebus Apella-aben udstyret med en uforholdsmæssig stor hjerne, der gør den specielt egnet til de forsøg, som aberne har været anvendt til på Sct. Hans.