Fakta: Hvad vi ved - og ikke ved - om det danske atomaffald
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fakta: Hvad vi ved - og ikke ved - om det danske atomaffald

Mens Folketinget i det næste års tid vil have undersøgt muligheden for at opbevare det danske atomaffald i et mellemlager, er der stadig et stort spørgsmålstegn ud for mængden. Det er nemlig stadig uklart, hvor meget affald vi ender med, og det endelige tal kan være alt mellem 5.000 og 10.000 kubikmeter lyder det fra Dansk Dekommissionering.

»Det virker som et vældigt usikkert tal,« medgiver sektionschef Anne Sørensen.

Beholdningen tæller lige nu omkring 5.200 tromler, 41 ISO-container, hvor af de 35 er i halv højde, og 51 specialbyggede stålbeholdere. De tal vil stige efterhånden som arbejdet med at skille Risø-anlægget ad skrider frem.

Men præcis hvor meget, affaldet vil fylde, er uvist, og det er der flere grunde til, forklarer Anne Sørensen.

»Vi arbejder på at få lov til at sende affald ud af landet til håndtering, som kan nedbringe, hvor meget det fylder. For eksempel ved at få smeltet metal ned, på en måde, som vi ikke kan i Danmark,« siger hun.

Samtidig findes der 3.670 ton uforarbejdet uranmalm, der blev hentet fra Kvanefjeld i Grønland i 1970’erne og 80’erne. Malmen anses som et råstof, men har en radioaktiv aktivitet, der er 200 gange højere end almindelige dansk jord. Der er ikke endnu taget stilling til, om uranmalmen skal gøre det øvrige atomskrot selskab i et muligt mellemlager.

Dertil kommer, at der hvert år produceres mellem seks og otte kubikmeter nyt radioaktivt affald. Med et mellemlagers levetid på 100 år, er det en ekstramængde, der må tages højde for.

Haster med langsigtet plan

Affaldet, der lige nu ulmer i lagre på Risø, er en skønsom blanding af radioaktivt materiale. I tromler og containere er der metal og betonrester fra de dele af Risø-reaktorerne, der allerede er blevet demonteret, mens andre indeholder affald fra industrien som handsker og arbejdstøj. Dertil kommer den omstridte kategori ’særligt affald’, der blandt andet tæller 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel, som er blevet anvendt i Risøs hot cell anlæg.

Risø-lageret er dog ikke bygget til opbevaring af affaldet i længere tid. Det er begrænset, hvor gode muligheder der er for at styre fugtighedsniveauet, og det giver problemer med de ældre tromler, forklarer Anne Sørensen.

»Især på det ene lager er vores tromler stakket meget tæt, og der er ikke fysisk adgang til at gå ind og inspicere de tromler, der er i midten af stakken. Man kan ikke se, om de er ved at korrodere,« siger sektionschefen.

Dansk Dekommissionering vurderer på baggrund af de tromler, de kan se, at der indenfor 5-10 år skal være en langsigtet løsning på plads for de mange tromler, der ikke er bygget til langtidslagring.

Hvordan affaldet skal opbevares, når det en dag forlader det midlertidige lager, er ikke klart. Det skal fremtidige sikkerhedsundersøgelser afslører, fortæller Anne Sørensen. Under alle omstændigheder vil det blive nødvendigt at ompakke affaldet løbende i den årrække, det skal stå på mellemlageret.

Se nærmere her, hvad Risøs tromler og containere gemmer (fra side 22):

Beslutningsgrundlag Mellemlager

Emner : Affald
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

har der i reaDr2 og DR3 været tilsammen 4.3 kg 20%og 4.9 kg 90% beriget

1000 MW værk bruger ca 25000kg 3% beriget - årligt. plus alt det løse lav og mellem radioaktive.

Så vi er vist heldige det ikke er et fuld skala atomkraftværk vi skal af med...

  • 4
  • 0

Danmark har evnerne, udstyret og ekspertisen til at uskadeligøre en række miljøgifte (Som nogle måske husker, forsøgte Australien i 2010 at lade Danmark overtage og uskadeligøre en sending af miljøgiften HCB, men det endte i politiskkaos).
Kunne vi ikke lave en fair byttehandlen med f.eks. Australien? Vi overtager deres miljøgift og de overtager vores radioaktiveaffald...

  • 3
  • 0

"..returnere den klippemasse fra Kvanefjeld til hvor det er kommet fra, kunne det måske afhændes til en uran producent.....for eksempel i Australien"

Ja det ville APMøller selvfølgelig have tænkt på før man overhovedet begyndte. Rettidig omhu ikke sandt? Hvis bare man havde overladt det til det private erhvervsliv...

For det er jo en skandale at der overhovedet er den slags uløste problemer her 70 år efter de blev skabt. Og det i et land der vælter sig i ubeskæftigede akrafteksperter

Gad vide om det kun er her i Danmark?

NB: Enhver antydning af skadefryd er utilsigtet. Der er jo faktisk overhovedet ikke noget at grine af :-O)))

NNB: I det mindste må alle disse overvejelser og riven sig i håret da bidrage positivt til BNP.

NNNB: Jeg har ladet mig fortælle at mafiaen har opbygget stor ekspertise i at løse problemet af denne art.

  • 3
  • 5

Kan man ikke lægge stykker af Kvanefjel tilbage?
Hvis det er fordi danmark skal have husleje for de radioaktive stykker Grønland burde der nok kunne findes en mindelig ordning.
Udregn hvor mange færre kræftdødsfald der har været på Grønland og modregn med den øgede hyppighed i Danmark.
Det skattefri forsikringsbeløb man får som offentlig ansat livstruende kræftpatient er 100000.
Eller er det et nødvendigt stunt for at frelste kan få Hyre?

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten