Fakta eller fup - tjek din viden om de største klimasyndere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fakta eller fup - tjek din viden om de største klimasyndere

Er det fakta eller er det fup? Det er konceptet bag et indlæg til Folkemødet: To hold får lov at stille hinanden forberedte spørgsmål, hvorefter de leverer argumenter for de to valgmuligheder, som modstanderholdet får at vælge imellem.

I det ene ringhjørne står hold 1 med de stærke repræsentanter fra den grønne tænketank Concito, rådgiverfirmaet Smith Innovation og en fra begivenhedens arrangør, Omstilling Nu.

Modsat ser man hold 2, der udgøres af fagfolk fra ekspertorganet Klimarådet, urban farming-initiativet Tagtomat og arkitektfirmaet SLA.

Nogle af argumenterne er fup, andre er fakta. Kan du finde fejlene?

Det første spørgsmål lyder:

1. Hvilken del af befolkningen lever mest CO2-venligt – folk på landet eller byboere?

Argumenter for, at landbruget er mest CO2-venligt:

På landet sparer folk generelt mere på ressourcerne, fordi de opholder sig mere udenfor.

Madspildet og ressourceforbruget er mindre på landet – f.eks. har folk på landet et mindre tøjforbrug og spiser mindre ude, hvorved de får spist det, de har i køleskabet. Men den største årsag er, at landboere tager færre flyrejser og derfor udleder mindre CO2.

Argumenter for, at byboere er mest CO2-venlige:

Byboere bruger pladsen bedre, bruger færre ressourcer på opvarmning af huse og har kortere på arbejde.

Cyklen bliver oftere brugt i byen. Dertil er borgere i byen højere uddannet, hvorfor de er mere klimabevidste. Til allersidst er tilgængeligheden for at købe økologi og andre bæredygtige løsninger større i byen.

Svar: Folk på landet er mest CO2-venlige. Ifølge en norsk undersøgelse er den væsentligste årsag, at byboere tager på langt flere og længere flyrejser.

2. I hvilken region udgør elbiler den største andel af markedet – Europa eller Californien?

Argumenter for at Californien har den største andel af elbiler:

En blanding af et købestærkt segment, en lyst til at være firstmover og tilgængelige priser betyder, at regionens andel ligger næste dobbelt så højt som Europas. Ud af USA samlede andel af private elbiler er halvdelen registreret i Californien.

Inden 2023 skal der være mindst 1.000.000 elbiler på vejene i Californien, lyder guvernør Jerry Browns vision. For at nå dertil bliver der oprettet ladestationer, flere byer er ved at udskifte offentlige tjenestebiler med elbiler, og der arbejdes på tiltag, som skal skabe incitament. Allerede nu ser staten positive effekter af tiltagene, som altså sender Californien et godt stykke foran EU.

Argumenter for at Europa har den største andel af elbiler:

Med både progressiv politik og imponerende salgstal har Europa samlet set en højere udbredelse af elbiler på EU's marked. Og det er ikke mindst pga. den store succes med elbiler i Norden. Næsten 25 pct. af den europæiske elbilflåde kører på vejene i skandinaviske lande, hvor over 100.000 elbiler er registret pr. 1. december 2015.

Den højeste månedlige andel af elbiler på vejene, der nogensinde er målt, blev opnået af Norge i marts 2016, hvor én ud af tre nye passagerbiler var en elbil. Norge har endda besluttet, at i 2025 skal 100 pct. af alle norske biler køre på grøn energi. Holland planlægger lignende regler. Og effekten af den målsætning er allerede nu målbar.

Svar: Californien har størst andel. Mens elbilerne i Europa kun sniger sig op på at udgøre 1,4 pct. af alle biler, har Californien en andel på 3,1 pct.

3. Hvad sparer mest CO2 – at skippe en flyvetur fra Thailand eller holde op med at spise kød i fem år?

Argumenter for, at det sparer mest CO2 at holde op med at spise kød i fem år:

Fødevareproduktion står, afhængigt af hvad der indgår i beregningerne, for 25 procent af CO2-udledningen i verden. Landbrugsdyr - især køer - udleder nemlig methan, der er en 25 gange kraftigere klimagas end CO2. Desuden kræver landbrugsdyr meget vand og mad, der også belaster miljøet.

Rapporter viser, at en et menneske, der spiser cirka 70-100 gram kød på en dag, udleder 7,2 kg CO2. En vegetar udleder 3,8 kilo CO2 dagligt og en veganer kun 2,9 kg CO2.

Desuden er flyenes motorer så udviklede, at udledningerne er faldende – som et resultat heraf udleder skibsfarten nu dobbelt så meget CO2 som flyvninger.

Argumenter for at det sparer mest CO2 at stoppe med at flyve:

Lidt under 1/3 af en gennemsnitsdanskers årlige CO2 forbrug stammer fra flyrejser.

Flyenes udledning er 3 gange så skadelige for klimaet, som hvis de var blevet udledt på jorden. Årsagen er, at kondensstriberne fungerer som skyer, der holder på varmen på jorden og dermed øger drivhuseffekten.

Faktisk er flyrejser noget af det værste, vi kan foretage os. Eksempelvis udleder en familie på fire, der flyver til Rom 3.200 kg CO2, mens en familie på 4, der kører, samlet udleder på 660 kg CO2.

Svar: Thailand-turen er den værste synder. En tur til Thailand svarer til ca. syv års kødforbrug for en gennemsnitsdansker.

4. Hvad er den mest CO2-udledende øl – økologisk øl eller ikke-økologisk øl?

Argumenter for at økologisk øl udleder mest CO2:

Den væsentligste grund er, at de økologiske marker giver mindre udbytte. Derfor skal der opdyrkes et større areal af byg og humle for at skaffe tilstrækkeligt råvarer til den samme mængde øl.

Derudover bliver hovedparten af den økologiske humle fragtet til Danmark fra Tasmanien, hvor de er særligt gode til økologisk humle. Da den tasmanske humlesmag er meget mild, skal der næsten fem gange så meget humle til en økologisk øl som til en konventionelt produceret øl.

Endelig bruges der mere diesel, fordi man på de økologiske marker harver i stedet for at bruge sprøjtemidler som i de konventionelle landbrug.

Argumenter for at konventionel øl udleder mest CO2:

Den miljøvenlige fremstilling af humlen har en markant lavere udledning end i det konventionelle landbrug. Dertil skal man medregne, at der bruges langt mindre CO2-udledende gødningsstoffer.

De økologiske øl-fremstillere sørger desuden for at finde råvarerne lokalt. Og det giver samlet set mindre CO2-udledning end ved en masseproduktion, hvor der skal bruges mange flere råvarer, end hvad lokalområdet kan diske op med.

Svar: Det økologiske øl udleder cirka 19 pct. mere CO2. Det skyldes især, at humlen skal fragtes meget langt, og at en stor del af humlen til netop økologisk øl sendes fra Tasmanien.

Deltagere:
Klimarådet: Jørgen Elmeskov – rigsstatiker hos Danmarks Statistik og rådsmedlem hos Klimarådet.

Tagtomat: Mads Boserup Lauritsen – medstifter, arkitekt og bybonde.

Concito: Sekretariatsleder Michael Minter.

SLA: Administrerende direktør og partner Mette Skjold.

Smith Innovation: Mikkel A. Thomassen – Managing Partner hos Smith Innovation,

Omstilling Nu: Repræsentant for foreningen Inge Hougaard.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et hangarskib på havet og fly i luften forurener meget mere end vores daglige trafik.

Et gasudslip fra undergrunden når man bore på åbent hav, udleder VOLDSOMT meget klimaskadeligt gas.

Osv.

  • 2
  • 9

De fleste hangarskibe drives af atomkraft, og forurener derfor ikke luften.
Gas ved ikke om det kommer fra et udslip på havet eller fra land.

Lidt færre fordomme, mere fornuft og omtanke, tak.

  • 12
  • 1

Det er et faldende lufttryk i stor højde over stillehavet, som er skyld i det stigende indhold af CO2 i målingerne. For når trykket falder så falder vandindholdet i luften, og når der er mindre vand i luften så er der mere af de andre stoffer i luften, der iblandt CO2.

  • 1
  • 20

De største klimasyndere er vejret. Det nægter konsekvent at følge forudsigelserne, som DMI så glimrende har vist de sidste uger. DMI's vejrudsigt for 2050, eller hvornår det nu var, er simpelthen komik på højt plan.

  • 7
  • 18

Endelig en seriøs artikel om CO2 flyforurening.

"Thailand-turen er den værste synder. En tur til Thailand svarer til ca. syv år uden kød for en gennemsnitsdansker."

Det er godt at det bliver skrevet, idet rigtigt mange "hellige" klimafolk flyver på ferie om sommeren til "Langbortistan" og holder skiferie om vinteren, naturligvis også med fly derned, med familien. Det er derfor man næsten aldrig hører om problemet!

  • 5
  • 2

Når man regner på en tur til Thailand skal man i vintermånederne huske at korrigere for mindre CO2 til opvarmning af bolig. Hvis man mere eller mindre ligger fladt på stranden skal man også korrigere for transport hjemme. Bedst selvfølgelig jo længere ferien er.

Endelig er der et spil omkring flyrejser for de der holder mere af de faktiske forhold end af idealerne. En sparet flyrejse sparer i første omgang ikke noget CO2. Hvis mange gør det - så spares der på et tidspunkt et fly, men det er ren gambling med nogle sandsynligheder på de enkelte destinationer. En ferietur til Holland i egen bil derimod er garanteret ekstra udslip.

  • 0
  • 1

"Rapporter viser, at en et menneske, der spiser cirka 70-100 gram kød på en dag, udleder 7,2 kg CO2. En vegetar udleder 3,8 kilo CO2 dagligt og en veganer kun 2,9 kg CO2.".

Det lyder besnærende, men kødet fra en ko har blot indtaget en masse græs, som har bundet en masse CO2. Der er således kun tale om en forsinkelse af processen:
CO2-optagelse i planter ----> CO2 afgivelse fra planter ved nedbrydning.
<--------------------------------------------------------------
Plantevækst er ren genbrug af næringsstoffer, herunder CO2.
Hvis man vil binde CO2 i øget plantevækst vil der ske det, at luftens iltindhold vil stige!
Stigende ilt i atmosfæren vil øge risikoen for skovbrande (Gaiateorien).

Den bedste CO2-besparelse er helt suverænt en lukning af flyruter, vil man spare
på CO2-udledningen, så kan man fkes. enedes om at lukke en vis procentdel af

flyruterne om året.

Ellers må man over i en proces, der binder CO2, eller metoder til at afkøle jorden.
Det sidste kunne fkes. tænkes at ske ved Salters ide med at lade førerløse vinddrevne skibe sende saltvand op i luften så skydannelsen øges.

I øvrigt er CO2 en meget svag klimagas, idet dens effekt formindskes. De nederste luftlag er mættet med CO2.
Det er vanddamp, der bærer den store del af skylden for, at kloden ikke er en isklump.
Men det er en anden diskussion.

  • 0
  • 6

Det lyder besnærende, men kødet fra en ko har blot indtaget en masse græs, som har bundet en masse CO2.

Du har ikke helt forstået sammenhængen. Grunden til at køer er netto CO2 udledere er brugen af kunstgødning til foderproduktion som produceres vha fossile brændsler.

Hvis ikke det var for kunstgødning - samt naturligvis det fossile energiforbrug til bygning og drift af stalde, transport, nedslagtning, opskæring, køl, distribution og salg af de arme dyr - så har du ret i at kødproduktion ikke betyder øget CO2 udledning.

Resten af dit indlæg er ligeså forvirret.

  • 2
  • 0

Synes du? Så en tur til Thailand giver 'lige så lidt CO2' som at undlade at spise kød i syv år.
Man sammenligner et udslip med et 'ikke-udslip'. Der burde stå 'syv års kødforbrug'. ;-)


@Peter,
Det er korrekt, men forskerne begår fejl i denne beregning.
Produktion af kød sker på grundlag af planter.
Planter opsamler CO2, der frigøres igen når planteresterne omsættes.
Ved kødproduktionen sker der blot en lille tidsforsinkelse før de organiske stoffer
omsættes til CO2, men resultatet er det samme, uanset om planterne ædes eller ikke.

  • 0
  • 6

Per gentager det kunstgreb at trække landbruget helt ud af fossilalderen ved at foregive at dagens landbrugsproduktion er "superøkologisk" - altså helt forureningfri, uden forbrug af fossile brændsler men fungerende på rene bæredygtige principper sådan som naturen fungerer naturligt.

Og det vil han - kender jeg ham ret - nok holde fast ved.

På en måde er det da positivt at Per nu promoverer økologi - selvom han ikke bruger ordet. Endnu. Det viser at han kan ændre standpunkt. Wow!

Og så alligevel ikke.

  • 0
  • 0

Grunden til at køer er netto CO2 udledere er brugen af kunstgødning til foderproduktion som produceres vha fossile brændsler.

                    Samt at drøvtyggere udleder metan, som er en langt kraftigere klimagas end CO2.  


Det er jeg enig i for så vidt angår malkekøer.
Det gælder dog ikke for det meget store antal kødkvæg, der græsser på arealer, der ikke gødes.

Metan er en svare klimagas end CO2. Metan absorberer kun nogle ret få bølgelængder, hvoraf en del er fælles med vanddamp.
Når metan regnes for en kraftig klimagas skyldes det at man ofte benytter en opsummering af 100 års effekt for en klimagas, der kun regnes har ca. 10 års levetid.
Metans største klimaeffekt er på lokaliteter, hvor der ikke er vanddamp tilstede, dvs. i polaregne.

  • 0
  • 3

På en måde er det da positivt at Per nu promoverer økologi - selvom han ikke bruger ordet. Endnu. Det viser at han kan ændre standpunkt. Wow!


Ren fantasi uden hold i virkeligheden.

Der er tale om ekstensiv kødkvægproduktion på store naturarealer som man ser bla. i Argentina, der leverer kød i store mængder.
100% økologi er bliver aldrig bæredygtigt, heller ikke i kvægholdet.
Det skyldes ganske enkelt, at man ved salg af produkterne fjerner flere næringsstoffer, end der tilføres.
Det kan gå meget fint i en årrække, men så kommer problemerne, som man i fortiden løste ved
at indføre svedjedrift - en slags gødskning med aske fra træer.
Økologi kan da være udmærket, men overdriver man den, så løser man kun befolkningseksplosionen, idet fødevareproduktionen formindskes.
Hvem der så skal dø af sult overlader jeg til Søren Fosberg at løse. Jeg går ind for at der produceres mest muligt på mindst mulig areal. Det er den måde man bevarer mest muligt natur- og skovarealer.
Det er da OK, hvis økologiideologerne mener noget andet, men man nu bare ikke ændre på naturlovene.

  • 0
  • 5

Det er jeg enig i for så vidt angår malkekøer.

Godt.

Skal vi gå lidt videre og sige at det gælder alle køer som får foder der er dyrket med brug af fossilbaseret kunstgødning. Jeg ved ikke hvor meget kødkvæg i Danmark som går frit på ugødet jord, men det forekommer mig åbenlyst at f.eks. den amerikanske kødproduktion må været voldsomt baseret på kunstgødning. Er du enig? Og som globalt fænomen, hvor meget oksekød mon er baseret på kunstgødning?

Har du tallene?

Hvad siger du til følgende:

Konventionelt landbrug
På de traditionelle landbrug er det naturlige kredsløb brudt: Kvæg og jord dyrkes separat. Hvis der mangler et naturligt "input", hentes der hjælp udefra - i form af medicin, kunstgødning og pesticider.

Industrielt kvægbrug
Målet er at producere så meget kød som muligt på den billigst mulige måde. Med dette formål for øje holder man dyrene i kæmpestalde og opdrætter dem med beriget foder, vækstfremmere og medicin til at blive slagtet så hurtigt som muligt.

Økologisk landbrug:
Det typiske økologiske landbrug danner et lukket kredsløb, hvor det ikke er nødvendigt med hverken såsæd, gødning eller dyrefoder udefra. Målet er at opretholde et sundt helbred for både jorden og dyrene.

På den økologiske gård findes der kun lige præcis det antal dyr, som den tilhørende jord kan ernære. Er der flere forskellige racer, holdes de adskilt og fodres hver for sig, hvilket mindsker risikoen for sygdomme.

http://helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=4420/...

  • 2
  • 0

Og som globalt fænomen, hvor meget oksekød mon er baseret på kunstgødning?
Har du tallene?


Søren, fint at du nedsætter dig som landbrugsekspert, men du lukker øjnene for mine argumenter, det er forskellen på vores indlæg.
Jeg har ikke tal for fordelingen, men der er tale om meget store antal kødkvæg, der lever af naturarealer og af affaldsstoffer.
Du tager en smule fejl i dine forudsætninger.

  1. Kredsløbet er ikke brudt i traditionelle bedrifter, heller ikke hvis vi ser bort fra rene planteavlsbedrifter.
    Traditionel indgår foderplanter og græsarealer i sædskiftet. For ren kødkvægavl benyttes ofte arealer med vedvarende græs på ofte kuperede terræn.
  2. I traditionel landbrug laver man en næringsstofbalance, hvor man så erstatter et underskud af næringsstoffer med mineralgødninger, så jordens tilstand ikke forringes. Som kontrol tages jordprøver med nogle års mellemrum.
    Økologisk landbrug laver ikke forsøg, ingen jordprøver, laver ingen næringsbalancer.

  3. Det forhold gælder også for det du betegner som industrielt kvægbrug.
    Du nævner ikke om det er ren kødproduktion eller malkekvæg?

  4. Økologisk brug - du lukker helt af for det jeg skriver, og fortsætter med din romantiske forestilling.
    Der er ikke tale om et "lukket kredsløb". Der indkøbes da foder, evt. gylle fra andre brug etc.
    -Det helt essentielle som du nægter at se i øjnene er, at der fjernes flere næringsstoffer med produkterne, end der tilføres med husdyrenes gødning! Derfor supplerer nogle de manglende næringsstoffer ved indkøb af kraftfoder eller husdyrgødning fra naboer etc.-
    På længere sigt vil jordene udpines, f.eks. med P, K, Mg m.fl.
    Det kan tage mange år, inden man ser mangelsymptomer.

  5. Den sidste påstand er forkert, sikkert fordi du ikke læser faglitteratur, men bruger "Helse" som faglig dommer. Ingen i redaktionen har vist uddannelse som landmand?
    Hvis man har racen "rød dansk malkeko" og en sortbroget race, så holdes de da ikke adskilte.
    hvis det er geder eller får du tænker på, ja, så holdes disse adskilte både i traditionelle og økologiske landbrug. Ikke fordi de smitter hinanden, men fordi de fodres forskelligt.

    1. Fint hvis du tænker på at læse videre som landmand.
      Det tager 7-8 år, hvis du vil være driftleder, incl. brunt og grønt bevis
      . Det tal gælder for traditionel landbruger

    Klimadebatten er blevet helt hysterisk med CO2 som den eneste faktor.
    Det er utrolig så kreative man er for at finde løsninger, som ikke rører ved det menneskelige behov for transport - private biler og unødvendige flyrejser.
    Det meste metan stammer fra regnskove og risdyrkning samt udslip fra oleboringer.

    Menneskeheden synes det er lettere at kaste sig over landbruget, det er populært i den overmætte del af verden.

  • 1
  • 6

Jeg har ikke tal for fordelingen, men der er tale om meget store antal kødkvæg, der lever af naturarealer og af affaldsstoffer.

For at gøre det helt simpelt - så er du altså enig med mig i at kvægfoder - uanset art, malke, kød, rød, sort, grøn - der er baseret på tilførsel af kunstgødning, fører til netto udledning af CO2 - mens kvæg der ikke får foder baseret på kunstgødning, ikke øger netto udledningen af CO2.

Er det ikke rigtigt?

Næste skridt et så at finde tal for mængden af oksekød og mængden af kunstgødning som er brugt til produktion af kvægfoder.
Hvis det sidste er mere end nul har du vildledt læserne.

Fy Per.

  • 2
  • 0

Klimadebatten er blevet helt hysterisk med CO2 som den eneste faktor.


Man kan godt undre sig over, at vores udledning af CO2 fra fossiler får så meget opmærksomhed som det gør, når Jordens CO2 åndedræt årligt er 20 gange større. Bare små ændringer i disse balancer kan forklare stigningen vi måler, som i alle fald kun svarer til halvdelen af det vi udleder.
Det er lidt besynderligt at dette kulstofkredsløb er så stabilt, at netop halvdelen af vores udledning bliver tilbage i luften. Hvis al fossil udledning stoppede, ville indholdet i luften så falde med 2 promille om året?

  • 0
  • 3

For at gøre det helt simpelt - så er du altså enig med mig i at kvægfoder - uanset art, malke, kød, rød, sort, grøn - der er baseret på tilførsel af kunstgødning, fører til netto udledning af CO2 - mens kvæg der ikke får foder baseret på kunstgødning, ikke øger netto udledningen af CO2.
Er det ikke rigtigt?


Det hele beror på en misforståelse eller bevidst fordrejning af mine indlæg.

Jeg har påpeget fejl i de skrivebordsberegninger, som mange oversvømmer markedet med vedrørende landbrugets klimaeffekter.
Nemlig at en stor del kødkvæg på global plan græsser på naturarealer eller vedvarende græs, som man ikke gøder.
Det samme gælder den del af dansk kvæg, der afgræsser engarealer.
For kvægavlen i omdriften gælder det, at markerne naturligvis tilføres mineralgødning (det har det heddet de sidste 50 år - før den tid kaldtes det "kunstgødning"). Der er for at undgå udpining af jorden, som jeg forstår du går ind for - tilbage til det gode gamle svedjebrug!

Hvis nogle klimafrelste mener, at det er miljøødelæggende at producere kød, så skal man da ikke klandre de faguddannede landbrugere, man kan da bare lade være med at spise det.
Husdyr er gavnlige, idet de udnytter en række affaldsstoffer, der ellers ville blive afbrændt eller deponeret i jorden, de er nødvendige indenfor naturpleje af store arealer.

  • 0
  • 2