Fagligt talt: Tonsvis af plastaffald fra fiskeriet ender årligt i havet

Ofte vil man også se diverse stykker mindre affald som rebstumper, dåser, diverse plastikposer, tom emballage og indimellem hele eller dele af gamle fiskeredskaber.

Alt dette betegnes under et som marint affald og er defineret som menneskeligt produceret eller forarbejdet materiale, som bevidst eller ubevidst er efterladt på havet eller ved stranden.

Marint affald inkluderer også materialer, som er tilført havet fra land, f.eks. via vandløb, spildevand eller gennem luften, ofte fra kystnære byområder.

De seneste år har der både nationalt og internationalt været et stigende fokus på marint affald og dets oprindelse, ikke mindst pga. den akkumulering af ikke-nedbrydeligt, marint affald, der er sket over årtier, og som nu mange steder er blevet meget synlig.

Flere internationale organisationer f.eks. Nordisk Ministerråd, HELCOM, OSPAR og FN, har fået øjnene op for de miljøproblemer, der kan være forbundet med marint affald, og EU har i sit havstrategidirektiv et særskilt fokus på marint affald.

Noget af det mest synlige og oftest forekommende marine affald er lavet af plastik. Produktion og anvendelse af plastik er generelt vokset eksponentielt siden 1950’erne og forventes fortsat at stige.

Det anslås, at tre procent af plastikproduktionen ender i havet svarende til ca. 12 millioner tons plastik om året, men tallet er usikkert.

Hovedparten af det marine plastikaffald anses for at stamme fra plastik til engangsbrug, men fiskeriet udgør også en vigtig kilde, selvom det er svært at vide, præcis hvor stor en andel af den samlede mængde af affaldsplastik i havet, der stammer fra fiskeri.

FAO har vurderet, at spøgelsesnet globalt udgør omkring 10 procent af det affald, der findes i havene. Det vil sige, at der på verdensplan er omkring 640.000 tons spøgelsesnet i havene, og mere kommer til hvert år.

Nylonstumper, tabte redskaber og mikroplastik

De fleste fiskeredskaber er lavet af forskellige plastikmaterialer som nylon og polyester i kombination med f.eks. jern eller stål. Plastikaffald fra fiskeriet kan f.eks. være stykker af reb eller net fra reparation af redskaber, som let kan blæse overbord fra et fartøj.

Det kan også stamme fra de såkaldte dolly ropes, langluvede reb af plastik, som bruges til at beskytte undersiden af bund- og bomtrawl mod slid.

Affaldet kan også bestå af dele af eller hele fiskeredskaber, også kaldet spøgelsesnet. Spøgelsesnet er en samlet betegnelse for alle typer mistede eller efterladte fiskeredskaber i hav- og ferskvand og omfatter både fritids- og erhvervsfiskerredskaber som garn, ruser, trawl og tejner, og lystfiskerudstyr som f.eks. liner, pirke og gummidyr.

Hent Profilanalysen og årets ranglister

Profilanalysen 2023

Afhængigt af vægtfylden vil noget af affaldet bundfældes, mens andet vil flyde rundt enten i vandsøjlen eller i overfladen for eventuelt at ende på land. Blandt andet derfor varierer den del af det samlede strandaffald, der hidrører fra fiskeri.

Fiskerirelateret affald optræder især talrigt på strande langs havområder, hvor der foregår et intensivt fiskeri, f.eks. langs den nordlige del af Nordsøen og i Skagerrak.

Affald, der ender i havet, vil efterhånden nedbrydes. Plastik fra f.eks. fiskenet, reb eller liner nedbrydes f.eks. med tiden til mikro- (< 5 mm) og nanoplast (< 100 nm), som kan optages af dyr og transporteres op gennem fødenettet.

Heldigvis tyder de fleste forskningsresultater på, at effekten på dyrenes helbred ved indtag af mikro- og nanoplast er ret beskeden, i hvert fald ved de koncentrationer man i øjeblikket finder i havet.

Spøgelsesnet fortsætter med at fiske

I Danmark har der de seneste ca. 10 år været stigende fokus på spøgelsesnet. Både fordi de bidrager til mængden af marint affald, og fordi mange af redskaberne potentielt kan fortsætte med at fiske, såkaldt spøgelsesfiskeri.

Alt efter strøm-, bund- og vindforhold på den lokalitet, hvor de mistes eller efterlades, kan spøgelsesnet således i en periode fortsætte med at fange de arter af fisk og krebsdyr, som redskabet var designet til at fange. I nogle tilfælde kan de også fange fugle og havpattedyr.

De redskaber, der oftest ses at spøgelsesfiske, er garn, ruser og tejner. Medmindre garn og ruser sætter sig fast på et vrag eller et rev, hvor de holdes udspilede, vil de efter en kort periode oftest falde sammen og fyldes med f.eks. tang og sand, hvorved fangsteffektiviteten reduceres kraftigt eller helt forsvinder.

Tejner vil derimod ofte fortsætte med at fiske, da individer, der kommer ind i tejnen, ikke kan slippe ud, men med tiden dør og fungerer som lokkemad for nye individer.

Det vides ikke, hvor mange spøgelsesnet der årligt opstår i Danmark, for det er kun erhvervsfiskerne, der er forpligtede til at indrapportere mistede redskaber. I perioden 2015-2019 er der i alt indrapporteret 40 mistede trawl eller vod, men hovedparten af disse redskaber er så værdifulde, at de må antages at være blevet bjærget igen.

Sponseret indhold

Når Hasse trækker i kedeldragten, kan du være sikker på, at han er i gang med at optimere fabriksgulvet

Smart Factory

Det fremgår dog ikke af indrapporteringen om et redskab senere er bjærget. Det skal heller ikke rapporteres, hvis der kun mistes en del af et redskab f.eks. hvis en garnrække sidder fast i et vrag, en sten eller en anden struktur på bunden, således at måske kun halvdelen at redskabet kan bjærges. En hændelse, som man må forvente, optræder meget hyppigere.

Uerfarne fritidsfiskere taber redskaber

Indenfor fritidsfiskeriet udstedes der årligt ca. 30.000 licenser i Danmark, som giver hver licenshaver ret til at anvende op til 6 redskaber, enten garn, krogliner, ruser eller tejner. Man må dog højest fiske med tre garn af gangen, som tilsammen maksimalt må have en længde på 135 m.

Alle kan uafhængigt af erfaring begynde som fritidsfisker ved at købe en licens og nogle redskaber.

Det må formodes, at den manglende erfaring hos nye fritidsfiskere hvert år bidrager til et betydeligt antal spøgelsesnet. Hertil kommer det ulovlige fiskeri, hvor redskaberne ofte er dårligt eller slet ikke afmærkede og kan være svære for fiskeren at genfinde.

De største mængder af spøgelsesnet i danske farvande er set i Limfjorden, hvor der er et stort fiskeri efter den værdifulde hummer, og hvor der flere steder er set tegn på, at der er brugt gamle erhvervsfiskerredskaber, som, når de er blevet slidt helt ned og har fanget de hummere de kunne, bevidst er blevet efterladt i fjorden.

DTU Aqua er i skrivende stund i gang med at vurdere, hvor stort omfanget af spøgelsesnet i danske farvande er.

Bionedbrydelige redskaber og akustiske mærke

For at reducere problemerne med affald og spøgelsesfiskeri tager mange fiskere det affald, de fanger under fiskeriet, med i land og afleverer samtidig deres udtjente redskaber til genbrug.

Blyliner og flydeliner fra gamle garn kan ofte genbruges i produktionen af nye garnredskaber, og nylonreb, -net og -garn, der ikke direkte kan bruges, kan omdannes til plastikgranulat, som det for eksempel sker på virksomheden Plastix i Lemvig. Og plastikgranulat kan fx bruges til at lave plastikhavestole af.

Men ilandbringelse og genbrug løser kun en del af problemet. Man har derfor forsøgt at udvikle bionedbrydelige garn og redskaber, så net, garn og tejner hurtigere holdt op med at fiske, hvis de blev mistet eller efterladt.

Prøvefiskeri med nedgarn lavet af bionedbrydeligt materiale viser dog, at garnene fanger en del færre fisk end de redskaber, man bruger i dag. Så brug af bionedbrydelige materialer virker ikke umiddelbart som en attraktiv løsning for garnfiskerne.

I Norge er firmaet OSAC i færd med at udvikle et akustisk mærke til fiskeredskaber og andre genstande, som man godt vil genfinde hvis de mistes. Mærket aktiveres af lydbølger med en fast frekvens fra et ekkolod på skibet og responderer så med et lydsignal, som kan bruges til at identificere ejeren af redskabet, og samtidig overfører information om blandt andet dybde, temperatur og strøm.

Informationen kan videresendes til skyen, så redskabets ejer eller andre via nettet kan se det mistede redskabs position og den øvrige opsamlede information.

Samlet set vil mærket gøre det nemmere at finde og bjærge et mistet redskab. Det akustiske mærke kan samtidig bruges til at placere fiskeredskaber såsom tejner og garn mere præcist på havbunden under fiskeri, f. eks. på en bestemt dybde eller ved en bestemt vandtemperatur og kan på den måde være attraktivt at anskaffe, fordi det giver mulighed for at øge fiskernes fangst.

Læs mere i rapporten Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri, DTU Aqua, december 2021.