Før COVID-19 opstod, som følge af smitte med SARS-CoV-2, vidste man allerede, at der er et reservoir af virus i flagermus med både zoonotisk potentiale (kan smitte mennesker) og potentiale for smitte til andre dyr.
Dette virusreservoir består blandt andet af medlemmer af Coronaviridae-virusfamilien, hvoraf 20 ud af de 48 nuværende anerkendte arter af coronavirus er fundet i flagermus.
De enkelte coronavirus er for det meste værtsspecifikke og inficerer som regel kun enkelte dyrearter inden for fugle eller pattedyr.
Men det er dog alligevel dokumenteret flere gange i løbet af historien, at coronavirus kan springe mellem værts-arter, ændre sit genom og opnå nye egenskaber med tilpasning til den nye vært.
Det er f.eks. set for nye alvorlige pandemier så som SARS i 2005, der oprindeligt var en flagermuscoronavirus, der via et mellemled i en art af desmerdyr (Paguma larvata) blev i stand til at smitte mennesker og forårsage alvorlig sygdom med høj dødelighed.
Men også de fire almindelige humane coronavirus, der giver forkølelse, kan spores tilbage til opståen hos flagermus og gnavere, eventuelt med mellemled i andre dyr.
Fra flere lande i Europa, herunder Danmark, har man ved screening af tilsyneladende raske flagermus fundet bl.a. coronavirus, astrovirus og lyssavirus (Europæisk flagermusrabies).
De danske undersøgelser af coronavirus i flagermus er udført som del af et overvågningsprogram for virus i flagermus, som startede under det daværende DTU Veterinærinstituttet og Fødevarestyrelsen i 2012.
Nu kører det videre under regi af Dansk Veterinær Konsortium og har indtil videre resulteret i to publikationer omhandlende coronavirus (se faktaboks herunder).
I den første artikel fra 2018 undersøgte vi prøver fra flagermus, som blev indsamlet i årene 2013-2018. Disse kom fra flere forskellige steder i Danmark, men størstedelen kom fra Mønsted Kalkgruber i Viborg Kommune.
I disse kalkminer overvintrer store bestande af flagermus af flere forskellige arter. Der er fortrinsvis tale om vandflagermus (Myotis daubentonii), men også de truede damflagermus (Myotis dasycneme) er godt repræsenteret her.
Andre steder i landet blev prøver indsamlet fra mindre kolonier og fra flere andre arter. I alt modtog vi i laboratoriet prøver fra 10 forskellige arter af flagermus ud af de 17 arter, som findes i Danmark.
I den næste artikel fra 2021 beskriver vi mere detaljerede undersøgelser af syv udvalgte prøver fra det første studie ved hjælp af metagenom-sekventering (Illumina) for at kunne samle fulde genomsekvenser af flagermuscoronavirus.
Prøvematerialet til undersøgelse for coronavirus i flagermus er fæcesprøver, hvilket kan være en udfordring at tage fra dyr, der har været i dvale over vinteren.
Derfor fik vi flest prøver fra efteråret, når flagermusene var på vej ind i kalkgruberne efter at have spist godt af sommerens insekter. Fæcesprøverne undersøges med flere forskellige PCR-test, der er lavet til at kunne finde et bredt spektrum af coronavirus, og majoriteten af de positive fund blev bekræftet med sekventering.
I alt blev 271 prøver fra flagermus undersøgt, hvoraf langt de fleste var indsamlet fra individuelle dyr. Mere end hver femte prøve (58 i alt) fordelt på fem forskellige arter af flagermus var positiv for coronavirus.
De tre hidtil kendte pandemiske virus, der kan smitte mennesker - SARS-CoV, MERS-CoV og senest SARS-CoV-2 - tilhører alle taxonomisk det virusgenus (den slægt), der hedder Betacoronavirus.
Vi fandt ingen virus i de danske flagermus, der var beslægtet med disse. I stedet så vi i studiet fra 2018, at alle de fundne coronavirus tilhørte slægten Alphacoronavirus. I studiet fra 2021, dykkede vi dybere ned i slægtskabet for syv af disse coronavirus og grupperede dem i tre underslægter.
Til vores overraskelse så vi, at flere coronavirus fra flagermusarterne damflagermus og dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus) var så forskellige fra hinanden og fra tidligere beskrevne virus i disse underslægter, at de kunne repræsentere nye coronavirusarter.
At vi med forholdsvis få prøver finder flere nye mulige virusarter siger noget om, at der er et stort reservoir af forskelligartede coronavirus i flagermus i Danmark, Europa og på verdensplan, og at vi slet ikke har et overblik over dette endnu.
Men derfra og til at sige, at vi bør være bekymrede for, at en ny pandemisk virus eller husdyrsygdom vil opstå via smitte fra de europæiske flagermus, er måske at gå for langt. Dog er potentialet til stede, og derfor er det blandt andet vigtigt at få kortlagt, hvilke virus der cirkulerer i flagermusbestanden.
I begyndelsen af pandemien med SARS-CoV-2 så man i nogle landområder, at flagermus blev lagt for had. Men vi bør huske på, at flagermus som gruppen af pattedyr med næsthøjest artsrigdom (efter gnaverne) udfylder vigtige roller i økosystemer på verdensplan og fungerer som frø- og pollenspredere, insektkontrol og med tilførsel af næringsstoffer til jord og planter.
Desuden er mange på listen over særligt sårbare og truede arter. En simpel forholdsregel er derfor at at man blot skal undgå direkte kontakt mellem de vilde flagermus, mennesker og vores husdyr og dermed reducere risikoen for smitte.
