Leder: Faglige uenigheder hører ikke til i en retssal

Illustration: MI Grafik
Af 18

En usædvanlig sag skulle have været for retten i denne uge. En sag om ærekrænkelser, som interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug beskylder Aarhus-professor Stiig Markager for. Kort før retsdagen blev sagen dog udskudt, da landbrugets direktør er fra Nordjylland og ikke kan møde frem grundet covid-19-situationen. Godt med en udskydelse, men en aflysning af sagen havde været bedre, da den sag aldrig nogensinde har haft sin berettigelse i en dansk retssal. Måske i USA, men ikke i Danmark.

Sagens kerne er nogle tekniske spidsfindigheder omkring udledningen af kvælstof. Kort fortalt handler det om, hvorvidt der er statistisk sikkerhed for, at udledningen af kvælstof til havet er steget 700 ton pr. år siden 2010, efter at der er korrigeret for nedbør. Stiig Markager og nogle af hans forsker-kolleger mener, at det er tilfældet, mens andre forskere – også fra Aarhus Universitet – ikke mener det. En lignende uenighed har de om, hvor meget kvælstof jord optager, og det er også en del af retssagen.

På fornemmeste vis har denne faglige uenighed udspillet sig i Ingeniørens spalter, gennem en række debatindlæg i Berlingske og på konferencer mv. Ganske som det sig hør og bør med faglige uenigheder. Men Bæredygtigt Landbrug mener, at de er nødt til at få alle aktørerne samlet i en retssal, så kolleger nu skal vidne mod hinanden, fordi organisationen – på sine medlemmers vegne – føler sig ‘ærekrænket’ over Stig Markagers påstande. Kan man ikke overbevise professoren med modargumenter, kan man da forsøge at få en dommer til at lukke munden på ham, synes ræsonnementet at være.

Det er på ingen måde Ingeniørens opgave at vurdere, hvem der har ret i den aktuelle sag. Men for miljøet har det absolut ingen betydning, præcis hvor meget udledningen er steget, når vi tæller i hundrede ton. Det væsentligste for miljøet er, at det danske havmiljø er i elendig forfatning på grund af landbrugets alt for store udledning af netop kvælstof. Og udledningen er steget, så den i 2019 lå på det højeste niveau i 12 år, viser en foreløbig opgørelse fra netop Aarhus Universitet.

I år blev danske farvande også ramt af et så voldsomt og intenst iltsvind, at vi kun har set det én gang før i de seneste 12 år, nemlig i 2016. Iltsvindet udrydder al liv på havbunden med et hvidt liglagen, så ålegræs og bunddyr forsvinder. Det vil også ske næste år og næste år igen, for selv hvis vi bremser udledningen af kvælstof, så går der mange år, før naturen reagerer positivt. Vi kan godt bruge tiden på at diskutere statistisk signifikans, jordoptags-procenter og nogle få hundrede ton kvælstof fra eller til, men der er bred enighed blandt forskerne om, at vi skal skære mindst 15.000-20.000 ton kvælstof af udledningerne, hvis vi vil have et godt havmiljø – og det har vi faktisk lovet EU i senest 2027. 90 procent af udledningerne stammer fra landbruget. I det lys er det himmelråbende useriøst, at en organisation, der kalder sig selv for Bæredygtigt Landbrug udkæmper en faglig disputs i en retssag.

En af de mest almindelige spindoktor-­metoder til at afspore en debat er at finde en lidt ligegyldig fodfejl og bruge den til at beklikke hele modpartens troværdighed og fjerne fokus fra det, som det hele handler om. Bæredygtigt Landbrug har i forvejen ry for at true og misbruge forskere. Fagbladet Journalisten dokumenterede helt tilbage i 2012, at syv ud af ti kilder i organisationens pressemeddelelser følte sig dårligt behandlet, fejlciteret eller ført bag lyset. Organisationen har også direkte indskrevet i sin formålsparagraf, at de vil fremme dansk landbrugs interesser ved at slæbe folk i retten, og bryster sig på sin hjemmeside med, at »miljø-mafiaens påstande ikke står uimodsagt og tages for gode varer«. Så det er ikke underligt, at vi gennem årene har set et utal af politianmeldelser og stævninger af forskere, foreninger og politikere. Herunder injuriesagen mod Danmarks Naturfredningsforenings daværende direktør, som Bæredygtig Landbrug tabte.

Danmark er kendt for at være et stærkt landbrugsland, og det er der meget godt at sige om. Men landbruget trækker også store ressourcer fra vores fælles land, vores miljø, natur, klima – og senest sundhed. Skal opbakningen til landbruget bevares, er det vigtigere end nogensinde, at vi åbent kan diskutere de problemer, landbrugsdrift fører med sig, og hvilke løsninger der skal til. Landbruget skal kunne tåle at blive set efter i kortene og udsat for kritik. Det dur ikke, at Bæredygtigt Landbrug bruger sine økonomiske muskler til at slæbe folk, de er uenige med, i retten.

Landbruget kommer til at nedbringe kvælstofudslippet markant, hvad enten man bryder sig om det eller ej. Ellers har man ikke læst skriften på væggen. Og her gør landmændene sig selv en tjeneste ved at lade sig repræsentere af seriøse og konstruktive organisationer, der går ind i konstruktive dialoger om fremtidens landbrug. Hos Bæredygtigt Landbrug bør man overveje, om tiden er inde til et sceneskift. /thd/trb

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Lasse Gorm Jensen
Se også
Mere om Ledere
Leder: Minksagen viser, at Danmark skal producere fødevarer på en ny mådeLeder: Minksagen viser, at Danmark skal producere fødevarer på en ny måde
Leder: Regeringens legitimitet kvæles i corona-lukkethedLeder: Regeringens legitimitet kvæles i corona-lukkethed
Leder: Fintælling i USA afgør farten på grøn omstillingLeder: Fintælling i USA afgør farten på grøn omstilling
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

SSI uenig med Fødevarestyrelsen: Covid-19 fra mink var luftbåren og smittede i hele stalden

AstraZeneca varsler nyt globalt vaccinestudie efter fejl

Nattog kan gøre comeback i Danmark allerede fra februar

Hviderusland tænder topmoderne atomreaktor: Litauen uddeler jodpiller

Skader var skjulte: Politi vil ikke placere ansvar for altanulykke

Klimakrise trods corona: CO2 i atmosfæren rammer ny sort rekord

PtX-strategi fra IDA: Vi skal have viden ud af siloerne

Yngrelisten: Vi skal have en forperson i IDA, ikke en formand

Tænkeboks: Hvor mange ringmærkede måger blev dræbt?

Energiprofessor: Stil krav til datacentre om udnyttelse af overskudsvarmen

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når forskernes rapporter med antagelser og teoretiske beregninger bruges af regeringen til økonomiske restriktioner overfor borgere og hele erhverv, er en retssal vel det korrekte forum ? Den eneste grund til at sagen er rejst som en ærekrænkelsessag, er vel, at det er den eneste mulighed Landbrug og Fødevarer har for overhovedet at få en retssag, da retten jo ikke har videnskabelig kompetence. Men en sag om ære og værdighed kan retten ikke afslå at behandle. - ovenstående uden at være part i sagen på nogen måde !

Det samme vil vi måske se om regeringens skjulte dagsorden for at imødekomme nogle små rabiate grædsrodsbevægelsers ønske om at forbyde minkavl i Danmark ? - her er der jo heller ikke videnskabeligt belæg og videnskabelig enighed om de rapporter regeringen lægger til grund, og nogle af deres forfattere protesterer faktisk over regeringens tolkning.

Videnskaben og forskere kan ikke undslå sig fra det almindelige samfundsliv og holde sig i elfenbenstårnet og frasige sig ethvert ansvar for hvad deres rapporter fører til. Allerede Niels Bohr påpegede det. Og noget må forskerne vel have lært af ham.

  • 5
  • 15

Misbrug af andre kollegaers foreløbige ukvalificerede data og drager konklussioner udenfor sit resort. Vi har spindoktorer men øjensynligt også spinprofessorer.

Lederkollegiet tager tydeligt part i emnet.

  • 6
  • 15
  • jo, man kan da også saggøge regeringen, men her er al erfaring, at man taber i det lange løb når regnebrættet gøres op, uanset argumenter og anbringender. Det er jo regeringen der skriver lovene. Det er det der hedder "De Givne Vilkår," eller "De Faktiske Forhold i Jernindustrien" som en gammel fagforeningsformand Thomas Nielsen sagde om sådanne situationer.
  • 3
  • 7

Når forskernes rapporter med antagelser og teoretiske beregninger bruges af regeringen til økonomiske restriktioner overfor borgere og hele erhverv, er en retssal vel det korrekte forum ?

Ville det så ikke være mere korrekt, at man sagsøgte regeringen for beslutningen, herunder grundlaget? Det er vel regeringens handling, der har konsekvenser, og konsekvenserne, der kan rejses indsigelse imod?

Regeringen lovgiver - det er deres kompetenceområde - og at det har en økonomisk betydning for os som borgere er ikke i sig selv ansvarspådragende. Politik handler jo netop om at regulere samfundet. Hvis regeringen finder det opportunt at indføre restriktioner af den ene eller anden mere eller mindre relevante årsag er det sådan set blot deres opgave.

Hvis du åbnede op for at kunne sagsøge regeringer for konsekvensen af deres politik ville det jo være umuligt at ændre noget som helst. Men det er måske også de ægte konservatives våde drøm.

Der er så taget hånd om en del af problematikken i kraft af reglerne om ekspropiation. Den kan du så bare ikke bruge hvis du bliver pålagt ikke at hælde kviksølv i den nærmeste å selvom du helt legalt har kunnet gøre det tidligere.

  • 9
  • 1

Regeringen fremsætter love som de mener er nødvendige, der skal godkendes og vedtages i folketinget, før end de må træde i kraft og anvendes.

Regeringen skal som den udøvende magt (som dronningens ministre) overholde de love der er vedtaget i folketinget, efter de procedurer, der beskrevet i grundloven.

Findes der ikke en lov til en given situation, må regeringen ikke handle, uden at en sådan er fremsat og godkendt af folketinget og istedet udstede ordrer til løsninger af problemer som deres "mavefornemmelser" udsiger er den rigtige.........det er således regeringschefer gør i diktaturer og banarepublikker.

Med hensyn til faglige konflikter, var der vist en brandmand, der ikke ville være medlem i brandmændenes fag forening.

Max Blicher Hansen (24. marts 1943 – 9. december 2009) var en københavnsk brandmand, der blev landskendt ved at nægte at følge fagforeningens aftale med arbejdsgiveren, Københavns Kommune, om at skulle være medlem af fagforeningen. Det førte til en omfattende retssag om problemstillingen om frivilligt medlemskab af foreninger eller foreningsfriheden.

Her må det da siges , at fagforeningsstridigheder hører til i retten.

https://da.wikipedia.org/wiki/Max_Blicher_...

  • 3
  • 12

Max Blicher Hansen`s retssag handlede ikke om hans medlemskab eller ej af en fagforening, og heller ikke om foreningsfrihed. Det var en sag om berettiget eller uberettiget afskedigelse, og Københavns Kommune tabte naturligvis, fordi hans medlemskab eller ikke-medlemskab af en forening ikke kan være en begrundelse for en afskedigelse. - nå: Det er så et sidespring i forhold til lederartiklen.

  • 7
  • 2

Det er rent bondebashing at gøre sig interessant med kvælstof udledninger.

Man ved præcist hvor meget gødning der sælges.

Man ved også hvor stor fortjenesten er på en afgrøde der kræver gødning og man kender prisen på gødning og dens udbringelse.

Jeg ved at bønder er meget bevidste om udgifter der ikke gavner.

Jeg ved også at de bønder som har overlevet politikeres mavefornemmelser om nitrateres skadevirkninger er over middel begavede.

Jeg ved også at netop disse bønder ikke på nogen måde ønsker at skade deres jorde, da de så skader deres fremtidige indtjeninger

Og jeg ved også at politikerne er ivrige efter at skjule det faktum at det er forsfor(fra vaskemidler) der bevidst udledes fra de fleste vandrenseværker, der er det stof der styrer problemerne. For det koster jo penge

  • 3
  • 8

Det er rent bondebashing at

Hvilket intet har at gøre med fagretlige stridigheder.

Det her drejer sig på ingen som helst måde om, hvem der er medlem af en bestemt fagforening, eller om en strejke har været overenskomststridig, eller om nogen som helst af de andre problemstillinger, der kommer ind under det begreb.

  • 11
  • 0

@ Allan

Vi har tampet dette igennem de sidste 20 år, mit sidste indlæg derom var

""29 Bjarke Mønnike 1. november 2020 - 22:07

Her diskuterer...diskuterer .....vi fosfor og pudsigheden i at farvande med store nitratforskomster næsten aldrig har iltsvind....uden der er fosfor tilstede. Vaskemaskinerne står i næsten alle hjem og har anvendt vaskemidler med fosfater som ikke er blevet fjernet i rensningsanlæggene tidligere.

Fosfor fjernes enten med fældning med jern- eller aluminiumssalte eller ved biologisk fosforfjernelse. Den biologiske proces til fjernelse af fosfor er den billigste, nemmeste og bedste, men også den nyeste, så bruges derfor ikke på ældre rensningsanlæg."""

De nedadvendte tommel fingeres antal var 11 !

Fra Danmarks Naturfredningsforening

https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/vand/hav...

Lyder det således At de ønsker mængden af kvælstofgødning tilbage 1950 niveau. I 1950 kunne man kun købe en pakke tyggegummi mod at aflevere en kvittering på at have indsamlet 10 kg. aviser. Gødning var dengang dyrt og svært at skaffe, derfor den ringe mængde!

Om Iltsvind i havet.

Havet kvæles, når vi udleder kvælstof og fosfor i store mængder fra vores landbrug, spildevand og afbrænding af kul, olie og gas i transport og energisektoren

Bemærk! Jeg fritager ikke bønderne for at være en del af problemet, men at der også er andre store leverandører af uønskede kemikalier til naturen. Og bemærk at også naturfredningsforeningen har fokus på spildevand.

Dengang jeg var dreng i Husum i København, blev fiskning i Harrestrup å forbudt, fordi Cheminova der den gang lå i Herlev og havde forurenet åen. Cheminova flyttede til Harboøre tange, for at komme væk fra kritikerne.

Grindstedværket, Collstrup hegn, slagterierne og bryggerierne brugte også havet som losseplads forkemikalier blod og NaOH. Det var helt normalt på den tid....ude af øje ude af sind......ja man dumpede sennepsgasbomber i havet øst for Bornholm. Og PT er der en diskussion om dumpning af havneslam i havene hvor der er havbeskyttelses.........det et jo også bønderne skyld...ikke sandt. Sarc on!

  • 2
  • 9

Kvælstofudvaskningen er en videnskabelig strid.

Øh? Nej! Havde nu Stiig M været teolog, ville det være åbenlyst at han udtalte sig uden for sit speciale. Hvis man ikke forstår at han udtaler sig udenfor sit felt og misbruger kollegaers midlertiddige tal og drager ukvalificerede konklussioner, så mangler man begreb om faglig integritet.

Skulle det være en videnskabsfaglig strid, bør det holdes indenfor dette felt.

Stig Markager er selvfølgelig i sin ret til sine politiske holdninger og særinteresser, men skal ikke fremstille sig som specialist i områder udenfor resort. Havde han interesseret sig for havmiljøet, ville spildevandsudledninger ikke komme som en overraskelse.

Så ja, faglige uenigheder hører nok ikke til i en retssal, men er der noget fagligt fra Stiig Markager omkring Landbrug.(som øjensynligt er hans ynglingsemne, trods værende havbiolog)

Iøvrigt: Analogi

  • 2
  • 11
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Ledere

Leder: Minksagen viser, at Danmark skal producere fødevarer på en ny måde

136 Kommentarer

Leder: Regeringens legitimitet kvæles i corona-lukkethed

122 Kommentarer