Leder: Faglige uenigheder hører ikke til i en retssal

Når forskernes rapporter med antagelser og teoretiske beregninger bruges af regeringen til økonomiske restriktioner overfor borgere og hele erhverv, er en retssal vel det korrekte forum ? Den eneste grund til at sagen er rejst som en ærekrænkelsessag, er vel, at det er den eneste mulighed Landbrug og Fødevarer har for overhovedet at få en retssag, da retten jo ikke har videnskabelig kompetence. Men en sag om ære og værdighed kan retten ikke afslå at behandle. - ovenstående uden at være part i sagen på nogen måde !

Det samme vil vi måske se om regeringens skjulte dagsorden for at imødekomme nogle små rabiate grædsrodsbevægelsers ønske om at forbyde minkavl i Danmark ? - her er der jo heller ikke videnskabeligt belæg og videnskabelig enighed om de rapporter regeringen lægger til grund, og nogle af deres forfattere protesterer faktisk over regeringens tolkning.

Videnskaben og forskere kan ikke undslå sig fra det almindelige samfundsliv og holde sig i elfenbenstårnet og frasige sig ethvert ansvar for hvad deres rapporter fører til. Allerede Niels Bohr påpegede det. Og noget må forskerne vel have lært af ham.

Misbrug af andre kollegaers foreløbige ukvalificerede data og drager konklussioner udenfor sit resort. Vi har spindoktorer men øjensynligt også spinprofessorer.

Lederkollegiet tager tydeligt part i emnet.

Når forskernes rapporter med antagelser og teoretiske beregninger bruges af regeringen til økonomiske restriktioner overfor borgere og hele erhverv, er en retssal vel det korrekte forum ?

Ville det så ikke være mere korrekt, at man sagsøgte regeringen for beslutningen, herunder grundlaget? Det er vel regeringens handling, der har konsekvenser, og konsekvenserne, der kan rejses indsigelse imod?

/Bo

• jo, man kan da også saggøge regeringen, men her er al erfaring, at man taber i det lange løb når regnebrættet gøres op, uanset argumenter og anbringender. Det er jo regeringen der skriver lovene. Det er det der hedder "De Givne Vilkår," eller "De Faktiske Forhold i Jernindustrien" som en gammel fagforeningsformand Thomas Nielsen sagde om sådanne situationer.

Når forskernes rapporter med antagelser og teoretiske beregninger bruges af regeringen til økonomiske restriktioner overfor borgere og hele erhverv, er en retssal vel det korrekte forum ?

Ville det så ikke være mere korrekt, at man sagsøgte regeringen for beslutningen, herunder grundlaget? Det er vel regeringens handling, der har konsekvenser, og konsekvenserne, der kan rejses indsigelse imod?

Regeringen lovgiver - det er deres kompetenceområde - og at det har en økonomisk betydning for os som borgere er ikke i sig selv ansvarspådragende. Politik handler jo netop om at regulere samfundet. Hvis regeringen finder det opportunt at indføre restriktioner af den ene eller anden mere eller mindre relevante årsag er det sådan set blot deres opgave.

Hvis du åbnede op for at kunne sagsøge regeringer for konsekvensen af deres politik ville det jo være umuligt at ændre noget som helst. Men det er måske også de ægte konservatives våde drøm.

Der er så taget hånd om en del af problematikken i kraft af reglerne om ekspropiation. Den kan du så bare ikke bruge hvis du bliver pålagt ikke at hælde kviksølv i den nærmeste å selvom du helt legalt har kunnet gøre det tidligere.

Regeringen fremsætter love som de mener er nødvendige, der skal godkendes og vedtages i folketinget, før end de må træde i kraft og anvendes.

Regeringen skal som den udøvende magt (som dronningens ministre) overholde de love der er vedtaget i folketinget, efter de procedurer, der beskrevet i grundloven.

Findes der ikke en lov til en given situation, må regeringen ikke handle, uden at en sådan er fremsat og godkendt af folketinget og istedet udstede ordrer til løsninger af problemer som deres "mavefornemmelser" udsiger er den rigtige.........det er således regeringschefer gør i diktaturer og banarepublikker.

Med hensyn til faglige konflikter, var der vist en brandmand, der ikke ville være medlem i brandmændenes fag forening.

Max Blicher Hansen (24. marts 1943 – 9. december 2009) var en københavnsk brandmand, der blev landskendt ved at nægte at følge fagforeningens aftale med arbejdsgiveren, Københavns Kommune, om at skulle være medlem af fagforeningen. Det førte til en omfattende retssag om problemstillingen om frivilligt medlemskab af foreninger eller foreningsfriheden.

Her må det da siges , at fagforeningsstridigheder hører til i retten.

https://da.wikipedia.org/wiki/Max_Blicher_...

Max Blicher Hansen`s retssag handlede ikke om hans medlemskab eller ej af en fagforening, og heller ikke om foreningsfrihed. Det var en sag om berettiget eller uberettiget afskedigelse, og Københavns Kommune tabte naturligvis, fordi hans medlemskab eller ikke-medlemskab af en forening ikke kan være en begrundelse for en afskedigelse. - nå: Det er så et sidespring i forhold til lederartiklen.

Du må være en hardcore socialdemokrat når du mener at at denne sag ikke har det element som plager forskerne.

Med hensyn til faglige konflikter, var der vist en brandmand, der ikke ville være medlem i brandmændenes fag forening.

Du beskriver en fagretlig strid.

Artiklen handler om en videnskabelig strid.

De to ting har intet som helst med hinanden at gøre. Det er blot et tilfælde, at ordet "faglig" har flere betydninger, der dækker begge dele.

Det er rent bondebashing at gøre sig interessant med kvælstof udledninger.

Man ved præcist hvor meget gødning der sælges.

Man ved også hvor stor fortjenesten er på en afgrøde der kræver gødning og man kender prisen på gødning og dens udbringelse.

Jeg ved at bønder er meget bevidste om udgifter der ikke gavner.

Jeg ved også at de bønder som har overlevet politikeres mavefornemmelser om nitrateres skadevirkninger er over middel begavede.

Jeg ved også at netop disse bønder ikke på nogen måde ønsker at skade deres jorde, da de så skader deres fremtidige indtjeninger

Og jeg ved også at politikerne er ivrige efter at skjule det faktum at det er forsfor(fra vaskemidler) der bevidst udledes fra de fleste vandrenseværker, der er det stof der styrer problemerne. For det koster jo penge

De to ting har intet som helst med hinanden at gøre. Det er blot et tilfælde, at ordet "faglig" har flere betydninger, der dækker begge dele.

Hvis der skulle være en analogi, så skulle Max Blicher Hansen havde været medlem af f.eks NNF.

For det koster jo penge

og/eller vælgere!? :)

Det er rent bondebashing at

Hvilket intet har at gøre med fagretlige stridigheder.

Det her drejer sig på ingen som helst måde om, hvem der er medlem af en bestemt fagforening, eller om en strejke har været overenskomststridig, eller om nogen som helst af de andre problemstillinger, der kommer ind under det begreb.

Hvis der skulle være en analogi, så skulle Max Blicher Hansen havde været medlem af f.eks NNF.

Nej. Det her har jo intet som helst med tilhørsforhold til en fagforening at gøre.

@ Allan

Vi har tampet dette igennem de sidste 20 år, mit sidste indlæg derom var

""29 Bjarke Mønnike 1. november 2020 - 22:07

Her diskuterer...diskuterer .....vi fosfor og pudsigheden i at farvande med store nitratforskomster næsten aldrig har iltsvind....uden der er fosfor tilstede. Vaskemaskinerne står i næsten alle hjem og har anvendt vaskemidler med fosfater som ikke er blevet fjernet i rensningsanlæggene tidligere.

Fosfor fjernes enten med fældning med jern- eller aluminiumssalte eller ved biologisk fosforfjernelse. Den biologiske proces til fjernelse af fosfor er den billigste, nemmeste og bedste, men også den nyeste, så bruges derfor ikke på ældre rensningsanlæg."""

De nedadvendte tommel fingeres antal var 11 !

Fra Danmarks Naturfredningsforening

https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/vand/hav...

Lyder det således At de ønsker mængden af kvælstofgødning tilbage 1950 niveau. I 1950 kunne man kun købe en pakke tyggegummi mod at aflevere en kvittering på at have indsamlet 10 kg. aviser. Gødning var dengang dyrt og svært at skaffe, derfor den ringe mængde!

Om Iltsvind i havet.

Havet kvæles, når vi udleder kvælstof og fosfor i store mængder fra vores landbrug, spildevand og afbrænding af kul, olie og gas i transport og energisektoren

Bemærk! Jeg fritager ikke bønderne for at være en del af problemet, men at der også er andre store leverandører af uønskede kemikalier til naturen. Og bemærk at også naturfredningsforeningen har fokus på spildevand.

Dengang jeg var dreng i Husum i København, blev fiskning i Harrestrup å forbudt, fordi Cheminova der den gang lå i Herlev og havde forurenet åen. Cheminova flyttede til Harboøre tange, for at komme væk fra kritikerne.

Grindstedværket, Collstrup hegn, slagterierne og bryggerierne brugte også havet som losseplads forkemikalier blod og NaOH. Det var helt normalt på den tid....ude af øje ude af sind......ja man dumpede sennepsgasbomber i havet øst for Bornholm. Og PT er der en diskussion om dumpning af havneslam i havene hvor der er havbeskyttelses.........det et jo også bønderne skyld...ikke sandt. Sarc on!

@ Allan

Vi har tampet dette igennem de sidste 20 år, mit sidste indlæg derom var

Kan du forklare, hvilken relevans Max Blicher-sagen har for den forurening, du lige brugte en hel side på at skrive om?

Netop. Det kan du ikke. Een gang til: En videnskabelig strid er noget komplet andet end en fagretlig strid.

Kvælstofudvaskningen er en videnskabelig strid.

Max Blicher-sagen var en fagretlig strid.

Kvælstofudvaskningen er en videnskabelig strid.

Øh? Nej! Havde nu Stiig M været teolog, ville det være åbenlyst at han udtalte sig uden for sit speciale. Hvis man ikke forstår at han udtaler sig udenfor sit felt og misbruger kollegaers midlertiddige tal og drager ukvalificerede konklussioner, så mangler man begreb om faglig integritet.

Skulle det være en videnskabsfaglig strid, bør det holdes indenfor dette felt.

Stig Markager er selvfølgelig i sin ret til sine politiske holdninger og særinteresser, men skal ikke fremstille sig som specialist i områder udenfor resort. Havde han interesseret sig for havmiljøet, ville spildevandsudledninger ikke komme som en overraskelse.

Så ja, faglige uenigheder hører nok ikke til i en retssal, men er der noget fagligt fra Stiig Markager omkring Landbrug.(som øjensynligt er hans ynglingsemne, trods værende havbiolog)

Iøvrigt: Analogi

Så siger vi det :)

Jeg er bare mere enig med Jan end dig.

Øh? Nej! Havde nu Stiig M været teolog, ville det være åbenlyst at han udtalte sig uden for sit speciale. Hvis man ikke forstår at han udtaler sig udenfor sit felt og misbruger kollegaers midlertiddige tal og drager ukvalificerede konklussioner, så mangler man begreb om faglig integritet.

Skulle det være en videnskabsfaglig strid, bør det holdes indenfor dette felt.

Sikke noget vrøvl. Han udtaler sig som privat person hvilket han selvfølgelig er i sin fulde ret til. Hvordan det at fremføre sin faglige holdning til et teknisk emne i Ingeniøren nogensinde skulle kunne være ærekrænkende er for mig helt uforståeligt, men BL har tilsyneladende også haft svært ved at overbevise såvel byretten som landsretten tidligere. Sagen burde afvises på forhånd. Det er jo tåbeligt spild af tid