Fagfolk: Vanvittig blanding af spildevand og drikkevand i Tune

Fagfolk retter nu skarp kritik at, at en overløbsbrønd til spildevand har fået lov til at ligge klos op ad en drikkevandsboring i Tune i 40 år. En kendsgerning, som regnes for at været årsagen til, at op mod 200 tuneborgere i juni blev syge af drikkevandet og flere så alvorligt, at de røg på hospitalet:

»Hvis der er boringer tæt ved spildevandsanlæg, så bør klokkerne ringe. Det bør ikke forekomme,« siger Erik Arvin, professor i vandforsyning ved DTU.

Modsat drikkevandsledningerne, hvor trykket holder forurening ude, så kan der løbe ting ind ved drikkevandsboringer. Og derfor må der ikke være spildevand i nærheden, forklarer han.

Af samme årsag er der skrappe regler for eksempelvis sivevandsbrønde, der skal ligge mindst 300 meter fra drikkevandsboringer. Og derfor er det helt uforståeligt, at der ligger en overløbsbrønd til spildevand bare 30 centimeter fra drikkevandsboringen i Tune.

Problemet bliver endnu mere kritisabelt af, at kommunens undersøgelse af spildevandsbrønden har afsløret, at der går rør fra brønden, som leder direkte i retning af vandboringen:

»Med forbehold for at jeg ikke kender den konkrete boring i Tune, lyder det meget problematisk. Tidligere undersøgelser viser nemlig, at mange er utætte. Og at vand, der løber hen til de boringer kan trænge ind,« siger Erik Arvin.

De nuværende normer siger, at kloakker skal være mindst 50 meter fra vandindvindingsanlæg, men selv sidst i 60'erne, hvor anlægget i Tune blev godkendt og hvor det var kommunernes egne sundhedsvedtægter, der gjaldt, var normalen en afstand på 5 til 15 meter. Derfor er det helt unormalt med kun 30 centimeters afstand, påpeger Jens Baumann, afdelingsleder ved rådgivervirksomheden Geo. Og det er der en meget god grund til, påpeger han:

»Det er almindeligt kendt, at boringer af den type, vi har med at gøre med her, kan have det, der hedder skorstenseffekt. At der kan ske forurening langs røret, som kommer ned i undergrunden og suges op,« siger han.

Jens Baumann har haft syn og skøn af flere lignende sager, men aldrig med så kort afstand. Derfor undrer han sig over, at der ikke er gjort noget ved det tidligere. For selvom forureningssager i drikkevandet heldigvis er forholdsvis sjældne, så rammer de mange, når det sker.

Tekniker øgede risikoen for forurening i 2003
Men ifølge beredskabschef Jan Funk Nielsen fra Greve Kommune, der også selv har undret sig over placeringen, blev anlægget godkendt af både kommune og embedslæge sidst i 60'erne. Og da man ændrede teknikken i vandboringen i 2003, var der heller ingen, der råbte vagt i gevær over den nærliggende brønd.

Ifølge professor i public health engineering ved DTU, Hans-Jørgen Albrechtesen, kan flytningen af pumpen op i røret have forværret problemet. Så længe pumpen ligger i bunden af boringen suges der i bunden af røret og skabes overtryk i den øverste del af røret, hvor vandet vil presses ud ad eventuelle utætheder.

Med flytningen af pumpen til toppen, kan der suges vand ind via eventuelle utætheder i den øvre del af boringen, og hvis det er tættere på forureningskilden, øges risikoen, påpeger han.

At utætte boringer er et problem viser en undersøgelse fra 2002, som bl.a. Hans-Jørgen Albrechtsen stod bag. Ud af knap 100 tilfælde af alvorlige drikkevandsforureninger, skyldtes 15 utætte boringer.

»Jeg synes, man bør revurderer de tilladelser, der er givet for 40 og 50 år siden, Man kunne godt frygte, at kommunerne i mange tilfælde slet ikke ved, at de har den slags bomber liggende, så i første omgang handler det om, at de får et overblik over deres anlæg,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg går ud fra, at i 60érne viste teknikerne godt hvad man lavede, så det er nok ikke en brønd til spildevand men en gammel tør brønd, der er blevet lukket og så har man boret ved siden af, man har desværre ikke sørget for, at der ikke kunne komme vand ned i den gamle brønd. Åbningerne i siden af brønden var måske til ledningen til vandværket. Man skriver også at pumpen er flyttet op, pumpen er da stadigvæk 40 - 60 meter nede tror jeg, det er da bare ventiler og power til motor der er flyttet op. Man kan kun suge ca. 10 meter, så derfor flyttes pumpen ned til vandet, men desværre kunne der sive vand ned langs med forerøret, hvor det så blandes med råvand.

  • 0
  • 0

Hvis det er rester fra den gamle boring, så har man overtrådt alle regler for plombering af gamle boringer ved etablering af nye. Når man renover eller udfører en ny boring, hæver alle ansvarlige teknikere, det nærmeste terræn omkring boringenen 20-30 cm, således at der ikke kan stå vand omkring en boring. Det er almindeligt kendt blandt brøndborere, at kastningerne på gamle boringer sætter sig med tiden, således at der opstår en "skorsten" omkring forerøret på boringen. Ved kraftige regnskyl vil regnvand der har samlet sig omkring boringen så sive ned til grundvandet omkring boringen. Der er da vist noget om at kommunen skal lave en vandforsyningplan og føre tilsyn med alle private vandværker overholder loven.

  • 0
  • 0

Nu har det stået i både denne artikel og den fra 3. juli: Så jeg tillader mig, at tro, at der er tale om en "gennemløbsbrønd for spildevand. At det er helt hen i vejret at indrette sådan en 30 cm fra en drikkevandsboring kan der vist ikke være tvivl om - men er det ulovligt? eller var det? Det kan jeg ikke svare på. Der er afstandskrav til nedsivningsanlæg/sivebrønde og har været det i hvert fald i over 80 år. Der er afstandkrav til åbne grøfter (vist kun 5 m) men jeg husker ikke, at der nævnes afstand til kloakleninger - de er jo princippielt tætte. Og skulle der overhovedet gives tilladelse til den slags "overløbsbrønde" tidligere? At der er tale om en yderst farlig coctail - og enhver vand- eller spildevandskyndig ville undgå denne risiko, kan vi vist alle blive enige om. Jeg tror, det er vigtigere at sikre sig, at de der projekterer og udfører den slags installationer er veluddannede - (autoriserede?) end at forlade sig på nok så detaljerede regler. Når det er sagt: Hvorfor går det først galt nu? Enten er der tale om at en utæthed er opstået eller der er tale om en helt usædvanlig situation - f. eks. kombination af pumpning fra boringen og stort spildevandsoverløb. Boringen er sikkert ike udført efter dagens standard, og der er sandsynligvis skorstenseffekt omkring vorerøret. Om pumpen sidder højt eller lavt skulle være ligemeget, da den pumper fra samme vandsøjle - og dermed leverer samme tryksænkning i hele denne. Når pumpen er i drift vil der altid være indadrettet gradient i hele boringens længde - og vand kan sive ind ved eventuelle utætheder eller løbe ned langs hele borerøret og ind i filtret i bunden. Der kan være opstået en tæring i forerøret - en utæt samling ville have været der i mange år. Tilsvarende kan der være opstået en utæthed på spildevandssystemet. Endelig kan der være tale om en utæthed på råvandsledningen mellem boring og vandværk. I ikke få tilfælde opstår der vakuum i denne ledning, når pumpen er stoppet. Det sker f. eks. hvis der er en utæt bundventil i en af boringerne. Da der også er en mindre forurening i de andre boringer, kunne noget tyde på, at råvand "løber tilbage". Men det finder man nok ud af nu - de tekniske svigt, som opstår, kan man ikke undgå, så derfor skal der være "dobbeltsikerhed" - altså langt til forureningskilder - og regelmæssig teknisk kontrol. NB den analysepakke, der skal foretages på vand fra de enkelte boringer indeholder ikke bakteriologisk kontrol. Obligatorisk, regelmæssig bakteriologisk kontrol foretages kun "på den anden side" af vandværket.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten