Fagfolk: Vælg passivhuse - huslejen er jo billigere

Passivhuse skåner ikke alene miljøet men også pengepungen. Ganske vist er passivhuse dyrere at opføre end traditionelle huse, men inkluderer man opvarmning, ejendomsservice mv. vil den årlige udgift ved at bo i et passivhus være lavere.

Det fremgik af en præsentation, som miljøchef Staffan Bolminger fra udviklingsselskabet Älvstranden i Gøteborg holdt på arrangementet "Open Days" i Bruxelles i dag, tirsdag.

Og spørger man den tyske arkitekt Burkhard Schulze Darup, så er passivhusene snart helt almindelige.

»Byggebranchen er enormt konservativ. De har endnu ikke opdaget, at passivhuse vil være standard om bare 4-5 år,« lyder det fra Burkhard Schulze Darup, der er blandt de 7.000 deltagere, især fra EU's kommuner og amter, der er samlet for blandt andet at diskutere, hvordan man lokalt kan bidrage til klimaindsatsen.

»Det er slet ikke vanskeligt at bygge et energieffektivt hus - og selv om det er to procent dyrere at bygge et passivhus, så vil de samlede udgifter pr. år være lavere,« sagde Staffan Bolminger.

Merprisen for opførelsen går bl.a. til bedre isolering, større tæthed og ventilation med varmegenvinding, som er et krav i Sverige.

»Det er imidlertid betalt tilbage på én måned, hvis man sammenligner med et almindeligt hus, der er varmet op med olie og på tre år, hvis man sammenligner med fjernvarmeopvarmede huse,« sagde Staffan Bolminger.

Göteborg på vej med 1600 energirigtige boliger

Älvstranden er involveret i et nyt boligprojekt, Kvillebäcken, i et nedlagt industriområde i Gøteborg, hvor man i sommeren 2010 vil tage det første spadestik til opførelsen af 1.600 nye lejligheder.

Projektet udmærker sig ved at gå videre end blot at være ambitiøst i forhold til en klimarigtig opvarmning, men omfatter også en reduktion af beboernes CO2-udledning fra deres transportforbrug.

»For at reducere indbyggernes behov for mobilitet omfatter boligområdet indkøbs- og servicefaciliteter og caféer, og desuden vil der være offentlig transport, delebiler og -cykler til rådighed. Sammenlagt betyder det, at der kun vil være en halv parkeringsplads pr. lejlighed mod normalt én,« fortæller Staffan Bolminger til Ingeniøren og understreger, at Kvillebäcken ikke bliver en lukket enklave, men at samspillet med nabokvartererne er vigtig.

Forventningen er, at de 1.600 boliger med plads til ca. 3.200-3.500 beboere i alt vil udlede 2.000 ton CO2 pr. år. Normalt udleder en svensk beboerklynge på den størrelse 8.000 ton CO2 om året. Om få år forventes det, at man kan komme ned på 2-300 ton CO2 pr. år.

»Det er en dramatisk reduktion,« siger Staffan Bolminger.

Svenskerne ventes at skrotte folkevognen

Den nye bydel vil gøre brug af spildvarme fra Gøteborgs industri, bl.a. raffinaderierne, og man har netop fået sikret, at varmeforsyningen vil være 100 procent CO2-neutral. Man regner også med, at indbyggerne vil erstatte svenskernes 'folkevogn' Volvo V50 med de mest CO2-rigtige biler.

»Vi forventer, at det bliver en meget kreativ og miljøbevidst klasse, som vil etablere sig i Kvillebäcken,« siger Steffan Bolminger.

Også andre byer end Gøteborg er solidt involveret i klimakampen. Kommunalbestyrelsen i Nürnberg i Tyskland har besluttet et klimamål om at reducere CO2-udledningen fra regionens 3,5 mio. indbyggere med 40 procent frem til 2020 (sammenlignet med 1990-niveauet) og i Haag vil man reducere med 30 procent frem til 2020. Redskaberne er bl.a. mere fjernvarme, bedre isolerede huse, opvarmning fra vind, sol, jord og biomasse og brændselceller.

Fagfolkene var enige om, at byggebranchen i Europa dog halter bagud i forhold til at bygge energieffektive huse.

Præciseret onsdag: Merprisen for et passivhus skal økonomisk sammenlignes med omkostningen for olie/fjernvame til et traditionelt hus.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Her i debatten har der tidligere været referet til artikler fra COWI og Rambøll, der viser at det ikke under alle forhold kan betale sig samfundsmæssigt at bygge passivhuse. Fakta er ihvertfald at EU´s kommende bygningsdirektiv kommer til at kræve at en bygnings energimæssige forhold skal udtrykkes gennemskueligt bl.a. vha. talindikator for CO2 udledning m.m. Her vil ikke som i det nuværende danske bygningsreglement blive skelnet mellem anlæg på matriklen og centrale anlæg (kollektive systemer) I fremtiden må vi altså acceptere at ikke alle energiformer eller brændsler vægtes på lige fod.

  • 0
  • 0

Er der ikke nogen der vil give en KK-elsker et bud på hvad et 120m2 hus der bruger 4kW ved frysepunktet koster mindre end et passiv ditto(uden Moms).De i indledningen nævnte to procent er svære at tro for en lægmand.

  • 0
  • 0

Et moderne velisoleret hus ”koster” meget CO2 udledning at bygge – og meget lidt at varme op. CO2 besparelser i byggeriet giver kun mening såfremt vi også vælger de rigtige byggematerialer!

Flere kilder fremfører at det medgåede energiforbrug til at opføre en bygning med traditionelle byggematerialer er ca. 5GJ/m2 samt en gennemsnitlig udledning på 0,098t CO2/GJ. For et passivhus opvarmet med fjernvarme betyder det at det varer ca. 240 år før udledningen af den CO2 der stammer fra opvarmningen overstiger den CO2 der stammer fra opførelsen. (forudsat at der ikke medgår mere energi/CO2 udledning til at opføre passivhuset sammenlignet med et standard hus. For et hus i energiklasse 1 er tallet 85 år, energiklasse 2, 60 år og et standard hus 40 år. Data for et konkret byggeri kan ret enkelt udregnes med et af de mange beregningsværktøjer der er udviklet –men ingen gør det.

Genvej til hurtige CO2-fix:

• CO2 udledningen er 55 gange mindre ved at vælge en afrenset genbrugssten frem for en ny gul sten

• CO2 udledningen er 4 gange mindre ved at isolere med Papiruld frem for stenuld

• CO2 udledning er 12 gange mindre ved at montere et passivhusvindue i træ frem for et vindue i aluminium med energirude

  • 0
  • 0

Hvor er det altid byggebranchen der bliver kaldt konservative? Byggebranchen bygger bare hvad den bliver bedt om. Bed om noget mere, bedre eller anderledes, så skal det nok blive bygget, hvis kommunerne, staten eller naberne vil tillade det!

  • 0
  • 0

Det er jo byggebrancen der skal rådgive og vejlede sine kunder. Vi i denne brance har været alt alt for dårlige til at sælge nye koncepter og produkter til vores kunder. Hvis den alm. håndværker kan argumentere for at byggeriet vil blive af bedre kvalitet, og vil kunne bespare tusindvis a kr hvert år, så er banken også medgørelig da de jo også kan se en god fidus at deres kunder får flere penge imellem hænderne med tiden, og skulle det gå galt, så vil et passivhus være mere attraktiv at sælge i disse tider. Men at opnå passivhuse som en standard om 4-5 år er muligvis nok lidt for optimistisk. Dog kommer der snart skærpede regler i bygningsrelemanget, så vi er da tættere på målet.

  • 0
  • 0

For et passivhus opvarmet med fjernvarme

Et passivhus opvarmet med fjernvarme???????

Et passivhus behøver vel ikke noget opvarmningsanlæg, pr. definition. Varmt vand kan klares med solvarme og en elpatron bare man holder sig under energirammen. Med tilslutning og faste årlige afgifter kommer de faste udgifter til at udgøre en pæn stor del af varmeudgifterne uden at det egentlig tjener noget formål.

Lavenergihuse, herunder passivhuse er fritaget for tilslutningspligt. Iøvrigt er passivhuse ikke defineret i dansk lovgivning, så det dækker over et bredt spektrum. Se også http://www.sparenergiogpenge.dk/default.as...

Man anslår i Danmark, at et passivhus er 10 % dyrere at bygge i forhold til et konventionelt hus, hvis man bygger at passivhus, som opfylder de tyske certificeringskrav. Hvis man kan finde ud af det, for det er åbenbart ikke så nemt, se http://ing.dk/artikel/101924-mislykket-pas...

mvhS www.sparenergiogpenge.dk

  • 0
  • 0

[quote]Det er slet ikke vanskeligt at bygge et energieffektivt hus – og selv om det er to procent dyrere at bygge et passivhus, så vil de samlede udgifter pr. år være lavere,« sagde Staffan Bolminger.

....

»Det er imidlertid betalt tilbage på én måned, hvis man varmer huset op med olie og på tre år, hvis man er tilsluttet fjernvarme,« sagde Staffan Bolminger.[quote]

Jeg forstår nu ikke helt de beregninger. For det første: Er det virkelig 36 gange så dyrt at varme op med oliefyr som med fjernvarme? Det må det jo være med de anførte tilbagebetalingstider. For det andet: Tag et hus til en million kroner - bare som et eksempel. Den anførte merpris på 2 procent for at opføre det som passivhus er så 20.000 kr, der - igen som anført - kan spares på én måned. Hvis fyringsolie koster cirka 7,50 pr. liter, svarer det til et MÅNEDLIGT olieforbrug på næsten 2.700 liter. En normal 1.500 liters tank skulle i så fald fyldes op et par gange om MÅNEDEN i fyringssæsonen - eller man skal have en 15.000 liters tank, hvilket myndighederne næppe giver lov til. Så der er vel stort set tre muligheder. At Bolmiger vrøvler, at journalisten refererer forkert eller at jeg regner forkert, hvad der naturligvis heller ikke skal udelukkes. Har i øvrigt selv oliefyr i et hus på 175 kvadratmeter (1½ plan med cirka 100 kvadratmeter grundplan, ingen brændeovn eller andre supplerende energikilder) opført efter reglerne i 2001. Det ÅRLIGE olieforbrug er cirka 1.100 liter, så min 1.500 liter tank slår fint til. I øvrigt kan man så regne baglæns på tallene. Mit månedlige olieforbrug i fyringssæonen er cirka 200 liter, svarende til 1.500 kroner. Det må jo så rundt regnet svare til 2 procent af prisen for at opføre huset, hvis Bolmiger har ret - er lig med en byggepris på 75.000 kroner. Så enten er tallene noget vrøvl, eller også blev jeg læsterligt snydt af entreprenøren...

  • 0
  • 0

Mon ikke vi skal konkludere at artiklen er noget vrøvl på flere leder?

Der er formentlig sket en sammenblanding af byggepriser og energipriser i Nord- og Sydeuropa og lavenergi- og passivhusbegrebet. Om det så er Bolminger eller journalisten, som vrøvler, står vist hen i det uvisse.

  • 0
  • 0

Men der er vel nogen som har lavet nogle beregninger på Total Cost of Ownership på et standardhus med forskellige opvarmningeformer kontra et tilsvarende hus bygget som passiv hus, igen med forskellige opvarmningsformer?

TCO: At der både tages højde for forskellen i investering, variable omkostninger samt evt. forskelle i salgspris.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Hej Søren Rasmussen. Ifølge de tyske certificeringskrav må et passivhus have et energiforbrug til opvarmning på max 15 kWh/m2/år. Den varme kommer ikke af sig selv!! Jeg har lavet blowerdoortest på flere passivhuse -heraf et enkelt med (lokal produceret) fjernvarme. CO2 udledning: Fjernvarme ca 0,13kg/kWh Naturgas ca. 0,21 Olie ca. 0,30 kg/kWh El, som du foreslår ca. 0,55kg/kWh Jeg forsøgte bare at vælge en miljøvenlig opvarmningsform i regnestykket. Bedste hilsner Hans Dollerup www.tæthus.dk

  • 0
  • 0

OK, her hvor jeg bor koster fjernvarmen ca. 50 øre pr. kWh og det er billigt. Hvis du skal have fjernvarme til et passivhus med samme størrelse, som mit hus (138 m2) skal du bruge ca. 1.000 kr. på fjernvarme. Derudover skal du betale tilslutningsafgift og mindst 3.000 kr. i årlig fast afgift, nogen steder meget mere. Ikke nogen god forretning, når man ikke er tvunget til at aftage fjernvarmen.

Iøvrigt er der andre måder at fremstille el på end med kraftværker. Lige her i nærheden har vi Kyotolandsbyen, se http://www.sparenergiogpenge.dk/default.as..., hvor el til deres varmepumpe fremstilles ved hjælp af solceller. Det går da vist udmærket og CO2-neutralt, selv om deres huse ikke er passivhuse. I år har de vist endda overskud på deres solcellestrøm, så de har lidt gratis strøm til computeren.

Min pointe var sådan set bare, at definitionen på et passivhus i princippet er et hus, som ikke behøver tilførsel af energi udefra og ikke behøver noget varmeanlæg. At man så alligevel har et varmeanlæg og får energi udefra er vel for at gå både med livrem og seler.

  • 0
  • 0

Bare lige for at illustrere hvor svært det kan være at begå sig i CO2 junglen, så kan man faktisk ikke som Hans angiver regne el til ca. 0,5 kg/kWh i CO2 emission. Enegistyrelsen angiver at det skal regnes som marginal produktion baseret på kulkondens og så hedder det lige pludselig 1,2 kg/kWh i CO2 emission.

  • 0
  • 0

Bare lige for at illustrere hvor svært det kan være at begå sig i CO2 junglen, så kan man faktisk ikke som Hans angiver regne el til ca. 0,5 kg/kWh i CO2 emission. Enegistyrelsen angiver at det skal regnes som marginal produktion baseret på kulkondens og så hedder det lige pludselig 1,2 kg/kWh i CO2 emission.

Og hvorfor skal det så lige være marginal produktion, når det drejer sig om opvarmning af vand, altså en del af det normale forbrug og ikke noget som kommer oveni det normale forbrug?

-Altså, hvis ikke lige man har inviteret fodboldklubben til at indvie ens nye badeværelse i gråvejr (så solfangeren ikke producerer noget varme), så kan jeg måske nok forstå, hvis der bliver brugt lidt ekstra strøm til varmt vand.

  • 0
  • 0

Hvor er det altid byggebranchen der bliver kaldt konservative? Byggebranchen bygger bare hvad den bliver bedt om. Bed om noget mere, bedre eller anderledes, så skal det nok blive bygget

Er det ikke 'lissom' "lokalbrugsens" argument om de "ikke har økologiske vare, fordi de ikke kan sælge dem".......?

  • Hvis ikke forbrugeren bliver præsenteret for mulighederne, har de heller ikke alternativer at vælge mellem.
  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten