Fagfolk til politikerne: Sådan skal I fremtidssikre solcellestøtten
For femte gang siden december 2012 landede den 23. maj et forslag i Folketinget om at forringe støtten til solceller og dermed bremse en forventet udbygning med den efterhånden nok billigste vedvarende energiteknologi.
Læs også: 7.000 solcelleanlæg rammes af nyt hovsa-indgreb
De mange og ofte hurtige lovindgreb fra skiftende regeringer hænger sammen med, at den danske støttemodel for solceller er indrettet som en fritagelse for energiafgifter for den solcellestrøm, man selv bruger. Konsekvens: Jo flere solceller, des færre penge i statskassen.
Om det konkrete forslag skriver energiministeren, at man kan få 100 mio. kr. mere i kassen om året frem til 2030 ud af et samlet forventet mistet afgiftsprovenu til solceller på 375 mio. kr. om året.
Gentænk støttesystemet
Ifølge Søren Rise, der er næstformand for brancheforeningen Dansk Solcelleforening, giver denne sammenblanding af skatte- og energipolitik ingen mening mere, og derfor skal støttesystemet gentænkes på ny:
»Hele solcellebranchen, fra leverandør over installatør til ejer, håber på, at politikerne nu finder en ordentlig fremtidssikret løsning, som tager afsæt i, at solceller inden 2020 er den billigste måde at få produceret og leveret el på,« siger han og sigter til forhandlingerne om et nyt energiforlig.
Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet påpeger, at med den nuværende støttemodel kommer politikerne aldrig på forkant med udviklingen, men må hele tiden halse bagefter med nye indgreb:
»Hver en billiggørelse vil kalde på nye indgreb, selvom udviklingen faktisk slet ikke burde komme bag på politikere og embedsmænd. Prisfaldet og hastigheden, hvormed det er sket, er sådan set foregået helt efter bogen, så nu må det i hvert fald være på tide at udvikle en ny støttemodel, der tager udgangspunkt i, at solceller er en billig energiressource,« siger han.
Gennemskuelig model, tak
Brancheorganisationen Dansk Byggeri lægger vægt på, at fremtidige rammebetingelser for solceller skal være transparente og stabile, at administrationen skal forenkles, og at man skal undgå hovsa-regulering:
»Man bør både vedtage en handlingsplan for udbygning med solceller og kombinere den med en gennemskuelig støttemodel. Meget gerne med en indbygget justeringsmekanisme, så alle på forhånd ved, at der med jævne mellemrum kan blive justeret på støtten,« siger chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen.
Hos brancheforeningen Dansk Energi er man optaget af en anden facet af rammevilkårene, nemlig nettarifferne. I dag betaler alle netabonnement pr. kWh forbrugt strøm, mens den store omkostning for netselskaberne er spidslasteffekt:
»Vi går op i, at alle betaler for det, de slider på nettet – således at netbetalingen er højest i spidslasttimerne. Det giver en ægte pris og muligheden for, at batterianlæg kan spille med og være med til at mindske forbruget i de såkaldt ‘kogespidser’ siger forsknings- og teknologidirektør Jørgen Christensen.
Ens støtte til alle typer anlæg
Et af landets førende konsulenthuse inden for elmarked og støttesystemer, Ea Energianalyse, foreslår et system, som grundlæggende bygger på, at støtten til solcellestrøm skal være ens til alle former for anlæg.
Støttens størrelse (indtil der ikke længere er behov for støtte) skal bestemmes af jævnlige teknologineutrale udbud og gives som en fast pris i øre pr. kWh i for eksempel 20 år.
»Hvis fastprisen ved et udbud i Vestdanmark for eksempel bliver 35 øre pr. kWh, så skal husstands-anlæggene også have 35 øre pr. kWh, de sælger til nettet. Herfra skal så trækkes værdien af indirekte tilskud fra sparet elafgift og sparede nettariffer,« siger partner i Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe.
Han tilføjer, at vinder af buddet er den solcellepark eller vindpark, der kræver mindst i tilskud – fundet via et ‘intelligent’ udbud, hvor beregning og udmelding af simple værdifaktorer tager højde for værdien af VE-strøm i det aktuelle prisområde, hvor strømmen skal bydes ind.
Ifølge energi-, forsynings- og klimaministeren arbejder regeringen på en langsigtet håndtering af solcelleudbygningen, som måske, måske ikke bliver en del af et udspil til en energiaftale efter 2020.
