Fagfolk til mølleejere: Kun tåber frygter ikke vindstille og turbulens

Både sælgers og købers viden om husstandsvindmøller er utrolig vigtig, hvis et mølleeventyr skal ende lykkeligt - og ikke med skuffelser og frustration over en for ringe elproduktion.

Vinden i et område overvurderes typisk, og lægivere som træer og huse undervurderes - og derfor er viden om netop vindstyrke, vindretning og lokale lægivere på den påtænkte mølleplads noget af det vigtigste at få styr på, inden man begynder at tænke på at købe en vindmølle.

Det mener i hvert fald energivejleder Lars Campradt fra Energitjenesten:

»Når man skal beregne, hvad en vindmølle kan yde, indgår vindhastigheden i regnestykket i tredje potens. Derfor er det rigtig vigtigt at kende vindforholdene der, hvor man har tænkt sig at stille vindmøllen op,« forklarer Lars Campradt.

Han råder potentielle mølleejere til selv at kigge på lokale vindmålinger og eventuelt benytte et skema fra Vindmølleindustrien til at estimere, hvad bygninger, træer og andet giver af turbulens i vindbilledet inden for de fremherskende vindretninger:

»Med den korrigerede middelvindhastighed kan man temmelig simpelt lave en grov beregning af udbyttet fra en vindmølle på en givet placering,« siger han.

Gør det ikke selv

Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulent, Strange Skriver, mener, at det kræver en god vindmæssig placering, hvis man skal have en fornuftig økonomi i en husstandsvindmølle. Hvilket vil sige en fritliggende placering - uden væsentlige lægivere som bygninger og træer tæt på:

»Jeg vil gerne advare imod, at man kaster sig ud i at vurdere vindforholdene selv. Det kræver stor erfaring, og vi anbefaler, at én af vore konsulenter giver et mere præcist bud på, hvad møllen kan producere på den pågældende placering,« siger han.

Middelvindhastigheden skal bruges, når man - sammen med fabrikantens effektkurve - skal beregne, hvilken årsproduktion man kan forvente sig af vindmøllen på den pågældende placering.

Alle vindmøller over 1 kW, som sælges i Danmark, skal være systemgodkendte. Testen omfatter dog ikke deres produktionsevne, fordi det ville blive for dyrt for de små fabrikanter:

Basal viden om fysik

Både køber og sælger bør også sætte sig ind i en vis basal vindmøllefysik, hvis man går efter en vellykket vindmølle-case.

»For eksempel skal der være et fornuftigt forhold mellem bestrøget areal og generatorstørrelse. Generelt kan man sige, at jo større vingefang (bestrøget areal), des mere kan vindmøllen producere ved en given vindhastighed - forudsat at vingeprofil og generator er optimeret i forhold til hinanden,« forklarer Lars Campradt.

Maksimal-grænsen opad er på 40 kvm for små vindmøller, som kun skal gennem en begrænset test før godkendelse.

Højden på tårnet har ganske stor betydning, for jo højere tårn, desto højere produktion - og endelig er valg af mølletype vigtigt. Her er de fleste i dag vandret-akslede, såkaldte hurtigløbere, som er miniudgaver af de store vindmøller, vi kender så godt.

Der findes også nogle - primært mindre lodret-akslede typer som Darrieux-rotoren eller Savonius-rotoren, som populært sagt er en opskåret olietønde:

Ifølge seniorforsker Peggy Friis fra Risø-DTU er hurtigløberne de mest effektive, fordi de har mere effektive vingeprofiler. Darrieux-rotoren - som for eksempel den i medierne omtalte Venco Twister-model - er kun halvt så effektiv som hurtigløberne på grund af forskellen i de aerodynamiske principper.

Kig på møllens historik

Steen Buskov fra Gørlev har været indehaver af en skotsk-fabrikeret husstandsmølle gennem snart et år, og han mener, det også er vigtigt, at man kigger på mølletypens alder og konstruktion:

»Jeg ville være forsigtig med at købe et helt nyt produkt. Selvom afregnings- og skatteregler er gode, så er der ikke meget margen til reparationsomkostninger, så jeg mener, at man skal gå efter kvalitet og holdbarhed og så måske nøjes med lidt mindre elproduktion,« siger han.

Steen Buskov har investeret i en 6 kW vindmølle-type af et meget enkelt design: vinger, en aksel og en generator. Vingerne på møllen - som kører bag tårnet i forhold til vinden - er hængslet og vipper bagud, hvis det blæser for meget.

»Vi ville have været tilfredse med en produktion på 7.000 kWh om året, men den har nu produceret mellem 10.000 og 11.000 kWh, så det er rigtig fint her, hvor vi har en middelvindhastighed på omkring 5 meter i sekundet,« siger han.

Fakta: Fornemmelse for vind

Hvis man gerne vil have en fornemmelse af vindforholdene et bestemt sted, kan man begynde med at kigge på DMI's målinger af vindstyrke og -retninger 65 steder i landet over en tiårig periode: http://www.dmi.dk/dmi/tr99-13.pdf

På nettet kan man også finde et skema, hvor man indtaste lokale lægivere og dermed få en fornemmelse af, hvad det betyder for vindstyrken: www.vindselskab.dk/da/tour/wres/shelter/index.htm

Endelig har Energitjenesten udarbejdet et lille regneark, hvor man - ved hjælp af oplysninger fra de nævnte skemaer - kan få et vink om, hvad en vindmølle med et bestemt vingefang kan producere på en bestemt placering: www.energitjenesten.dk/index.php?id=2553.

Kilde: Energitjenesten Syd og Sønderjylland