Fagfolk til politikerne: Sådan skal I fremtidssikre solcellestøtten
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fagfolk til politikerne: Sådan skal I fremtidssikre solcellestøtten

For femte gang siden december 2012 landede den 23. maj et forslag i Folketinget om at forringe støtten til solceller og dermed bremse en forventet udbygning med den efter­hånden nok billigste vedvarende energiteknologi.

Læs også: 7.000 solcelleanlæg rammes af nyt hovsa-indgreb

De mange og ofte hurtige lov­indgreb fra skiftende regeringer hænger sammen med, at den danske støttemodel for solceller er indrettet som en fritagelse for energi­afgifter for den solcellestrøm, man selv bruger. Konsekvens: Jo flere solceller, des færre penge i statskassen.

Om det konkrete forslag skriver energiministeren, at man kan få 100 mio. kr. mere i kassen om året frem til 2030 ud af et samlet forventet mistet afgiftsprovenu til solceller på 375 mio. kr. om året.

Gentænk støttesystemet

Ifølge Søren Rise, der er næstformand for brancheforeningen Dansk Solcelleforening, giver denne sammenblanding af skatte- og energipolitik ingen mening mere, og derfor skal støttesystemet gentænkes på ny:

»Hele solcellebranchen, fra leverandør over installatør til ejer, håber på, at politikerne nu finder en ordentlig fremtidssikret løsning, som tager afsæt i, at solceller inden 2020 er den billigste måde at få produceret og leveret el på,« siger han og sigter til forhandlingerne om et nyt energiforlig.

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet påpeger, at med den nuværende støtte­model kommer politikerne aldrig på forkant med udviklingen, men må hele tiden halse bagefter med nye indgreb:

»Hver en billiggørelse vil kalde på nye indgreb, selvom udviklingen faktisk slet ikke burde komme bag på politikere og embedsmænd. Prisfaldet og hastigheden, hvormed det er sket, er sådan set foregået helt efter bogen, så nu må det i hvert fald være på tide at udvikle en ny støttemodel, der tager udgangspunkt i, at solceller er en billig energi­ressource,« siger han.

Gennemskuelig model, tak

Brancheorganisationen Dansk Byggeri lægger vægt på, at fremtidige rammebetingelser for solceller skal være transparente og stabile, at administrationen skal forenkles, og at man skal undgå hovsa-regulering:

»Man bør både vedtage en handlingsplan for udbygning med solceller og kombinere den med en gennemskuelig støttemodel. Meget gerne med en indbygget justeringsmekanisme, så alle på forhånd ved, at der med jævne mellemrum kan blive justeret på støtten,« siger chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen.

Hos brancheforeningen Dansk Energi er man optaget af en anden facet af rammevilkårene, nemlig nettarifferne. I dag betaler alle netabonnement pr. kWh forbrugt strøm, mens den store omkostning for netselskaberne er spidslasteffekt:

»Vi går op i, at alle betaler for det, de slider på nettet – således at netbetalingen er højest i spidslasttimerne. Det giver en ægte pris og muligheden for, at batterianlæg kan spille med og være med til at mindske forbruget i de såkaldt ‘kogespidser’ siger forsknings- og teknologidirektør Jørgen Christensen.

Ens støtte til alle typer anlæg

Et af landets førende konsulenthuse inden for elmarked og støttesystemer, Ea Energianalyse, foreslår et system, som grundlæggende bygger på, at støtten til solcellestrøm skal være ens til alle former for anlæg.

Støttens størrelse (indtil der ikke længere er behov for støtte) skal bestemmes af jævnlige teknologineutrale udbud og gives som en fast pris i øre pr. kWh i for eksempel 20 år.

»Hvis fastprisen ved et udbud i Vestdanmark for eksempel bliver 35 øre pr. kWh, så skal husstands-anlæggene også have 35 øre pr. kWh, de sælger til nettet. Herfra skal så trækkes værdien af indirekte tilskud fra sparet elafgift og sparede net­tariffer,« siger partner i Ea Energi­analyse Hans Henrik Lindboe.

Han tilføjer, at vinder af buddet er den solcellepark eller vindpark, der kræver mindst i tilskud – fundet via et ‘intelligent’ udbud, hvor beregning og udmelding af simple værdifaktorer tager højde for værdien af VE-strøm i det aktuelle prisområde, hvor strømmen skal bydes ind.

Ifølge energi-, forsynings- og klimaministeren arbejder regeringen på en langsigtet håndtering af solcelleudbygningen, som måske, måske ikke bliver en del af et udspil til en energiaftale efter 2020.

Lidt til min overraskelse kunne jeg I Børsen læse, at CEPOS foreslår fast - men voksende CO2 afgift istedet for ikke virkende kvoter mv. Udgangspunktet var lavt på 40 kr/ton - men som sagt voksende.

Fast CO2 afgift er præcist det manglende led I egentlige eksternalitetsbaserede afgifter, hvor cradle to cradle metodikken afgør afgiftsniveauet.

Vugge til vugge princippet afgør ikke kun eksternaliteter ved fremskaffelse af brændsler samt raffinering af disse. Det inddrager også fremstillings og etableringsomkostninger samt dekommissionerings do. af alt energiudstyr lige fra solceller, vindkraft, batterier, kraftværker til atomkraft.

Det er det eneste sande markedssystem - så lad os komme derhen - men det kræver EU går med - eller I det mindset tillader et test område som lille Danmark eller Skandinavien, hvor afgifter så kan udlignes mod det øvrige EU. Senere skal systemet udbredes til hele EU og gerne hele verden rundt.

  • 6
  • 0

Så er der kun en vej, og det er massive afgifter på olie, kul osv.
Skal CO2 ned, så er der kun en vej og det er massive afgifter på olie, kul, naturgas, og biomasse.

At der disluteres indtægtstab på 100 millioner eller 300 millioner virker hovedløst, når regeringen har smidt 100.000 millioner væk, ved at sabotere SKAT, bevidst og med vidt åbne øjne.
Når regeringen har kastet 1000 millioner ud ved at sabotere Statens Serum Institut, og sælge stumperne til firmaer der ikke engang betaler skat her i landet.

  • 5
  • 4

Teknologineutrale udbud kan lyde besnærende.

Problemet - ikke mindst for solceller - er, at værdien af el derfra ikke er ensartet henover året.

Derfor er det helt afgørende at støtten følges af den foreslåede værdifaktor:

»Hvis fastprisen ved et udbud i Vestdanmark for eksempel bliver 35 øre pr. kWh, så skal husstands-anlæggene også have 35 øre pr. kWh, de sælger til nettet. Herfra skal så trækkes værdien af indirekte tilskud fra sparet elafgift og sparede net­tariffer,« siger partner i Ea Energi­analyse Hans Henrik Lindboe.

Han tilføjer, at vinder af buddet er den solcellepark eller vindpark, der kræver mindst i tilskud – fundet via et ‘intelligent’ udbud, hvor beregning og udmelding af simple værdifaktorer tager højde for værdien af VE-strøm i det aktuelle prisområde, hvor strømmen skal bydes ind.

  • 2
  • 1

Vedtag nu en for samfundet effektive og enkel teknologinautral VE-støtteordning, så vi får størst CO2-besparelse for vores støttekroner. Sverige og Norge har gjort det i mange år. Google Elcertifikatsystem.

  • 0
  • 1

Kommende støtteordning skal indtænke andre hensyn end statskassens indtægter og prisen pr. produceret kWh. Miljøeffekt, lokal (dansk) beskæftigelse, effekt på samlet "energi-system", ejerskab til fremtidens energiproduktion, forbrugeres ret til egenproduktion og mulighed for deltagelse i omstilling til vedvarende energi for at nævne nogle vigtige.
Det kræver mere end en kort kommentar at gennemgå hver enkelt, så forhåbentlig kommer der flere artikler, som kan tage disse emner til behandling.
Her blot indledende betragtninger:
Størst miljøeffekt ved størst mulig erstatning af el-produktion på fossilt fyrede termiske kraftværker med lav virkningsgrad (i DK og Tyskland på kort sigt).
Lokal beskæftigelse og fordeling af ejerskab størst ved at støtte anlæg hos forbrugere, boligforeninger, kommuner, lokale solcellelav. EU´s statsstøtteregler giver særlige muligheder for støtte til anlæg op til 1 MW. Projekter er klar, forbrugeres finansiering klar, lokale håndværksvirksomheder med erfaring er klar.

  • 2
  • 4

Vugge til vugge princippet afgør ikke kun eksternaliteter ved fremskaffelse af brændsler samt raffinering af disse. Det inddrager også fremstillings og etableringsomkostninger samt dekommissionerings do. af alt energiudstyr lige fra solceller, vindkraft, batterier, kraftværker til atomkraft.

Hvordan forstiller du dig dette gennemført?

Lad os tage et par eksempler: En fabrik skal opføres (eller en havvindmølle). Til formålet skal forbruges en hulens masse cement og stål, der er fremstillet i et land uden tariffer på co2-udledning. Ingen aner hvor meget der er udledt; men lad os sige vi kan gætte noget. Fabrikken eller møllen fremstiller nu en vare, som skal afgiftsbelastes med en delmængde af denne udledning. Men ingen aner hvor mange varer eller hvor meget strøm der vil produceres i fabrikkens eller møllens levetid. Så må vi gætte videre. Og vi skal også gætte på omkostning i co2 ved nedlukning af fabrik eller mølle.

Samtidig vil der ude i verden være producenter, der fremstiller de samme varer uden tariffer og derved konkurrerer på helt ulige vilkår, hvis ikke den enkelte vare afgiftsbelægges ved import. Det vil være helt sort at vurdere om den litium der er i et batteri fra udlandet er udvundet med solkraft i Chile eller med kul i Kina. Kan du forestille dig hvor mange mennesker, der skal involveres for at lægge en rimelig afgift på hver eneste produceret eller importeret dingenot eller ydelse? Man kunne forlange en certificering inklusive i underled; men det vil gøre varerne betragteligt dyrere og skrige på svindel.

Jeg kan kun se det gennemført i form af et tilnærmelsesvis globalt system med afgiften direkte på fossilforbruget. Det vil sige ikke i nogen overskuelig fremtid :o(

I teorien er det den perfekte løsning - i praksis ser det uhyre vanskeligt ud i mine øjne.

  • 4
  • 0

Helt enig i Henning Bo Madsens pointer. Det ville være rigtigt godt med mere fokus på det folkelige engagement og ejerskab omkring fremtidens energisystem. Indtægter fra sol og vindenergi skal komme lokalsamfundet til gode og ikke store kapitalfonde i skattely.

  • 5
  • 3

Findes der noget data der viser hvordan sol og vind (i Danmark) komplimenterer hinanden over år?
Fx i form af kurver eller dataset, der vise hvornår/hvor ofte vi har god energiindvinding på sol eller vind, og hvornår der er sammenfald.

  • 1
  • 1

Jeg kan kun se det gennemført i form af et tilnærmelsesvis globalt system med afgiften direkte på fossilforbruget. Det vil sige ikke i nogen overskuelig fremtid :o(

Det er så spørgsmålet. Vi bliver hele tiden klogere - og det skal indregnes I revurderede eksternalitetsomkostninger, som ikke bare kan ændres vilkårligt fra år til år.

Der er dog udført rigtig mange studier indenfor området og jeg vil henvise til denne artikel fra Ingeniøren:
https://ing.dk/artikel/analyse-kongen-af-b...

Læs ikke kun artiklen. Gå også til Per Homann Jepsersens kommentar. Vi har idag en god nok viden til at indføre et eksternalitets baseret afgiftssystem.

  • 0
  • 1

Vi har idag en god nok viden til at indføre et eksternalitets baseret afgiftssystem.

Sikkert. Jeg tvivler ikke på at vi kan regne eksternaliteterne ud ved de forskellige energiformer (omend der stadig mangler at indregnes diverse omkostninger, herunder grid-omkostninger ved varierende energiformer som af mig ukendte årsager kronisk ignoreres).

Sagen er bare, at der skal laves et antal regnestykker for hvert substantiv i ordbogen. Lad os tage en tilfældig vare, nemlig den flødebolle jeg sidder og kigger på: Der er medgået en skønsom sammensætning af energiforbrug i mange lande ved dens fremstilling. Skummet kommer fra æggehvider fra æg lagt i mindst et par lande med forskellige tariffer for landmændenes co2-udledninger. Nogle af cacaobønnerne kommer fra lande hvor de tørres i solen, andre er ovntørrede. Maskinerne de er fremstillet med er en historie for sig selv. Og præcis hvor stort er energiforbruget ved den enkelte flødebolles fremstilling.

Hvilken tarif skal flødebollen pålægges ved import (og hvis ikke, hvordan skal dansk fremstillingsindustri så overleve, når den skal betale for udledninger, medens udlandet ikke gør)? Hvis den fremstilles i DK og eksporteres, hvordan skal de ekstra omkostninger i DK så modregnes (og hvis ikke, hvordan skal eksporten så overleve)?
Hvor mange forskellige flødeboller findes der?

  • 3
  • 1

Det er ubegribeligt, at flere vedvarende benytter prisen for strøm fra sol og vind som den vigtigste parameter.
Og helt ubegribeligt, at Brian Vad Mathiesen også gør det.
Flere har heldigvis nævnt det, men jeg gentager: Det altoverskyggende problem ved brug af vindmøller og solceller, er, at møllerne ikke leverer strøm i stille vejr og solcellerne kun i 12-15 % af tiden.
Så rundt regnet i 100 døgn hver år får vi ikke væsentligt el-bidrag fra sol og vind.
Derfor er det allerede nu importen og eksporten af enorme mængder strøm, der redder forsyningssikkerheden.
I kraftig blæst eksporterer vi 1000 - 1500 GW, og i stille vejr importerer vi 1500 - 2000 MW. Naturligvis svingende, men i ca-tal.
Se det på dkvind.dk, hvor I skal klikke på zig-zag-kurven for at se alle kurverne.
Disse problemer er næsten uafhængige af prisen.
For at skære det ud i pap, så vil en fordobling (eller ti-dobling) af vindmøllerne i Danmark stadig medføre samme import af strøm når det ikke blæser!
For solceller er problemet mindre, da den nominelle effekt endnu er næsten uden betydning.

  • 6
  • 0

Ja, jeg kom til at skrive 1000 - 1500 GW i stedet for MW. For sent at rette det!
Michael: Om sol og vind komplimenterer hinanden? - Det er egentlig ikke vigtigt, for det redder ikke situationen!
Helt groft: Vind leverer et betydeligt bidrag i 30-50 % af tiden, og solceller leverer i 12-15 % af tiden.
Og de to ting påvirker stort set aldrig hinanden (nul korrellation), så de vil kun levere betydelige bidrag samtidig i ca. 13,5 % af 40 % = ca. 5% af tiden. Og i disse timer leverer de så meget strøm, at vi er nødt til at eksportere det meste. Og der vil stadig være lidt mindre end 100 døgn, hvor vi skal importere en masse.
Så i praksis er det vindkraftens variationer, der er skal kompenseres af kilder, der leverer, når det ikke blæser tilstrækkeligt. F.eks. ved import af strøm.

  • 4
  • 1

Michael: - men det er de ikke! Det er stort kun vandkraftværker, der effektivt kan kompensere vindmøllers varierende effekt. Gasturbiner er også egnede, men kører dyrt, nå de skal skrue op og ned.
Heller ikke kernekraftværker er egnede til lastfølge, men det skyldes især, at brændslet er så billigt, at de kun sparer lidt ved at skrue ned for effekten. Stabil drift (grundlast) er derfor mest effektivt.

  • 3
  • 0

Silkeborg Kraftværk kan yde 110 Mw el ved en virkningsgrad på 50 % el og 40 % fjernvarme og det kan være på nettet på under 30 min.

Prognoserne for elproduktion og elforbrug bliver jo stedse bedre og bedre.

Derfor er der mindre og mindre behov for sidste-øjebliks justeringer I elprodutktionen fra konventionelle værker.
Regulering sker I dag oftere og oftere ved at en lille overskydende elproduktion fyres af I elkedler på varmeværkerne.
Deres reguleringsevne er indenfor sekunder.
Vedr. Silkeboerg, så er de 88 MW fra de to turbiner inde efter ganske kort tid - minutter, medens de 18 - 20 MW fra dampturbinen skal bruge en halv times tid.

Silkeborgs anlæg er under optimering, så varmevirkningsgraden øges fra lidt under 40% til lidt over 50%, ved at tiljøje et røggaskondenseringsanlæg, drevet af absorptionsvarmepumper.
Det gør at Silkeborg fremover I stor udstrækning vil køre kontinuerligt, da elprisen bliver meget konkurrencedygtig på elmarkedet.

  • 1
  • 0