Fagfolk til politikerne: Sådan skal I fremtidssikre solcellestøtten
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fagfolk til politikerne: Sådan skal I fremtidssikre solcellestøtten

For femte gang siden december 2012 landede den 23. maj et forslag i Folketinget om at forringe støtten til solceller og dermed bremse en forventet udbygning med den efter­hånden nok billigste vedvarende energiteknologi.

Læs også: 7.000 solcelleanlæg rammes af nyt hovsa-indgreb

De mange og ofte hurtige lov­indgreb fra skiftende regeringer hænger sammen med, at den danske støttemodel for solceller er indrettet som en fritagelse for energi­afgifter for den solcellestrøm, man selv bruger. Konsekvens: Jo flere solceller, des færre penge i statskassen.

Om det konkrete forslag skriver energiministeren, at man kan få 100 mio. kr. mere i kassen om året frem til 2030 ud af et samlet forventet mistet afgiftsprovenu til solceller på 375 mio. kr. om året.

Gentænk støttesystemet

Ifølge Søren Rise, der er næstformand for brancheforeningen Dansk Solcelleforening, giver denne sammenblanding af skatte- og energipolitik ingen mening mere, og derfor skal støttesystemet gentænkes på ny:

»Hele solcellebranchen, fra leverandør over installatør til ejer, håber på, at politikerne nu finder en ordentlig fremtidssikret løsning, som tager afsæt i, at solceller inden 2020 er den billigste måde at få produceret og leveret el på,« siger han og sigter til forhandlingerne om et nyt energiforlig.

Professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet påpeger, at med den nuværende støtte­model kommer politikerne aldrig på forkant med udviklingen, men må hele tiden halse bagefter med nye indgreb:

»Hver en billiggørelse vil kalde på nye indgreb, selvom udviklingen faktisk slet ikke burde komme bag på politikere og embedsmænd. Prisfaldet og hastigheden, hvormed det er sket, er sådan set foregået helt efter bogen, så nu må det i hvert fald være på tide at udvikle en ny støttemodel, der tager udgangspunkt i, at solceller er en billig energi­ressource,« siger han.

Gennemskuelig model, tak

Brancheorganisationen Dansk Byggeri lægger vægt på, at fremtidige rammebetingelser for solceller skal være transparente og stabile, at administrationen skal forenkles, og at man skal undgå hovsa-regulering:

»Man bør både vedtage en handlingsplan for udbygning med solceller og kombinere den med en gennemskuelig støttemodel. Meget gerne med en indbygget justeringsmekanisme, så alle på forhånd ved, at der med jævne mellemrum kan blive justeret på støtten,« siger chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen.

Hos brancheforeningen Dansk Energi er man optaget af en anden facet af rammevilkårene, nemlig nettarifferne. I dag betaler alle netabonnement pr. kWh forbrugt strøm, mens den store omkostning for netselskaberne er spidslasteffekt:

»Vi går op i, at alle betaler for det, de slider på nettet – således at netbetalingen er højest i spidslasttimerne. Det giver en ægte pris og muligheden for, at batterianlæg kan spille med og være med til at mindske forbruget i de såkaldt ‘kogespidser’ siger forsknings- og teknologidirektør Jørgen Christensen.

Ens støtte til alle typer anlæg

Et af landets førende konsulenthuse inden for elmarked og støttesystemer, Ea Energianalyse, foreslår et system, som grundlæggende bygger på, at støtten til solcellestrøm skal være ens til alle former for anlæg.

Støttens størrelse (indtil der ikke længere er behov for støtte) skal bestemmes af jævnlige teknologineutrale udbud og gives som en fast pris i øre pr. kWh i for eksempel 20 år.

»Hvis fastprisen ved et udbud i Vestdanmark for eksempel bliver 35 øre pr. kWh, så skal husstands-anlæggene også have 35 øre pr. kWh, de sælger til nettet. Herfra skal så trækkes værdien af indirekte tilskud fra sparet elafgift og sparede net­tariffer,« siger partner i Ea Energi­analyse Hans Henrik Lindboe.

Han tilføjer, at vinder af buddet er den solcellepark eller vindpark, der kræver mindst i tilskud – fundet via et ‘intelligent’ udbud, hvor beregning og udmelding af simple værdifaktorer tager højde for værdien af VE-strøm i det aktuelle prisområde, hvor strømmen skal bydes ind.

Ifølge energi-, forsynings- og klimaministeren arbejder regeringen på en langsigtet håndtering af solcelleudbygningen, som måske, måske ikke bliver en del af et udspil til en energiaftale efter 2020.

Kommentarer (19)

Lidt til min overraskelse kunne jeg I Børsen læse, at CEPOS foreslår fast - men voksende CO2 afgift istedet for ikke virkende kvoter mv. Udgangspunktet var lavt på 40 kr/ton - men som sagt voksende.

Fast CO2 afgift er præcist det manglende led I egentlige eksternalitetsbaserede afgifter, hvor cradle to cradle metodikken afgør afgiftsniveauet.

Vugge til vugge princippet afgør ikke kun eksternaliteter ved fremskaffelse af brændsler samt raffinering af disse. Det inddrager også fremstillings og etableringsomkostninger samt dekommissionerings do. af alt energiudstyr lige fra solceller, vindkraft, batterier, kraftværker til atomkraft.

Det er det eneste sande markedssystem - så lad os komme derhen - men det kræver EU går med - eller I det mindset tillader et test område som lille Danmark eller Skandinavien, hvor afgifter så kan udlignes mod det øvrige EU. Senere skal systemet udbredes til hele EU og gerne hele verden rundt.

  • 6
  • 0

Så er der kun en vej, og det er massive afgifter på olie, kul osv.
Skal CO2 ned, så er der kun en vej og det er massive afgifter på olie, kul, naturgas, og biomasse.

At der disluteres indtægtstab på 100 millioner eller 300 millioner virker hovedløst, når regeringen har smidt 100.000 millioner væk, ved at sabotere SKAT, bevidst og med vidt åbne øjne.
Når regeringen har kastet 1000 millioner ud ved at sabotere Statens Serum Institut, og sælge stumperne til firmaer der ikke engang betaler skat her i landet.

  • 5
  • 4

Teknologineutrale udbud kan lyde besnærende.

Problemet - ikke mindst for solceller - er, at værdien af el derfra ikke er ensartet henover året.

Derfor er det helt afgørende at støtten følges af den foreslåede værdifaktor:

»Hvis fastprisen ved et udbud i Vestdanmark for eksempel bliver 35 øre pr. kWh, så skal husstands-anlæggene også have 35 øre pr. kWh, de sælger til nettet. Herfra skal så trækkes værdien af indirekte tilskud fra sparet elafgift og sparede net­tariffer,« siger partner i Ea Energi­analyse Hans Henrik Lindboe.

Han tilføjer, at vinder af buddet er den solcellepark eller vindpark, der kræver mindst i tilskud – fundet via et ‘intelligent’ udbud, hvor beregning og udmelding af simple værdifaktorer tager højde for værdien af VE-strøm i det aktuelle prisområde, hvor strømmen skal bydes ind.

  • 2
  • 1