Fagfolk på Ingeniøren-konference:»Frygt ikke skifergas i Danmark«

Miljøproblemer, kemikalier og forurening af grundvandet – arbejdspladser, eksporteventyr og innovation ...

De faglige bølger gik højt ved Ingeniørens topmøde i mandags om skifergas i Danmark. Skal vi satse på at udvinde skifergas fra godt 4.000 meters dybde i den danske undergrund – eller skal vi lade være?

Nogle af landets førende fagfolk borede sig ned i flere aspekter af emnet, men især ét område fyldte debatten, nemlig frygten for miljøkatastrofer og forurening af grundvandet i Nordjylland, hvor hele den danske skifergas-historie bliver skudt i gang.

Netop her har det franske gasfirma Total allerede kontrakt på at bore efter skifergas, og det har lokalt skabt frygt for, at indvinding kan gå galt. Og selv om fracking, eller hydraulisk frakturering – den teknik, som anvendes til at uddrive gassen fra skiferen ved hjælp af vand og kemikalier – har været anvendt i årtier, bl.a. i Nordsøen, er frygten til stede. For boringer og fracking efter skifergas kommer til at foregå på land og ikke langt ude i Nordsøen. Derfor har Frederikshavn Kommune bedt om en stor udredende VVM-redegørelse forud for den prøveboring, som Total vil foretage.

Professor: Overdrevet frygt

Frygten er dog stærkt overdrevet, mener Per Kent Pedersen, en af mandagens oplægsholdere. Han har arbejdet i over ti år med indvinding af skifergas i Canada og er professor ved Department of Geoscience, University of Calgary.

Han har tidligere fremført denne holdning i Ingeniøren, og han fastholdt den under topmødet:

»Meget få uheld, gennemprøvet teknologi, stor åbenhed og stram kontrol præger industrien for skifergas i Canada. Selv mindre problemer med membraner, tjek af rørledninger, betonelementer og så videre kontrolleres nøje af de canadiske myndigheder.«

Han henviser især til hjemmesiden fracfocus.ca, som oplyser borgerne i de berørte, canadiske områder om, hvad fracking er, om mængden af kemikalier, hvordan myndigheder holder kontrol – og hvordan man selv kan rapportere problemer samt klage over støj og andre gener ved skifergasproduktionen. En lignende udvikling tror Per Kent Pedersen på i Danmark. I Canada var der i 2012 over 15.000 brønde med skifergas.

Eksempelvis er der ved det såkaldte Horn River-felt i Canada foretaget 8.000 hydrauliske fraktureringer. Det har hverken ført til en øget mængde methan i grundvandet eller til forvitring af undergrunden, viser Per Kent Pedersens forskning.

»De danske myndigheder fører i forvejen en stram kontrol på miljø- og industriområderne. Så når teknikken bag skifergas er kendt, og afstanden til grundvandet som i Danmark er flere kilometer, så hold frygten i ro,« uddybede Per Kent Pedersen på topmødet.

Lidegaard tænker i kroner og øre

Dagsordenen hos klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), en anden af mandagens deltagere, var klar: Prøveboringen i Nordjylland skal gennemføres, og viser resultatet sig at være positivt, vil økonomien blive afgørende for, om Danmark kommer til at satse på skifergas. Peter Hinstrup, direktør i Dansk Gasteknisk Center, talte også på mødet og henviste til, at den danske stat gennem de seneste årtier har brugt 50 milliarder kroner på at udbygge gasnettet. Så hvorfor ikke tage det i brug. Ministeren fulgte op:

»Vi kan ikke stoppe udviklingen og indvindingen i udlandet inden for skifergas. Derfor bør vi gennemføre den her prøveboring i Nordjylland. Det vil på alle måder give et langt mere videnskabeligt grundlag at arbejde videre på. Også i forhold til økonomi,« sagde Martin Lidegaard til de over 100 fremmødte i Brygsalen hos Ingeniøren i Valby.

Og ministeren fortsatte:

»Vi har gennem mange år bygget dele af vores rigdom i Danmark på selvforsyning og innovation inden for fossile brændsler. Regeringen har nogle af verdens mest ambitiøse klimamålsætninger i forhold til vedvarende energi, vind og sol. Men der vil blive en overgangsfase til de grønne teknologier, hvor det økonomiske perspektiv i skifergas må medregnes,« sagde ministeren.

Hans Jørgen Koch, der er international direktør i Energistyrelsen, udbyggede perspektivet:

»Energireserverne i Europa er ved at være udtømte, så flere lande har fokus på skifergas. Herhjemme kan vi bruge gassen som et godt bindeled til en endnu grønnere omstilling,« sagde Hans Jørgen Koch.

På europæisk plan skønnes det, at undergrunden rummer næsten 15.000 milliarder m3 skifergas, heraf godt 650 milliarder m3 i Danmark.

Gassen som eksportmulighed

Henrik Nicolaisen, projektleder hos Total, forsøgte i sit oplæg at spille på, at Danmark fra omkring 2020 ikke længere vil være selvforsynende med naturgas, og at en skifergassatsning derfor vil være helt nødvendig for at undgå et ‘energihul’ på omkring 7 millioner m3 om dagen. Alligevel vil efterspørgslen på gas globalt stige i fremtiden, fordi gassen vurderes at kunne erstatte nogle af de store kulbunker, som stadig anvendes i Europa og Asien. Og med de reserver af skifergas, der forventes at ligge under Danmark, kan ikke kun Danmarks forbrug dækkes, også eksportmuligheder åbner sig.

»Men grunden til, at jeg ikke bare giver grønt lys for, at vi uhæmmet borer efter skifergas på de godt 13.000 km2 store områder, hvor gassen formodes at være, er usikkerheden. Tankerne går jo hurtigt på det her som eksportmulighed. Men jeg holder fast i, at vi foreløbig kører efter et videnskabeligt forsigtighedsprincip,« sagde Martin Lidegaard, da debatten kom ind på skifergas som pengemaskine for staten.

En af de mere kritiske forskere var Frede Hvelplund, professor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet og tæt følger af skifergas. Han fremhævede den pengegriskhed, som typisk opstår i jagten på nye energilagre:

»De enkelte lande, inklusive Danmark, vil gerne score kassen på egne ressourcer. I Danmark kunne det blive skifergas. Men hvorfor skulle vi dog smide penge efter gassen, når vi globalt i forvejen er ved at smadre jordkloden med fossile brændsler og CO2-udledning?« sagde Frede Hvelplund.

Han henviste til, at de 650 milliarder m3 skifergas i den danske undergrund kan omregnes til 7.172 milliarder kWh. Vindkraft i Danmark vil alene kunne stå for 2.000 milliarder kWh om året, hvilket tager gassen af ballonen, pointerede Frede Hvelplund.

Fakta:

Teknologisk topmøde

Omkring 130 gæster deltog i mandags i et teknologisk topmøde i Brygsalen hos Ingeniøren i Valby. Oplægsholderne på konferencen var:

Fagfolk: Peter Britze, statsgeolog (Geus), Per Kent Pedersen, professor ved Calgary University i Canada, Tarjei Haaland (Greenpeace), Erling Stenby (DTU), Frede Hvelplund (AAU), Hans Jørgen Koch (Energistyrelsen), Peter Hinstrup (Dansk Gasteknisk Center), Ella Maria Bisschop-Larsen (Danmarks Naturfredningsforening), Thomas Færgeman (Concito) og Henrik Nicolaisen (Total).

Politikere: Martin Lidegaard, klima- og energiminister (R), Lars Møller, borgmester i Frederikshavn (V), og Lars Christian Lilleholt, energiordfører (V).