Fagfolk: Løfterne i forsyningsstrategien holder ikke vand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fagfolk: Løfterne i forsyningsstrategien holder ikke vand

Regeringens forsyningsstrategi, som blev lanceret i sidste uge, vil efter al sandsynlighed hverken føre til de lovede besparelser for danskerne eller den teknologiudvikling i miljøbranchen, som strategien også lægger op til.

Det vurderer henholdsvis en analytiker og de førende miljøteknologivirksomheders brancheforening.

Venstre-regeringens omdiskuterede forsyningsstrategi markerer det første forsøg på at udforme en fælles regulering for de mange virksomheder, der leverer el, vand, spildevandsrensning, fjernvarme, naturgas, varme og affaldshåndtering – og som ofte er ejet af forbrugere eller kommuner.

Formålet med strategien er at gøre ydelserne billigere for forbrugere og virksomheder, og den opererer med et potentiale, som i 2025 vil ligge på 5,9 mia. kroner – inklusive de 3,3 mia. kroner, som allerede er skaffet ved tidligere aftaler med sektoren. Det svarer til 2.800 kroner for en gennemsnitsfamilie.

Frihed med styring

Effektiviseringen af sektoren vil ifølge strategien komme, hvis man dropper det såkaldte hvile-i-sig-selv-princip, som for eksempel findes inden for fjernvarmeforsyning og og affaldsforbrænding, hvor et eventuelt overskud i selskabet altid skal komme forbrugerne til gode.

I stedet vil man omdanne forsyningsselskaberne til aktieselskaber, som får lov at oparbejde et overskud og bliver skattepligtige.

Da levering af gas, el, vand, spilde­vandsrensning og fjernvarme stadig er monopoler, skal selskaberne underlægges økonomisk styring via indtægtsrammer – som man allerede kender det fra el-distribu­tionssektoren. Et stærkt energitilsyn skal sørge for, at ændringen ikke medfører, at forbrugernes priser for ydelserne stiger.

I samme omgang lemper man modregningen i kommunernes bloktilskud ved et salg eller ved overskud fra selskaberne, hvilket åbner op for, at private investorer kan købe sig ind i forsyningssektoren.

Både ris og ros

Strategien har allerede både fået ris og ros med på vejen af de berørte sektorer og deres branche­foreninger.

Ros for at sætte fokus på området og lægge op til ens regulering på tværs af de forskellige slags forsyningsselskaber, som mange steder er i gang med at slutte sig sammen i multiforsyningsselskaber.

Ris for, at strategien åbner for et helt eller delvist salg af kommunale forsyningsselskaber til private, hvorved en eventuel effektiviseringsgevinst ikke kommer borgerne til gode.

Mindre opmærksomhed har der været omkring strategiens konsekvenser for teknologiudvikling og den grønne omstilling – eller mangel på samme.

Potentialet holder ikke

Partner Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse – som er blandt de førende rådgivere inden for netop forsyningssektoren – har nærlæst strategien.

Han mener, at det reelle effektiviseringspotentiale meget nemt kan vise sig at være meget lavere end de 5,9 mia. kroner i 2025.

Konkret fordi de bagvedliggende analyser – blandt andet i fjernvarme­sektoren – hviler på data med usikker opdeling mellem net og produktion og mangelfuld fordeling mellem drift, investeringer og afskrivninger:

»Det usikre datagrundlag giver risiko for store fejlfortolkninger af resultaterne,« påpeger han.

Han mener ligeledes, at hvis kommunerne sælger affaldsforbrænding og varmeforsyning, så vil låneomkostningerne stige, og selskaberne vil gøre alt for selv at beholde effektiviseringsgevinsten:

»Reelt kan varmepriserne derfor blive højere, ikke lavere,« siger han.

Hans Henrik Lindboe påpeger videre, at regeringen går ind i en udfordrende disciplin, når man vil gå fra en såkaldt omkostningsregulering af hvile-i-sig-selv-selskaberne i forsyningssektoren til en prisregulering af nye selskaber, der får mulighed for at trække profit ud:

»Her skal myndighederne sikre en høj forsyningssikkerhed, og at selskaberne ikke udtrækker urimelige profitter. Vi ved fra udenlandske erfaringer, at reguleringen ofte skal ændres, og at kreativiteten hos de selskaber, der reguleres, ofte er større end både hos lovgiver og myndigheder,« siger han.

Teknologi-eksport udebliver

Hans Henrik Lindboe vurderer ligeledes, at den planlagte prisregulering kan gøre det særdeles vanskeligt at skabe det rigtige incitament til effektive investeringer, der fremmer den grønne omstilling:

»Jeg mener klart, at der er fare for underinvesteringer i de rigtige teknologier. Dels fordi det er uklart, hvordan teknologivalg indgår i reguleringen, dels fordi strategien slet ikke forholder sig til afgifter og tilskud, som i fjernvarmesektoren har stor effekt på varmeprisen,« siger han.

Netop øget teknologiudvikling og teknologieksport – som ifølge strategien vil følge af kravet om effektivisering – er en hel række miljø­teknologiske virksomheder meget kritiske over for:

»Effektivisering er at gøre ting, som man plejer – bare mere effektivt. Det kan godt drive nogen udvikling, men nye, innovative produkter, som kan øge eksporten, kommer via højere ambitioner og nye løsninger,« siger direktør Jørn Jespersen fra brancheforeningen Dansk Miljøteknologi.

Brancheforeningen tæller medlemmer som Krüger, Envidan, Danfoss, Grundfos, Siemens, Alfa Laval og mange flere.

Hvad er det egentlig, vi vil?

»Vi mener, at strategien bør forholde sig til, hvad vi egentlig skal have ud af forsyningssektoren. Vi mener, at billigere varme eller drikke­vand er en alt for snæver måde at se sektoren på. Forsyningssektoren skal være til gavn for hele samfundet og derfor også lægge vægt på kvalitet, bæredygtighed, samfundsansvar, miljø og sundhed,« siger han.

Hans medlemmer frygter, at en regulering, der fører til kortsigtede besparelser og lavere kvalitet, vil blive meget dyr på bare lidt længere sigt, fordi man overser energiforbrug, holdbarhed og rettidig fornyelse af infrastruktur:

»Det er helt afgørende, at sektoren effektiviserer via bedre løsninger som for eksempel energieffektive vandselskaber, genvinding af ressourcer fra vandstrømmene og optimering af processer,« siger han.

Strategien og den afledte besparelse på i gennemsnit 2.800 kroner pr. husstand i 2025 indgår i regeringens 2025-plan og i de igangværende forhandlinger om planen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kan ikke gøres billigere end det er nu.Selskaberne er non-profit.
Skal private firmaer købe dem skal de have 10-20% i oversud.
Prisene vil stige 30-50%.
Der er kun erhvervslivet samt de private til at betale.

  • 24
  • 0

»Vi ved fra udenlandske erfaringer, at reguleringen ofte skal ændres, og at kreativiteten hos de selskaber, der reguleres, ofte er større end både hos lovgiver og myndigheder, ...«

Hvordan er det lige med beskatningen af de DONG-aktier, som Goldman Sachs købte? Jo, kreativiteten er stor, hvis vi lukker private selskaber - f.eks. investeringsbanker - ind i vore forsyningsvirksomheder. Vi kan (endnu) sætte solceller på taget og en mindre vindmølle i baghaven, men de fleste steder er vi tvunget til at aftage vand og aflede vores spildevand fra/til monopolvirksomheder. Det samme med varmeforsyning. Det kan kun gå galt!

  • 21
  • 0

Den eneste måde hvorpå der kan spares penge i forsyningssektoren er ved at sænke serviceniveau, forsyningssikkerhed og fremtidssikring. Sådan står der også når man læser nysproget i forsyningsstrategien rigtigt.

Såfremt fantasierne i strategien bliver virkelighed vil man hyppigere opleve driftstop, rust i vandet, miljøproblemer etc.

Tilpasning til det forandrede klima må andre tage sig af - forsyningssektoren kan ikke deltage.

  • 22
  • 0

Det kan ikke gøres billigere end det er nu.Selskaberne er non-profit.
Skal private firmaer købe dem skal de have 10-20% i oversud.
Prisene vil stige 30-50%.
Der er kun erhvervslivet samt de private til at betale.

Jeg synes ikke dine argumenter sikrer billigst muligt produkt - det kan f.eks. være at forretningen drives uden man forsøger at minimere omkostninger mv. fordi kunderne er køber (tvungent) uanset prisen.

Når det er sagt gyser jeg også ved tanken om at privatisere vore forsyningsselskaber - der må være andre muligheder end privatisering til at sikre at selskaberne drives effektivt og med øje for omkostninger der kan gøres mindre eller fjernes.

  • 2
  • 0

Det store spørgsmål er jo så om vi ønsker det billigst mulige produkt?
Det kunne jo være at man foretrak et produkt af høj kvalitet, men som så kostede det dobbelte af det billigste (og laveste kvalitet)?

Her vil man jo altid gennemføre beregninger for en "business case"
Fordelen ved den nuværende regulering, er at forsyningsselskaber har mulighed for at tænke langsigtet, og vælge den økonomisk bedste løsning. Uden at være bundet at en tilbagebetalingstid på f.eks. max. 7 år, hvad man oplever i mange private virksomheder.

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten