Hej Kim Haugbølle, seniorforsker på BUILD, har i en undersøgelse konkluderet at det går godt for de fleste byggeprojekter. Der er dog en række byggerier, der går meget galt.

Med Successiv metoden (Den forbedrede udgave Successiv Princippet) lykkes det i langt de fleste projekter at få en bedre kvalitet i projekt styringen tidligt i projektet.

Det inkluderer også muligheder for forbedringer og besparelser i projektet.

Jeg tror, at havde man brugt Successiv metoden (som den skal bruges fx med en bred analyse gruppen med djævlens advokat) - så var man nok kommet tættere på "det rigtige" budget og fået øje på de 10 vigtigste usikkerheder i projektet - selvom man har 1000vis af ting at skulle holde øje med (fx stålkvaliteten af udluftningsrørerne.) Anvendelsen ville måske have betydet, at man skulle finde billigere løsninger for nogle dele af byggerier og måske skulle søge om en forøgelse af budgettet.

Det vil måske kræve en kulturændring mht. at man fremsætter nogle projekter til et for lavt budget, for at få projektet igennem politisk. Så mske man også skulle se på den politiske og bureaukratisk beslutningsproces.

I Norge ses på nationalt plan en bemærkelsesværdig god styring af bygge, IT og anlægsprojekter (Se Concept Rapport nr 59, s43). Det er imponerende på verdensplan.

Desuden er der 1000vis af projekter, der har fået gavn af Successiv metoden i det private og i infrastrukturprojekter i Sverige.

Tænk, hvis der havde været en behjertet - og kompetent - person, som havde sagt: “Jeg smutter lige ud og ser, hvad de går rundt og laver derude”

Du må naturligvis underbygge din påstand, første sætning, med kildereferencer.

Og for den sags skyld den sidste også.

I Danmark tillader vi ikke at arbejde med så store risikomargener for budgetter, som Bent Flyvbjergs metode vil operere med. Også på dankse projekter arbejdes der med succesiv kalkulation, riskoreducerende tiltag og puljer af change requests, der kan inddrages, hvis økonomienstyringen viser behov for korrigerende tiltag. Budgetoverskridelser på 62 % for Bohr-bygningen ville ganske givet også have ført til et ramaskrig. Det er muligt at man har haft mindre budgetoverskridelser i Norge, men de samlede byggeudgifter har været helt samenlignelige i de færdige byggeregnskaber

Tænk, hvis der havde været en behjertet - og kompetent - person, som havde sagt: “Jeg smutter lige ud og ser, hvad de går rundt og laver derude” - og efter besøget kom chokeret hjem og råbte: “Stop det klamp øjeblikkeligt - de går rundt ødelægger materialerne”.

Bare en skør drøm, for den slags finder naturligvis ikke sted i et gennembureaukratiseret samfund; det er jo alt for enkelt og gammeldags, og sikkert også imod en eller anden kontrakts ordlyd…

Så milliarderne vil fortsat fosse uhindret videre ud i det umættelige nowhere - med mindre da, at sund fornuft skulle finde på at indtræde. på et eller andet tidspunkt.

UPS, dér drømte jeg vist igen ?

Når man hører om de store forsinkelser og budgetoverskridelser, så kan det selvfølgelig undre mig som almindelig borger. Hej Jeg tænker, at man dengang projekterne blev planlagt for en 8-10 år siden gjorde sit bedste med den viden man havde, og de projektmæssige og politiske rammer, man var underlagt dengang.

Det har vist sigt, at det i nogle tilfælde ikke gav et tilstrækkeligt grundlag for den overordnede projektstyring og kvalitetssikring af projekterne. Jeg tænker, at alle ønsker at gøre deres bedste under de forudsætninger og muligheder der er stillet dem.

Med de dyrebare erfaringer vi har i dag, bør vi revidere den måde vi kvalitetssikrer, planlægger og gennemfører de store projekter på.

Vi kan lære af den imponerende succes de har i Norge (de har dog også projekter som er "ustyrlige") og i England. Derfor bør vi overveje at styrke den overordnede kvalitetssikre af store offentlige projekter, som Christian Thuesen og Bent Flyvbjerg nævner - det kan nemlig lade sig gøre.

Og hvis vi bruger de to bedste metoder, der findes (Reference Class Forecast og Successiv metoden - tandemsanalyser), så har vi ret gode odds for, at budgetter og planer holder. Herunder at stress reduceres i projekterne, medarbejderne og i familierne derhjemme.

Det løser selvfølgelige ikke alle problemer i det store projekter. Der skal mere til, fx hvordan man laver de bedste mulige kontrakter som sikrer både bygherren, rådgiveren og entreprenører gode vilkår for i fællesskab at forberede og udføre projekterne.

Desuden skal man måske også kigge på den politiske og den formelle beslutningsproces, som man har gjort i Norge.

Det kræver opbakning fra forskere, fagfolk og politikere.

Nu kører store offentlige byggeprojekter præcis ligesom store offentlige IT projekter.

Der er vel også meget politik i forholdet. Mon ikke projekterne altid budgetters optimistisk så er det jo nemmere at få igennem!

Tak, det er en ganske spændende artikel som jeg glæder mig til at læse.

Trafikverket er forpligtiget per lov til at bruge Successiv metoden i store infrastrukturprojekter siden sept. 2008 per lov og har succes med det.

Det er ganske interessant, at man kan kombinere RCF og Successiv metoden. Denne slags "tandemsanalyser" giver en stærkere kvalitetssikring af projektet, herunder en bredere afdækning af risici og muligheder for forbedringer (fx besparelser/merindtjening). Dermed kan der være mange penge at spare og man risikerer ikke de store forsinkelser i mega projekterne.

Dette kunne man fx overveje for de store nationale projekter, der er undervejs ifm. den grønne omstilling og forsvarets kommende indkøb.

Fra Politikken i 2004. "Den højst private Hr. Møller har her med rettidig omhu præsteret en budgetoverskridelse på cirka 150 procent -"

Hvordan passer det med "Operaen i København er jo strålende eksempel på, at et stort byggeri kan køres igennem på både tid og budget - med en proffesionel ledelse."

Så længe vores inkompetente politikere kan blive ved med at vedtage den slags megaprojekter på uoplyst grundlag helt uden risiko for konsekvenser for dem selv, vil det aldrig blive anderledes.

Operaen i København er jo strålende eksempel på, at et stort byggeri kan køres igennem på både tid og budget - med en proffesionel ledelse.

Ingen politikere har noget ønske om at holde andre politikere ansvarlige for de indlysende og eklatante fejlbeslutninger, der bliver taget, fordi der ikke bliver valgt kompetent rådgivning og projektstyring.

Man sidder tilbage med en fornemmelse af, at politikerne udmærket er klar over både tids- og budgetoverskridelser på beslutningstidspunktet, men er nødt til at kommunikere en lavere pris og kortere byggetid for at få projektet vedtaget.

Drt virker bare så uendeligt dumt - og det føles som, dette skred bare vokser og vokser - her i den grad eksemplificeret med "super"sygehusene.

Man kan vel ikke klandre byggestyringen for der har tilsyneladende ikke været nogen.

Artiklen er naturligvis yderst relevant.

Blot skal vi huske, at de de store katastrofer i øjeblikket dels er økonomi (artiklen), dels er byggefejl på mindst tre store hospitaler: Nordsjælland. Odense og Ålborg og så er det Bohr-bygning, Rigshospitalet, og. ..... ja, jeg hlemmer sikker nogen.

Så det er komplette dødssejlere, som vi ser ........

tænker det er denne udgivelse fra Trafikverket der henvises til: https://trafikverket.diva-portal.org/smash/get/diva2:1741225/FULLTEXT01.pdf