Fagfolk: Kæmpe-satsning på overdækkede lossepladser er hul i hovedet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fagfolk: Kæmpe-satsning på overdækkede lossepladser er hul i hovedet

Regeringen overvejer at støtte etablering af såkaldte biocover-anlæg, som kan destruere den potente drivhusgas methan fra gamle lossepladser.

Læs også: Låg på lossepladser erstatter brændeskatten

Men teknologien, som kaldes biocover og er beskrevet i regeringens klimaplan, er ikke nødvendigvis den bedste metode og er stadig meget ny. Derfor bør støtten også kunne gives til andre teknologier med samme effekt. Det mener specialkonsulent i Dansk Affaldsforening René Rosendal.

»Man risikerer at spilde en masse penge på teknologi, der ikke er færdigudviklet,« siger han og henviser til et baggrundsnotat fra Miljøstyrelsen til regeringens klimaplan.

Her betegnes biocover-teknologien som 'ikke færdigudviklet', og det påpeges, at man derfor endnu 'ikke har fået belyst alle fordele og ulemper'. Ifølge notatet er de påviste resultater baseret på en væsentlig usikkerhed mht. målinger og andet.

René Rosendal peger på, at der kun er bygget tre til fire biocover-anlæg til dato, og at det derfor er vigtigt, at lossepladsejerne får mulighed for at vælge en anden og mere velprøvet løsning.

Ødelægger et godt brændsel

Ifølge Ingeniørens oplysninger er en støttepulje i størrelsesordenen 100 til 166 millioner kroner på tale til biocover-anlæg. I biocover-anlæg skal methan strømme hen i en række ventilerede såkaldte biofilter-områder, hvor methan omdannes til CO2.

Direktør Ole Elmose fra Deponigas Aps, som har etableret et dusin losseplads-gasanlæg til energiproduktion rundt om i Danmark, mener direkte, at biocover-teknologien er en dårlig løsning:

»Jeg synes, at det er hul i hovedet, at man ødelægger et godt brændsel i stedet for at udnytte gassen til energiproduktion. Derfor skal der være frit teknologivalg i den kommende tllskudspulje,« siger han.

I et brev til Folketingets Miljøudvalg skriver Ole Elmose med henvisning til et biocover-demonstrationsanlæg i Fakse, at man ikke får uskadeliggjort al gassen i store deponier eller i specialdepoter med høje methanprocenter.

Ifølge førnævnte baggrundsnotat fra Miljøstyrelsen er en udfordring for biocover-teknologien at få styret gassen hen til de biovinduer, der omsætter den. Det tror Ole Elmose gerne:

»Vi trækker gassen hen til drænslangerne med vakuum, og det er en udfordring i sig selv. Så jeg har svært ved at tro, at biocover har held til at få gassen til at indfinde sig af sig selv,« siger han.

Lossepladser med stor gasproduktion

I oplægget fra Miljøstyrelsen fra juni 2013 vurderes det, at biocovers vil være relevante for danske deponianlæg med en betydende biogasproduktion, ligesom teknologien kan være anvendelig på gamle, ukontrollerede lossepladser. I alt 138 deponier regnes som egnede til et biocover-anlæg.

I en anden rapport fra Miljøstyrelsen fra 2011 om fremstilling af lossepladsgas vurderede man, at der fortsat er et stort methangaspotentiale på mange lukkede og ældre deponier, og at man derfor fortsat bør overveje etablering af nye gasanlæg.

Energistyrelsen bekræfter, at biocovers er del af de politiske forhandlinger i Skatteministeriet, og at forligskredsen er blevet præsenteret for en tilskudsordning til biocovers som et klimakompenserende tiltag i forbindelse med tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften.

I en e-mail skriver Energistyrelsens pressechef, Ture Falbe-Hansen, videre, at disse politiske forhandlinger må afventes, før der kan tages konkret stilling til, hvorvidt og hvordan en tilskudsordning skal udformes.

Selve etableringen af biocover er Miljøministeriets ressort, oplyser Energistyrelsen.

Ifølge Klimaplanens virkemiddelkatalog er krav om og tilskud til biocover-anlæg et billigt virkemiddel, der reducerer udslippet af drivhusgasser til blot 77 kroner pr. ton CO2. Det vil ifølge kataloget kunne barbere 390.000 ton CO2 af det danske udslip frem mod 2020. Dette tal, som baserer sig på de 138 anlæg, er dog senere reduceret til 300.000 ton.

Hvad lossepladsgas-anlæggene angår, konkluderede en analyse fra Miljøstyrelsen i 2011, at aktiv udnyttelse af methan fra gamle lossepladser til energiproduktion kunne reducere CO2-udledningen til en skyggepris på 87,60 kroner pr. ton CO2.

Udledning af ét ton methan har samme effekt som udledning af 25 ton CO2.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

nu har man hentet metan fra lossepladser i 25 år
så er det vel på tide at investere i ny teknologi

  • 0
  • 0

var det ikke bedre få dem helt væk,
må være masser af gode ting og sager der kan komme ud af genanvende det hele.

  • 0
  • 1

Bliver der stadig kørt noget til lossepladser? Det relevant at få klarhed over dette, før der smides skattekroner efter udnyttelse af en teoretisk restbiomasse i gamle lossepladser, der ikke allerede er afgasset.

Men politikere reagerer med "hovedet under armen" som sædvanlig. ;-/

  • 0
  • 0