Energi gasnet ved en skillevej
sw@ing.dk
Der vil blive markant færre kunder til at betale for Danmarks ca. 20.000 km store gasnet, i takt med at de 375.000 private villakunder går over til varmepumper og fjernvarme.
Økonomien i gasnettet vil derfor blive udfordret i en sådan grad, at fagfolk nu stiller spørgsmål ved hele gasnettets fremtid – i hvert fald i den nuværende form med gasforgreninger ud til alle dele af landet:
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Me
Det skal vel for fuldstændighedens skyld med at produktionen ikke kan køre uden bistand fra staten "i en årrække endnu" som selskabets direktør udtaler. Det betyder at mere gas koster flere skattekroner.Danmarks største producent af biogas, Nature Energy, er klar til at levere den biogas,
Danmarks største producent af biogas, Nature Energy, er klar til at levere den biogas, der kan gøre store energislugende virksomheder som cementproducenten Aalborg Portland og sukkerproducenten Nordic Sugar, klimavenlige inden 2030.
Det er pudsigt at man aldrig hører om hvad det koster at føre fjernvarme frem til en bydel. Det må være mere kostbart end at trække et gasrør ud til bydelen.
@ Svend
Det må være fordi du ikke har skruet op for høreapparatet. Hver eneste gang fjernvarmenettet udvides SKAL der ligge et projektforslag der udviser positiv samfundsøkonomi. Og hver gang indgår omkostningerne til nettet ! Og ja - det er mere kostbart end at lægge et gasnet, men er driftsomkostninger for kunderne tilsvarende lavere, så kan det være en god forretning for både samfund, virksomhed og kunder.
Med de berygtede barmarksværker ville det have været meget billigere at lægge gasrør ud til hver bolig, i stedet for at lægge fjernvarmerør.
Det var for 35-40 år siden. Siden har man bl.a. fået projektbekendtgørelsen.
Energi transportformer/priser sammenligning.
Se link side 6, 8 Energinet: "Nye vinde til brint, PtX strategisk handlingsplan" januar 2020
Pris 1Mkr/km: Brintrørledning (rørdiameter 0,9m ) kan transportere 10GW energi. (0,25m, 0,5GW)
Pris 4Mkr/km:Højspændingsledning 2x 400KV kan tranportere 2x 1,9GW energi.
10Mkr/km: 150KV jordkabel kan transportere 0,26GW energi.
30Mkr/km: Jævnstrømskabel HVDC, 150km kan transportere 2GW energi.
https://energinet.dk/-/media/65AB110D041D49DB9ECF45B1D1542DAE.PDF
Det er pudsigt at man aldrig hører om hvad det koster at føre fjernvarme frem til en bydel. Det må være mere kostbart end at trække et gasrør ud til bydelen.det vil fremme konvertering fra gas til fjernvarme
Skyldes det at det er forskellige kasser der betaler det?
Med de berygtede barmarksværker ville det have været meget billigere at lægge gasrør ud til hver bolig, i stedet for at lægge fjernvarmerør.
Tyskland har planer om opgradering af naturgasnet til brint gasnet, da det kun koster 10-15% af nye konstruktioner.
Brintlagring i saltkaverner er angivet. Se link side 21
Og med opgradering af gasnet ledninger til DK fra Hamborg, Rostock og Berlin.
Se link side 28, 29 kort med ledningsnet i DE, DK og øvrige Europa til Afrika.
Pure hydrogen, as an energy source in pipelines, has an almost comparable trans- port energy density as natural gas. It can therefore provide the market with the required capacities for climate-neutral energy.
The highly integrated German and European natural gas transmission networks represent an economically advantageous way to distribute large quantities of energy as required. The pipeline networks are available, socially accepted, and can be gradually converted to hydrogen operation with an investment of an estimated 10-15% of the cost of new construction
Hydrogen infrastructure – the pillar of energy transition The practical conversion of long-distance gas networks to hydrogen operation. July 2020
Ja, gasdistributionsnettet er lige straks helt afskrevet, og de nuværende driftsomkostninger plus afskrivninger udgør kun et lille tillæg til gasprisen. Selv om den fordobles pr m3 gas vil det ikke betyde ret meget Det vil endda være positivt for samfundsøkonomien, da det vil fremme konvertering fra gas til fjernvarme og varmepumper. Hovedstrukturen med gas til industri fjernvarme og kraftvarmeværker er som Henrik Lund siger i IDA's plan meget værdifuld som nødvendig back-up for vindenergien. Ved at bruge den eksisterende gasinfrastruktur og fjernvarmen med gasfyrede kedler og kraftvarmeværker som back-up for el kan vi spare store investeringer i elnettet. Disse sparede investeringer elnettet kan vel sagtens betale for at holde liv i de større gasledninger. Det er smart og godt for samfundsøkonomien. Vi mangler bare at eltarifferne laves om, så de fremmer det smarte elforbrug.
Jeg troede egentlig at investeringen i gasnettet var godt afskrevet nu siden den store udbygning i 1990. Hvor meget gæld er der tilbage og hvorfor.
Eneste håb for produktion af gyllegas uden underskud er at placere anlægget ganske få kilometer fra adskillige meget store svinefabrikker og yderligere spæde til med slagteriaffald og lignende. Lollands eneste biogasanlæg levere fjernvarme til 169 forbrugere. Der er ikke kø af investorer der vil bygge biogasanlæg til gyllebehandling fordi det er urentabelt. Det er praktisk for brugen af gylle til gødning, og et uvant hensyn til omkringboende, men økonomisk er det håbløst.Så kommer der alt det med biogas -- men om 20 år er svineholdet væk i Danmark, og hvad skal vi så lave biogas af?
De 6 etager svinefabrikker på nedenstående link en måske en undtagelse.
https://www.bangkokpost.com/business/2032335/worlds-largest-pig-farm-rises-in-china
Ja, der er klart en risiko for at det igen er alle de andre som skal betale for de uansvarlige forurenere, præcist som i mink-sagen. Men det er et politisk valg vi har taget som samfund. Det kan laves om, hvis befolkningen synes det.Så må lex-mink kunne bringes i anvendelse, og så bliver "erstatningen" et samfundsanliggende, ikke et kundeamliggende.
Det ændrer ikke ved at det er dumt at gøre regningen endnu større ved at udbygge et gasnet som snart er overflødigt.
Så kommer der alt det med biogas -- men om 20 år er svineholdet væk i Danmark, og hvad skal vi så lave biogas af?
Hvis naturgasnettet, som det fremgår, er financieret på anvendelse frem til 2040, OG hvis det cirka midtvejs mellem 1990 og 2040 besluttes politisk at udfase naturgas, så er det da i højere grad et samfundaproblem - end et gasfirma-problem.
Så må lex-mink kunne bringes i anvendelse, og så bliver "erstatningen" et samfundsanliggende, ikke et kundeamliggende.
For i det sidste tilfælde, så gælder om at komme ud af aftalerne hurtigst muligt.
Hvis jeg som almindelig gasforbruger af 1000-1200 m3 gas om året skal betale 40 kr ekstra årligt, hvorfor skal en gennemsnitlig virksomhed så betale 12.000 ekstra. Det svarer til at en gennemsnitlig virksomhed bruger 300.000 m3 naturgas årligt!
Som fabrikschef på en industrivirksomhed ved jeg, at vi brugte 120-200.000 m3 årligt. Den største del af vores naturgasforbrug gik til opvamning af mere end 150.000 m3 indblæst frisk luft per time i 2 skift.
Det er sandelig godt nyt! Det må betyde at Nordzucker AG betaler deres andel af gasledningen. Det er bare ikke det vi har hørt indtil nu.Men gasnettet er vel skabt ved at alle har bidraget solidarisk, så på den måde er det rimeligt nok
Energinet har allerede lavet forsøg med opgradering af naturgasnet til brintnet. Se link
https://en.energinet.dk/-/media/05ED24206FC04069817A3860DF56C3F7.pdf
Allerede inden 2030 vil MW solcelleparker have behov for elektrolyse og brintlagring i underjordiske saltkaverner, hvis DK solenergi skal udnyttes (kapacitet faktor over 10%).
Investeringer i GW solcelleparker vil ikke give afkast, hvis der ikke er sæsonlagring. Og beregninger viser, at det kræve adgang til elektrolyse kapacitet på 80% af peak effekt.
En solcellepark på 300MW vil altså have behov for 240MW elektrolyseanlæg på grund af flukturerende strøm.
DK har i undergrunden mulighed for saltkaverner i stort tal. og hvis de udnyttes, kan her lagres over 1.000TWh. Se link
https://www.sintef.no/globalassets/project/hyper/presentations-day-2/day2_1125_caglayan_fjg.pdf
Men gasnettet er vel skabt ved at alle har bidraget solidarisk, så på den måde er det rimeligt nok
Det er stadig dårlig politik at lade private forbrugere betale for at sukkerfabrikken kan få gassen; de bør selv betale stigningen i tariffen for "deres" del af ledningen.
"Ifølge klimaministeren vil den nye gasledning forhøje gastarifferne med 40 kr." (afskrivning ny gasledning til lolland Falster)
Prisen er 853 millioner kr for dette projekt
Vi må antage, hele det eksisterende gasnet er betalt i 2040 og der kun skal foretages vedligehold. Og som i enhver anden privat virksomhed ,fravælger - dvs. nedlægger gasnettet, hvor der kun er få tilbageværende kunder, så kan jeg ikke se andet end det maksimalt vil være et par hundrede kr årligt vi taler om, sammenlignet med prisen på den nye ledning der giver 40 kr ekstra i udgift årligt.
Jeg bruger for 10000 kr /gas årligt (gns over 10 år) - så det vil være en stigning på et par procent.
Jeg sover stadig helt roligt med udsigt til denne stigning