Færre søger naturvidenskab: Københavns Universitet trækker ansøgertallet ned
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Færre søger naturvidenskab: Københavns Universitet trækker ansøgertallet ned

Københavns Universitet har indført et karakterkrav på seks på stort set alle bacheloruddannelser, og det ser ud til at koste ansøgere. Illustration: Christoffer Regild / www.regild.dk

Søgningen til de naturvidenskabelige bacheloruddannelser i Danmark går, som fortalt i sidste uge, 3 procent tilbage på landsplan, mens søgningen til teknisk videnskabs bacheloruddannelser (primært civilingeniøruddannelsen) går 4 procent frem.

Det viser årets ansøgertallene for 1. prioritet; det vil sige det universitetsstudie, som de unge helst vil ind på ud af otte mulige prioriteter. De statistikker blev offentliggjort af Styrelsen for Forskning og Uddannelse i torsdags, hvor ansøgningsfristen udløb klokken 12.

Når man kigger dybere i tallene, viser det sig, at de naturvidenskabelige fag på Københavns Universitet, KU, dykker med 11 procent i forhold til ansøgertallet i 2017, svarende til 310 færre ansøgere. Samlet ønsker 2.461 at læse naturvidenskab i København. På Aarhus Universitet stiger søgningen derimod med 5 procent (53 flere), så 1.218 vil læse i Aarhus. På IT-Universitetet stiger søgningen med 11 procent (78 ansøgere), så 785 vil læse der. Og ellers er der stort set status quo. Det viser et udtræk, som Styrelsen for Forskning og Uddannelse har lavet til Ingeniøren.

Alt i alt vil 192 færre unge læse en naturvidenskabelig bacheloruddannelse på landsplan, og faldet i interessen for naturvidenskab må derfor tilskrives nedgangen på Københavns Universitet.

Fakultetsdirektøren: Ventet fald

Faldet i København tager fakultetsdirektøren på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Science, ved Københavns Universitet, Henrik Zobbe, alligevel med ophøjet ro. For i år har Københavns Universitet indført et krav om, at alle ansøgere skal have et karaktergennemsnit på mindst 6 for at søge ind.

Læs også: Unge flokkes om uddannelse i kunstig intelligens

»Vi havde selvfølgelig ventet en nedgang i ansøgertallet, efter at vi har indført et karakterkrav på 6 på vores uddannelser. Vi har lavet beregninger på det, og ud fra det kunne vi forvente færre ansøgere. Så det kommer ikke bag på os,« siger Henrik Zobbe.

Målrettet rekruttering

»Vi koncentrerer os heller ikke så meget om, hvor mange der søger, og hvor mange vi optager, men om hvor mange vi uddanner. Derfor handler det om at få optaget nogle studerende, der er så dygtige og robuste, at de kan gennemføre en hel uddannelse,« siger han.

Læs også: Unge flokkes om ingeniørstudier: »De unge får afgørende betydning for fremtidens samfund«

Karakterkravet på 6 er én af 12 frafaldsindsatser, der skal sikre, at flere studerende gennemfører deres studie. De andre tiltag skal blandt andet sikre, at de unge har en klar fornemmelse af, hvad studiet går ud på, og hvad der forventes af dem.

»Det er en form for mere målrettet rekruttering. Og når de unge så er optaget, har universitetet sørget for at forbedre undervisningen i studieteknik og sikre bedre studiegrupper med mere. Vi håber at uddanne flere. Det er hele ideen,« siger Henrik Zobbe.

KU vil optage lige så mange

Det er vigtigt at huske, at ansøgertallet kun siger meget lidt om, hvor mange der bliver optaget.

Og der er ikke lagt op til, at Københavns Universitet skal optage færre ansøgere i år end sidste år, hvor Science samlet optog 2.044 ansøgere fra både kvote 1 og kvote 2.

Læs også: Flere unge vil være ingeniør – men naturvidenskab er på tilbagegang

Sidste år oversteg optaget på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet med 2.044 optagne i øvrigt for første gang optaget på Det Humanistiske Fakultet i København, der lå på 1.964 studerende.

Generelt færre ansøgere til KU

Nedgangen i ansøgertallet med 11 procent på de naturvidenskabelige bacheloruddannelser på København Universitet kan holdes op imod, at Københavns Universitet samlet går 7 procent tilbage – svarende til at 865 færre ønsker at læse i København, mens Aarhus Universitets samlede søgning stiger med 5 procent svarende til 480 flere ansøgere.

Læs også: Kronik: Nyuddannede ingeniører i job er vores fælles ansvar

Karakterkravet på 6 på Københavns Universitet gælder for alle bacheloruddannelser undtagen geografi, geoinformatik, geologi-geoscience samt landskabsarkitektur, hvor adgangskravet først bliver indført i 2019, mens der er fri adgang på to studier: musikvidenskab og teologi.

89.700 unge landet over har søgt ind på en videregående uddannelse. De får besked den 28. juli om, hvorvidt de er optaget på deres drømmestudie.

På trods af et samlet fald i ansøgertallet til det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, er ansøgertallet til Datalogi (som ligger på dette fakultet), steget med 8% til 281 for førsteprioritetsansøgere (jeg har ikke tal for de øvrige prioriteter). I nogle år har adgangskvotienten ligget et godt stykke over den minimumskarakter på 6, som KU har indført, så søgningen til Datalogi på kvote 1 er ikke påvirket af dette. Men selv om dette minimumssnit også gælder kvote 2, oplevede vi også her en stigning i antallet af ansøgere -- 15.79% for første prioritet og 24.2% samlet set.

  • 2
  • 0

Det er vel som planlagt når man dropper muligheden for at komme ind med en adgangseksamen under 6.0.

Godt at KU holder fanen højt og prøver at markere sig i en dansk verden hvor tendensen konstant har været at sænke kravene så flere og flere kommer i gennem eksamen og bliver kandidater for at få flere penge fra staten. Vi trænger virkeligt til et Elite Universitet i DK a la Harvard og Sorbonne.

  • 5
  • 3

Alt i alt vil 192 færre unge læse en naturvidenskabelig bacheloruddannelse på landsplan, og faldet i interessen for naturvidenskab må derfor tilskrives nedgangen på Københavns Universitet

  • kan (en del af) forklaringen ligge her?:

Selv om færre søger en videregående uddannelse, oplever ingeniøruddannelserne øget søgning. Det vækker både lettelse og glæde...

https://ing.dk/artikel/unge-flokkes-ingeni...

  • 1
  • 1

i trænger virkeligt til et Elite Universitet i DK a la Harvard og Sorbonne.

Harvard kan trække på et langt større befolkningsgrundlag, og kan sortere meget voldsomt blandt ansøgerne. F.eks. optager Harvard kun 5.9% af ansøgerne (https://www.thecrimson.com/article/2014/3/...). Endvidere får de udenlandske topuniversiteter flere penge per studerende end de danske (Harvard kræver $46.340 = næsten 300.000 dkr, mod ca. 100.000 dkr for den højeste taxametersats inkl. diverse bonusser), fordi de i høj grad selv bestemmer deres tuition fees. Når der er langt flere ansøgere end pladser, ville man jo være dum, hvis man ikke krævede en masse penge.

Når danske politikere snakker om at danske universiteter skal kunne måle sig med de bedste udenlandske, så "glemmer" de i reglen, at eliteuniversiteterne har meget anderledes forhold end de danske. Hvis f.eks. Københavns Universitet fik 300.000 dkr om året per studerende, kunne rekruttere globalt (hvad det ikke kan, da staten forlanger uddannelser på dansk), og kun skulle optage de 6% bedste ansøgere, så ville det uden tvivl også klare sig bedre i diverse rankings -- ikke at KU klarer sig dårligt. På Shanghai Ranking er Harvard godt nok nummer 1, men KU er nummer 30, mens det bedste franske universitet (ikke Sorbonne, som end ikke er i top 700, men Paris 6) ligger nummer 40.

  • 2
  • 0

Mon ikke den rangering er skævvredet af at de på Sorbonne sikkert skriver mange artikler på modersmålet. Hvad der er mere absurd er at høre på politikere der snakker på "elite" og højere kvalitet osv. samtidig med at man mener at en større del af årgangen skal befinde sig på universitet. Jo større del af bell kurven man favner, jo lavere er gennemsnittet, det er logisk, men måske politisk ukorrekt?

  • 1
  • 0

Jo større del af bell kurven man favner, jo lavere er gennemsnittet, det er logisk, men måske politisk ukorrekt?

Det er alle universiteters svøbe. Man bliver nødt til at sænke niveaet betydeligt for at få alle med. De dygtige ingeniører og læger er ligeså dygtige (eler endnu dygtigere) som for 30 år siden, men bunden er ringe. En kendt professor på DTU kaldte det taxaingeniører. De findes også på alle andre uddannelser. Heldigvis ikke så mange, men stakkels den arbejdsgiver der får fat i en sådan een.

  • 2
  • 0

Nu har Harvard også det lille "problem" at du kan købe dig til en plads uden at have hovedet med så bare fordi man går på eller har gået på Harvard er det ikke ensbetydende med at man er dygtigere men kun at man har haft penge nok til at betale.. Modsat bla. Chicago universitet hvor evner kommer før penge ( ikke at det er billigt $60.000 pr. semester kan det løbe op i)
Rankings siger ikke alverden da det kommer helt an på hvilke måle punkter der sættes og dise vil aldrig være neutrale/objektive set ud over hele verden nogle vil altid have fordele frem for andre f.eks pga. sprog m.m. Så med så meget andet så skal sådan en liste tages med lidt mere end et gran salt og dens formål er nok mere for diverse universiteters ego end så meget andet.

  • 1
  • 0

Nu har Harvard også det lille "problem" at du kan købe dig til en plads uden at have hovedet med så bare fordi man går på eller har gået på Harvard er det ikke ensbetydende med at man er dygtigere men kun at man har haft penge nok til at betale.

Det er nu ikke rigtigt. Man skal igennem en ansøgningsproces, der kan være ganske hård -- selv om man selv betaler tuition. Jo, der har været tilfælde, hvor en rig forælder har doneret et større beløb til universitetet for at få poden ind, men det er trods alt et fåtal.

  • 1
  • 0

Jeg kender da flere fornuftige mennesker som har kæmpet med ordblindhed og andet læse/skrive besvær som alligevel er blevet til fornuftige ingeniører...

Det kan godt ske de ikke bestod en gymnasial uddannelse med meget over 4, men derfor kan man godt læse naturvidenskabeligt.

IMO handler der mere om vilje til at arbejde hårdt.

  • 2
  • 0

Jeg kender da flere fornuftige mennesker som har kæmpet med ordblindhed og andet læse/skrive besvær som alligevel er blevet til fornuftige ingeniører...

Det kan godt ske de ikke bestod en gymnasial uddannelse med meget over 4, men derfor kan man godt læse naturvidenskabeligt.

IMO handler der mere om vilje til at arbejde hårdt.


Derudover er gennemsnit jo alle fag, også ikke naturvidenskabelige.
Det kan diskuteres, hvem der er mest egnet - en, der har en høj karakter i matematik/fysik, eller en der har høj gennemsnitskarakter.

Jeg tror, at alle ingeniører jeg kender, er en smule ordblinde. Den gamle DTU ordning, hvor der blev stillet store krav i matematik/fysik, og ellers ingen karakterkrav, syntes jeg var rigtig god. Det er bedre, med et højt karakterkrav i relevante fag, end at kræve et lavere gennemsnit. Dertil var mulighed for suppleringskurser, for dem der havde for lavt gennemsnit, så de kunne tilegne sig den nødvendige matematik/fysik kunnen.

  • 1
  • 0