Færre skibe brager sammen med nyt varslingssystem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Færre skibe brager sammen med nyt varslingssystem

Skibstrafikken i de danske farvande er ramt af langt færre grundstødninger og kollissioner end for tre år siden.

Et automatisk radiobaseret id-system, AIS (Automatisk Identifikation System), som skibe over 300 bruttoton samt mange bøjer og fyr i dag er udstyret med, sikrer, at skibene får præcis information om andre skibe og farlige rev på deres elektroniske skærme.

"AIS-systemet kan stadig blive bedre. Men vi har i dag fået nogle af verdens sikreste farvande," siger Michael Skov, chef for Farvandsinspektoratet.

I alt registrerede myndighederne i 2006 seks grundstødninger, fire kollissioner, fire påsejlinger og to forlis. I år har AIS bidraget til, at der hidtil kun har været tre grundstødninger, én kollission, én påsejling og én kænting.

Alene på Hatter Rev og Hatter Barn ud for Samsø gik 20 skibe på grund mellem 1997 og 2005. Men siden har der ikke været en eneste grundstødning.

Systemet, der blev indført i 2004, virker ved, at skibene med korte intervaller udsender data om bl.a. position, kurs og fart, skibets navn, dybgang, fysiske størrelse og oplysninger om anløbshavn.

Udover en øget synlighed af skibene, er særligt farlige områder i farvandene også blevet afmærket bedre. Farvandsvæsnet har nemlig på grundlag af AIS-observationer af skibstrafikken afmærket typiske grundstødningsområder med et fysisk "plankeværk" af fem gule fyrbøjer, som tydeligt både kan ses med øjet og på skibenes radarskærme.

Søfartsstyrelsen er også begejstret for AIS. Styrelsen har anvendt AIS til opklaring af hver eneste kollission og grundstødning siden 2004.

Ifølge opklaringschef, Lars G. Nielsen, er det blevet klart nemmere at få data om kurs og fart på den sidste fatale del af sejladsen.

"Data om den faktiske hændelse får vi med AIS omgående adgang til. Så kan vi koncentrere kræfterne om, hvordan og hvorfor man tænker og handler, som man gør, om bord på skibene. Det er det, der forebygger ulykker," siger han.

Politivirkning til søs

Farvandsvæsnet anvender også AIS til at identificere andre usikre sejlruter, f.eks. det såkaldte Bornholmsgat mellem Bornholm og Sverige.

Observationer har vist, at skibene, bl.a. mange olietransporter fra Rusland, ignorerer de anbefalede sejlruter, hvilket bl.a. har ført til bl.a. en kostbar olieforurening af Sveriges sydvendte kyster i 2003.

Siden Farvandsvæsnet 1. juli i fjor indførte nye sejlruter med ensretning, har skibene efterlevet reglerne og undgået ulykker.

Fra 2004 til 2005 faldt antallet af anmeldte olieforurening i danske farvande til det halve, nemlig godt 200 i især Nordsøen, Kattegat og bælterne.

Hovedparten handlede om lette olier, som fordamper. 20 udslip stammede fra grundstødninger, tre fra kollissioner og tre fra forlis, mens det i 23 tilfælde var personale på skibe, der listede uønsket olie ud i havet.

"Det er blevet meget lettere at identificere de skibe, der slipper olie ud i havene, og dermed at fælde de ansvarlige. Vi kan altså finde oliesyndere, hvor vi før ikke havde chance, fordi man med AIS kan binde en olieforurening sammen med skibssporene i området," siger orlogskaptajn Hans Christian Iversen, SOK.

Men AIS-systemet virker også præventivt, mener orlogskaptajn Peter Poulsen, Søværnets Operative Kommando, på hvis skuldre ansvaret for søredning og pågribelse af oliesyndere hviler.

"Skibsfarten ved, at vi holder øje med dem," siger han.

Farvandsvæsnet vurderer, at den ca. 20 mio. kr. store AIS-investering allerede har tjent sig selv hjem.

"Grundstødninger, olieforureninger osv. er dyre. Omkostningerne til en gennemsnitlig olieulykke ligger på 50 mio. kr.," siger chef for farvandssikring, afdelingsingeniør Omar Fritz Eriksson, der bruger AIS til at udarbejde risikoanalyser.

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja der er mange der bruger Shipplotter. Desværre koster det jo hele 25 euro efter 21 dage, så det vælter jo budgettet. Næeh så er det langt billigere selv at banke lidt kode sammen i PHP og få resultatet ud i Google Earth. ;)

Åbn denne fil i Google Earth. Modtageren kører til onsdag morgen...

http://87.104.55.183/ais/ais.kml

Der er brugt følgende stumper:
1. En Uniden scanner med discriminator output, stillet på 162,025 MHz.
2. AISMon fra http://groups.yahoo.com/group/aismon/
3. Output-filen fra AISMon bliver dekodet med et par stumper PHP-kode. "Høres" et skib, bliver positioner / tekster for skibets MMSI-nummer, opdateret i en simpel tabel i MySQL.
4. Google Earth reloader positionerne hver 30. sekund. Rød pil = Fart under 1 knob. Gul pil = Har ikke hørt fra skibet de sidste 10 minutter (bliver stående i 1 time). Grøn pil = Skibets seneste fart er over 1 knob. :)

  • 0
  • 0