?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
På bare ét år er Danmarks klimamæssige performance i 2020 forbedret med hele 3 procentpoint - uden at der er vedtaget nye klimainitiativer.
Tværtimod har den siddende regering rullet nogle af den forrige regerings klimainitiativer tilbage, svarende til en ekstra udledning på 0,7 mio. ton i 2020.
De overraskende tal fremgår af den nye fremskrivning af den danske CO2-udledning i 2020 - sat i forhold til 1990. Den viser, at den danske CO2-udledning vil være mindsket med 40 procent, hvilket var den gamle regerings mål. Sidste års fremskrivning viste en reduktion på 37 pct.
I faktiske tal er de forventede CO2-udledninger justeret ned med mellem 1,1 og 1,9 mio. ton CO2 i 2020, hvilket dækker over en mindre udledning på mellem 1,8 til 2,5 mio. ton fra el- og fjernvarmesektoren og en øget udledning på 1 mio. ton i transportsektoren. Spændet mellem tallene dækker over forskellige forudsætninger om CO2-kvoteprisen i fremtiden.
Kontorchef i Energistyrelsen Mikkel Sørensen, som har stået for fremskrivningen, kalder det 'lidt overraskende', at udledningerne i den kvoteomfattede sektor ser ud til at komme så langt ned:
»Det er lidt overraskende, at der sker så betydelig en omstilling af kraftværkerne fra kul til biomasse, samtidig med at CO2-kvoteprisen er temmelig lav og dermed ikke i sig selv tilskynder til at udskifte kullene,« siger han.
En afgørende forklaring på den reducerede udledning er som nævnt et langt større biomasseforbrug i el- og varmesektoren end forventet i 2014 – faktisk mellem 4 og 17 pct. større. Samme vej trækker et lavere elforbrug - cirka 8 pct. lavere, hvilket svarer til 2,7 sparede TWh.
Og så er der lige det med køerne, som har bevirket, at reduktionen i udledningen i 2020 er blevet et halvt procentpoint større. Forklaringen er, at nye og højere tal for køers CO2-belastning medfører justeringer i hele regnestykket tilbage fra udgangsåret 1990, hvor det altså øger den samlede udledning.
Men da antallet af køer i Danmark har været faldende siden 2013, medfører det en reduktion af udledningen i 2020 på, hvad der svarer til cirka 350.000 ton.
Kontorchef Mikkel Sørensen forklarer, at opjustering af biomasseforbruget i kraftvarmeværkerne er et resultat af konkrete oplysninger fra de store kraftværker om, hvor meget biomasse, de forventer at bruge og en efterfølgende simulering af, hvor meget de så forventer at køre med værkerne med de forventede brændselspriser:
»Det er biomasse-forbruget i de store værker, der for alvor fylder i statistikken, men også de decentrale værker bygger om til biomasse. Ligesom affaldsværkerne fyrer med mere og mere biomasse, hvilket bidrager til det samlede billede,« siger han og tilføjer, at biogassens rolle er nogenlunde uændret i forhold til sidste års fremskrivning.
Af den nye fremskrivning fremgår det, at brugen af biomasse i el- og varmesektoren næsten fordobles frem til 2020 - fra 58 PJ i 2014 til 102-108 PJ i 2020.
Omkring det faldende elforbrug i husholdninger og industri forklarer Mikkel Sørensen, at der ikke er tale om, at en forventet elektrificering af varmeforsyningen er udeblevet:
»Der er i forhold til sidste fremskrivning udelukkende tale om en nedgang i det traditionelle elforbrug. Hvad det skyldes, kan vi kun gætte på – måske er det mere energieffektive apparater eller udfasning af glødepærerne, vi ser konsekvensen af,« siger han.
Det reducerede elforbrug og den øgede anvendelse af biomasse og anden vedvarende energi leder til nogle imponerende VE-andele i Danmark, ligesom det ser ud til, at vi kan opfylde alle vores EU-mål i 2020.
I 2020 vil vedvarende energi således udgøre 80-85 pct. af det danske elforbrug og 65 pct. af varmeforbruget.
Vindkraft alene forventes at dække hele 53-59 pct. af elforbruget i 2020 mod 40 pct. i dag.
En fremskrivning er naturligt forbundet med usikkerheder, hvorfor man har fremskrevet tre forskellige forløb med forskellige CO2-kvotepriser og antagelser om udviklingen på energiområdet.
