Færre ingeniører får kurser på universitetsniveau

Undersøgelse kompetenceudvikling gennem ti år

lw@ing.dk

Flere end otte ud af ti offentligt ansatte IDA-medlemmer deltog sidste år i en eller anden form for kompetenceudvikling. Men for mere end halvdelen, 54 procent, var det ikke nok. De ville gerne have haft endnu mere.

Appetitten på mere viden er ikke et nyt fænomen blandt de offentligt ansatte IDA-medlemmer. Det fremgår af de seneste fem medlemsundersøgelser, som dækker det seneste tiår, og stammer fra 2010, 2012, 2013, 2016 og 2019. Ved hver eneste undersøgelse har lige godt og vel hver anden ytret ønske om mere efteruddannelse.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd (AR) i IDA, mener ikke, det udelukkende er negativt, at folk ikke mener, de har fået nok.

»Det var skrækkeligt, hvis de følte sig presset til at tage efteruddannelse, de ikke havde lyst til. Så er det bedre at have appetit på mere. Men det er da skidt, at over halvdelen mener, de har fået for lidt.«

Derimod er han mindre begejstret for, at der de seneste ti år er sket et fald i andelen, der benytter sig af uddannelsestilbud fra universiteter eller andre offentlige lære­anstalter – fra 22 procent i 2010 til 16 procent i 2019. Selvom det ikke umiddelbart er et voldsomt fald, er det en helt forkert udvikling, mener han:

»Vi har forsøgt at slå på tromme for efteruddannelse på universiteterne, men der er lidt deja-vu over det her, for det er forbløffende, hvor lidt der er sket. Det skyldes nok, at det er meget svært at få tekniske kurser på højt niveau til at løbe rundt. Håbet er, at det kan blive bedre ved hjælp af digitale værktøjer. IDA har sat gang i IDA Learning, som gerne skal tage den tekniske fakkel op, hvor vi har facilitatorrollen, mens andre udbyder kurserne,« forklarer han.

Morten Thiessen frygter, at faldet i kompetenceudvikling på højt niveau kan svække ingeniørernes markedsværdi på længere sigt:

»Vi har et problem med udbudssiden, som vi forsøger at løse, men det bliver ikke over night, selvom vi prioriterer det meget højt, for vedligeholdelse af markedsværdien er vigtig, og ingeniørernes videndrive er afgørende for, at deres arbejde giver mening, og de er tilfredse med det. Ingeniører har stor ærekærhed i forhold til teknisk kvalitet af deres arbejde.«

Interne kurser dominerer

Undersøgelsen viser, at interne kurser er den mest almindelige form for efteruddannelsestilbud. Det er der ifølge Morten Thiessen en god grund til:

»Interne kurser er ofte af operationel karakter. Man prioriterer det, der er vigtigst for arbejdspladsen og er selv herre over tiden. Typisk er de også af kortere varighed.«

Til gengæld er det også sundt at komme på kurser uden for huset, og derfor er det et problem, at andelen af privat udbudt efteruddannelse er faldet fra 30 procent i 2010 til 19 procent i 2019, mener han.

»Vi ved, at vores medlemmer i høj grad efterspørger relevant teknisk kompetenceudvikling. Den får du formentlig ikke, hvis du bliver spist af med interne kurser i stressforebyggelse.«

For lidt tid og for få penge er de to største forhindringer for IDA-medlemmer, der gerne vil dygtiggøre sig.

Ved hver eneste undersøgelse gennem de seneste ti år er »arbejdspres, travlhed i arbejdet« den årsag fleste peger på, og andelen har ligget fast på cirka to tredjedele. Næstflest, to femtedele, har peget på, at de ikke kan få chefen til at finansiere deres kompetenceudvikling.

»Det skyldes nok, at det i den daglige trummerum kan være svært for arbejdsgiveren at løfte blikket og se, hvad der skal ske de næste år, men det skal virksomhederne have blik for. Stilstand er tilbagegang. Det passer også på viden, for konkurrenterne står ikke stille. De bevæger sig fremad og skubber dig ud i grøften, hvis du ikke holder dig skarp.«

Morten Thiessen hæfter sig også ved, at hver femte offentligt ansatte ingeniør ikke kender til relevante kurser, og hver tiende peger på, at der ikke findes egnede kurser for dem. Det er ikke blot et problem for ingeniørerne og arbejdsgiverne i det offentlige. Det er et problem for hele samfundet.

»Danmark lever af viden, og derfor er det en grundforudsætning, at it-specialister, scient.er og ingeniører sikres livslang læring som det mest naturlige i denne verden. Den grønne omstilling og den fortsatte digitalisering af den offentlige sektor vil fortsætte med at stille krav om, at der er dygtige medarbejdere med den nyeste viden i staten, regioner og kommunerne. Hvis ikke, kommer både borgere og erhvervsliv til at lide under det. Derfor skal der selvfølgelig arbejdes på, at højtuddannede videnarbejdere sikres et ordentligt og relevant udbud af efteruddannelsesmuligheder.«

Nye medier slår igennem

Selvom det ved første øjekast ser ud, som om alt er ved det gamle, når det gælder kompetenceudvikling, sætter den teknologiske udvikling også sine spor.

Sponseret indhold

Når Hasse trækker i kedeldragten, kan du være sikker på, at han er i gang med at optimere fabriksgulvet

Smart Factory

Tilbage i 2010 deltog 10 procent i e-learning eller åbne onlinekurser. I dag er tallet steget til 20 procent. Samtidig stormer en ny kategori, »selvstudier af litteratur, videoer (f.eks. TED Talks) mv.«, ind på en andenplads blandt uddannelses­typer. Det benyttede 49 procent sig af sig af i 2019.

Morten Thiessen er ikke overrasket over udviklingen, som han glæder sig over:

»Det løser et problem i en travl hverdag, at man kan tage kurser og få viden online, fordi det er nemmere at tilrettelægge sin tid på den måde. Nogle gange harmonerer kursustider dårligt med arbejdsopgaverne.«

IDA har flere end 14.000 medlemmer i staten, regionerne og kommunerne. 3.900 har deltaget i 2019-medlemsundersøgelsen. j