Færre giftige fluorstoffer i isbjørne og sæler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Færre giftige fluorstoffer i isbjørne og sæler

Der er mindre og mindre af det giftige og kræftfremkaldende fluorholdige stof PFOS i isbjørne og sæler. Det viser nye tal fra det arktiske overvågningsprogram.

PFOS har i årtier været anvendt blandt andet til brandslukning og til at imprægnere møbler, tæpper og regntøj, men blev i 2009 sat på Stockholmkonventionens liste over verdens farligste stoffer. Ikke mindst fordi det via fødekæden har fundet vej til Grønland og Arktis, hvor det har plaget dyrelivet. Men nu er tendensen nedadgående.

»Når globale forbud mod farlige kemikalier er så stor en succes, at vi kan se det direkte på isbjørne, giver det selvfølgelig blod på tanden. Jeg vil arbejde for, at vi skal af med alle de farlige såkaldte perfluorerede stoffer. Det er også grunden til, at vi allerede sidste år sørgede for at gå hårdere til en række stoffer,« siger miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF).

Hun henviser til, at et andet perfluoreret stof, PFOA, nu er på vej til at blive optaget på EU's kandidatliste. Det er første skridt på vej mod at udfase stoffet, mener hun. PFOA er fundet i blandt andet emballagerne til almindelige fødevarer som popcorn og melblandinger.

En lang række undersøgelser har dokumenteret skadevirkningerne af de perfluorerede stoffer. F.eks. har kvinder med PFOS i blodet sværere ved at blive gravide. Der er også sammenhæng mellem lavere fødselsvægt og højt niveau af fluorstoffer i blodet hos moderen.

Dokumentation

Politikens artikel

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

PFOS, som delvist er forbudt, viser faldende tendens på Grønland, men det har det gjort i mange år i Canadisk arktis!
Andre fluorstoffer, der fortsat bruges, er i midlertid i stigning i arktis og andre steder. Det samme med flammehæmmere. De forbudte bromerede diphenylethere er på vej ned, men fx. HBCDD er på vej op i Arktis.
Så klap lige hesten!

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten