Færre fejl i byggeriet - men flere rådgiverfejl

Håndværkere og entreprenører er blevet bedre til at aflevere nye huse med færre fejl, men samtidig gør de rådgivende ingeniører sig skyldige i flere fejl. Det viser Erhvervs- og Byggestyrelsens årlige analyse af omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i den danske byggebranche.

Svigt, fejl, mangler og skader i byggeriet koster hvert år det danske samfund mange penge. Derfor undersøger styrelsen årligt omfanget af byggefejl.

Den seneste analyse, der netop er offentliggjort, dækker perioden 2001-2009 og bygger på syv forskellige indikatorer. Og den viser, at den negative udvikling med flere og flere fejl op igennem årene med højkonjunktur for første gang er brudt for en hel række områder. Men en bredt opadstigende tendens bliver forhindret af to områder.

En ellers positiv tendens til færre og færre fejl i byggeriet fra 2001-2005 ændrede sig i årene 2005-2008, højst sandsynligt på grund af travlhed under højkonjunkturen, mener Erhvervs- og Byggestyrelsen.

'Derfor er det interessant at følge udviklingen i 2009, hvor der var langt mindre travlt i byggeriet. Fra 2008 til 2009 faldt indekset for fem af syv delindikatorer, og det kan være tegn på, at der begås færre fejl, når der er mindre travlt i byggeriet. Dog er de resterende to indikatorer steget temmelig meget,' skriver styrelsen.

30 procent flere ingeniørskader

Skader, forårsaget af rådgivende ingeniører, er vokset med 30 procent fra 2008 til 2009. Det viser tallene på rådgiverområdet, der er baseret på skadesager. De rådgivende ingeniørvirksomheder er ansvarsforsikrede, og antallet af forsikringssager er fra 2001 til 2009 steget fra 70 til 112 sager.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, påpeger, at omsætningen for de rådgivende ingeniørvirksomheder er øget væsentligt mere end værdien af den samlede byggevirksomhed i Danmark 2009-2009. FRI hævder også, at antallet ikke siger noget om værdien eller væsentligheden af skaderne.

Men tallene taler deres eget sprog. Opgjort i skader pr. milliard kroner, er FRI-medlemmernes fejl og mangler vokset fra 0,39 til 0,68 skader pr. milliard kroner. Byggeaktiviteten udgjorde i 2001 178,4 og i 2009 162 milliarder kroner.

»Det er rigtigt, at der er kommet flere sager ind, fordelt bredt over de forskellige medlemsgrupper. Og det er da en bekymrende trend, men vi har desværre ingen forklaring,« siger FRI's administrerende direktør, Henrik Garver.

Tilstandsrapporter afslører flere fejl

De skader, som tilstandsrapporterne afslører, er også steget dramatisk. Frem til 2008 skete der en mindre stigning i det gennemsnitlige antal skader pr. hus, men i 2009 registrerede Erhvervs- og Byggestyrelsen en 'voldsom stigning', dog mest udpræget for mindre alvorlige skader.

Styrelsen har ikke nogen forklaring på udviklingen.

De eneste to områder, hvor fejlene er blevet markant færre i perioden 2001-2009 er inden for støttet nybyggeri af boliger og støttet renovering af boliger

»Der er grund til at fremhæve det systematiske arbejde, som de to byggeskadefonde, Byggeskadefonden for nybyggeri og Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse, har gjort igennem mange år. Den vedholdende fokus på kvalitetssikring, projektgranskning og den måde, hvorpå eftersyn har været brugt til at indsamle erfaringer, der er omsat til konkrete forbedringsinitiativer, er forbilledlig og fortjener anerkendelse,« siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

På området for store statslige, almene og private byggerier, som Byggeriets Evaluerings Center, BEC, gør op, er antallet af fejl og mangler faldet i både 2008 og 2009, men fra et meget højt antal i specielt 2007.

Dokumentation

link
Læs rapporten her:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon ikke forklaringen er at de udførende firmaer er blevet bedre til at få dokumenteret arbejdet løbende og det derfor er blevet sværere for den rådgivende del af byggeriet at "tørre" fejlene af? Jeg tror ikke at der er flere rådgiverfejl end der altid har været.

  • 0
  • 0

En anden forklaring kunne værre at rådgiverenes arbejdsbeskrivelser er blevet gradvist mere og mere detaljeret, i takt med at entreprenøren har mere fokus på at finde mere eller mindre berettiget 'ekstraarbejder' i beskrivelsematerialet. Og det er klart, at når beskrivelserne bliver mere detaljeret, ofte uden ekstra honorar og tid, så opstår der flere fejl.

Jeg kender i hvert fald ét tilfælde hvor en af de store entreprenør, på et meget stort anlægsprojekt, ansatte en person på fuld tid med det eneste formål at finde 'huller' i projektbeskrivelserne, så entreprenøren kunne skrive ekstraregninger.

  • 0
  • 0

Sådan er det jo, entreprenøren skal vide hvad han giver tilbud på når han er ude i hård konkurrence. Jeg tror nu ikke at din enkelte svale har indflydelse på en generel øget fejlfrekvens.

Lidt morsomt at du får indføjet at en mere detaljeret beskrivelse ikke afstedkommer ekstra honorar til rådgiveren....................d.v.s. at du mener at slagsmålet drejer sig om hvem der skal arbejde gratis; entreprenøren p.g.a. manglende detaljebeskrivelser eller rådgiveren af samme grund.............mangelfuld beskrivelse afstedkommer gratisarbejde til en af parterne..............................tankevækkende (-;

  • 0
  • 0

Hvis man virkelig vil finde årsagen af såkaldte øgede ingeniørfejl indenfor byggebranchen, så kunne det være interessant at få oplyst hvilken uddannelse arkitekter/ingeniører har gennemgået. Er der et sammenhæng mellem de gamle ingeniører, som altid slæbte fire års fagarbejder uddannelse med sig og de nye, som er bleven fritaget for dette besvær?

  • 0
  • 0

...Et rigtigt entreprenørsvar ;-)

Jeg taler naturligvis ikke om regulærer fejl i beskrivelserne. Det er klart at hvis hverken bygherre, rådgiver eller entreprenør (som også har et ansvar) opdager en fejl i beskrivelsen i udbudsfasen,så er der tale om regular ekstraarbejde.

Jeg taler om når entreprenør i finder tvivlsomme ekstrakrav (i.e. der stod ikke i udbudsmaterialet at søm til fastgørelse er indholdt), som ikke kun er umoralske men også i strid med AB92, så bliver beskrivelserne større og mere kompliceret, til gene for alle parter. Se for eksempel de håbløse bips beskrivelser.

  • 0
  • 0

.Styrelsen har ikke nogen forklaring på udviklingen..

Tjah! Et konstruktivt sted at starte kunne være at se på den måde normer og vejledninger udfærdiges på!

Ofte gives der anvisning på hvordan et konkret problem kan eller skal løses.

Men oftest har een løsning flere forskellige konsekvenser, det er nok en rigtig god ting, at få tænkt "hele vejen rundt" og gjort opmærksom på de ofte forskelligartede problemstillinger een konkret løsning kan have. Jeg tænker her på, styrke, lyd, fugt, brand, isoleringsmæssige samt evt. afgasningsmæssige forhold der kan være være.

Et par konkrete eksempler!

DS 436 (Dræn) angiver 4 forskellige måder at udføre dræn på afhængig af jordbundsforholdenes permeabilitet (desværre er ingen af de anviste løsninger tilstrækkelige, ved kraftigere regnskyld, hvilket mange boligejer kommer til at opleve, før eller siden, hvis de har fået udført dræn efter de anvisninger).

EEN ting er at få ledt overfladevand eller grundvand væk, en anden er at undgå den fugtdannelse der konstant finder sted på den invendige side af en kold kældervæg. 1 m under terræn er jordtemperaturen nærmest konstant omkring 8 gr. året rundt og kondens vil derfor konstant sætte sig på væggens inderside.

Så den rådgiver der alene tænker i dræn for altså kun løst en del af det problem der skal løses for at sikre en TØR kælder uden det releaterede problem med eksempelvis skimmel ell. svamp.

Så det havde nok være rigtigere at medtage dette forhold i normen uagtet den handler om dræn.

Et andet eksempel er undertage under telgtage. Formålet med undertaget er at gøre taget tæt. Her kan der også være et problem med skimmelvækst, samt ikke mindst hurtigt udviklende brand i hele tagkonstruktionen, som vi senest så med tagbranden i Ragnhildsgade i Kbh. for nylig.

Så det er ikke nok "kun" at tænke i "tæt tag" når en tagkonstruktion skal projekteres, der skal også tænkes på flere passende udluftning, ikke anvende finer i tagkonstruktioner, brand og såmænd også lyd (ved brandskel), foruden at de styrkemæssige krav skal opfyldes.

Og som en tredie ting, at de ETA-godkendelser der udstedes af Dansk standard er fejlfri, hvilket eksempelvis ikke er tilfældet med Eta 03. Pinligt!

Så opfordringen herfra vil være, at starte med at tænke helheden ind i de normer og vejledninger de projekterende skal rette sig efter. Kunne det ske er de første spæde taget og så kan man jo håbe på at det forplanter sig videre ud til de projekterende.

Så rigtig god arbejdslyst !

Ydermere tager l

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten